Fire ord der betød et verdensriges fald

 1. (a) Hvilke fire ord viste sig at få vidtspændende betydning? (b) Hvad forårsagede eller betød de?

MENÉ, mené, tekél ufarsín — fire små ord der næsten skræmte en verdenshersker fra vid og sans, bragte et verdensrige til fald, fjernede en konge og dennes medregent fra tronen, bragte en anden på tronen i stedet, betød enden på det semitiske verdensherredømme og indledningen til det ariske, afslørede et helt folks præsteskab som udueligt og dets guder som magtesløse og ophøjede Jehova som den store Suveræn. Hvilke skæbnesvangre ord! De krævede desuden et usædvanligt mod af en af de jødiske landflygtige i Babylon og blev årsag til at det blev fastslået at hans gudsdyrkelse var den sande og at den Gud han tilbad var den sande og levende Gud.

 2. Hvad må man have kendskab til for at forstå betydningen af disse ord?

² For at forstå betydningen af disse ord må man kende baggrunden for dem. I de foregående numre af Vagttårnet har vi behandlet Jerusalems fald og jødernes fangenskab i Babylon, babyloniernes hoveren over jøderne og deres bespottelse af jødernes Gud, samt hvorfor Babylons fanger ikke kunne gøre sig noget håb om udfrielse. Til alt dette kom en endnu større forhånelse af israelitternes Gud, Jehova, på selve den aften disse ord blev udtalt, og man kan derfor sige at de blev fremsat i det rette øjeblik.

En dag der er gået over i historien

 3. (a) Hvad må Daniel og andre af de ældre landflygtige jøder i Babylon have tænkt på den sekstende dag i den syvende måned (tisjri) i året 539 f.v.t.? (b) Hvorfor afholder kong Belsazzar et gæstebud? Indbød forholdene til at feste?

³ Vi går tilbage til året 539 f.v.t., til den sekstende dag i månemåneden tisjri, den syvende måned i jødernes hellige år.a Det var på dette tidspunkt jøderne plejede at fejre løvhyttefesten (eller indsamlingshøjtiden) i templet i Jerusalem. (3 Mos. 23:33-36) Det var den af årets højtider der var omgivet af den største glæde. Men som fanger i Babylon havde israelitterne ikke kunnet fejre denne højtid i de sidste otteogtres år. Denne specielle aften er der dog andre der fester; men det er af en anden grund. For at fejre en særlig begivenhed i Babylon har kong Belsazzar samlet et tusind af sine stormænd til et gæstebud, der efterhånden udvikler sig til et tøjlesløst drikkelag. Resten af byen er også i feststemning. Men hvordan kan den være det når Kyros’ tropper står uden for byen? Kyros har allerede slået Belsazzars fader og rigets øverste hersker Nabonids hær og tvunget Nabonid til at søge tilflugt i Borsippa, en anden af det babyloniske riges kendte byer. Men babylonierne føler sig fuldstændig sikre i deres by, beskyttede som de er af byens mure, dens fæstningsgrav og den vældige Eufratflod. Vil jødernes Gud gøre noget på denne særlige aften for at give de fangne jøder noget at glæde sig over?

 4. Hvem bringer aftenens begivenheder frem i forgrunden, og hvad er årsagen?

⁴ Guds tjener og profet Daniel var kun en dreng da han sammen med andre jødiske fanger blev ført til Babylon af Nebukadnezar i 617 f.v.t. Nu er han en gammel mand, men hans sind er vågent og levende fordi han har bevaret troen på Jehova og er blevet ved med at tjene ham og studere hans ord. Aftenens begivenheder bringer ham frem i forgrunden. Han beretter selv:

 5. Hvad gør kong Belsazzar sig skyldig i under festen, hvem håner han og hvem priser han?

⁵ „Kong Belsazzar gjorde et stort gæstebud for sine tusinde stormænd og drak vin med dem. Og påvirket af vinen lod han de guldkar og sølvkar hente, som hans [bedste]fader Nebukadnezar havde ført bort fra helligdommen i Jerusalem, . . . og kongen og hans stormænd, hans hustruer og medhustruer drak af dem; og medens de drak vin, priste de deres guder af guld, sølv, kobber, jern, træ og sten.“ — Dan. 5:1-4.

