Første del — Et præsteskab indsættes til fyldestgørende tjeneste
„I skal kaldes [Jehovas] præster, vor Guds tjenere være eders navn.“ — Es. 61:6.
1. Hvorfor har mange af de præsteskaber historien beretter om svigtet folket?
HISTORIEN, både den ældre og den nyere, fortæller om dannelsen af utallige præsteskaber som har påberåbt sig evne og myndighed til at føre menneskene nærmere til Gud og formidle guddommelige velsignelser til deres tilhængere. Da disse præsteskaber ikke var kaldet af Gud, ikke var ordineret af ham men af mennesker, og i de fleste tilfælde var dannet af selviske mennesker som blot søgte position og anseelse, har de ikke udrettet noget virkelig godt. Ja, ærlige mennesker vil indrømme at menneskeheden i dag kommer længere og længere bort fra Skaberen, Jehova Gud, og at den tilsyneladende er dømt til at udrydde sig selv i en atomkrig. I betragtning af at verden er kommet så langt ud, er det i sandhed livsvigtigt at retsindige mennesker lærer at Gud barmhjertigt har dannet et præsteskab som han har velsignet med alle de nødvendige kvalifikationer så det kan udføre en fyldestgørende tjeneste!
2. Hvilken vigtig grund er der til at vise stor opmærksomhed mod de påbud som kommer fra den større Moses i dag?
2 Efter at Moses var blevet kaldt op på Sinaj bjerg og dér var blevet instrueret af Jehovas engel, var han i stand til at åbenbare Guds vilje for Israels folk. På samme måde var Kristus Jesus, efter at være trådt ind i sin Faders nærhed i himmelen, i stand til at åbenbare hemmeligheden om Jehovas vilje for sine trofaste efterfølgere på jorden; og for at give dem forstand til at fatte de vidunderlige ting der blev åbenbaret, blev Guds hellige ånd udgydt over dem. (Hebr. 9:24; 1 Joh. 5:20) Lad os nu, med Bibelen slået op på Tredje Mosebogs ottende kapitel, prøve at forstå hvad den større Moses, Kristus Jesus, har at fortælle os om indsættelsen af et himmelsk præsteskab der har sit profetiske forbillede i det præsteskab som blev indsat den 1.-7. nisan, 1512 f.v.t.
3. Hvilken vigtig sandhed peges der på i Tredje Mosebog 8:1?
3 Jehova taler til Moses. (3Mo 8 Vers 1) „[Jehova] talede fremdeles til Moses og sagde . . .“ Her vises det hvem Kilden til alle gode ting er og gennem hvilken kanal disse goder tilflyder hans skabninger. Apostelen Paulus sagde til nogle der ligesom han selv var blevet „helligede i Kristus Jesus, kaldede til at være hellige“: „Der [er] for os dog kun én Gud, Faderen, fra hvem alt er, og til hvem vi er skabt; og én Herre, Jesus Kristus, ved hvem alt er, og ved hvem vi er skabt.“ Vi kan være sikre på at en forståelse af den ordning hvorved Gud bemyndiger et evigt præsteskab, vil vise sig at være meget gavnlig for os. — 1 Kor. 1:2; 8:6.
4. Hvilken betydning har det for os at de ikke-præstelige stammer blev kaldt sammen?
4 Menigheden kaldes sammen ved indgangen. (3Mo 8 Vers 3). „Og kald hele menigheden sammen ved indgangen til åbenbaringsteltet!“ At alle de ikke-præstelige stammer skulle forsamles, pegede frem til at en stor skare fra alle nationer til sin tid måtte kaldes sammen og oplyses om hvilke muligheder der var for liv og hvilke krav der stilledes. Disse forsamlede svarer til „Israels tolv stammer“, som det himmelske præsteskab under Kristus Jesus er bestemt til at herske over. (Matt. 19:28) Som en nutidig opfyldelse har vi, især fra og med året 1935, iagttaget at en stor skare af Jehovas jordiske „får“ er blevet kaldt sammen, mennesker som er levende interesseret i den ordning Gud har truffet til at de kan blive forligt med ham.
