Den store Pottemager former jordiske kar

„Jeg er Jehova, og der findes ingen anden. Som danner lyset og skaber mørket, udvirker fred og skaber ulykke. Jeg, Jehova, gør alt dette.“ — Es. 45:6, 7, NW.

 1. For hvem skaber Jehova lys og fred, og for hvem skaber han mørke og ulykke? Hvad er grunden?

JEHOVA Gud har som den store Pottemager ret til at handle med sine skabninger efter sin suveræne vilje. Som det behager ham danner han lyset og udvirker fred og skaber mørke og ulykke, som vi læser i Esajas 45:7. (NW) De retfærdige skænker han lys og fred, for vi læser: „Over de retfærdige oprinder lys.“ „Megen fred har de, der elsker din lov.“ Men for de gudløse skaber Jehova mørke og ulykke: „Gudøses vej er som mørket.“ „Over gudløse sender han regn af gløder og svovl.“ — Sl. 97:11; 119:165; Ordsp. 4:19; Sl. 11:6.

 2. Hvad har det undertiden behaget Jehova at sende over ulydige, foruden at han lader sin sol skinne og regnen falde over såvel onde som gode, og hvilket eksempel fremgår dette af?

² At den store Pottemager gør dette gav han et slående eksempel på med de ti plager han sendte over det gamle Ægypten på Moses’ tid; i særdeleshed gjaldt dette de sidste syv plager. Men ligesom Jehova lader solen skinne over såvel onde som gode og lader det regne over såvel retfærdige som uretfærdige, således har det også tjent hans suveræne hensigt at sende ulykke og ondt over såvel sit eget folk, når det var ulydigt, som over sine fjender. Vi ser derfor at Israels folk også kom til at lide under de tre første plager. — Matt. 5:45.

 3, 4. (a) Hvordan tjener de plager der kom over Ægypten til yderligere at fremhæve Jehovas stilling som den store Pottemager? (b) Hvorfor bør vi være interesserede i denne beretning?

³ Den virkning som disse plager havde på dem de ramte understreger yderligere Jehovas suveræne stilling som den store Pottemager. Disse plager tjente hans hensigt på den måde at de åbenbarede hjertetilstanden hos dem der blev berørt af dem. Når plagerne blev taget bort, forhærdedes Faraos hjerte samt de af hans undersåtter der havde hans ånd. Men selv om de første tre plager også ramte Israels folk fik det ikke Moses og hans landsmænd til at klage. Ja, der var tilmed „en stor hob sammenløbet folk“, ikke-israelitter, der tog ved lære af plagerne; ellers ville de ikke have forladt Ægypten sammen med israelitterne hin mindeværdige nat den 14. nisan. — 2 Mos. 12:38.

⁴ Som vi allerede har gjort opmærksom på har beretningen om de ti plager der kom over Ægypten mere end historisk interesse for kristne i dag. Den udgør en del af det „der forhen er skrevet . . . for at vi kan lære deraf, så vi ved udholdenhed og ved den trøst, skrifterne giver, kan bevare vort håb“. En af de måder hvorpå Guds ord tjener dette formål er at det indeholder profetiske billeder der skildrer personer, steder og begivenheder som vi finder modstykke til i vor tid. — Rom. 15:4.

Profetiske billeder

 5. Hvad kan der siges om de profetiske billeder, og hvilket bibelsk princip gælder for forståelsen af dem?

⁵ De profetiske billeder fremholder i almindelighed ikke sandheder der er særegne for det pågældende profetiske billede, men tjener tværtimod som oftest til at understøtte og belyse sandheder der kommer til udtryk andre steder. Således tjener de profetiske billeder der nævnes i Hebræerbrevet 7:26 til 10:22 først og fremmest til støtte for det der siges i den øvrige del af De kristne græske Skrifter om Jesus som ypperstepræst. Og selv om det ikke er klogt dogmatisk at fastslå betydningen af de profetiske billeder der ikke er forklaret i selve Bibelen, ser det dog ud til at det er blevet muligt at forstå dem ved hjælp af Guds hellige ånd, i overensstemmelse med Ordsprogene 4:18, der siger at „retfærdiges sti er som strålende lys, der vokser i glans til højlys dag“.

