Jehovas vidner, ja endog heltidstjenere! Jehova svigter os i sandhed aldrig.

Kun med Jehovas hjælp

Så begyndte der et omfattende byggeprogram på farmen, hvor Vagttårnets selskab planlagde at oprette Gileadskolen for dem der skulle sendes ud som missionærer til fremmede lande. Det var Jehovas hensigt at de vidtstrakte missionsmarker ikke skulle mangle nogle som var godt oplært og egnede til at tjene der. Og vi kan se tilbage og glæde os over at det nu allerede er den 54. klasse der undervises, mens mange af dem der udgik fra skolen i dens første år, 1943, stadig tjener flittigt i et fremmed land.

Omkring det tidspunkt da Gileadskolen begyndte, blev John og jeg flyttet tilbage til Brooklyn. Vi var lykkelige over at genoptage vore pligter her. Og det var en glæde at blive tilsluttet en af menighederne i Brooklyn, hvor vi kunne deltage i tjenesten fra hus til hus og være med til at oprette bibelstudier hos interesserede. Vi har haft den glæde at ledsage en mængde mennesker til deres første møde i rigssalen og derpå se dem vokse i troen og slutte sig til os i den dyrebare tjeneste for Riget.

Vi har oplevet disse mange forandringer med stor glæde. Ganske vist har der været tider med prøvelser og vanskelige begivenheder vi har måttet klare. Men ved at gå til Jehova med vore små bekymringer har vi fået vore byrder lettet. Det har aldrig slået fejl. Selv når nogle har beklaget sig eller har været bekymrede over hvem der skulle tage sig af dem når de blev gamle, og er gået så vidt som til at forlade Betel og Guds sandhed, så har der altid været nogle der, ligesom vi selv, har holdt fast ved deres beslutning om at blive i beteltjenesten så længe som Jehova fandt behag i at bruge dem dér.

Ja, vi ser stadig her på Betel fyrre til halvtreds mennesker over femogtres år som trofast udfører deres tildelte pligter. De har deres fysiske skrøbeligheder, men deres virkelige styrke kommer på storslået måde fra Ham der aldrig svigter. De finder styrke i deres glæde over at vide at de tjener den Allerhøjeste.

Alle vi ældre som så ofte har set Jehova komme sit folk til hjælp når det har været i vanskeligheder og menneskelig hjælp har været umulig, kan sige med den aldrende Josua: „Ikke ét af alle de gode ord, [Jehova] eders Gud talede til eder, faldt til jorden; alle sammen er de gået i opfyldelse for eder; ikke ét ord deraf faldt til jorden.“ (Jos. 23:14) Og personligt kan jeg sige at ord ikke kan udtrykke min værdsættelse af det vidunderlige tjenesteprivilegium jeg har kunnet glæde mig over.

Spørgsmål fra læserne

● I hvilken udstrækning er kristne bundet af den jødiske lov der forbød kønsligt samliv mellem ægtefæller under kvindens menstruation? — U.S.A.

Loven om kønslig forbindelse under en kvindes menstruation lød: „Om en mand har samleje med en kvinde under hendes månedlige svaghed og blotter hendes blusel, idet han afdækker hendes kilde, og hun afdækker sit blods kilde, da skal de begge udryddes af deres folk.“ (3 Mos. 20:18; 18:19, 20) Den jødiske lov tog også den mulighed i betragtning at hustruens menstruation kunne begynde under samlejet. Bestemmelsen om dette forhold finder vi i Tredje Mosebog 15:24: „Dersom en mand ligger ved siden af hende og hendes urenhed kommer på ham, skal han være uren i syv dage, og ethvert leje, han ligger på, skal være urent.“ Det var altså kun hvis man med overlæg stod i forhold til hinanden under kvindens menstruation at det medførte dødsstraf.

Forbudet mod kønslig forbindelse under kvindens menstruation tjente en hensigt. Det beskyttede manden imod at blive religiøst uren