Anden del

 1. (a) Hvem ville ifølge Paulus’ ord til statholderen Feliks komme frem i en opstandelse? (b) Hvordan kan vi få klarhed over om disse mennesker vil få en opstandelse?

ENGANG da den kristne apostel Paulus stod anklaget for den romerske statholder Feliks, som ikke troede på Bibelen og dens lære om en opstandelse, sagde han: „Jeg . . . tjener vor fædrene Gud således, at jeg tror på alt det, som står skrevet i loven og hos profeterne, og jeg har det samme håb til Gud, som disse også selv venter opfyldt: at der engang skal ske en opstandelse både af retfærdige og uretfærdige.“ (Ap. G. 24:14, 15) Lærer Bibelen da at der findes uretfærdige i Sheol eller Hades, som under Guds rige vil blive tømt for alle sine døde? Det er muligt at få svar på dette spørgsmål. Hvorledes? Ved at undersøge hvem der foruden dem vi har nævnt i den foregående artikel befinder sig i Sheol (Hades) og hvad Bibelen siger om det liv de har ført og den stilling de har indtaget da de levede på jorden.

Uretfærdige er også i Sheol (Hades)

 2. Hvordan anvender Moses ordet Sheol i Fjerde Mosebog da han nedkalder Guds dom over tre oprørere og deres familier?

² Det hebraiske ord Sheol (græske LXX, Hades) forekommer fire gange i Bibelens første bog, Første Mosebog. Næste gang vi træffer ordet Sheol er i Bibelens fjerde bog, Fjerde Mosebog. Her bruges ordet to gange, nemlig i forbindelse med Koras, Datans og Abirams familier. Disse tre israelitter havde gjort oprør mod Jehova, og han brugte derfor sin profet Moses til at udtale sin dom over dem. Først fik de andre israelitter befaling til at fjerne sig fra de tre genstridige mænds og deres familiers telte. Derefter viste Moses at dommen kom fra Gud idet han sagde: „Hvis [Jehova] lader noget uhørt ske, så jorden spiler sit gab op og sluger dem med alt, hvad der tilhører dem, så de farer levende ned i Dødsriget [Sheol, Hades], da skal I derpå kende, at disse mænd har hånet [Jehova]!“ — 4 Mos. 16:20-30.

 3. Hvilken straf bad Moses altså om måtte ramme disse, og hvor gik de hen da dommen over dem eksekveredes?

³ Læg mærke til at profeten Moses ikke bad om at de tre familier måtte gå ned i den evige tilintetgørelse. Han nedkaldte ikke den værste straf man kan tænke sig over dem. Han bad om at jorden under dem måtte åbne sig, opsluge dem levende og fjerne dem fra jordens overflade, så de på denne måde kunne gå ned i „Sheol“. Gik de til Sheol (Hades) eller til et sted der er værre? De følgende vers (4 Mos. 16:31-33) fortæller: „Og straks, da han havde talt alle disse ord, åbnede jorden sig under dem, og jorden lukkede sit gab op og slugte dem og deres boliger og alle mennesker, der tilhørte Kora, og alt, hvad de ejede; og de for levende ned i Dødsriget [Sheol; LXX, Hades] med alt, hvad der tilhørte dem, og jorden lukkede sig over dem; og de blev udryddet af forsamlingen.“

 4, 5. (a) Hvilken straf ramte Kora selv? (b) Hvem i disse familier blev skånet, og hvorfor?

⁴ Øjensynligt var anføreren Kora ikke blandt dem der på denne måde for levende ned i Sheol. Han var levit og befandt sig uden tvivl i forgården til tabernaklet blandt de to hundrede og halvtreds levitter der tog parti for Kora mod Moses og Aron. „Og ild for ud fra [Jehova] og fortærede de 250 mænd, der frembar røgelse.“ — 4 Mos. 16:35.

⁵ De tre oprørere og deres familier blev således udryddet af Israels menighed næsten samtidig, dels ved at jorden mirakuløst åbnede sig, og dels ved at ild for ned fra himmelen og fortærede dem. De er i Sheol eller Hades. Koras sønner tog ikke parti for deres fader og blev derfor ikke fortæret af ilden. Som der siges i 4 Mosebog 26:9-11: „Men Koras sønner omkom ikke.“ — Se til bekræftelse heraf også overskrifterne til Salmerne 42-49, 84, 85, 87, 88.