 6, 7. (a) Hvem var moses et billede på? (b) Hvem repræsenteres den modbilledlige Moses undertiden ved, og hvilket andet bibelsk eksempel støtter denne forståelse?

⁶ I beretningen om de ti plager, der er et profetisk drama, ser vi Jehova Gud, Moses, Aron og Israels folk stillet over for Satan Djævelen, Farao, hans religiøse rådgivere og den øvrige del af det ægyptiske folk. Hvem er Moses et billede på? Da han var sit folks store befrier, tjener han som et udmærket billede på Kristus Jesus, den store Frelser og Befrier. Moses selv forudsagde jo også at en profet i lighed med ham skulle fremstå: „[Jehova] din Gud vil lade en profet som mig fremstå af din midte, af dine brødre; ham skal I høre på.“ (5 Mos. 18:15) At det var Jesu Kristi komme han forudsagde, viste apostelen Peter da han citerede denne profeti og anvendte den på Jesus Kristus. — Ap. G. 3:22, 23.

⁷ I dette specielle drama er Moses et billede på Jesus Kristus selv, men somme tider repræsenteres Kristus også ved sin menigheds medlemmer, nærmere betegnet resten af de rigsarvinger der lever på jorden når det profetiske drama opfyldes. Dette er der ikke noget mærkeligt i, for har vi ikke et lignende eksempel herpå i Salme 69? Jo, for her taler David profetisk om Jesus Kristus når han siger: „Thi nidkærhed for dit hus har fortæret mig, spotten mod dig er faldet på mig.“ Men et andet sted i samme salme siger David: „Gud, du kender min dårskab, min skyld er ej skjult for dig,“ og disse ord kan kun gælde Kristi efterfølgere, hans menighed, på jorden.

 8. Hvem var Aron et billede på, og hvilke grunde kan anføres herfor?

⁸ Moses’ broder Aron tjener som et udmærket billede på den større Moses’ åndelige brødre, i særdeleshed den rest af dem der nu lever på jorden. Aron tjente som Moses’ talerør. Grunden hertil var at Moses havde en talefejl; han var „uomskåren på læberne“, som han sagde, hvilket betød at hans læber så at sige var overtrukket med en forhud så de var for tykke og brede til at han kunne tale ubesværet. (2 Mos. 6:12; NW, 1953-udgaven, fodnoten) Dette er et billede på hvordan Jesus Kristus som følge af sin guddommelige, himmelske natur er forhindret i personligt at overbringe Guds budskab til mennesker på jorden og derfor må have resten af sine åndelige brødre til som en modbilledlig Aron at tale for sig. Israels folk er et billede på Guds folk som undertrykkes af Satan Djævelen og hans organisation.

 9. Hvem var Farao, Ægypten og de troldkyndige præster billeder på?

⁹ Ægyptens hersker, Farao, som hovmodigt trodsede Jehova Gud og undertrykte hans folk på det grusomste svarer til ingen mindre end Satan selv. Verdensmagten Ægypten er et billede på Satans verdensomspændende synlige organisation, en fortolkning som Bibelen selv angiver i Åbenbaringen 11:8: „Den store stad, som i åndelig forstand kaldes . . . Ægypten, dér, hvor også deres Herre blev korsfæstet.“ Faraos troldkyndige præster og deres fæller er et billede på verdens religiøse ledere og overhoveder der prøver at modarbejde det budskab som Guds tjenere bringer. Det ægyptiske folk, der som Faraos villige undersåtter bærer deres del af ansvaret for Guds folks undertrykkelse, er et billede på den del af menneskeheden i dag der villigt understøtter Satans synlige organisation.

Ligheder og forskelle

10, 11. (a) Hvilke lighedspunkter er der mellem de ægyptiske plager og de plager der nævnes i Åbenbaringens bog? (b) I hvilke henseender afviger de fra hinanden?

