trykkeri. I 1730 udgav han værket Prolegomena, som han ellers havde haft i sinde at udsende sammen med sin nye udgave af De kristne græske Skrifter. Han udgav det anonymt, men de fleste teologer forstod at kun han kunne stå bag et så dybtgående teologisk værk.

I Prolegomena fremlagde Wettstein forskellige oplysninger til støtte for følgende konklusioner: Den såkaldt anerkendte tekst var behæftet med fejl, og det alexandrinske håndskrift burde danne grundlag for en ny udgave. De første kristne bibelskribenter havde gjort brug af et sprog som jævne mennesker forstod, og man burde benytte alle til rådighed stående midler for at få betydningen af deres ord til at træde tydeligt frem. Dette større lys over teksten ville fremme den sande tro, ikke lægge hindringer i vejen for den.

Wettstein ansøgte nu om en professorstilling ved remonstranternes kollegium i Amsterdam. Han blev fundet egnet på den betingelse at han rensede sit navn for anklagen for kætteri. I 1731 vendte han derfor tilbage til Basel hvor han efter 18 måneder fik kendelsen omstødt. Da han atter kom til Amsterdam opstod der en del polemik på grund af hans forestående ansættelse. Med forsigtighed og takt blev striden imidlertid bilagt af byrådet, men Wettstein måtte gå ind på flere betingelser — blandt andet måtte han opgive alle planer om at udgive sin version af De kristne græske Skrifter.

Ikke desto mindre fortsatte han i 18 år med at samle materiale til udgivelsen af de græske skrifter — hans vigtigste mål. I 1751-52 trodsede han forbudet og fik endelig sin græske tekst med noter udgivet i to tykke bind. Blot to år senere døde han.

Der er siden Wettsteins tid sket store fremskridt på det område hvor han udmærkede sig som tekstkritiker,a og den nøjagtige tekst han drømte om er nu en realitet. Den er ikke præget af forudfattede meninger og fejlagtige læresætninger, men er sammenstillet efter velfunderede tekstlige principper. Når du i dag læser i en bibel der er baseret på denne græske tekst, kan du derfor være sikker på at dens tekstgrundlag virkelig fremholder den kristne lære. Men kun ved at studere den omhyggeligt vil du få samme respekt for den som Wettstein havde, og blive overbevist om at den er den allerhøjeste autoritet og inspireret af Jehova Gud.

„Vi husker . . . løgene og hvidløgene!“

Ikke blot var der en overflod af løg og hvidløg i det gamle Ægypten — de var også af en særlig god kvalitet. I bogen Plants and Trees of Scripture skriver bibeleksperten F. Hasselquist at „enhver der har smagt løg i Ægypten må indrømme at de er verdens bedste“. De arbejdere der byggede pyramiderne satte åbenbart store mængder løg og hvidløg til livs. Den græske historiker Herodot beretter at en inskription i Keopspyramiden fortæller at „der blev anvendt 1600 talenter sølv på dette“. Dette beløb ville i dag svare til omkring 230 millioner kroner — men man kan naturligvis ikke med sikkerhed sige om denne oplysning stemmer med de faktiske forhold.

Når man tænker på hvor populære og velsmagende løgene og hvidløgene var i Ægypten, virker det knap så overraskende at israelitterne blev utilfredse med ørkenlivet og ønskede at vende tilbage dertil fordi de længtes efter disse grøntsager. (4 Mosebog 11:4, 5, NW) De var villige til at give afkald på deres frihed blot for at nyde disse enkle glæder. Hvor let kan selv noget der er ganske dagligdags ikke blive en snare og få os til at glemme langt vigtigere ting!