 6. Hvor vidtrækkende er Guds vrede ifølge 5 Mosebog 32:22, og hvordan stemmer Amos 9:2 overens hermed?

⁶ I Bibelens femte bog, Femte Mosebog, brugte Moses også ordet Sheol. I sin afskedssang til Israels menighed advarede Moses israelitterne om hvor grundigt Gud ville lade sin brændende vrede ramme dem der æggede ham til nidkærhed ved deres falske gudsdyrkelse. I denne advarsel siger Jehova Gud gennem Moses: „Der flammer en ild i min vrede, som brænder til Dødsrigets [Sheols] dyb; den fortærer jorden med dens grøde og antænder bjergenes grunde.“ (5 Mos. 32:22) Med et billede advarer Jehova os her om at hans brændende vrede når ned til selve roden. Den er så gennemtrængende at hvis nogen prøver at grave så langt ned i jorden som til Sheol for at prøve at undslippe, vil de blive indhentet af Jehovas ransagende vrede. Uanset hvor de jordiske mennesker gemmer sig kan Jehova nå dem og ramme dem med sin dom. (Amos 9:2) Jerusalem var bygget på et bjerg, men Guds vrede nåede alligevel denne by og forårsagede dens fald.

 7. Hvem talte Kora, Datan og Abiram imod, og hvordan kunne det være gået dem langt værre?

⁷ I Koras, Datans og Abirams tilfælde må vi huske på at de gjorde oprør og talte imod mænd der var profetiske skikkelser eller forbilleder. Både Moses og hans broder Aron var, henholdsvis som profet og ypperstepræst, forbilleder på Jesus Kristus. (5 Mos. 18:15-19; Ap. G. 3:20-23; Hebr. 3:1, 2; 5:4-6; 9:23-26) Da Jesus var her på jorden og nogle talte mod ham sagde han: „Den, der taler et ord imod Menneskesønnen, ham vil det blive tilgivet; men den, der taler imod Helligånden, ham vil det ikke blive tilgivet, hverken i denne verden [under denne tingenes ordning, NW] eller i den kommende.“ (Matt. 12:32) Kora, Datan og Abiram havde talt imod de to mænd Moses og Aron, der var forbilleder på Menneskesønnen, Jesus Kristus. Havde dette ikke været tilfældet kunne der være hændt dem noget meget værre end blot sammen med deres familier at gå ned i Sheol eller Hades.

 8. Hvordan udtrykte David sig næsten på samme måde som Moses da han gav Salomon instruktion om benjaminitten Simeï?

⁸ David, der var den første jødiske konge som herskede fra Jerusalem, brugte ved en lejlighed de samme udtryk som Moses. Han var også et forbillede på Jesus Kristus, som blev født i Davids kongelige slægtslinje. I sine sidste ord til sønnen Salomon, til hvem han havde afstået tronen i Jerusalem, sagde David: „Og se, så har du hos dig benjaminitten Simeï, Geras søn, fra Bahurim, ham, som udslyngede en grufuld forbandelse imod mig, dengang jeg drog til Mahanajim. Da han senere kom mig i møde ved Jordan, tilsvor jeg ham ved [Jehova]: Jeg vil ikke slå dig ihjel med sværd! Men du skal ikke lade ham ustraffet, thi du er en klog mand og vil vide, hvorledes du skal handle med ham og bringe hans grå hår blodige ned i Dødsriget [Sheol].“ Da det rette øjeblik kom udførte Salomon sin faders ordre. — 1 Kong. 2:8, 9, 42-46.

 9. Hvordan udtrykte David noget lignende om sin hærfører Joab?

⁹ Om sin tidligere hærfører Joab sagde den aldrende David til sin efterfølger Salomon: „Du ved jo også, hvad Joab, Zerujas søn, har voldet mig, hvorledes han handlede mod Israels to hærførere, Abner, Ners søn, og Amasa, Jeters søn, hvorledes han slog dem ihjel og således i fredstid hævnede blod, der var udgydt i krig, og besudlede bæltet om min [sin, NW] lænd og skoene på mine [sine, NW] fødder med uskyldigt blod; gør derfor, som din klogskab tilsiger dig, og lad ikke hans grå hår stige ned i Dødsriget [Sheol] med fred.“ I fredens og enhedens interesse så Salomon sig senere nødsaget til at sende en af hærens øverster, Benaja, hen for at henrette Joab, der havde søgt tilflugt ved Jehovas alter. „Da gik Benaja, Jojadas søn, hen og huggede ham ned og dræbte ham; og han blev jordet i sit hus i ørkenen.“ (1 Kong. 2:5, 6, 28-34) Således gik Joabs grå hår ikke ned i Sheol med fred. — Se som modsætning hertil 1 Mosebog 42:38.