¹⁰ Før vi går over til i enkeltheder at behandle Ægyptens plager vil det være godt at gøre sig klart i hvilke henseender disse plager ligner plagerne der beskrives i Åbenbaringsbogens sekstende kapitel, og i hvilke henseender de afviger fra dem. (Se Vagttårnet, 1. april 1964) Et lighedspunkt er deres antal, der i begge tilfælde betegner fuldstændighed, nemlig syv i Åbenbaringens bog og ti i Anden Mosebog. Et andet lighedspunkt er at de hver især repræsenterer domsbudskaber der er en pine for Satans synlige organisation, i særdeleshed kristenheden og specielt dens religiøse ledere. For både de ægyptiske plager og plagerne i Åbenbaringens bog gælder det at Guds folk er aktivt medvirkende idet de overbringer de pinefulde budskaber. Endvidere får alle plagerne deres opfyldelse fra året 1919 og frem til Harmagedonslaget.

¹¹ Hvad forskellene angår er plagerne i Åbenbaringens bog tydeligt profetiske, udelukkende nedskrevet med et profetisk formål for øje, mens opfattelsen af de ti plager som profetiske forbilleder der får deres opfyldelse i vor tid, hviler på slutninger der er draget ud fra den inspirerede skrift og guddommeligt ledede historiske begivenheder. Den tiende plage og påsken er således tydeligt profetiske. En anden forskel er den at ingen af plagerne i Åbenbaringens bog rammer Guds folk, hvorimod de tre første ægyptiske plager ramte israelitterne dengang. Det er derfor rimeligt at slutte at disse tre plager i deres opfyldelse også vil ramme Guds folk nu. For det tredje er der intet der tyder på at Satans repræsentanter kan efterligne nogen af Åbenbaringsbogens syv plager, mens Ægyptens troldkyndige præster i hvert fald tilsyneladende formåede at efterligne de første to plager, og det samme må derfor også gælde opfyldelsen af dem. Som en fjerde afvigelse kan anføres at mens der kun er én opfyldelse af plagerne i Åbenbaringens bog, ser det ud til at der fandt en mindre, symbolsk opfyldelse sted ved Kristi første komme eller i Kristi og hans apostles tid, ligesom Joels profeti om græshoppeplagen fik en mindre opfyldelse dengang. — Se Vagttårnet, 1. april 1962.

12. Hvilken slutning kan man drage af den omstændighed at plagerne ramte forskellige ting?

¹² Angående de plager der kom over Ægypten vil det være godt at mærke sig endnu to karakteristiske træk som vil være en hjælp til forståelse af deres profetiske betydning. For det første: Ligesom plagerne dengang ramte bestemte ting, således rammer de også bestemte ting i dag. For eksempel ramte den femte plage, kvægpesten, kun kvæget; græshoppeplagen kun vegetationen; men både mennesker og dyr led under myggeplagen, under byldeplagen og under de førstefødtes død, og såvel mennesker som dyr og plantevækst blev ramt af haglplagen, den syvende plage.

13. Hvad vidner senere bibelske beretninger om med hensyn til plagernes rækkefølge i opfyldelsen?

¹³ For det andet kan det bemærkes at i opregningen af de ti plager i Salme 78 og Salme 105 forekommer de ikke i den oprindelige rækkefølge. Dette giver os grund til at slutte at vi i opfyldelsen ikke behøver at forvente at plagerne følger den oprindelige kronologiske orden. I hvert fald ser det ikke ud til at rækkefølgen af dem havde nogen betydning for de inspirerede bibelskribenter der senere opregnede dem.

Den første plage — Nilens vand bliver til blod

14. Hvad fik Moses magt til at gøre som bevis på at Jehova virkelig havde åbenbaret sig for ham, og hvad var resultatet heraf?

