Tiden nu inde til at afgøre i hvilken Guds navn vi vil vandre
1. Viste Jerusalems andet tempel sig at være det tempel hvortil nationer og folkeslag skulle komme for at tilbede Jehova for evigt? Begrund svaret.
DET andet tempel der blev bygget i Jerusalem, i profeten Zakarias’ dage, var kun forbilledligt, og havde således profetisk betydning. Det viste sig ikke at være det blivende tempel hvortil alle nationer og folkeslag skulle drage for at tilbede Jehova Gud for evigt. I betragtning af dette blev Jerusalems jordiske tempel også ødelagt i år 70 da byen blev ødelagt for anden gang, denne gang af den sjette verdensmagts, romerrigets, hære.
2. Hvem havde forudsagt at templet skulle ødelægges, og hvornår endte de tider han omtalte?
2 Dette var blevet forudsagt af Jesus Kristus syvogtredive år tidligere, i år 33, og han sagde at Jerusalem derefter fortsat skulle nedtrædes indtil „hedningernes tider“ („nationernes fastsatte tider“, NW) var til ende. (Luk. 21:20-24) Disse hedningetider eller syv tider begyndte da Jerusalem og Judas land første gang blev lagt øde, nemlig af babylonierne i år 607 f.v.t. Jerusalem fik aldrig mere en konge af Davids slægt på tronen, og i harmoni hermed fortsatte disse hedningetider efter det jordiske Jerusalems anden ødelæggelse, og udløb først 1844 år senere. Det vil sige at de endte i 1914.
3. Hvilket spørgsmål opstår med hensyn til et tredje tempel for Jehova i Jerusalem efter hedningetidernes udløb i 1914? Er udbredelsen af tilbedelsen af Jehova afhængig af et sådant tempel?
3 Det betød ikke at der ved afslutningen på hedningetiderne i 1914 skulle bygges et tredje tempel i Jerusalem for tilbedelsen af Jehova. Nej, det var ikke tilfældet, selv om Jehovas tempel lå i ruiner, uden tilbedere, i et land der var forladt af mennesker og husdyr, dengang hedningernes tider begyndte i det tidlige efterår 607 f.v.t. Det var ikke nødvendigt at bygge et jordisk, materielt tempel for tilbedelsen af Jehova i Jerusalem i stedet for den muhamedanske moské, Klippemoskeen, der stadig findes der. Hverken begyndelsen til eller udbredelsen af tilbedelsen af Jehova i nyere tid afhang af at der blev bygget et sådant tempel dér for at nationerne kunne strømme dertil. Vi skal snart se hvorfor dette ikke var nødvendigt.
4. Hvordan forholdt det sig med tilbedelsen af Jehova i 1914, og hvad forstod selv ikke bibelstudenterne dengang vedrørende hans navn?
4 Det var forsvindende få der tilbad Jehova som Gud i 1914. Ja, dette var endog tilfældet blandt dem der kaldte sig kristne, for slet ikke at tale om de kødelige omskårne jøder. Den første verdenskrig der udbrød det år, begrænsede tilbedelsen af Jehova endnu mere. De internationale bibelstudenter, som forkastede treenighedslæren fordi den er ubibelsk, var stadig til en vis grad hæmmet i deres forståelse fordi de brugte de almindelige autoriserede oversættelser af Bibelen (som for eksempel Authorized eller King James Version), oversættelser der sjældent brugte navnet Jehova eller slet ikke brugte det. I bladet Vagt-Taarnets spalter bragtes der dog artikler der meget passende havde titler som „Jehovas blivende Nærværelse hos sit Folk“ (februar 1915), „Jehova, vor Gud, er én“ (oktober 1915), „Jehova tugter Verden“ og „Jehovas Gerning — Hans uhørte Gerning“ (marts 1916), og „Jehova er en nøjagtig Tidsmaaler“ (juni 1919). Imidlertid forstod bibelstudenterne ikke dengang at tiden var nær da Jehova Gud ville vinde sig et navn. — Es. 63:14.
5. Hvordan forholdt det sig med det større samfund der hævdede at være kristent under den første verdenskrig, og hvorfor minder dette os om hvad der står i Mika 3:9, 10?