5. Hvad viser Moses’ ord i 3Mo 8 vers 5 om forholdet mellem Kristus Jesus og hans Fader i himmelen?
5 Dette har Jehova påbudt at gøre. (3Mo 8 Vers 5) „Og Moses sagde til menigheden: ’Dette har [Jehova] påbudt at gøre.’“ Ved at henvise til Jehova som ophavet til denne forunderlige foranstaltning — et livgivende præsteskab til gavn for lydige mennesker — viser Kristus Jesus sin fuldstændige underkastelse under sin Fader. Som han selv udtrykte det under sin jordiske tjeneste: „Jeg [gør] ikke . . . noget af mig selv; men som Faderen har lært mig, således taler jeg.“ Det er derfor meget vigtigt at vi viser de ting stor opmærksomhed som er talt og gjort med bemyndigelse fra den suveræne Gud selv! — Joh. 8:28.
6. Hvad skildrer (a) tvætningen af Aron, og (b) tvætningen af hans sønner?
6 Moses tvætter Aron og hans sønner med vand. (3Mo 8 Vers 6) „Da lod Moses Aron og hans sønner træde frem og tvættede dem med vand.“ Da Aron var den der var udvalgt til at være ypperstepræst, repræsenterer han ingen anden end Kristus Jesus. Denne tvætning kan derfor på ingen måde henvise til nogen form for renselse af den der var „hellig, uberørt af det onde og ubesmittet“. Snarere er det sådan at den tvættede Aron peger frem til den syndfri, der, ifølge apostelen Paulus, „frembar sig selv som et lydefrit offer for Gud“. (Hebr. 7:26; 9:14) At Arons sønner bliver tvættet af Moses skildrer en virkelig renselse af dem der udvælges og kaldes til at være medlemmer af det himmelske præsteskab. Det kan derfor ikke henvise til Kristi underpræsters dåb, da dåb ikke skildrer en afvaskning eller renselse. Paulus skriver under inspiration hvad denne tvætning er: „Kristus elskede kirken [som består af hans underpræster] og gav sig selv hen for den, for at han kunne hellige den, idet han rensede den i vandbadet ved ordet, og for at han således kunne fremstille kirken for sit åsyn som herlig, uden plet eller rynke eller andet sådant, nej, den skulle være hellig og dadelfri.“ (Ef. 5:25-27) Ved at anvende hans lære på deres sind og hjerter og ved Guds hellige ånds virke, bliver disse gjort til åndelige sønner af Gud, „en førstegrøde af hans skabninger“. — Jak. 1:18.
7. (a) Hvad skildrer kjortelen som Aron får på? (b) Og bæltet?
7 Aron får kjortelen og bæltet på. (3Mo 8 Vers 7) „Og han gav ham kjortelen på, omgjordede ham med bæltet, iførte ham kåben, gav ham efoden på, omgjordede ham med efodens bælte og bandt dermed efoden fast på ham.“ I Åbenbaringen 19:8 får vi at vide at „linnedklædningen er de helliges retfærdige gerninger“. Kristus, ypperstepræsten, er i sandhed blevet kendt for den lange række af retfærdige gerninger han har gjort, lige fra det tidspunkt da han villigt gav afkald på sin himmelske herlighed og blev menneske og helt frem til i dag, gerninger som er retfærdige fordi de er i fuld harmoni med Jehovas progressivt åbenbarede hensigter. Bæltet kan tolkes i lyset af det profeten Esajas skrev: „Og retfærd er bæltet, han har om sin lænd, trofasthed hofternes bælte.“ Dette passer glimrende på Jehovas største tjener, Kristus Jesus; som altid finder glæde ved at erkende at han er underordnet Faderen. — Es. 11:5.
8. (a) Hvilken betydning har den blå, ærmeløse kåbe? (b) Den dekorative kant?