¹⁴ Fra det tidspunkt da Jehova første gang viste sig for Moses ved den brændende tornebusk, efter at Moses havde tilbragt fyrretyve år i ørkenen som hyrde, og indtil Jehova gav Moses befaling til at slippe den første af de ti plager løs over Ægypten, indtraf flere betydningsfulde begivenheder. Blandt andet fik Moses magt til at udføre tre mirakler over for sit folk som bevis på at deres fædres Gud, Jehova, virkelig havde vist sig for ham. Disse mirakler var 1) at han kunne forvandle sin stav til en slange og derefter til en stav igen, 2) at han kunne fremkalde spedalskhed på sin hånd og få spedalskheden til at forsvinde igen, og 3) at han kunne gøre vand til blod. Det var derfor ikke mærkeligt at folket troede da de så disse tegn. — 2 Mos. 3:1–4:31.

15. Hvad skete der efter at Moses første gang var trådt frem for Farao?

¹⁵ Da Moses første gang trådte frem for Farao og anmodede om at Israel måtte drage ud i ørkenen i tre dage (2 Mos. 5:3, NW) for at tilbede Jehova der, svarede Farao: „Hvem er [Jehova], at jeg skulle adlyde ham og lade israelitterne rejse? Jeg kender ikke noget til [Jehova], og jeg vil heller ikke lade israelitterne rejse!“ Og da dette afslag ikke var nok for Farao øgede han israelitternes byrder ved at forlange at de selv skulle samle halm til deres teglstensarbejde. — 2 Mos. 5:1-23.

16, 17. (a) Hvilket mirakel udførte Moses da han anden gang trådte frem for Farao og hans hof? (b) Hvad bestod den første plage i, og hvad var følgen heraf for Ægypten?

¹⁶ Da Moses anden gang trådte frem for Farao udførte han det mirakel at forvandle sin stav til en slange, som derefter slugte de slanger som Faraos troldmænd tilsyneladende havde frembragt som en efterligning af Moses’ mirakel.a Da dette mirakel ikke fik Farao til at give efter, befalede Gud Moses at møde Farao ved Nilens bred og dér fremkalde den første plage, forvandlingen af Nilens vand til blod, uanset hvor dette vand var, i selve Nilen, i Nilens kanaler, i damme, stenkar eller trækar.

¹⁷ Denne plage var en sand ulykke for Ægypten. Den berøvede landet dets vandforsyning, så både mennesker, dyr og planter måtte tørste. Samtidig gjorde denne plage al færdsel på floden umulig på grund af stanken, hvilket især var til skade for Ægyptens handel. Endvidere var det en grov krænkelse af den ægyptiske religion, for i ægypternes øjne var Nilen en hellig flod. Denne plage, der i syv dage ramte både ægyptere og israelitter, blev tilsyneladende eftergjort af Faraos troldkyndige præster som imidlertid ikke kunne standse plagen. — 2 Mos. 7:17-25.

18, 19. Hvad svarer til den første plage i vor tid?

¹⁸ Hvad er denne plage et billede på? Nilen, som var Ægyptens livsnerve, er et udmærket symbol på denne verdens handel, der er en livsbetingelse for det modbilledlige Ægypten. Ligesom Farao påstår at Nilen er hans, således bruger Satan hele det kommercielle system for med det at undertrykke hele verdens befolkning. Det at Nilens vand forvandles til blod skildrer hvordan det budskab som Jehovas folk forkynder vedrørende det kommercielle system afslører det som et selvisk, grådigt, undertrykkende og dødbringende system. — Åb. 11:8; Ez. 29:3.

¹⁹ Så tidligt som den første januar 1921 gjorde The Watchtower (Vagttårnet, 1. januar 1921) opmærksom på at den grådige handelsverden var en uadskillelig del at Satans organisation. Blandt de skrifter som er udsendt fra Watch Tower Bible & Tract Society og som har afsløret verdenshandelens undertrykkende og materialistiske natur er bøgerne Verdensbefrielsen, Regering, Det store Opgør II og bladene Vagttårnet og Vågn op! samt sidstnævnte blads forgængere. Man kan sige at disciplen Jakob udtalte et sådant budskab i sit brevs femte kapitel, og det samme gjorde Jesus da han beklagede de rige. — Jak. 5:1-5; Luk. 6:24.