5 Hvad kunne man imidlertid sige om det langt større samfund der hævdede at være kristent, nemlig den verdensomspændende religiøse organisation der kaldes kristenheden? Det var et mord inden for dens grænser der udløste den første verdenskrig, som begyndte den 28. juli 1914. Da hedningernes tider sluttede omkring den 4. oktober 1914, bekrigede otte af kristenhedens nationer og imperier, samt Japan, hinanden. Og ved slutningen af den første verdenskrig, den 11. november 1918, var fireogtyve af kristenhedens nationer, samt fire ikke-kristne lande, i kamp med hinanden. I modsætning til de internationale bibelstudenter var kristenhedens kirker og religionssamfund, foruden jøder og muhamedanere, indblandet i denne krig. De kirkemedlemmer der gik foran i denne verdensomspændende blodsudgydelse, mindede en om profeten Mikas beskrivelse af Judas og Jerusalems høvdinger og dommere på hans tid; han sagde at de ’byggede Zion med blod og Jerusalem med uret’. — Mika 3:9, 10.
6. Hvordan passer Mikas beskrivelse på kristenhedens religiøse ledere, og hvilket fremtrædende eksempel har vi på at kristenheden ’gjorde alt, som var lige, kroget’?
6 Kan man sige at kristenhedens dommere i løbet af disse fire år og tre og en halv måned med international krig, dømte for gave eller bestikkelse, at præsteskabet udnyttede religionen erhvervsmæssigt ved at tage løn for deres tjeneste, og at de religiøse profeter fremsatte deres ubibelske spådomme blot for at behage folk så de kunne få penge for det? Ja! De gjorde nøjagtig som den samme slags mennesker gjorde på Mikas tid blandt Jehovas udvalgte folk. De afskyede det der var ret og ’gjorde alt, som var lige, kroget’. Det kom især til udtryk i kristenhedens handlemåde over for de internationale bibelstudenter, der nægtede at blande sig i politik og som ikke ønskede at deltage i krigen, om politiske og økonomiske spørgsmål, en krig der ikke var teokratisk. De blev udsat for forfølgelse, forbud og fængslinger i overmål, og i begyndelsen af sommeren 1918 blev præsidenten for International Bible Students Association og syv af hans medarbejdere fra Watch Tower Society indsat i forbundsfængselet i Atlanta i staten Georgia, U.S.A., hvor de blev nægtet løsladelse mod kaution og blev nægtet appelret.
7, 8. (a) Hvilken religiøs organisation var det således der brød tilbedelsen af Jehova ned? (b) I hvilken forstand var Jehovas tilbederes åndelige domæne lagt øde, som forudsagt i Mika 3:12?
7 Tilbedelsen af Jehova var i sandhed brudt ned! Af hvem? Af vor tids Babylon den Store, den falske religions verdensimperium, domineret af dets folkerigeste og mægtigste medlem, nemlig kristenheden. Ja, kristenheden, som er i besiddelse af hele Bibelen hvori Jehovas navn forekommer, tjente som Babylon den Stores førende redskab til at ødelægge tilbedelsen af den allerhøjeste Gud, Jehova. Kristenheden lagde tilbedelsen af ham øde inden for sit eget område. Den lagde den også øde blandt de internationale bibelstudenter, der havde genoplivet tilbedelsen af Jehova som vor Herre Jesu Kristi Gud og Fader. Ved slutningen af den første verdenskrig i efteråret 1918 var ikke blot store dele af den bogstavelige jord lagt øde som følge af krigens hærgen, men Jehovas jordiske tilbederes åndelige domæne var også lagt øde, det vil sige hvad håbet om igen at blive taget i besiddelse og blive beboet angik. Dets tilstand kunne sammenlignes med den Mika havde forudsagt om sit eget land på grund af Babylons oprørende grusomheder:
8 „Zion [skal] pløjes som en mark, Jerusalem blive til grushobe, tempelbjerget til krathøj.“ — Mika 3:12.
Mirakuløs genoprettelse
9. (a) Hvorfor var det ikke nødvendigt at Jehovas tilbederes åndelige domæne lå øde i halvfjerds år? (b) Hvad måtte blive center for tilbedelsen af Jehova efter hedningetidernes udløb i 1914?