8 Kåben, som var ærmeløs og nærmest blå, var forneden prydet med en kant af broderede granatæbler vekslende med guldbjælder. Det var virkelig en smuk klædning. Da blåt (den danske bibel siger violet purpur) skulle tjene som et tegn for israelitterne så de kunne „komme alle [Jehovas] bud i hu og handle efter dem“, sætter den herliggjorte himmelske ypperstepræst det rette eksempel for alle ved højt at prise Jehovas påmindelser. Salmistens ord kunne passende lyde fra hans læber: „Dine påmindelser er underfulde. Derfor har min sjæl agtet på dem.“ Mens han var på jorden henviste han stadig til påmindelserne i Guds skrevne ord. (4 Mos. 15:37-41; Sl. 119:129; NW) Granatæblerne vidner om de frugter han bærer og den produktivitet der kendetegner denne trofaste præsts tjeneste i det „sande tabernakel“, mens guldbjælderne leder tanken hen på glad proklamation. Eftersom bjælderne skulle kunne „høres, når han går ind i helligdommen for [Jehovas] åsyn, og når han går ud derfra“, viser dette at glad proklamation ikke alene ville være passende ved hans opstandelse og himmelfart, men også når han igen viser sig for sine trofaste efterfølgere ved tiden for hans anden nærværelse. — 2 Mos. 28:35.
9. Hvad står vi ud fra (a) de to dele af efoden, og (b) de indgraverede ædelstene på skuldrene?
9 Uden på den ærmeløse kåbe sidder efoden; den ene del hænger ned foran, den anden bagpå. I dag bærer den store kongepræst der er som fortidens Melkizedek, på sine skuldre det gudgivne ansvar at administrere goderne fra to pagter som gav løfte om enestående velsignelser for lydige mennesker. Den ene af disse pagter blev sluttet med den trofaste Abraham langt tilbage i tiden (den del af efoden som er bag ham), mens den anden er af langt nyere dato, nemlig den pagt som Gud har sluttet med Kristus Jesus selv om et rige, og som Jesus nævnte for sine nærmeste efterfølgere ved den lejlighed da han indstiftede et særligt aftensmåltid for dem kort før sin offerdød. (1 Mos. 12:1-3; Luk. 22:28-30) At efodens to dele blev holdt sammen på skuldrene af ædelstene hvori Israels tolv stammers navne var indgraveret, viser os symbolsk at Jesus Kristus forvalter pagternes goder sammen med de åndelige israelitter, der skal „være konger med ham i de tusinde år“. — Åb. 20:6.
10. Hvad skildres ved at Aron bærer brystskjoldet med dets indhold over sit hjerte?
10 Retskendelsens brystskjold med Urim og Tummim. (3Mo 8 Vers 8) „Så anbragte han brystskjoldet på ham, lagde Urim og Tummim i brystskjoldet.“ Dette minder os om at „Faderen dømmer jo heller ikke nogen, men al dom har han overladt Sønnen“. Ved at bære det symbolske brystskjold har Kristus Jesus også til stadighed over for Jehova ansvaret for de åndelige israelitters renhed og loyalitet. I dette som i alle andre forhold ledes han af de sunde principper for retfærdighed og sandhed som han har lært fra Faderen og som han har taget sig til hjerte. I sit køds dage på jorden sagde han: „Således som jeg hører, dømmer jeg, og min dom er retfærdig, thi jeg søger ikke at fremme min egen vilje, men hans, som har sendt mig.“ — Joh. 5:22, 30; 2 Mos. 28:29, 30.