 6. Hvilke andre og større ting spillede ind denne aften?

⁶ Det er altså ikke et almindeligt babylonisk drikkelag denne aften. Andre og større ting spiller ind. Babyloniernes gamle had til Jehova og hans folk blusser op på ny. Man spotter med overlæg Jehova og ophøjer Babylons guder over ham. Israelitterne har nu været i fangenskab i otteogtres år og babylonierne mener at det nu er fastslået at deres guder er stærkere end Jehova og at han aldrig vil udfri sit folk, selv om han har forudsagt både ved Esajas og Jeremias at Babylon vil falde. Påvirket af vinen føler Belsazzar sig mere selvsikker og overmodig end nogen sinde. Men hvad er det? Se engang den del af væggen derovre der er oplyst af lysestagen! Belsazzar kan næppe tro sine egne øjne. Daniel fortæller hvad Belsazzar så:

 7. Hvad viser sig på væggen, og hvilken virkning har det på kongen?

⁷ „Men i samme stund viste der sig fingre af en menneskehånd, som skrev på væggens kalk i kongens palads over for lysestagen, og kongen så hånden, som skrev. Da skiftede kongen farve, hans tanker forfærdede ham, hans hofters ledemod slappedes, og hans knæ slog imod hinanden.“ — Dan. 5:5, 6.

 8. (a) Hvilken virkning har den mystiske håndskrift på gæsterne? (b) Hvem tilkalder Belsazzar, og hvilket løfte giver han?

⁸ Fortsæt dog, Belsazzar, — sammen med dine pralende, drukne stormænd — med at prise dine guder af guld, sølv, kobber, træ og sten, hvis du da har mod og kraft til det! Men alt er tavshed; de svirende gæster er pludselig blevet ædru og deres øjne står stive i hovedet på dem mens de ufravendt betragter den mystiske hånd der skriver på væggen. Kongen har dog så megen åndsnærværelse at han tilkalder dem han mener kan hjælpe, repræsentanterne for Babylons guder, kaldæerne, manerne og stjernetyderne. Med rystende hånd peger han på de fire skæbnesvangre ord på væggen og forkynder: „Enhver, som kan læse denne skrift og tyde mig den, . . . han skal være den tredje mægtigste i riget.“ — Dan. 5:7.

 9. (a) Hvem er Babylons øverste hersker, og hvor befinder han sig på dette tidspunkt? (b) Hvilken glimrende lejlighed har de babyloniske religiøse ledere nu?

⁹ Belsazzar er den næsthøjeste hersker i riget, sin fader Nabonids medregent. Rigets øverste hersker, Nabonid selv, er ikke til stede men befinder sig i Borsippa. Efter Belsazzar ville tronen naturligt tilfalde hans søn, men Belsazzar er villig til at give afkald på denne sin søns ret og skænke den til den mand der kan tyde den mystiske skrift. Nu havde Babylons guder sandelig en glimrende lejlighed til at afgive bevis for deres formodede visdom og magt! Og med hensyn til de babyloniske religiøse ledere havde de nu chancen til at skaffe såvel sig selv som deres guder en højere stilling end de nogen sinde før havde haft. Deres hjerner må have arbejdet under højtryk. Men kan de give kongen et svar?

10. Hvorfor gjorde Babylons vismænd Belsazzar endnu mere rædselslagen?

¹⁰ „Så kom alle Babels vismænd til stede, men de evnede hverken at læse skriften eller tyde den for kongen. Da blev kong Belsazzar højlig forfærdet, og han skiftede farve; også hans stormænd stod rædselslagne.“ — Dan. 5:8, 9.

11. Hvad overlader Belsazzars guder til ham selv at finde ud af?

¹¹ Men dette budskab kommer fra himmelen. Dets indhold må absolut være af vigtighed for kongen. Babylons guder har svigtet ham. Vismændene, præsterne med deres magiske kunster, stjernetyderne og rigets fornemste mænd er aldeles lamslåede, ikke et ord kommer over deres læber. Er der hjælp at hente nogetsteds?

Jehovas modige vidne tilkaldes

12. (a) Hvilket råd giver dronningen Belsazzar? (b) Hvilken anbefaling giver dronningen Daniel?

¹² Der findes dog en i riget som kan give kongen et råd om hvor han kan søge hjælp. Det er dronningen, sandsynligvis Belsazzars moder Nitocris, Nebukadnezars datter med en hustru af samme navn.b Selv om Belsazzar ikke har taget ved lære af tidligere tiders begivenheder så har hun. „Ved kongens og hans stormænds råb kom dronningen ind i gildesalen, og hun tog til orde og sagde: ’Kongen leve evindelig! Lad ikke dine tanker forfærde dig og skift ikke farve! I dit rige findes en mand, i hvem hellige guders ånd er, og som i din faders [Nebukadnezars] dage fandtes at sidde inde med viden, indsigt og en visdom som selve guderne, . . . en ypperlig ånd, kundskab og indsigt til at udtyde drømme, råde gåder og løse knuder fandtes hos denne Daniel, hvem kongen gav navnet Beltsazzar. Lad derfor Daniel kalde, at han kan tyde det!’“ — Dan. 5:10-12.