9 Der var imidlertid ingen grund til at Jehovas tilbederes åndelige domæne skulle forblive i denne øde tilstand i halvfjerds år, som tilfældet var med Judas land, der var forladt af mennesker og husdyr i de første halvfjerds år af „hedningernes tider“. (Luk. 21:20-24; 2 Krøn. 36:20, 21) Det var blevet forudsagt at Jehovas vidners dødlignende tilstand, som enhver kunne se, kun skulle vare en kort tid, som tre og en halv dag. (Åb. 11:3-12) Hedningernes tider var allerede udløbet i 1914 da folk løftede sværd mod folk og kastede sig ud i en verdenskrig med total mobilisering og massenedslagtning af mennesker. Da disse hedningetider var til ende, skulle hedningenationerne ikke længere nedtræde Jerusalems ret til det messianske rige, og Jehovas messianske rige med kong Davids retmæssige arving, Jesus Kristus, på tronen blev født i himlene, i „det himmelske Jerusalem“. I mere end elleve hundrede år havde det jordiske Jerusalem været center for tilbedelsen af Jehova. Nu måtte „det himmelske Jerusalem“, med dets oprettede messianske rige, fremme den samme tilbedelse.
10, 11. (a) Hvad arbejdede „det himmelske Jerusalem“ med rette på at gennemføre på jorden? (b) Hvornår skulle dette ske ifølge Mika 4:1, og hvilken virkning ville det have på folkeslagene?
10 I harmoni hermed greb „det himmelske Jerusalem“, det himmelske center for tilbedelsen af Jehova, ind for at genoprette tilbedelsen af sin Gud på jorden, og det i et omfang som aldrig før. Som Jehovas talerør havde Mika forudsagt dette, og opfyldelsen af hans herlige profeti har været mirakuløs. Da Mika gik over til at tale om genoprettelsen, blev han inspireret til at sige: „Og det skal ske i de sidste dage.“ Det vil sige efter Zions, Jerusalems og tempelbjergets frygtelige øde tilstand, som han netop havde profeteret om i det foregående vers. (Mika 3:12; 4:1) Hvad skulle der ske? En forbavsende forandring! Hør:
11 „Og det skal ske i de sidste dage, at [Jehovas] huses bjerg, grundfæstet på bjergenes top, skal løfte sig op over højene. Did skal folkeslag strømme.“ — Mika 4:1.
12. Hvornår indtraf den mindre opfyldelse af denne profeti, og hvad svarer hertil i vor tid?
12 En mindre opfyldelse af denne profeti begyndte i 537 f.v.t. da den trofaste jødiske rest blev løsladt fra Babylon med befaling om at vende tilbage til Jerusalem og genopbygge Jehovas tilbedelseshus på byens tempelbjerg. Eftersom hedningernes tider udløb i 1914 lever vi nu i „endens tid“ for hedningenationerne, hvis fortsatte herredømme over jorden Jehova Guds nyfødte messianske rige i himlene har gjort indsigelse imod. (Dan. 12:4; Matt. 24:3-14) Da tiden var inde, nemlig i 1919, det første år efter krigen, udfriede Jehova sine trofaste tilbedere der havde overlevet den første verdenskrigs hærgen, og denne udfrielse blev tydeligt markeret ved at de internationale bibelstudenters styrende råd blev løsladt fra forbundsfængselet. Bibelstudenterne erkendte fuldt ud at hedningernes tider var udløbet og at Jehovas oprettede messianske rige skulle forkyndes over hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle folkeslag.
13. I hvilken udstrækning ophøjede vor tids „rest“ tilbedelsen af Jehova?
13 Ligesom den tilbagevendte jødiske rest deltog i genopbygningen af Jehovas hus på tempelbjerget i Jerusalem, således tog denne nutidige rest af Jehovas tilbedere også del i at fremme den rene tilbedelse af ham, idet de satte den over alle andre interesser i deres liv. Tilbedelsen af den eneste sande Gud måtte være det mest ophøjede i deres tilværelse. Ingen anden tilbedelse, ligegyldigt hvor højt den blev sat af mennesker, måtte være højere end tilbedelsen af den allerhøjeste Gud, Jehova. Deri måtte hæves tydeligt over al anden tilbedelse, ligegyldigt hvor meget en sådan tilbedelse blev lovprist og anbefalet af mennesker og dæmoner.