11. Hvordan har Kristus Jesus sat det rette eksempel for sine underpræster, som skildret ved hovedklædet og guldpladen?
11 Hovedklædet med guldpladen. (3Mo 8 Vers 9) „Lagde hovedklædet om hans hoved og fæstede guldpladen, det hellige diadem, på forsiden af hovedklædet, som [Jehova] havde pålagt Moses.“ Dette hovedklæde og ordene HELLIGET JEHOVA indgraveret på pandepladen, udtrykker en klar anerkendelse af det underkastelsesprincip som Herren Jesus lærte sine disciple og som de igen har givet videre til os: „Men det vil jeg, I skal vide, at Kristus er enhver mands hoved; og manden er kvindens hoved; og Gud er Kristi hoved.“ Dette smukke diadem vidner desuden om at den himmelske ypperstepræst åbent og frimodigt bekender at han ejes af sin Gud og Skaber, og han vil aldrig give sig selv til nogen andens tjeneste. Hans underpræster må følge hans eksempel, for også de må have hans „Faders navn skrevet på deres pander“. — 1 Kor. 11:3; Åb. 14:1.
12. Hvilke vigtige sandheder fremgår af at teltet, alteret og vandkummen salves?
12 Moses salver tabernaklet, alteret og vandkummen med olie. (3Mo 8 Vers 10, 11) „Derpå tog Moses salveolien og salvede boligen og alle tingene deri og helligede dem; så bestænkede han alteret syv gange dermed og salvede alteret og alt dets tilbehør og vandkummen med dens fodstykke for at hellige dem.“ Salveolien står for Jehovas usynlige virkekraft, og når alt udstyret i forbindelse med dette symbolske telt, både indenfor og udenfor, blev salvet med olie, hjælper det os derfor til at forstå at det er Jehovas virkekraft der godkender og gennemtrænger hele hans forsoningsordning under Kristus Jesus, som den åbenbares og kommer til udtryk både i himmelen og på jorden. Det var ved sin ånd Gud ledede ofringen af det fuldkomne syndoffer, og det er ved sin ånd han har frembragt sit skrevne ord, som har kraft til at rense dem der nærmer sig ham.
13. Hvad svarer Arons salvelse til i opfyldelsen, og hvordan berører det Kristi præsteskare?
13 Aron salves. (3Mo 8 Vers 12) „Derpå udgød han noget af salveolien over Arons hoved og salvede ham for at hellige ham.“ At vi har fået den rette forståelse af olien og dens betydning kan vi se ud fra apostelen Peters ord: „I kender det budskab, som har lydt over hele Jødeland, og som begyndte fra Galilæa efter den dåb, Johannes prædikede, det om Jesus fra Nazaret, hvordan Gud salvede ham med Helligånd og kraft.“ (Ap. G. 10:37, 38) Og at denne salvelse gennem ham udstrækkes til medlemmerne af hans præsteskab, får vi bekræftet af Paulus: „Og den, der knytter os såvel som jer fast til Kristus, og som salvede os, er Gud, der også har sat sit segl på os og givet os Ånden som pant i vore hjerter.“ — 2 Kor. 1:21, 22.
14. Hvilken betydning ligger der i at Arons sønner først derefter får deres klæder?
14 Arons sønner iklædes deres indsættelseskjortler. (3Mo 8 Vers 13) „Derefter lod Moses Arons sønner træde frem, iførte dem kjortler, omgjordede dem med bælter og bandt huer på deres hoveder, som [Jehova] havde pålagt Moses.“ Dette finder sted efter Arons indsættelse og efter at han er blevet salvet med olie. I opfyldelsen går Jesu salvelse derfor forud for hans disciples salvelse. Jesus blev salvet ved Jordan i efteråret 29, og først tre og et halvt år senere bliver hans disciple salvet med den hellige ånd, nemlig på pinsedagen år 33. De må følge deres ypperstepræst og ligesom han vise deres hengivenhed ved at gøre retfærdige gerninger i lydighed mod Jehovas åbenbarede vilje med dem.
