„Dit ord er sandhed“

Kan tilsyneladende talmæssige uoverensstemmelser løses?

UNDER læsningen af Bibelen har nogle til tider fundet tilsyneladende talmæssige uoverensstemmelser. Skulle man i tilfælde af sådanne uoverensstemmelser antage at de skyldes afskriverfejl? Eller skulle man overveje at løse problemet på andre måder?

Vi må huske at afskriverne lagde overordentlig stor omhu for dagen for at frembringe nøjagtige afskrifter af De hebraiske Skrifters manuskripter. De talte ikke blot de ord de skrev, men også bogstaverne. Hvis de opdagede den mindste fejl, blev hele det stykke af bogrullen hvor fejlen forekom, skåret ud og erstattet med et nyt og fejlfrit stykke. Afskriverne læste hvert ord højt før de skrev det. At skrive blot et enkelt ord efter hukommelsen blev betragtet som en stor synd. Denne samvittighedsfulde indsats ved afskrivningen omfattede også tallene, som blev skrevet helt ud.

Derfor bør man ikke være forhastet med at regne en tilsyneladende selvmodsigelse for en afskriverfejl. Der bør først gøres et forsøg på at løse de problemer der er. Selv om en løsning ikke synes at foreligge, behøver dette ikke nødvendigvis at betyde at teksten er unøjagtig. Uoplyste faktorer kan spille ind.

Undertiden kan en afvigelse i tallene skyldes at de angår hver sin side af en bestemt begivenhed. Dette ser ud til at være tilfældet med hensyn til Nebuzar’adans indtog i Jerusalem i 607 f.v.t. Anden Kongebog 25:8 siger: „På den syvende dag i den femte måned . . . kom Nebuzar’adan, øversten for livvagten, Babels konges tjener, til Jerusalem.“ Jeremias 52:12 (New World Translation) fortæller os imidlertid at Nebuzar’adan „kom ind i“ Jerusalem på den tiende dag i den femte måned.

Som kommentar til denne forskel på tre dage forklarer værket The Soncino Books of the Bible, (bindet om Jeremias’ bog, s. 353): „Intervallet på de tre dage kan forklares ved at der er tale om datoen for Nebuzar’adans ankomst og begyndelsen af aktionerne.“ Det ser ud til at Nebuzar’adan ankom til Jerusalem på den syvende dag og gjorde sine iagttagelser fra sin lejr uden for bymurene. Endelig på den tiende dag drog han ind i byen.

Der er et lignende problem i forbindelse med den alder levitterne havde når de begyndte at tjene ved helligdommen. Ifølge Fjerde Mosebog 4:3, 30 begyndte levitterne deres tjeneste i en alder af tredive år. Men i Fjerde Mosebog 8:24 sættes aldersgrænsen for påbegyndelse af levittjeneste til femogtyve år. Grunden til denne forskel synes at være at der tales om to former for tjeneste. Derfor fremfører visse rabbinske kilder det synspunkt at en levit i en alder af femogtyve år blev indført i tabernakeltjenesten, men kun for at udføre lettere arbejde. Så i en alder af tredive år blev han inddraget i det tungere arbejde, som for eksempel med at nedtage, flytte og opsætte tabernaklet. Noget som støtter denne konklusion er at „den anstrengende tjeneste og tjenesten med at bære byrder“ kun nævnes i forbindelse med det arbejde levitterne fik overdraget fra trediveårsalderen. — 4 Mos. 4:3, 47, New World Translation.

I nogle tilfælde kan tilsyneladende uoverensstemmelser ikke løses så let. Det gælder især de tal som opgives i Ezras bog (2:1-67) og Nehemias’ bog (7:6-69). Begge bøger opregner det antal personer fra forskellige huse eller familier der vendte tilbage fra det babyloniske eksil sammen med Zerubbabel. Beretningerne stemmer overens hvor de angiver 42.360 som det samlede antal tilbagevendte landflygtige, foruden trælle og sangere. (Ezra 2:64; Neh. 7:66) Imidlertid er der afvigelser i de tal der opgives for de enkelte familier eller huse. I begge lister giver de enkelte tal en samlet sum på langt under 42.360. Mange lærde ville regne disse forskelle for afskriverfejl. Skønt dette ikke helt kan ignoreres, er der andre mulige forklaringer på afvigelserne.