10. Forstod David betydningen af det udtryk han brugte i denne forbindelse, og hvor bad han derfor Salomon om at bringe Joab og Simeï hen?

¹⁰ Da kong David gav sin søn Salomon befaling angående Joab og Simeï vidste han hvad han talte om. Han kendte betydningen af de udtryk han brugte. Han vidste hvad Sheol betød. I elleve af sine salmer brugte David under inspiration ordet Sheol, og han anvendte det i overensstemmelse med Bibelens øvrige brug af dette ord.a Han forudsagde i Salme 16:10 Jesu Kristi opstandelse fra Sheol. Denne opstandelse dannede grundlag for at alle andre som befandt sig i Sheol kunne oprejses under Guds riges styre ved hans Messias, som skulle fødes i Davids slægt. Da David befalede Salomon at han skulle forårsage at Joab og Simeï ved en voldsom død gik ned i Sheol vidste han at han ikke bad Salomon om at forårsage disse ulydige mænds evige tilintetgørelse, hvorefter der ikke ventede dem nogen fremtidig eksistens.

11. Hvor bad David om at de gudløse måtte blive bragt til tavshed ifølge Salme 31:18, 19, og hvorfor var det det rette sted?

¹¹ Davids og andre israelitters salmer stemmer overens med hvad David i sin befaling til Salomon sagde om det sted hvortil mænd som Simeï og Joab skulle sendes ned. I Salme 31:18, 19 anråber David Gud og siger: „[Jehova], lad mig ej blive til skamme, jeg råber jo til dig, lad de gudløse blive til skamme og synke tavse i døden [Sheol]. Lad de falske læber forstumme, som taler frækt om den retfærdige med hovmod og foragt.“ Lad os huske på når vi læser denne bøn, at den blev skrevet under inspiration af Guds ånd og at de udtryk der bruges er korrekte.

12. Hvad anmoder David Gud om i Salme 9:18-21 vedrørende de folk der ignorerer Jehova?

¹² I Salme 9:18-21 anmoder den inspirerede David Gud om at vende sig mod de folkeslag der ignorerer Gud og derfor går til angreb på David og hans folk: „Til Dødsriget [Sheol] skal de gudløse fare, alle folk, der ej kommer Gud i hu. Thi den fattige glemmes ikke for evigt, ej skuffes evindelig ydmyges håb. Rejs dig, [Jehova], lad ikke mennesker få magten, lad folkene dømmes for dit åsyn; [Jehova], slå dem med rædsel, lad folkene kende, at de er mennesker [kun er dødelige mennesker, NW]!“

13. Hvem sagde Job (21:7-14) gik ned til Sheol?

¹³ Da Job talte om det sted hvor de gudløse går hen efter døden var det ikke en dødssyg mands feberfantasier. Han sagde: „De gudløse, hvorfor lever de, bliver gamle, ja, vokser i kraft? . . . de lever deres dage i lykke og synker med fred i Dødsriget [Sheol], skønt de siger til Gud: ’Gå fra os, at kende dine veje er ikke vor lyst!’“ — Job 21:7-14.

14. Hvad bortriver syndere ifølge Jobs bog 24:19, 20?

¹⁴ Hertil føjede Job følgende ord om syndere: „Som tørke og hede bortriver snevandet, således Sheol dem der har syndet! Moderlivet glemmer ham, ormen kvæger sig ved ham, han huskes ikke mere. Og uretfærdighed knækkes som træet.“ — Job 24:19, 20, NW.

15, 16. (a) Går dyrene til Sheol eller Hades når de dør? (b) Hvordan føres dårer skønt de lever i herlighed til Sheol som får, og hvordan går det de oprigtige?