14. (a) Hvorfor bemyndigede Jehova ikke det åndelige Israels rest til at genopbygge templet i Jerusalem? (b) Hvilket tempel er det de må anerkende, og hvorfor?
14 Den trofaste rest af åndelige israelitter begyndte altså ikke at bygge et bogstaveligt tempel i det jordiske Jerusalem. Jehova bemyndigede ikke resten af de åndelige israelitter til at genopbygge det tempel han havde påbudt skulle ødelægges af romerne i år 70. Han har ikke brug for et sådant menneskegjort tempel på det sted der engang var helligt, for han har med klare ord fortalt at han ikke bor i templer gjort med menneskehænder. Han har sit sande, åndelige tempel hvori han personligt bor. Det er dette tempels allerhelligste som hans ypperstepræst Jesus Kristus trådte ind i da han i foråret 33 frembar den kostelige værdi af sit fuldkomne opofrede menneskeliv til gavn for hele den syndige og døende menneskehed. (Hebr. 9:24-26; Ap. G. 17:24) Det er dette åndelige tempel vi må anerkende og derved give den allerhøjeste Gud den værdighed, hellighed og storhed der med rette tilkommer ham. Det er dette tempel vi må nærme os i oprigtig tilbedelse; det kan vi gøre overalt på jorden, hvilket Jesus Kristus, Jehovas ypperstepræst, selv sagde. (Joh. 4:21-24) Det jordiske Jerusalem har ikke længere nogen betydning!
15, 16. (a) Hvad begyndte „resten“ at forstå angående Guds navn i 1925, og hvorfor antog de et nyt navn i 1931? (b) Hvordan var dette en opfyldelse af Zakarias 10:9-12?
15 Efterhånden som efterkrigsårene gik, steg antallet af åndelige israelitter der tog del i dette billedlige tempelbyggeri. De var kristne, de gik i Jesu Kristi fodspor. Men det hævdede medlemmerne af kristenhedens kirker også at de gjorde. I hvis navn valgte denne rest af åndelige israelitter der deltog i tempelbyggeriet, nu at vandre? Det var en vigtig afgørelse de måtte træffe. Fra og med 1925 begyndte de at forstå at den tid var kommet da den allerhøjeste Gud ville skabe sig et navn. De var besluttede på ikke at forklejne dette navn ligesom de såkaldte kristne inden for kristenheden. Efter seks års intensive bestræbelser for at gøre det guddommelige navn kendt over hele verden, antog de derfor i sommeren 1931 det bibelske navn Jehovas vidner. Dette skete som en opfyldelse af den profeti der blev udtalt af Zakarias mens templet blev genopbygget i Jerusalem i det sjette århundrede f.v.t.:
16 „De kommer mig i hu i det fjerne og opfostrer børn til hjemfærd. . . . Jeg gør dem stærke i [Jehova], de vandrer i hans navn, så lyder det fra [Jehova].“ — Zak. 10:9-12.
17, 18. (a) Hvordan er folk fra nationerne siden den tid kommet til at kende Jehova Gud og hans sande tempel for tilbedelse? (b) Hvad siger Mika 4:2 om de folkeslag der skulle strømme til templet?
17 Siden denne historiske beslutning i 1931 har denne rest af åndelige israelitter der deltager i tempelbyggeriet, således forkyndt den gode nyhed om Guds messianske rige blandt hedningenationerne i Jehovas navn som hans kristne vidner. (Es. 43:10-12; 44:8) Har folk fra nationerne som en uundgåelig følge af dette lært om Jehova som Gud og om hans åndelige tempel hvor den rene tilbedelse skal foregå? De oplysninger der strømmer ind fra alle dele af jorden, besvarer spørgsmålet med et afgjort ja! Læg mærke til hvad profeten Mika siger om de folkeslag der strømmer til Jehovas tempel:
18 „Og talrige folk [skal] komme vandrende: ’Kom, lad os drage til [Jehovas] bjerg, til Jakobs Guds hus; os skal han lære sine veje, så vi kan gå på hans stier; thi fra Zion udgår åbenbaring, fra Jerusalem [Jehovas] ord.’“ — Mika 4:2.