13. Hvorfor er det en ydmygelse for kongen, hans stormænd og vismænd at skulle tilkalde Daniel?

¹³ Hvilken ydmygelse for Belsazzar og hans stormænd, for ikke at tale om præsterne og stjernetyderne, at skulle tilkalde en mand som tjente og tilbad Jehova, jødernes Gud, som de lige havde hånet! Men Belsazzar er desperat. Man opsøger Daniel og han bliver ført til kongen. Denne siger til ham:

14. Hvad må Belsazzar indrømme over for Daniel angående Babylons vismænd, og hvilket løfte giver han Daniel?

¹⁴ „Er du Daniel, en af de fangne judæere, som min fader kongen bortførte fra Juda? Jeg har hørt om dig, at guders ånd er i dig, og at du er fundet at sidde inde med viden, kløgt og ypperlig visdom. Nu har vismændene og manerne været ført ind for mig for at læse denne skrift og tyde mig den; men de evner ikke at tyde mig dette. Men jeg har hørt om dig, at du kan tyde drømme og løse knuder. Nu vel! Hvis du kan læse skriften og tyde mig den, skal du klædes i purpur, guldkæden skal hænges om din hals, og du skal være den tredje mægtigste i riget.“ — Dan. 5:13-16.

Daniel tyder ordene

15. (a) Hvilket indtryk gør Belsazzars tilbud på Daniel, og hvad er grunden hertil? (b) Hvorfor går han ind på at tyde håndskriften?

¹⁵ Vismændene og manerne, Babylons præster, må have følt sig dybt krænkede. De har betragtet Daniel med misundelse og også med nogen frygt fordi de ikke har kunnet tyde skriften. Gør Belsazzars tilbud indtryk på Daniel? Ikke det mindste. Han ved fra Jeremias’ profeti at der kun er to år tilbage af de halvfjerds års fangenskab. Selv om han skulle opnå denne høje stilling ville det kun blive for en kort tid. Det der betyder noget for Daniel er den chance han her får til at træde frem som et vidne for Gud at være et vidne for Jehova ved denne enestående lejlighed. Han svarer derfor kongen:

16. Hvilken begivenhed som Belsazzar er bekendt med henleder Daniel hans opmærksomhed på i sin indledning til tydningen?

¹⁶ „Spar dine gaver og giv en anden dine foræringer! Men skriften vil jeg læse og tyde for kongen. Den højeste Gud, o konge, gav din fader Nebukadnezar kongedømme, magt, herlighed og ære; og for den storheds skyld, som han havde givet ham, frygtede og bævede alle folk, stammer og tungemål for ham; . . . Men da hans hjerte blev hovmodigt og hans ånd stolt og overmodig, stødes han fra kongetronen, og hans herlighed fratoges ham. Af menneskenes samfund blev han udstødt, og hans hjerte blev som et dyrs; han boede hos vildæslerne, han måtte æde græs som kvæget, og af himmelens dug vædedes hans legeme, til han skønnede, at den højeste Gud er Herre over menneskenes rige og kan ophøje, hvem han vil, til hersker derover.

17. Hvordan har Belsazzar vist at han ikke har taget ved lære af denne tildragelse, og hvad er derfor blevet sendt til ham?

¹⁷ Men du, Belsazzar, hans søn, har ikke ydmyget dit hjerte, skønt du vidste alt dette; du har hovmodet dig mod Himmelens Herre! Hans hus’ kar har man hentet til dig, og du og dine stormænd, dine hustruer og medhustruer drak vin af dem; og du priste dine guder af sølv, guld, kobber, jern, træ og sten, som hverken kan se eller høre eller fatte; men den Gud, som holder din livsånde i sin hånd og råder over alle dine veje, ham ærede du ikke. Derfor er denne hånd udsendt fra ham og skriften der optegnet. Og således lyder skriften: Mené, mené, tekél ufarsín!

18-20. Hvordan lyder håndskriften på væggen, og hvordan lyder Daniels tydning af hvert af ordene?

¹⁸ Og ordene skal tydes således: Mené betyder: Gud har talt dit riges dage og gjort ende derpå.

¹⁹ Tekél betyder: Du er vejet på vægten og fundet for let.

