Kapitel 16
Hvad vil du personligt gøre?
1. Hvilken beslutning må man personligt træffe?
BESLUTNINGEN om at tjene Jehova er ikke en beslutning andre kan træffe for dig. Hvis din ægtefælle tjener Gud trofast, kan det være en uvurderlig velsignelse for dig. Og hvis dine forældre har kærlighed til Jehova, befinder du dig i en begunstiget stilling. Begge dele vil kunne tilskynde dig til at komme sammen med dem der tilbeder Jehova „i ånd og sandhed“. (Johannes 4:23, 24) Men en dag må du træffe en personlig beslutning. Elsker du oprigtigt Jehova, og ønsker du af hjertet at tjene ham? Længes du virkelig efter at leve i en verden hvor der råder retfærdighed?
2. (a) Hvorfor er det særlig vigtigt at man som forældre har den rette indstilling til det at tjene Jehova? (b) Hvilke fem ting kan forældre gøre for at det skal gå deres børn godt?
2 Hvis du har børn, ønsker du uden tvivl at de skal opnå det evige livs velsignelser under Guds rige. Du kan ikke bestemme hvordan de skal handle når de bliver gamle nok til at afstikke deres egen kurs i livet. Men det du selv gør i forbindelse med den sande tilbedelse kan øve en stærk indflydelse på dem — i enten god eller dårlig retning. Hvis du viger tilbage for at tjene Jehova, vil det berøve dine børn den måske bedste lejlighed til at komme ind på vejen til det evige liv. Eller hvis du indvier dig til Gud men derefter ikke gør noget for at leve op til din indvielse, kan det føre til åndelig ulykke for hele din familie, så I mister alt i den store trængsel. Hvis du derimod går foran i trofasthed, hvis du personligt hjælper dine børn til at studere Guds ord, hvis du både hos dig selv og hos dem opdyrker kærlighed til Jehova og respekt for hans synlige organisation, hvis du hjælper dem til at indse at det er en beskyttelse for dem at gøre Guds vilje, og hvis du viser dem hvordan de kan finde glæde i den hellige tjeneste, da giver du dem en glimrende start på livets vej. Dette kan kun lade sig gøre med Jehovas velsignelse. (Jævnfør Andet Timoteusbrev 1:5.) Bed uophørligt om at det må lykkes. Det vil også kræve en stor indsats fra din side. Men resultatet vil rigeligt være anstrengelserne værd!
3. (a) Hvad kan du gøre hvis nogle af dine familiemedlemmer er imod at du tjener Jehova? (b) Hvad så hvis modstanden fortsætter?
3 Nu er din situation måske den at de øvrige medlemmer af din familie ikke deler din kærlighed til Jehova. Prøver de at advare dig mod at „komme ind i noget“? Eller udsætter de dig for direkte modstand? Hvad kan du gøre for at hjælpe dem til at dele din glæde over at forstå Guds hensigt? I mange tilfælde kan hindringer af den art overvindes ved at man indbyder sine familiemedlemmer til at tage med hen i rigssalen og med egne øjne se hvad der foregår dér. Mens de er der, kan de måske tale med en af de ældste for at få opklaret nogle spørgsmål som de har angående Jehovas Vidners lære og arbejde. Men hvad nu hvis modstanden fortsætter? Da må du spørge dig selv: ’Elsker jeg virkelig Jehova og hans søn Jesus Kristus, og er jeg så taknemmelig for alt hvad de har gjort for mig, at jeg er villig til at finde mig i nogle genvordigheder for at vise det? Elsker jeg mine egne familiemedlemmer højt nok til at sætte et godt eksempel for dem, sådan at de, om muligt, også kan hjælpes til at benytte sig af Guds foranstaltning til evigt liv?’ — Mattæus 10:36-38; 1 Korinther 7:12, 13, 16.
DET SIGNAL NATIONERNE SØGER TIL
4. Hvordan kan vi vise at vi elsker Jehova?
4 Overalt i verden får folk nu tilbudt muligheden for at vise deres kærlighed til Jehova ved at stille sig på hans messianske riges side. Dette rige er det redskab hvorved Jehovas navn vil blive ophøjet og hævdet. Vor indstilling til det vidner om hvordan vi betragter Jehova selv.
5. (a) Hvad forudsiges der i Esajas 11:10? (b) Hvad betyder det?
5 Jehova inspirerede profeten Esajas til at skrive: „På den dag vil Isajs rod stå som et signal for folkeslagene. Ham skal nationerne søge til, og hans hvilested er herligt.“ (Esajas 11:10) „Isajs rod“ er den herliggjorte Herre Jesus Kristus. Da han begyndte at udøve sin kongemagt var han som en livgivende „rod“, idet han bragte det messianske dynasti der stammede fra Isaj gennem hans søn David, til live igen. (Åbenbaringen 5:5; 22:16) Siden 1914 har han stået som „et signal for folkeslagene“, et samlingspunkt for dem der længes efter en retfærdig regering. Det er Jehova selv der har rejst ham som dette signal, indsat ham som den sande messianske konge. — Esajas 11:12.