¹⁵ Går dyr, som for eksempel får, til Sheol eller Hades? Nej. Heller ikke selv om døde dyrekroppe begraves sammen med mennesker, eller billeder af dyr nedlægges i menneskers grave fordi man tror at dyresjæle er udødelige ligesom menneskesjæle. Men ligesom hjælpeløse får slagtes i stort tal, således er mennesker af alle samfundslag, både høj og lav, rig og fattig, blevet slagtet i massevis og sendt ned i menneskehedens fælles grav i jordens støv. (Sl. 44:23; Rom. 8:36) Koras sønner, der var af Levi stamme, sang følgende i Salme 49:13-16:

¹⁶ „Trods herlighed bliver mennesket ikke, han er som dyrene, der forgår. Så går det dem, der tror sig trygge [er dårer, NW], så ender det for dem, deres tale behager. I Dødsriget [Sheol] drives de ned som får, deres hyrde skal døden være [som om de var slagtede får, Dødens hjord]; de oprigtige træder på dem ved gry [ved gry den dag da de oprigtige udfries], deres skikkelse går opløsning i møde, Dødsriget [Sheol] er deres bolig. Men Gud udløser min sjæl af Dødsrigets [Sheols] hånd, thi han tager mig til sig.“

17. Hvor højt agtet var Akitofels råd, og hvem forrådte han til trods herfor?

¹⁷ Ved Davids hof var der en mand som indtog en ærefuld og betroet stilling. Det var Akitofel, Davids rådgiver. „Det råd, Akitofel gav i de tider, gjaldt nemlig lige så meget, som når man adspurgte Gud; så meget gjaldt ethvert råd af Akitofel både hos David og Absalom.“ (2 Sam. 16:23) Imidlertid forrådte Akitofel David og sluttede sig til Davids søn Absaloms oprør.

18. (a) Hvordan døde Akitofel, og hvem blev han begravet hos? (b) Hvilken straf bad David i Salme 55:14-17 måtte ramme den svigefulde?

¹⁸ I Absaloms forsamling af rådgivere lod Gud Akitofels listige råd blive til skamme. Derfor drog Akitofel bort og begik selvmord. „Efter at have beskikket sit hus hængte han sig og døde. Han blev jordet i sin faders grav.“ (2 Sam. 17:23) Den svigefulde mand som David nævner i Salme 55 menes at være Akitofel. Om denne tidligere ven og rådgiver siger David under inspiration: „Men du, en mand af min stand, en ven og fortrolig, og det skønt vi delte samværets sødme, vandred endrægtelig i Guds hus. Over dem komme død, lad dem levende synke i Dødsriget [Sheol]! Thi der er ondskab i deres bolig, i deres indre! Jeg, jeg råber til Gud, og [Jehova] vil frelse mig.“ — Sl. 55:14-17.

19. (a) Hvem var David i denne forbindelse et billede på? (b) Hvem var Akitofel et billede på, og hvorfor er en opstandelse udelukket for denne sidste?

¹⁹ Kong David var et profetisk billede på sin glorværdige efterkommer, Jesus Kristus, den evige arving til Riget. Det var således ikke Messias eller Kristus selv, Akitofel forrådte, men blot en der var et forbillede på Messias. I overensstemmelse hermed bad David om at de som havde forrådt ham måtte synke levende ned i Sheol, ligesom Kora, Datan og Abiram på Moses’ tid. Akitofel kommer til at stå som et billede på Judas Iskariot, der forrådte den virkelige Kristus til hans fjender for tredive sølvpenge. Judas Iskariots forbrydelse var derfor langt alvorligere end Akitofels. Jesus kaldte heller ikke Judas for Sheols søn men „fortabelsens søn“.b Han kaldte ham også for en „bagvasker“ eller „djævel“. (Joh. 17:12; 6:70, 71) Judas Iskariots fortabelse eller tilintetgørelse udelukker en opstandelse for ham.

20. Hvorfor er mange ifølge Ordsprogene 5:5, 6 og 7:27 gået til Sheol eller Hades for tidligt?

²⁰ Selv blandt israelitterne var der nogle som ikke fulgte Guds lov. Gud lod derfor andre sende dem i Sheol tidligere end nødvendigt. Blandt dem der blev brugt til at bringe en mand ned i en alt for tidlig grav var skøgen eller den prostituerede. Ordsprogenes bog 5:5, 6 advarer mod hende med følgende ord: „Hendes fødder styrer nedad mod døden, til Dødsriget [Sheol] stunder hendes fjed; hun følger ej livets vej.“ Hvis man følger hende ved man altså hvor man ender — i døden, i Sheol. Gå derfor ikke til hendes hus eller hen i nærheden af hvor hun bor: „Hendes hus er Dødsrigets [Sheols] veje, som fører til dødens kamre.“ (Ordsp. 7:27) Få grund af umoralitet er mange mænd gået til Sheol eller Hades for tidligt.

