Breve
„Er den menneskelige sjæl dødelig?“
Den 17. oktober 1949.
Kære broder!
Som svar på dit brev af 10. ds. angående „døde sjæle“ kan vi kun sige, at selv om du måske vil bestride det, findes dette udtryk bogstaveligt i den hebraiske tekst, og ikke bare det, men den græske Septuagintaoversættelse har i 4 Mosebog 6:6 gengivet det hebraiske ordret på græsk som en død psyche (psychei teteleutekuiai). Ganske vist kunne det hebraiske udtryk grammatikalsk oversættes „den dødes sjæl“, således som Rotherham viser det i sin marginale læsemåde, men så støder vi på den læremæssige vildfarelse, at et menneskes sjæl lever videre efter dets død. Septuagintaoversættelsen kan imidlertid ikke grammatikalsk oversættes med „den dødes sjæl“, men betyder bogstaveligt „død psyche“. På samme måde forholder det sig alle andre steder, hvor skriften taler om at blive besmittet ved at berøre den døde, der bruger den hebraiske tekst ordet (nephesh) for „sjæl“ som det, der berøres, og den græske Septuaginta oversætter det ligeledes med „psyche“. Naar du bliver besmittet ved at berøre en psyche, hvad slags psyche er det, eller hvad slags nephesh er det? Sammenhængen viser, at død omgiver en sådan psyche eller nephesh. Oversætteren af det hebraiske og af Septuaginta går uden om vanskeligheden og skjuler sandheden ved at gengive nephesh og psyche i sådanne tilfælde med „lig“. (4 Mosebog 9:6, 7, 10; 19:11, 13; Haggaj 2:13) Men her støder vi på en vanskelighed, når vi kommer til Esajas 10:18, som i den engelske oversættelse taler om at fortære „både sjæl og legeme“. (På dansk er det gengivet med „rydde rub og stub“.) Det samme er tilfældet i Mattæus 10:28, som taler om at ødelægge både sjæl og legeme. Derfor overdriver vi ikke sagen, når vi oversætter ordret og bruger det bibelske udtryk „død sjæl“. Når bibelen bruger udtrykket nephesh eller psyche, som hver for sig betyder sjæl, viser sammenhængen om det er en levende eller en død sjæl.
Den nøjagtige betydning af det oprindelige, bogstavelige udtryk i Guds ord har i hvert fald til hensigt at bevise, at den hedenske lære om menneskesjælens udødelighed er en myte og absolut ubibelsk. Hvis du benytter udtrykket „person“ i stedet for en lang definition eller beskrivelse af, hvad en sjæl er i bibelsk betydning, vil det hjælpe dig over vanskeligheden i forbindelse med dette spørgsmål.
Dine i Rigets tjeneste hengivne
Vagttaarnets Bibel- og Traktatselskab
(The Watchtower, 15. januar 1950)
„Frihed til at blive hjemme et år“
Den 21. november 1949.
Kære søster!
Som svar på dit brev af 29. oktober skal vi oplyse følgende. Det første år af en israelits ægteskabelige liv blev kun brugt som en illustration, ikke for at angive noget bogstaveligt år såsom fra 1918 til 1919. Sagen er, at det næppe ville være i overensstemmelse med dette billede, hvis Jesus Kristus blev kronet og holdt bryllup i 1914 og straks efter denne forening med sin brud begyndte den krig i himmelen, som varede indtil 1918. — 5 Mosebog 24:5.
Efter at den gifte israelit havde været fritaget i det første år for at kunne blive hjemme og trøste sin nye hustru, blev han udskrevet til krigstjeneste og måtte således forlade hustru og, sandsynligvis, barn. Da, efter hvad vi forstår, Lammets og brudens ægteskab begyndte i 1918, og resten er blevet samlet ind i tempeltilstanden med ham, har alle disse år siden da været en tid, i hvilken han kunne vederkvæge sin brudeskare. Og det har han gjort. Efter nu at have trøstet hende kan han kaldes til tjeneste i Harmagedon af sin himmelske fader og øverstbefalende, selv om dette betyder at tilsidesætte den ægteskabelige pagt med sin brudeklasse. Det ville således ikke være nødvendigt for ham først at herliggøre resten af sin brudeklasse og tage dem fra jorden til himmelen for, at de kan være forenet med ham der, før han begynder slaget ved Harmagedon. Der er derfor intet i dette billede, som strider imod tanken om, at resten af Kristi brud vil overleve Harmagedon sammen med de „andre får“, og at de vil være her efter Harmagedon, indtil Jehovas hensigt med dem på jorden fuldt ud er opnået. Åbenbaringen 2:26, 27 angiver, at de af brudeklassen, som allerede er herliggjort med brudgommen Kristus, vil tage del med ham i de himmelske operationer under slaget ved Harmagedon.
Dine i den teokratiske tjeneste hengivne
Vagttaarnets Bibel- og Traktatselskab
(The Watchtower, 15. januar 1950)