20. Hvordan har de religiøse ledere tilsyneladende efterlignet denne plage?

²⁰ Disse publikationer fra Vagttårnets selskab har ved deres afsløring af det kommercielle systems grådighed, undertrykkelse og grusomhed — det har end ikke undset sig for at sætte krige i gang for selvisk fordels skyld — samt ved deres blotlæggelse af materialismens bedrag været en plage for det modbilledlige Ægypten. Men hvordan er denne „plage“ tilsyneladende blevet eftergjort af det nutidige Ægyptens magere, de religiøse ledere? Ved at de med deres såkaldte sociale evangelium har taget til genmæle mod det kommercielle system. Imidlertid er det kun tilsyneladende de har gjort det, for præsteskabet er økonomisk afhængigt af den kapitalstærke del af samfundet. Ja, der er den største forskel som tænkes kan mellem det budskab Jehovas folk bringer og præsteskabets budskab, både hvad hensigt og resultater angår. Kun Guds sande tjeneres afsløring af det kommercielle system har understreget behovet for Guds rige, og kun denne afsløring har tjent til at blødgøre de oprigtige og forhærde de selviske, ligesom Ægyptens plager.

21. Hvad fremstilledes billedligt ved at den første plage ramte både ægyptere og israelitter?

²¹ Den omstændighed at denne plage ramte såvel israelitterne som ægypterne viser at dette budskab mod det kommercielle og materielle system er en advarsel til Guds folk i dag. De er blevet gjort bekendt med at „kærlighed til penge er en rod til alt ondt“, og at „de, som vil være rige, falder i fristelser og snarer og mange uforstandige og skadelige begæringer, som styrter mennesker i undergang og fortabelse“. Denne plage vil som de andre fortsætte indtil Harmagedon. — 1 Tim. 6:9, 10.

Den anden plage — frøer

22, 23. (a) Hvori bestod den anden plage? (b) Hvad var den et billede på?

²² Den anden plage bestod i at frøer kravlede op af alle vandløb og damme og bogstavelig talt dækkede hele landet. De trængte endog ind i bagerovnene og dejtrugene og ind i Faraos palads. Frøen var et helligt dyr og blev tilbedt, for en af Ægyptens guddomme, gudinden Heqt, blev fremstillet med frøhoved. Ved at det man tilbad således forvandledes til en afskyelig plage vanæredes Ægyptens religion. Selv om Faraos magere tilsyneladende formåede at efterligne denne plage, var det kun en ringe trøst da de ikke kunne standse den! Farao anmodede Moses om at standse plagen, og Moses forsikrede at den ville blive standset „for at du kan kende, at der ingen er som [Jehova] vor Gud“. — 2 Mos. 8:1-15.

²³ Hvilken profetisk betydning har denne plage? Kun ét sted til i Bibelen finder vi frøer nævnt, nemlig i Åbenbaringen 16:13, og det der her siges om dem kaster lys over denne plage. Der siges her at de „ånder“ eller „inspirerede udtalelser“ som lignede frøer var „urene“. Ikke alene er frøer urene dyr ifølge Moseloven, de holder også til på urene steder, er grimme og udstøder en hæslig, kvækkende lyd, og nogle frølignende dyr, nemlig tudser, udskiller endog gift gennem deres hud. I Åbenbaringen 16:13 betegner frøerne der kommer ud af dragens mund, dyrets mund og den falske profets mund uren propaganda. Men i 2 Mosebog 8:5, 6 siges der at frøerne kravlede op af Ægyptens vande. Denne frøplage der kom over Ægypten er derfor et udmærket billede på Jehovas folks afsløring af verdens moralske urenhed og fordærv. Især gennem bladene The Golden Age [Den Gylne Tidsalder], Consolation og Awake! [Ny Verden og Vågn op!] er denne plage blevet sendt over det modbilledlige Ægypten; et af de sidste eksempler herpå er særnummeret af Awake! for 8. oktober 1964 [Vågn op! for 22. april 1965], der udelukkende beskæftigede sig med „Moralens sammenbrud“. Alene på engelsk blev cirka 3.750.000 eksemplarer af dette nummer trykt til uddeling, og de samme oplysninger bliver nu trykt i udgaver på yderligere femogtyve sprog i et oplag på 2.450.000 eksemplarer. Ligesom frøerne i Ægypten trængte ind overalt, således trænger denne plage som afslører det moralske fordærv inden for alle dele af Satans organisation ind overalt gennem de skrifter der gør opmærksom på dette fordærv, især bladet Awake! Et eksempel herpå er at en af bladets artikler er blevet indført uforkortet i De forenede Staters kongresrapport i sommeren 1964.b Således hjemsøges vor tids ægyptere af denne plage ved at deres moralske og åndelige urenhed afsløres.