Syndoffertyren
15. Hvad skildrer syndoffertyren, og hvad betyder det at Aron og hans sønner lægger deres hænder på dens hoved?
15 Aron og hans sønner lægger hænderne på tyrens hoved. (3Mo 8 Vers 14) „Så førte han syndoffertyren frem, og Aron og hans sønner lagde deres hænder på syndoffertyrens hoved.“ Deres handling viser at de har nær og direkte tilknytning til det offer som her fremstilles. Kristus Jesus indvilliger på sin side med glæde i at ’bære manges synd og bede for overtrædere’, mens hans salvede efterfølgere villigt bekender at han er det offer for deres synder som de lægger hele deres skyld over på. Tyren står altså for „mennesket Kristus Jesus, der gav sig selv som løsesum for alle“. (1 Tim. 2:5, 6) De vordende medlemmer af det himmelske præsteskab må helt og holdent lade deres håb om liv og Jehovas godkendelse hvile på deres tro på dette dyrebare offer.
16. Hvad svarer i modbilledet til at blodet stryges på alteret og ikke på vandkummen?
16 Tyrens blod kommes på alteret. (3Mo 8 Vers 15) „Derefter slagtede Moses den, tog blodet og strøg med sin finger noget deraf rundt om på alterets horn og rensede alteret for synd; men resten af blodet udgød han ved alterets fod; således helligede han det ved at skaffe soning for det.“ Da de synlige ting uden for teltet henviser til synlige ting her på jorden, er det af særlig betydning at blodet ikke stryges på kobbervandkummen men på alteret. Det rensende ’vandbad ved ordet’ har ikke brug for at noget offers sonende kraft anvendes til gavn for det, for „[Jehovas] ord er rene ord“. (Sl. 12:7) Det symbolske alter hvorpå Jesus blev ofret er imidlertid rent og purt og for Gud ligesom kobberalteret efter at offerblodet var strøget på det. Alterets horn vidner især om dets magt til at formidle Guds godkendelse, en magt det har fra Kristi syndoffers fortjeneste. Alle som vil søge Jehovas gunst og opnå forligelse med ham, må frembære deres gaver og give deres løfter på grundlag af Kristi offer på Guds symbolske alter. — Hebr. 13:10-12.
17. Hvad betyder det at fedtet og indvoldene bringes som røgoffer på alteret?
17 Fedtet på indvoldene, leverlappen, nyrerne bringes som røgoffer på alteret. (3Mo 8 Vers 16) „Så tog Moses alt fedtet på indvoldene, leverlappen og begge nyrerne med fedtet på dem og bragte det som røgoffer på alteret.“ Dette sydende og rygende fedt skildrer træffende den brændende nidkærhed hvormed Kristus Jesus udførte Jehovas vilje på jorden, idet han måtte bevare sin integritet under forfølgelsens og spottens ild. Profetisk erklærer salmisten, idet han taler på Kristi vegne: „Thi nidkærhed for dit hus har fortæret mig, spotten mod dig er faldet på mig.“ (Sl. 69:10; Rom. 15:3) Offerets livsvigtige indre organer repræsenterer her ypperstepræstens inderste følelser og længsler, det rene motiv hvormed han gav sig selv helt i tilbedelsen af sin Fader.
18. Hvad betyder de dele som blev brændt uden for lejren, og hvordan bekræfter apostelen Paulus dette?
18 Resten af tyren brændes uden for lejren. (3Mo 8 Vers 17) „Men tyren, dens hud, kød og skarn, brændte han uden for lejren, som [Jehova] havde pålagt Moses.“ Som fedtet og involdene henviser til det man ikke kan se, skabningens sande tilbøjeligheder og inderste ønsker, sådan skildrer de ydre dele, kødet og benene, som dækker de livsvigtige organer, øjensynlig det ydre menneske, i Jesu tilfælde hans kødelige legeme, som fjenderne lod deres voldsomme had gå ud over. For at kunne forstå virkeligheden bag denne del af skyggen må vi læse Paulus’ ord: „Thi de dyr, hvis blod ypperstepræsten bærer ind i helligdommen for at sone synden, deres kroppe ’opbrændes uden for lejren.’ Derfor led også Jesus uden for byporten, for at han kunne hellige folket ved sit blod. Så lad os da gå ud til ham ’uden for lejren’ og bære hans forsmædelse.“ (Hebr. 13:11-13) Ved indsættelsen af det aronitiske præsteskab blev blodet af den ofrede tyr ikke taget ind i det allerhelligste, da dette kun måtte gøres én gang om året, nemlig på forsoningsdagen, den 10. tisjri. Alligevel ved vi at den tyr som blev ofret ved præsternes indsættelse repræsenterer den som „én gang for alle er blevet ofret“ for synder.