21. Hvem kommer de der tåbeligt giver efter for en prostitueret kvinde i selskab med ifølge Ordsprogene 9:13-18?

²¹ Vi skulle ikke være så dåragtige som den prostituerede selv og lade os lokke af hendes ord til umoralitet. „Hvo som er tankeløs, han komme hid, jeg taler til dem, som er uden vid: Stjålen drik er sød, lønligt brød er lækkert! Han ved ej, at skyggerne [de der ligger magtesløse i døden, NW] dvæler der, hendes gæster er i Dødsrigets [Sheols] dyb.“ (Ordsp. 9:13-18) Den prostituerede driver måske sin virksomhed i forbindelse med et hedensk tempel, men det ændrer intet ved sagen. Den falske gud der tilbedes i dette tempel kan ikke frelse den tilbedende fra umoralitetens skæbnesvangre følger, selv om den begås som et led i gudsdyrkelsen.

22. I hvilken retning går „livets vej“, især i forhold til den prostituerede?

²² Livets vej fører i den modsatte retning af hvor skøgen bor og driver sin forretning. „Den kloge går opad på livets vej for at undgå Dødsriget [Sheol] nedentil.“ (Ordsp. 15:24) Vejen til den prostituerede og til det seksuelle begærs uretmæssige tilfredsstillelse fører til en for tidlig død.

Hvor går hedningerne hen når de dør?

23. Hvilke spørgsmål melder sig nu efter at vi har set hvordan det går mennesker som Job, Abraham og Abrahams efterkommere?

²³ I vor undersøgelse har vi indtil nu hovedsagelig beskæftiget os med mennesker som har været nært knyttet til Jehova, som har dyrket ham som deres Gud og som måske oven i købet har stået i pagtsforhold til ham, mennesker som Job, Abraham og Abrahams efterkommere israelitterne, jøderne eller hebræerne. Men hvad med de folk som jøderne kalder hedninger? Hvor går de hen når de dør? Hvor siger Guds skrevne ord de befinder sig? Vil Gud drage omsorg for at de får en opstandelse fra Sheol?

24, 25. (a) Hvilken indstilling befalede Jehova sit folk at have over for de afgudsdyrkende ægyptere? (b) Hvad sagde profeten Ezekiel (31:1-18) til Ægyptens Farao og hans larmende hob?

²⁴ De afgudsdyrkende ægyptere var hedninger. I det sekstende og syttende århundrede før vor tidsregning undertrykte de i lang tid israelitterne. Dog sagde Gud i den lov som han havde givet til israelitterne ved profeten Moses: „Heller ikke ægypterne må du afsky, thi du har levet som fremmed i deres land. Deres efterkommere må have adgang til [Jehovas] forsamling i tredje led.“ (5 Mos. 23:7, 8) I en profeti ved profeten Ezekiel sammenlignes Ægyptens konge med et træ der rager op over alle andre træer, og Jehova Gud henvender følgende ord „til Farao, Ægyptens konge, og til hans larmende hob“:

²⁵ „Så siger den Herre [Jehova]: Den dag den farer ned i Dødsriget [Sheol], lukker jeg verdensdybet for den . . . Ved drønet af dens fald bringer jeg folkene til at bæve, når jeg styrter den ned i Dødsriget [Sheol] til dem, der steg ned i graven; og nede i underverdenen trøster alle Edens træer sig, de ypperste og bedste på Libanon, alle, som smager vand. Også de farer med den ned i Dødsriget [Sheol] til de sværdslagne, da de som dens hjælpere har siddet i dens skygge blandt folkene . . . Dette er Farao og al hans larmende hob, lyder det fra den Herre [Jehova].“ — Ez. 31:1, 2, 15-18.

26-29. Hvem andre befinder sig ifølge Ezekiel 32:18-31 i Sheol foruden Ægyptens Farao og hans hob?

²⁶ Men Ægyptens Farao og hele hans hob er ikke de eneste hedninger der befinder sig nede i Sheol eller Hades. Jehova Gud, for hvem Sheol eller Hades ligger blottet og uden dække, fortæller hvilke andre hedninger der befinder sig der foruden ægypterne. I fortsættelse af sin profeti om det gamle Ægypten siger han til sin profet Ezekiel:

²⁷ „Menneskesøn, klag over Ægyptens skare og før den ned, hende og de majestætiske nationers døtre, til landet dybt nede, sammen med dem der går ned i graven.“ De gamle ægyptere foretog omskærelse, men til deres fortørnelse må de i døden lægge sig ved siden af hedninger der ikke er blevet omskåret:

²⁸ „’De ypperste blandt de mægtige vil fra Sheols dyb tale til ham og hans hjælpere. De skal visselig stige ned; de skal lægge sig som de uomskårne, dræbt med sværd. Der er Assyrien med hele sin forsamling. . . . Der er Elam med hele sin skare rundt om sin grav, alle sammen dræbte, faldet for sværdet, de er gået uomskårne til landet dybt nede, de som har vakt rædsel i de levendes land; og de må bære deres skam sammen med dem der går ned i hulen. . . .