19. (a) Hvordan er Jehovas „åbenbaring“ og Jehovas „ord“ udgået fra det himmelske Jerusalem til folkeslagene og nationerne? (b) Hvad betyder det at de siger: „Os skal han lære sine veje, så vi kan gå på hans stier“?
19 Gennem det forkyndelses- og undervisningsarbejde som resten af de åndelige israelitter der deltager i tempelbyggeriet udfører på hele jorden, er kendskabet til Jehovas „åbenbaring“ og Jehovas „ord“ udgået fra det himmelske Zion og det himmelske Jerusalem, der er sæde for Messias’ nyfødte himmelske rige. Hvert eneste år viser rapporterne at folk fra alle nationer strømmer til Jehovas ophøjede hus for at tilbede ham ved hans åndelige tempel. Hvad betyder det at de der søger Jehova siger: „Os skal han lære sine veje, så vi kan gå på hans stier“? Det betyder at disse mennesker fra alle nationer der tager imod belæring, indvier sig til Jehova Gud for at gøre hans vilje. De vælger deres Gud.
20. Hvordan forudsiger Zakarias 2:10, 11 også dette?
20 Netop dette blev også forudsagt af profeten Zakarias da han profeterede mens Jehovas tempel i Jerusalem blev genopbygget. Idet han henvendte sig til tempelbyggerne sagde han: „’Jubl og glæd dig, Zions datter! Thi se, jeg kommer og fæster bo i din midte, lyder det fra [Jehova].’ Og mange folk skal på hin dag slutte sig til [Jehova] og være hans folk.“ — Zak. 2:14, 15.
21, 22. Hvordan gør disse „mange folk“ præcis det modsatte af hvad 24.000 israelitter gjorde på Moabs sletter, som berettet i Fjerde Mosebog 25:3-5 og Hoseas 9:10?
21 Disse „mange folk“ gør præcis det modsatte af hvad fireogtyve tusind israelitter gjorde på Moabs sletter kort før Israels folk gik over Jordanfloden ind i det forjættede land. Disse fireogtyve tusind forlod Jehova; beretningen i Fjerde Mosebog 25:3-5 siger: „Og Israel holdt til med Ba’al-Peor; derover blussede [Jehovas] vrede op mod Israel, . . . Og Moses sagde til israelitternes dommere: ’Enhver af eder skal slå dem af sine mænd ihjel, der har holdt til med Ba’al-Peor!’“
22 Angående disse frafaldne israelitter siger profetien i Hoseas 9:10: „De kom til Ba’al-Peor, til skændselen viede de sig, som Efraims elskere blev de en væmmelig hob.“ I direkte modsætning hertil ser vi i dag, mens „Zions datter“ råber af glæde og synger fordi Jehova har taget bolig i hende som „den levende Guds stad“, at hundredtusinder af mennesker fra „mange folk“ eller „mange nationer“ (NW) kommer og slutter sig til, det vil sige indvier sig til Jehova og bliver hans folk. — Hebr. 12:22.
International fred blandt Jehovas tilbedere
23. Hvordan behandler Jehova dem ifølge Mika 4:3, 4, og hvordan opfører de sig over for hinanden?
23 Hvordan behandler Jehova disse indviede folk fra alle nationer fordi de accepterer den „åbenbaring“ der udgår fra det himmelske Zion og ’Jehovas ord’ der udgår fra det himmelske Jerusalem, og hvordan opfører de sig over for hinanden? Det fortæller Mikas profeti videre, idet den siger: „Da dømmer han mange folkeslag imellem, skifter ret mellem talrige, fjerne folk; deres sværd skal de smede til plovjern, deres spyd til vingårdsknive; folk skal ej løfte sværd mod folk, ej øve sig i våbenfærd mer. Da sidder hver under sin vinstok og sit figentræ, og ingen skræmmer dem, så sandt Hærskarers [Jehovas] mund har talet.“ — Mika 4:3, 4.