19. På hvilken særlig måde blev Kristus Jesus kvalificeret ved sin udholdenhed under forfølgelse?
19 Jesu trofasthed under prøvelser og forfølgelser indtil døden gjorde ham fuldendt og egnet til at være den ypperstepræst der skulle træde frem i selve himmelen med værdien af sit eget opofrede, fuldkomne menneskeliv. Apostelen Paulus kunne således skrive: „Skønt han var Søn, lærte han lydighed [under den hårdeste prøve] af det, han led, og da han havde nået fuldendelsen [med hensyn til lydighed], blev han ophav til evig frelse for alle, som er lydige mod ham.“ (Hebr. 5:8, 9) Hans underpræster må udvise det samme mod og den samme udholdenhed under fjendens spot, lige til døden.
Brændoffervædderen
20. Hvad betyder brændoffervædderen, og hvorfor lagde man hænderne på dens hoved?
20 Brændoffervædderen føres frem. (3Mo 8 Vers 18) „Derpå førte han brændoffervædderen frem, og Aron og hans sønner lagde deres hænder på vædderens hoved.“ Arons og hans sønners håndspålæggelse henviser igen til at denne vædder berører alle medlemmerne af det himmelske præsteskab, og da den bringes som et ildoffer „til en liflig duft“ for Jehova, udtrykker det den større Arons bøn til Jehova om at han nu vil anvende goderne af genløsningsofferet til gavn for hans underpræster, så de kan blive i stand til på en antagelig måde at virke til gavn for endnu flere som vil blive draget til Gud. For at Jesu salvede efterfølgere kan blive antaget og brugt af Jehova, støtter de sig helt til fortjenesten af det offer Jesus har bragt for deres synder.
21. Hvilken betydning har det for os at vædderens blod blev stænket på alteret?
21 Anvendelsen af vædderens blod. (3Mo 8 Vers 19) „Så slagtede Moses den og sprængte blodet rundt om på alteret.“ Igen lægger vi mærke til at blodet kommes på alteret, hvilket viser hen til det rene Guds alter hvorfra Jesu underpræster modtager den sonende værdi af hans udgydte blod. Derved åbnes adgangen til at vældige skarer af ærlige og oprigtige mennesker af alle folk og tungemål kan slutte sig til et samfund af præster hvorigennem det vil behage Jehova, i løbet af tusindårsriget, at modtage dem så de kan blive oplært og renset under ledelse af den store ypperstepræst i himlene.
22. Hvordan gælder det Kristus Jesus og hans underpræster at hele brændoffervædderen blev ofret?
22 Hele vædderen bringes som røgoffer på alteret. (3Mo 8 Vers 20, 21) „Og Moses skar vædderen i stykker og bragte hovedet, stykkerne og fedtet som røgoffer, men indvoldene og skinnebenene tvættede han med vand; og så bragte Moses hele vædderen som røgoffer på alteret. Det var et brændoffer til en liflig duft, et ildoffer for [Jehova], som [Jehova] havde pålagt Moses.“ Den fuldstændighed hvormed Jesus ofrede sig selv, både hans fysiske og mentale evner, hans inderste tanker og ønsker, ja hele hans rene færd, er skildret ved denne forbilledlige ofring, denne skygge. Hans salvede efterfølgere må følge i hans fodspor og helhjertet give sig selv i tjenesten ved det „sande tabernakel“. De kan aldrig tillade noget andet i livet at overskygge deres hengivenhed for Guds rene tilbedelses interesser. Ligesom deres Leder må de ikke kun tænke på sig selv, men på de mange andre som har et stærkt behov for hjælp til at nærme sig Jehova og blive forligt med ham.