24, 25. (a) Hvordan efterligner præsteskabet tilsyneladende den anden plage? (b) Hvordan er Jehovas tjenere blevet ramt af den?

²⁴ Hvordan eftergør så vor tids magere, præsteskabet, tilsyneladende denne plage? Ved at de også hæver deres røst mod det moralske og åndelige forfald. Men ikke alene lykkes det dem ikke at komme problemet til livs, hvilket tydeligt fremgår af de moralske forhold inden for deres egne kirker, men ofte finder man også at de er lige så moralsk fordærvede som den øvrige menneskehed. Kun de budskaber Jehovas folk bringer, afslører situationen som den virkelig er og virker som en frøplage for det modbilledlige Ægypten.

²⁵ Hvordan rammer denne plage nu også Guds folk? Det gør den på to måder. For det første har disse budskaber tjent til at irettesætte de Jehovas tjenere hvis opførsel ikke har været som den burde være. Et af de sidste eksempler på en sådan irettesættelse var artiklen i Vagttårnet „Flirt ikke med umoralitet!“ For det andet er nogle blandt Jehovas folk blevet fortørnede over den ligefremhed hvormed disse forhold er blevet afsløret. Den omstændighed at der har været over 3000 udstødelser i De forenede Stater alene i tjenesteåret 1964 viser hvor nødvendigt dette budskab der er rettet mod moralsk urenhed er selv for Guds folk.

Den tredje plage — kvægmyg

26, 27. (a) Hvori bestod den tredje plage og hvad måtte Ægyptens magere indrømme angående denne plage? (b) Hvilken profetisk betydning har denne tredje plage?

²⁶ Den tredje plage bestod af kvægmyg, små loppelignende insekter der stikker ligesom stikmyg, som gik til angreb både på dyr og mennesker, både på ægyptere og israelitter. Denne plage kunne Faraos troldkyndige præster ikke gøre efter, eller snarere: de kunne ikke få det til at se ud som om de kunne, men de måtte indrømme: „Det er Guds finger!“ — 2 Mos. 8:16-19.

²⁷ Denne plage må derfor repræsentere et budskab som kun Guds folk bringer men som også berører dem ligesom den tredje plage berørte israelitterne. Det ser ud til at være det budskab der viser hvem Satans organisation er og hvem Jehovas organisation er, et budskab der viser eller afslører at Satans organisation så at sige er befængt med utøj. Interessant i denne forbindelse er det at farisæerne siede myggen fra vinen, ikke fordi det var et insekt men fordi det var et ceremonielt urent dyr; dog slugte de billedligt talt kameler, der også var urene dyr! — Matt. 23:24.