24. (a) Har De forenede Nationer opfyldt profetien i Mika 4:3, 4? (b) Hvorfor tilbeder ’den store skare’ der er strømmet til templets forgårde siden 1935, ikke De forenede Nationer som en gud?
24 Den menneskeskabte verdensorganisation for international fred og sikkerhed, nemlig De forenede Nationer, har ikke opfyldt denne profeti. Denne politiske organisations nedrustningskonference holder regelmæssigt sine møder i en verden der er mere rustet end nogen sinde før i historien. Men det er ikke tilfældet med ’den store skare’ fra „mange nationer“ der strømmer til Jehovas åndelige tempels jordiske forgårde for at tjene ham i enhed. De ved fra Bibelens profetier at De forenede Nationer vil slå fejl og at det er forkert at gøre denne organisation til en gud. (Åb. 13:14, 15; 7:9-17) De ved at den vil slå fejl ligesom Folkeforbundet. Især siden foråret 1935, eller fire år før den anden verdenskrig udbrød, begyndte disse mennesker der søger den eneste levende og sande Gud, at strømme til hans tempels forgårde. Opfyldte de Mikas profeti?
25. (a) Hvordan har de der tilbeder Jehova i billedlig forstand smedet deres sværd til plovjern og deres spyd til vingårdsknive? (b) Hvilken guddommelig regel vil de derfor holde fast ved i deres holdning over for nationerne når Harmagedon kommer?
25 Smedede denne internationale ’store skare’ af tilbedere ved Jehovas tempel i billedlig forstand deres sværd til plovjern og deres spyd til vingårdsknive? De historiske kendsgerninger viser at de gjorde, og at de har gjort det lige frem til i dag. I november 1939, da den anden verdenskrig havde raset i to måneder, understregede de at de ikke ønskede at deltage i politik ved frimodigt at erklære at de som kristne var neutrale over for alle verdslige væbnede konflikter. Indtil i dag har de, trods fanatisk forfølgelse på grund af dette spørgsmål, holdt fast ved deres erklærede neutralitet. (Se artiklen „Neutralitet“ i The Watchtower for 1. november 1939; Vagttaarnet for 1. januar 1940.) Selv ikke når de militariserede nationer når frem til den situation i verdensudviklingen der kaldes Harmagedon, og Jehova Gud påbegynder sin teokratiske krig „på Guds, den Almægtiges, store dag“ mod de fjendtlige nationer, vil disse ubevæbnede tilbedere af Jehova Gud løfte hånd mod disse nationer, ikke engang uden våben. De holder fast ved den guddommelige regel: „Kampen er ikke eders, men Guds!“ — 2 Krøn. 20:15; Åb. 16:14, 16.
26. (a) Hvordan er der derfor i Jehovas tilbederes åndelige domæne på jorden? (b) Hvordan vil de bo på jorden efter Harmagedon?
26 Hvordan er der så i dag i Jehovas tilbederes åndelige domæne på jorden? På trods af at de kommer fra alle nationer og alle racer, hersker der guddommelig fred iblandt dem. De tyr ikke til vold og krig for at bilægge deres stridigheder. De holder først og fremmest fred med Jehova, Gud og derefter fred med mennesker. Med det profetiske sprog fra billedet af den fred og tryghed de nyder, sidder de trygt i deres have, hver under sin vinstok og sit figentræ, og nyder den åndelige, livgivende fremgang og velstand som den Gud de enigt tilbeder skænker dem. Som forudsagt i Zakarias’ profeti ( 3:10) byder de i broderlig venlighed „hverandre til gæst under vinstok og figentræ“. Dette er i sandhed en vidunderlig forsmag på den fred, tryghed og velstand der vil råde når Gud den Almægtige har ødelagt alle sine tilbageværende fjender i Harmagedon og derefter genopretter Paradiset på jorden. De der tilbeder Jehova vil bogstavelig talt sidde under vinstokke og figentræer uden for deres trygge boliger.
Afgørelsen må træffes nu før Harmagedon!