Indsættelsesvædderen
23. Hvad svarer fremstillingen af indsættelsesvædderen til i opfyldelsen?
23 Indsættelsesvædderen føres frem. (3Mo 8 Vers 22) „Derpå førte han den anden vædder, indsættelsesvædderen, frem, og Aron og hans sønner lagde deres hænder på vædderens hoved.“ Igen forstår vi at dette offer først og fremmest har betydning for præsteskabet under Kristus, idet Aron og hans sønner igen lagde deres hænder på dette tredje offerdyr. Efter at Jesu blod først var blevet ofret for menneskehedens synder og der var blevet rettet en særlig bøn om at dette offers goder måtte begynde at tilfalde hans salvede efterfølgere, skulle dette tredje skridt foranstalte en virkelig indsættelse af denne præsteskare og give den pligter og ansvar i forbindelse med den sande tilbedelse. Også her lægges der vægt på det fuldkomne offer hvorfra dette præsteskabs bemyndigelse udspringer til at yde en fyldestgørende tjeneste i Guds tilbedelses „sande tabernakel“.
24. Hvordan har Kristus Jesus opfyldt billedet med at Aron fik strøget blod på højre øre, tommelfinger og tommeltå?
24 Blodet stryges på Arons højre øre, tommelfinger, tommeltå. (3Mo 8 Vers 23) „Så slagtede Moses den, tog noget af dens blod og strøg det på Arons højre øreflip og på hans højre tommelfinger og højre tommeltå.“ Kristus Jesus, den større ypperstepræst, satte under sin offertjeneste på jorden, der varede tre og et halvt år, det fuldkomne eksempel for sine underpræster. Hans øre var hele tiden lyttende vendt mod Jehovas vejledning som den udtrykkes i hans skrevne ord; han viste den sin største opmærksomhed. Han brugte sine fysiske og mentale evner og færdigheder fuldt ud i det arbejde han havde fået tildelt; han gjorde sit yderste. Og aldrig veg hans fødder fra rettens smalle vej, men altid bevarede han sin integritet; profetien havde så nøje afstukket de skridt han skulle tage, at han kunne sige: „Alt det må gå i opfyldelse, som er skrevet om mig i Mose lov og profeterne og salmerne.“ — Luk. 24:44.
25. Hvordan gælder det det kristne præsteskab at der blev strøget blod på Arons sønner?
25 Blod stryges på Arons sønner. (3Mo 8 Vers 24) „Derpå lod Moses Arons sønner træde frem og strøg noget af blodet på deres højre øreflip og på deres højre tommelfinger og højre tommeltå. Men resten af blodet sprængte han rundt om på alteret.“ Jesu salvede efterfølgere er forpligtede til at følge samme kurs som deres ypperstepræst. Også de må have opmærksomheden henvendt på Guds ords befalinger, som de kommer til forståelse af ved den hellige ånd. De må til deres yderste bruge deres fysiske og mentale kræfter i arbejdet med at gøre det de har fået besked om og har hørt, og de må altid vandre den rette vej for Jehovas åsyn og bestandig ’træde lige spor med deres fødder’. (Hebr. 12:13) De må, som med højre hånd, gribe Guds tjeneste, og med alle deres evner og kræfter opfylde deres præstelige pligter.
26. Hvorfor er oplysning om det himmelske præsteskab under Kristus til særlig trøst for mennesker der søger livet i dag?
26 Hvor betagende at vide at Jehova har en kongepræst som regerer på Melkizedeks vis! Og hvor trøstende at vide at denne kongepræst har en organisation af præstelige tjenere som skal tjene sammen med ham i tusindårsriget og formidle de gaver og løfter som talrige skarer bringer til universets suveræne Hersker med et stærkt håb om til sidst at komme i fuld harmoni med ham!
[Illustration på side 443]
Moses strøg noget af indsættelsesvædderens blod på Arons højre øreflip og på højre hånds tommelfinger og på højre fods tommeltå