6. (a) Hvad har sat mennesker i stand til at samles om en konge der befinder sig i himmelen? (b) Hvad har folk opnået ved at samles om dette „signal“?
6 Men hvordan kan mennesker her på jorden samles om en himmelsk konge? De må have oplysninger fra Bibelen, så de kan se ham med forstandens øjne. Under den hellige ånds ledelse har resten af de åndelige israelitter ivrigt sørget for dette, idet de har forkyndt den gode nyhed om Guds oprettede messianske rige på hele jorden. Folk af alle nationer har lyttet med værdsættelse. De har forhørt sig om de guddommelige krav de må opfylde for at blive Rigets undersåtter og opnå evigt liv på en paradisisk jord. Tilfredse med de svar de har fået ud fra Bibelen, har de handlet i overensstemmelse med dem og har stillet sig på Jehovas messianske riges side. Har du også gjort det?
’DE VIL HØRE, MEN IKKE HANDLE EFTER DET’
7. Hvilken reaktion på Bibelens budskab forudsiges i Ezekiel 33:30-33?
7 På grund af deres nidkære virksomhed er Jehovas vidner ofte et samtaleemne blandt folk. Men hvordan betragter man det budskab de forkynder? Mange reagerer ligesom de landflygtige jøder der opholdt sig i Babylon sammen med profeten Ezekiel. Jehova sagde om dem: „Du, menneskesøn, dit folks sønner taler med hinanden om dig . . . og siger: ’Kom dog og hør hvad det er for et ord der er udgået fra Jehova.’ Og de vil komme til dig, som et folk kommer, og de vil sætte sig foran dig som mit folk, og de vil høre dine ord; men de vil ikke handle efter dem, for med deres mund udtrykker de begær, og deres hjerte går efter uærlig vinding. Og se! du er for dem som en der synger kærlighedssange, som en der har en smuk stemme og som spiller godt på et strengeinstrument. Og de vil høre dine ord, men ingen af dem handler efter dem. Men når det kommer — se! det kommer — da skal de vide at en profet har været i deres midte.“ — Ezekiel 33:30-33.
8. Hvordan lægger nogle denne indstilling for dagen?
8 Der er mange der beundrer Jehovas Vidner og synes godt om deres bibelske bøger og blade. De tager måske endda imod tilbudet om et gratis hjemmebibelstudium. Nogle kommer med deres venner til særlige møder som Jehovas Vidner holder. Ved den årlige højtid til minde om Jesu Kristi død er det således ikke usædvanligt at der er dobbelt så mange til stede som der er aktive Jehovas vidner. I nogle lande kommer der op til fem gange det antal Jehovas vidner der er. Men hvad gør disse mange mennesker med de bibelske sandheder de hører? Over to og en halv million har givet agt på dem og bragt deres liv i overensstemmelse med dem. Men andre behandler dem som om de bare var sød musik, en behagelig underholdning. De forholder sig passive. Måske kommer de med nogle opmuntrende ord, men de indvier sig ikke til Gud og tager ikke del i hans hellige tjeneste.
9. Hvad vil de forstandige gøre, i stedet for at stille sig tvivlende og afventende?
9 Hvad vinder man ved at stille sig tvivlende og afventende? I hvert fald ikke Jehovas gunst og beskyttelse på den kommende hævnens dag. For at være blandt de overlevende må du allerede nu aflægge overbevisende vidnesbyrd om at du har ’sluttet dig til Jehova’ og at du hører ham til. — Zakarias 2:11; Mattæus 7:21.
DE TRAF DEN RIGTIGE BESLUTNING
10, 11. (a) Hvem var Hobab, og hvad blev han opfordret til? (b) Hvordan ved vi hvilken beslutning han traf?
10 Alle der tilbeder Jehova som Jesu Kristi disciple har truffet en personlig beslutning herom. Det gælder enhver som er arving til det himmelske rige, og der er nu skabt mulighed for at andre også kan træffe dette dyrebare valg — i deres tilfælde med udsigt til at overleve den store trængsel og opnå et liv i fuldkommenhed på jorden. Hobab satte et eksempel som de gør vel i at efterligne.
11 Hobab var Moses’ svoger. Han var ikke israelit, men hørte til kenitterne, en stamme der boede i midjanitternes område. Efter at israelitterne havde fået Loven gennem Moses og havde bygget det hellige tabernakel til tilbedelsen af Jehova, var tiden inde til at de skulle drage mod nord mod det forjættede land. Skysøjlen der repræsenterede Jehovas nærværelse ville drage foran dem og vise dem hvilken vej de skulle gå og hvor de skulle slå lejr. Men det ville være nyttigt at have én med der kendte terrænet og vidste hvor de kunne finde de ting de behøvede når de slog lejr. Moses opfordrede Hobab til at følge dem, men Hobab afslog det først fordi han mente at det var bedre at han blev hos sine slægtninge i sit fødeland. Moses tilskyndede ham imidlertid til at overveje det endnu en gang, og at drage med dem så han kunne „være som øjne“ for dem og samtidig få del i de velsignelser Jehova ville skænke sit folk. Som det fremgår af Dommerbogen 1:16, gjorde Hobab dette. — 4 Mosebog 10:29-32.