28. Hvilken betydning ligger der i at Faraos troldkyndige præster ikke kunne efterligne den tredje plage?

²⁸ Hvad skildrer nu den omstændighed at Faraos magere ikke kunne eftergøre denne plage? Dette: At verdens religiøse ledere ikke har et budskab svarende til det hvormed Jehovas vidner viser forskellen mellem Jehovas organisation og Satans organisation. Hvordan kunne de også have det når de ikke engang erkender at der er noget der hedder Satans organisation? Det er derfor intet under at dette budskab er til plage for de religiøse præster og prædikanter. I hvert fald siden 1924 har man kunnet finde udtrykket „Djævelens organisation“, i betydningen Djævelens tjenere, i Jehovas tjeneres publikationer. (The Watchtower, 15. november, side 341, § 24; Vagttårnet, februar 1925, side 21, § 24) Alt det materiale der siden da er blevet offentliggjort af Watch Tower Society og som har drejet sig om dette emne, som for eksempel spørgsmålet om de kristnes neutralitet, de kristnes afstandtagen fra politik og økonomiske klassekampe, har været et led i denne plage. Bøger som Verdensbefrielsen (udgivet på engelsk i 1926) og „Ske din vilje på jorden“ (udgivet på engelsk i 1958) er særlig tydelige eksempler.

29. Hvordan er Jehovas folk i vor tid blevet ramt at den tredje plage?

²⁹ Hvordan er Jehovas folk blevet berørt af denne plage ligesom israelitterne blev berørt af myggeplagen? På den måde at de bestandig bliver mindet om at holde sig adskilt fra Satans organisation eller tingenes ordning. De kristne befinder sig i verden (det modbilledlige Ægypten), men de er ikke en del af verden; og derfor kan de ikke lade sig indvikle i den økonomiske klassekamp eller i politik af nogen art. Denne plage som kommer over det modbilledlige Ægypten berører ofte de kristne i form af det deres børn kommer ud for i skolen, hvor de ofte stilles over for opgaver og ceremonier af nationalistisk og religiøs art og også støder på heltedyrkelse under en eller anden form. Det understreger kraftigt betydningen af ordene i Jakob 1:27 for alle indviede kristne: „En ren og ubesmittet gudsdyrkelse for Gud, vor Fader, er dette: at besøge faderløse og enker i deres trængsel og bevare sig selv uplettet af verden.“

30. Hvad kan man sige om de efterfølgende plager dengang og nu?

³⁰ For de enkelte ægyptere blev plagerne mere og mere pinefulde efterhånden som de skred frem. De første to plager var hovedsagelig generende og ubehagelige, men med den tredje plage fulgte legemlig smerte, og den mest ødelæggende af alle plagerne var den tiende, de førstefødtes død. Det samme gælder plagerne i vor tid; afsløringen af præsterne og prædikanterne som en del af Satans organisation volder dem større pine end de tidligere budskaber der gjaldt det kommercielle system og det moralske fordærv.

31. Hvilket skel ville Jehova sætte med den fjerde plage?

³¹ De tre første plager havde ramt såvel israelitter som ægyptere, men om den fjerde og de efterfølgende plager sagde Jehova til Farao: „Men med Gosens land, hvor mit folk bor, vil jeg til den tid gøre en undtagelse, . . . for at du kan kende, at jeg, [Jehova], er i landet; og jeg vil sætte skel mellem mit folk og dit folk; i morgen skal dette tegn ske!“ Og „[Jehova] gjorde således“. — 2 Mos. 8:22-24.

32. Hvad sker der med de stolte, stivnakkede og onde når de høster dårlige erfaringer?

³² Dette skel mellem ægyptere og israelitter skulle tjene til endnu kraftigere over for Farao at understrege hvem der var universets suveræne hersker. Han havde ikke taget ved lære af de tre første plager. Stivsindede og onde mennesker tager ikke ved lære af de følger som deres urette handlinger får. Det forhærder dem blot endnu mere. Det vil vi også se i Faraos tilfælde. I betragtning af de interessante paralleller vi allerede har fundet i dette profetiske drama ser vi med forventning frem til at lære betydningen af de syv sidste plager at kende, i særdeleshed betydningen af den tiende plage. Hvad skildredes billedligt ved de førstefødtes død? Dette spørgsmål vil blive besvaret i det efterfølgende nummer af dette blad.

[Fodnoter]

[Illustration på side 421]

På Moses’ befaling slår Aron Nilens vand, der bliver til blod