Det er muligt at Ezra og Nehemias baserede deres optegnelser på forskellige kilder. For eksempel kan Ezra have brugt et dokument hvori de israelitter var opført som indtegnede sig til at vende tilbage til deres hjemland, mens derimod Nehemias kan have afskrevet fra en optegnelse over dem der virkelig vendte tilbage. Desuden var der præster som ikke var i stand til at fastslå deres afstamning (Ezra 2:61-63; Neh. 7:63-65), og andre israelitter kan meget vel have haft det samme problem. Disse er måske ikke blevet opført i familiegrupperne, men kan være blevet medtaget i det samlede antal. Således kan de 42.360 være den kombinerede sum af de tal der oplyses for hver familie plus antallet af mange andre som var ude af stand til at fastslå deres rette afstamning. Senere er nogle måske blevet i stand til at fastslå deres stamtavle. Dette kan forklare hvorfor en variation i tallene stadig kan give den samme sum.

Ofte giver sammenhængen nøglen til løsningen af tilsyneladende uoverensstemmelser mellem forskellige tal. Et tilfælde er det antal levitter der var indbefattet i udvekslingen med israelitternes førstefødte. I Fjerde Mosebog, kapitel 3, giver folketællingstallene for de tre familier der udgjorde Levi stamme en sum på 22.300. Men Fjerde Mosebog 3:39 siger at det samlede antal mandlige levitter var 22.000 — en forskel på 300.

Grunden til denne afvigelse bliver hurtigt klar når vi tager formålet med tallene i betragtning. Fjerde Mosebog 3:12, 13 siger: „Se, jeg [Jehova] har selv udtaget levitterne af israelitternes midte i stedet for alt det førstefødte, der åbner moders liv hos israelitterne, og levitterne er blevet min ejendom; thi mig tilhører alt det førstefødte. Dengang jeg dræbte alt det førstefødte i Ægypten, helligede jeg mig alt det førstefødte i Israel.“

Ud fra denne passage er det indlysende at alle de førstefødte tilhørte Jehova og at det derfor egentlig var dem der skulle tjene ham ved helligdommen. I stedet for at lade de førstefødte tjene dér, valgte Jehova imidlertid mændene af Levis stamme. Men nogle af levitterne ville i forvejen være forpligtet til at tjene ved helligdommen. Hvorfor? Fordi de var førstefødte. Disse levitter ville derfor ikke optræde i udvekslingen. Så de 300 levitter som ikke blev talt med da udvekslingen fandt sted, må logisk set have været førstefødte.

Antallet af førstefødte i Levis stamme kan synes at være usædvanlig lille. Men vi må huske at en mand som følge af polygamiet kunne have mange sønner, men kun én førstefødt. Det var mandens førstefødte søn og ikke kvindens, der blev talt med. Da størrelsen af Levis stamme kun var en femtedel eller en sjettedel af de andre stammers, kan antallet af levitiske førstefødte udmærket sammenlignes med antallet af førstefødte fra de andre stammer.

Disse eksempler viser at tilsyneladende talmæssige uoverensstemmelser ofte kan løses. Skulle De derfor finde sådanne uoverensstemmelser, undersøg da omhyggeligt sammenhængen, så vil De sikkert finde en sandsynlig forklaring. Hvis det er nødvendigt kan De søge hjælp hos dem der har tro på og en god kundskab om Bibelen. Ved at gøre det vil De opdage at det som regel ikke er nødvendigt at drage den slutning at afvigelserne er opstået ved afskriverfejl.