12. (a) Hvem i dag er som Hobab, og hvordan viser de dette? (b) Hvilken indbydelse i dag svarer til den opfordring Moses gav Hobab?
12 Hobab var et billede på nogle der lever i dag. Skønt de ikke er åndelige israelitter, har de sluttet sig til disse på deres rejse mod Guds nye orden. For at gøre dette har de måttet overskære de bånd der binder dem til verdslige slægtninge og jordiske regeringer. Under ledelse af den større Moses, Jesus Kristus, har de med glæde tjent sammen med resten af Kristi „brødre“ og ofte udforsket nye distrikter hvor den gode nyhed har kunnet forkyndes. Mange af dem er flyttet til områder hvor behovet for rigsforkyndere har været særlig stort, ofte som pionerer eller missionærer der bruger al deres tid til at forkynde Guds rige som menneskenes eneste virkelige håb. Der er stadig utallige muligheder for at deltage i en sådan hellig tjeneste. De der er kvalificerede til det, opfordres til at stille sig til rådighed og dermed få en andel i de velsignelser der følger med en sådan udvidet tjeneste. Er det noget for dig?
13. (a) Hvem var Jael, og hvordan var hendes mand stillet i forhold til Jehovas tjenere? (b) Hvordan blev Jael sat på en prøve?
13 Omkring 180 år efter at Hobab besluttede at drage med Israel, boede en af hans efterkommere, en mand ved navn Heber, sammen med sin hustru Jael ikke langt fra Megiddo. Heber havde skilt sig ud fra de øvrige kenitter og stod på fredelig fod med Jabin, en kana’anæerkonge der undertrykte israelitterne hårdt. Da Jehova oprejste Barak som Israels befrier, samlede Jabins hærfører Sisera sin hær, der rådede over ni hundrede stridsvogne med jernleer fastgjort til hjulene. Men Jehova kæmpede for sit folk; han skabte forvirring i fjendens lejr og sendte en oversvømmelse der fik stridsvognene til at køre fast. Sisera selv forlod sin stridsvogn og flygtede til fods til Hebers hustru Jaels telt. Som Sisera havde håbet, bød hun ham indenfor i teltet. — Dommerne 4:4-17; 5:20, 21.
14. Hvilken beslutning traf Jael, og hvad vidnede det om?
14 Hermed var hun sat på en prøve. Hvad ville hun gøre med denne fjende af Jehovas folk. Hun dækkede Sisera til med et tæppe, slukkede hans tørst med syrnet mælk, og ventede til han faldt i søvn. Derpå „tog [hun] . . . en teltpløk og lagde hammeren i sin hånd. Så gik hun ubemærket ind til ham og stødte pløkken i hans tinding og bankede den i jorden, mens han sov tungt og var træt; således døde han.“ Det hun gjorde, krævede mod og kærlighed til Jehova og hans folk. Det krævede også aktiv handling og en kraftanstrengelse fra hendes side. — Dommerne 4:18-22; 5:24-27, 31.
15. Hvordan viser nogle i dag at de er som Jael?
15 Ligesom andre ikke-israelitiske tilbedere af Jehova var Jael et billede på ’de andre får’, der gør godt mod Kristi åndelige brødre. Uanset hvilke bånd deres nære slægtninge måtte have til verden og dens herskende klasse, billiger ’de andre får’ ikke at Jehovas folk undertrykkes af verdslige herskere. Deres loyalitet er rettet mod den større Barak, Herren Jesus Kristus, og hans sande disciple. Medlemmerne af nutidens Jaelskare løfter ikke personligt hånd mod de verdslige herskere, men de søger med alle til rådighed stående midler at modvirke fjendens bestræbelser på at undertrykke Jehovas tjenere. De viger ikke tilbage for at give til kende at de er i fuld overensstemmelse med Jehovas beslutning om at udslette alle sine fjender.
16, 17. (a) Hvilket eksempel som er værd at efterligne, omtales i Apostelgerninger, kapitel 8? (b) Hvad bør vi derefter fortsætte med at gøre?
16 Der er ingen tid at spilde. Hvis du virkelig tror på Jehova og hans messianske rige og hvis du har bragt dit liv i overensstemmelse med de bibelske krav, må du uden tøven vise dette offentligt. Tænk på den ætiopiske eunuk der omtales i Apostelgerninger, kapitel 8. Så snart han forstod hvad der krævedes af ham, spurgte han Filip, der havde forklaret ham den gode nyhed om Jesus: „Hvad hindrer mig i at blive døbt?“ Og han blev straks døbt i vand.
17 Efter at du har gjort denne gode begyndelse, må du daglig styrke dit forhold til Jehova, søge at efterleve hans ord mere og mere, og deltage så meget som muligt i det vigtige arbejde med at forkynde Riget som udføres her i de sidste dage for denne tingenes ordning.