²⁰ Perés [eller: ufarsín] betyder: Dit rige er delt og givet til Medien og Persien.“ — Dan. 5:17-28.

21. (a) Hvad kræves der af Daniel ved denne lejlighed? (b) Hvad giver Daniel mod til at tale?

²¹ Der skal mod til at stå frem for denne konge over et verdensrige og for alle rigets stormænd og religiøse overhoveder, for Daniel er jo blot en fange, en af de forhadte jøder, og hans Gud er Jehova, som de lige har hånet. Men Daniel frygter ikke nogen der kun kan ødelægge legemet men ikke kan ødelægge sjælen. Han taler frygtløst som et sandt vidne for sin Gud, Jehova.

22. Hvad kan Belsazzar udmærket tænke sig til på grundlag af Daniels ord?

²² Daniels ord giver Belsazzar meget at tænke over. Hvis Jehova Gud kunne fjerne Nebukadnezar, det babyloniske dynastis stærkeste konge og den som havde opbygget imperiet, fra tronen og forhindre nogen i at tilrane sig magten i de syv år Nebukadnezars vanvid varede, hvor let kan han da ikke fjerne Belsazzar! Han kan fjerne såvel Belsazzar som Nabonid fra tronen hvad øjeblik det passer ham og overgive riget til mederne og perserne og helt undlade at give det tilbage til Belsazzar. Det er netop det Jehova vil gøre, for tiden er nu inde til at Babylon skal falde og jøderne udfries. Ud fra det Daniel har sagt er Belsazzar overtydet om at Gud har vejet ham som hersker og fundet ham for let. Det vil være en ringe sag for ham at dele riget mellem mederne og perserne og enten lade dem herske samtidig og i fællesskab over riget eller først lade en medisk og dernæst en persisk konge få magten.

Et eksempel for os

23. Hvorfor tager Daniel imod Belsazzars tilbud?

²³ Daniels mod bliver belønnet. Selv om han har forkyndt et domsbudskab beordrer Belsazzar ham ikke henrettet, men kongen holder sit løfte og lader Daniel udråbe til den tredje mægtigste i riget. (Dan. 5:29) Denne udmærkelse tager Daniel ikke imod for sin egen skyld. Han tragter ikke efter ære og berømmelse for sig selv men søger at herliggøre Gud, som ikke alene har vist at Babylons religiøse ledere repræsenterer en falsk religion men også har fastslået sin egen overhøjhed.

24. Hvad må Daniel have følt da han gik ud af festsalen?

²⁴ Med hvilke tanker og følelser sad Belsazzar og hans stormænd ikke tilbage da Daniel var gået ud af gildesalen! Med blot fire ord var en frygtelig dom blevet udtalt over Babylon. Spørgsmålet „Hvornår vil byen falde?“ må have stået i deres tanker. „Det sker måske endnu i nat!“ kan de have tænkt. Daniel må have takket sin Gud for den miskundhed og barmhjertighed han har vist ham ved at lade ham leve indtil denne dag og bruge ham til at forkynde dommen. Hvor han længtes efter at jøderne skulle blive udfriet og den sande tilbedelse genoprettet i Jerusalem! Og det skulle ske inden der var gået to år! Babylons fald indtraf virkelig den selv samme nat. De nærmere enkeltheder i forbindelse hermed vil blive behandlet i næste nummer af dette blad.

25. (a) Hvorfor kan vi hente kraft og styrke fra denne beretning? (b) Hvad tilskynder den os til at gøre?

²⁵ Vi kan hente kraft og styrke i denne beretning. Vi får her en forsikring om at Jehova aldrig glemmer sine løfter til dem der forbliver trofaste mod ham. Ved at betragte Daniels mod kan vi få frimodighed til at forkynde budskabet om Riget, heri indbefattet Guds hævns dag, for alle mennesker, høj som lav. Vi får her forvisning om at Gud opretholder og understøtter sine tjenere og giver dem kraft til at overvinde enhver modstand de måtte møde fra religiøse ledere i det store Babylon. Vi lever nu på den dag da den større Kyros, Kristus Jesus, hersker som konge. Babylon den Store er blevet vejet og i enhver henseende blevet fundet for let. Dens dage er talte, og dens fald er indtruffet, hvorved det er blevet muligt for fangerne at drage ud derfra. Alt dette virker som en ekstra tilskyndelse til os om at hjælpe endnu flere til at undslippe fra det store Babylon, og tjener som en forsikring om at det inden længe vil opleve sin fuldstændige tilintetgørelse. — Åb. 18:2, 4, 8; 17:16, 18.

[Fodnoter]