27, 28. (a) Hvad må vi vælge nu for at komme til at opleve en sådan fremtid, og hvilke andre ting kan man vælge i dag? (b) Hvordan vurderer Bibelen sådanne verdslige guder?
27 Det er indbydende udsigter! Men ens muligheder for i fremtiden at kunne glæde sig over Paradiset afhænger fuldstændig af om man vælger den rette Gud nu. Rundt omkring på hele jorden dyrker folk forskellige ting som guder. En af de mest populære guder i alle lande er den patriotiske nationalisme. For mange mennesker er en bestemt politisk ideologi en gud. Også den politiske stat betragtes af mange som en gud. Militarismen har sine tilbedere i denne atom- og rumalder. Den materialistiske videnskab har sine tilhængere. Og hvad med sportsidoler, musikidoler og filmsstjerner? De har deres tilbedere blandt dem der er „lystens venner snarere end Guds venner“. (2 Tim. 3:4) Uden at vide det tilbeder mange mennesker dæmoner. Apostelen Paulus sagde: „Hvad man ofrer, det ofrer man til onde ånder og ikke til Gud.“ (1 Kor. 10:20) Og over alle disse guder står den som Paulus kaldte „denne verdens gud“, nemlig Satan Djævelen. — 2 Kor. 4:4.
28 Den inspirerede salmist vurderede nationernes guder korrekt da han sagde: „Alle folkeslagenes guder er afguder [værdiløse guder, NW].“ (Sl. 96:5) Af hvilken værdi vil disse guder være for menneskeheden når Jehova Gud fjerner dem i Harmagedon og når han binder Satan Djævelen og hans dæmoner og kaster dem i afgrunden? — Åb. 16:16; 20:1-3.
29. (a) Hvorfor er det ikke muligt at indtage en neutral holdning over for guderne? (b) Hvilken endelig afgørelse har de der deltager i opbygningen af den sande tilbedelse truffet, i harmoni med Mika 4:5?
29 Vi nærmer os hastigt den tid, Guds tid. Det er ikke længere muligt at indtage en neutral holdning over for guderne. Den verdenssituation der nu er ved at tage form tvinger os til at træffe en endelig afgørelse. Hvem skal vi vælge — den sande Gud eller de værdiløse guder som nationerne er indviet til? Husk at profetien i Mika 4:1-4 i dag er ved at gå i opfyldelse. Det vil derfor være rigtigt at se nærmere på de ord der følger umiddelbart efter denne profeti. Mikas næste ord kræver at vi fornægter alle de falske guder i denne dødsdømte verden. Han siger: „Alle folkeslagene, for deres del, vil nemlig vandre hvert i sin guds navn; men vi, for vor del, vil vandre i Jehova vor Guds navn til ubestemt tid, ja, for evigt.“ (Mika 4:5, NW) Dette er den uforanderlige beslutning som resten af de åndelige israelitter, der deltager i opbygningen af den rene tilbedelse ved Jehova Guds åndelige tempel, har truffet. Det er den beslutning som de der tilhører ’den store skare’ fra alle nationer der strømmer til Jehovas åndelige tempels jordiske forgårde, har truffet. Er det den beslutning vi hver især har truffet?
30. (a) Hvordan viste Jesus selv at dette er den rette afgørelse? (b) Hvem er den eneste Gud vi kan tilbede „til ubestemt tid, ja for evigt“, og hvad vil det betyde for os hvis vi gør det?
30 Det er den eneste rette beslutning. Det er beslutningen om at tilbede den Gud som Jesus Kristus selv tilbeder med absolut hengivenhed. Ingen kan være en sand kristen medmindre han efterligner Kristi fuldkomne eksempel. (Sl. 69:10; Joh. 2:13-17; 20:17; Åb. 3:12) Alle falske guder vil gå til grunde, og deres tilbedere sammen med dem. Kun Jehova er den sande Gud der er uforgængelig, udødelig, og som lever „til ubestemt tid, ja for evigt“. Han er den eneste Gud som vi kan tilbede „til ubestemt tid, ja for evigt“. Dette valg af tilbedelse betyder evig ophøjelse af ham, og endeløse velsignelser og glæder for os i hans fredfyldte nye orden. — 1 Tim. 1:17; Sl. 90:2.