²⁹ Der er Mesjek og Tubal og hele hendes skare. Hendes grave er rundt om ham. . . . Og skulle de ikke lægge sig hos de mægtige som falder blandt de uomskårne, som er gået ned [hvortil?] til Sheol med deres krigsvåben? . . . Der er alle nordens fyrster, og alle zidonierne som er gået ned med de dræbte, . . . Alle disse skal Farao se, og han vil visselig føle sig trøstet over hele sin skare. Farao og hele hans hær skal dræbes med sværdet,’ lyder det fra Herren Jehova.“ — Ez. 32:18-31, NW.

30. (a) Findes der andre hedninger i Sheol foruden dem Ezekiel nævner, og hvoraf fremgår dette? (b) Hvor stort et røre ville det babyloniske dynastis undergang vække ifølge profeten Esajas?

³⁰ Læg mærke til hele denne række af hedenske nationer hvis døde befinder sig i Sheol eller Hades, nemlig Ægypten, Assyrien, Elam, Mesjek, Tubal, Edom og Zidon. Men at der findes endnu flere hedningefolk dér blandt de døde fremgår af de ord som Jehovas profet Esajas henvender til Babylons konge. Han forudsagde at det babyloniske dynasti, som havde holdt jøderne i landflygtighed i halvfjerds år, skulle gå til grunde. Det røre som dette dynastis undergang vakte, skulle være så voldsomt at det endog ville vække de døde som befandt sig i menneskehedens fælles grav til live af deres dødssøvn og få dem til at give udtryk for deres undren.

31. Hvad sammenlignede Esajas (kapitel 14) „Babels konge“ med?

³¹ Jehovas profet Esajas sammenligner „Babels konge“ med et majestætisk træ som det endnu ikke var lykkedes nogen skovhugger at fælde, men som dog til sidst omhugges. Til denne babyloniske kongeslægt siger profeten Esajas:

32, 33. (a) Hvor ville der blive røre når denne konge ankom, og hvem ville dér tale til ham? (b) I hvilken vanærende tilstand ville „Babels konge“ blive bragt til Sheol?

³² „Dødsriget [Sheol] nedentil stormer dig heftigt i møde, vækker for din skyld dødninger, al jordens store, jager alle folkenes konger op fra tronen [som de var blevet begravet med]; de tager alle til orde og siger til dig: ’Også du blev kraftløs som vi, du blev vor lige!’ Til Dødsriget [Sheol] sendtes din højhed, dine harpers brus, dit leje er redt med råddenskab, dit tæppe er orme.

³³ Nej, at du faldt fra himlen, du strålende morgenstjerne, fældet og kastet til jorden, du folkebetvinger! . . . ja, ned i Dødsriget [Sheol] styrtes du, nederst i hulen! . . . Folkenes konger hviler med ære hver i sit hus, men du er slængt hen uden grav som et usseligt foster, dækket af faldne, slagne med sværd og kastet i stenbruddets hul som et nedtrådt ådsel. I graven samles du ikke med dine fædre, fordi du ødte dit land og dræbte dit folk.“ — Es. 14:4, 9-20.

34, 35. (a) Hvad åbenbarer Esajas’ profeti således om dem der befinder sig i Sheol? (b) Hvor kan vi få mere at vide om dette emne?

³⁴ Således sendes Babels „konge“ eller kongelige dynasti til Sheol, men ikke med den statelige begravelse som jordens konger og herskere ellers får. Herforuden viser Esajas’ profeti at „al jordens store“ og „folkenes konger“ befinder sig i Sheol eller Hades. Sådanne fremtrædende personligheder hører til de „store“ der står til doms foran den store, hvide trone, når, som Åbenbaringen 20:11-13 siger, døden og dødsriget (Sheol, Hades) har givet de døde tilbage som var i dem.

³⁵ De følgende numre af dette blad vil bringe flere artikler der yderligere behandler dette omfattende emne.

[Fodnoter]

[Illustration på side 226]

Israelitiske oprørere farer til Sheol