Skal man lade sig lede af sine drømme?

DE FLESTE mennesker synes om at have en ledetråd for deres liv. De vil gerne vide mere om sig selv, om deres fremtid, og om hvilke afgørelser de bør træffe. Men hvor finder man sådan en vejledning?

Mange i dag lader sig lede af deres drømme. Det er ikke noget nyt. Interessen for drømme går langt tilbage i tiden. Skrifter fra oldtiden viser at drømmetydning indtog en vigtig plads i de gamle babylonieres, ægypteres og grækeres liv. Man brugte at overnatte i nærheden af „orakler“ i håb om i en drøm at modtage en meddelelse fra guddommen.

Men hvorfor denne interesse for drømme?

Forklaringen er måske den at drømme er så gådefulde, ganske uden orden og sammenhæng. I drømmenes forvirrede verden kan man opleve at sidde i et auditorium, midt blandt andre tilhørere, og betragte en fægtekamp i stedet for at høre en forelæsning. Man drømmer om dyr der taler, eller ser mennesker og ting flyve gennem luften. Eller man løber for livet foran et lokomotiv i fuld fart, og pludselig føler man sig som lammet og kan ikke komme ud af stedet. Men ingen af disse mærkelige hændelser forekommer én unormale — indtil man vågner!

Hvorfor drømmer man? Indeholder sådanne natlige syner virkelig nøglen til forståelse af ens eget jeg? Kan man opnå en særlig indsigt, herunder viden om fremtiden, gennem sine drømme? Skal man lade sig lede af sine drømme?

Videnskaben undersøger et „mysterium“

I de sidste tyve år har forskerne brugt megen tid på studiet af drømmenes mystiske verden. Ved hjælp af frivillige i særligt udstyrede „drømmelaboratorier“ er man nået frem til en række interessante resultater.

Forskerne har for eksempel lagt mærke til at der hos en sovende forekommer hurtige øjenbevægelser (kaldet REM = rapid eye movements) cirka én gang hvert halvfemsindstyvende til hundrede minut hele natten igennem. Disse REM-perioder, som viser at personen drømmer, kan vare fra ti minutter til en halv time og vender tilbage tre eller fire gange i løbet af natten.

Eksperimenter har vist at drømmene er et nødvendigt led i søvnen hvis man skal føle sig udhvilet. Calvin Hall, der er leder af drømmeforskningsinstituttet ved University of California, skriver:

„Hvis en person forhindres i at drømme i adskillige nætter, synes det at påvirke vedkommendes adfærd i vågen tilstand ugunstigt. Det giver sig udslag i forskellige afvigende ’symptomer’ der minder om almindelige sygdomssymptomer . . . Disse resultater synes at vise at man har ’behov for at drømme’.“

Dette „behov for at drømme“ er så stærkt, forklarer Hall, at „når en persons drømmeperiode reduceres ved at man vækker vedkommende hver gang øjnene begynder at bevæge sig, forøges REM-perioden betydeligt når personen til sidst får lov til at sove uforstyrret.“ På denne måde „indhenter“ folk den tid de ikke har fået lov til at drømme.

Men hvorfor har man dette behov for at drømme? Er forklaringen den, sådan som nogle siger, at drømmene hjælper os til at klare livets besværligheder? Hjælper de os til at sortere og behandle oplysninger eller indtryk vi har modtaget i vågen tilstand? Eller gavner drømmene måske nervesystemet ved at genoplade hjernecellerne? Dr. Julius Segal og journalisten Gay Gaer Luce indrømmer at videnskaben ikke har noget svar på disse spørgsmål. I deres bog om søvn siger de: „Mange gisninger om REM-tilstandens formål lyder sandsynlige. Men man har ikke fundet svaret endnu. Formålet med drømmetilstanden forbliver et mysterium.“

Hvad indvirker på drømmenes indhold?

En lille procentdel af drømmenes indhold kan tilskrives påvirkning af sanserne enten udefra eller indefra, fra den sovendes eget legeme. Således har lys og lyde, sult og tørst eller trangen til at lade vandet nogen indvirkning på hvad man drømmer. De nyeste resultater har imidlertid vist at især de seneste begivenheder har indflydelse på hvad man drømmer om.

Ovennævnte bog forklarer: „Af alle de faktorer der indvirker på vore drømme er den foregående dags begivenheder nok den hyppigste.“ Disse begivenheder blandes med tidligere oplevelser, også oplevelser i barndommen. En undersøgelse foretaget af et af det amerikanske sundhedsvæsens institutter har vist at drømme først på natten drejer sig om aktuelle begivenheder. Efterhånden som natten skrider frem, beskæftiger drømmene sig med oplevelser af ældre dato og bliver mere livlige. Senere på natten, henimod opvågningsøjeblikket, samler drømmene sig igen om nutidige begivenheder. Måske du har erfaret at dine drømme ofte har en ubehagelig karakter. Det behøver ikke at bekymre dig unødigt. Undersøgelser af hundreder af drømme har vist at de ubehagelige drømme, det vil sige drømme hvori personen er offer for et eller andet uheld eller en ulykke, i antal langt overgår de behagelige drømme. Forholdet er 7 til 1.

Dertil skal dog bemærkes at hvis man til stadighed plages af drømme med det samme ubehagelige indhold, for eksempel drømme hvori kønslig umoralitet indgår eller hvori man altid lægger en bestemt, lidet flatterende, egenskab for dagen, som for eksempel aggressivitet eller selvoptagethed, bør man erindre sig den nære forbindelse mellem ens drømme og nylig stedfundne begivenheder. Årsagen til de ubehagelige drømme er måske handlinger man gør sig skyldig i til daglig eller ting man daglig beskæftiger tankerne med. Løsningen på de onde drømme vil da måske være at foretage en ændring i ens daglige liv, specielt det man regelmæssigt fylder sindet med. — Fil. 4:8.

„Vejen til det ubevidste“?

Sigmund Freud, der er kendt som psykoanalysens grundlægger, har sagt at drømme er „vejen til det ubevidste“. Mange mener at de kan få en dyb indsigt i deres egen personlighed ved at tyde deres egne drømme. Der er mange bøger på markedet i dag som beskæftiger sig med drømmetydning og som opfordrer til tydning af egne drømme. Men er vore drømme virkelig en pålidelig rettesnor hvis vi vil lære os selv bedre at kende?

Det afhænger af om tydningen af det vi ser i vore drømme er pålidelig. Er den det? George Nobbe siger i artiklen „Hvad vore drømme betyder“: „Ét eksempel på drømmeanalytikernes uberegnelighed . . . er at de sjældent er enige om hvad drømmene betyder. Henvender man sig til to forskellige, får man to forskellige opfattelser af hvad den samme drøm betyder, og det gælder både dens handling og de figurer der optræder i den.“

Freud havde for eksempel den teori at folk drømmer om deres ønsker, fortrinsvis af seksuel karakter, som de fortrænger når de er vågne. Psykoanalytikerens opgave består da, ifølge Freud, i at trænge igennem det der faktisk ses i drømmen og blotlægge dets skjulte betydning. Dette, mente han, ville stå i forbindelse med undertrykte ønsker der var opstået som følge af hændelser den foregående dag samt ønsker som var skabt i patientens tidligste barndom.

Andre er radikalt uenige med Freud. Dr. Joyce Brothers, der skriver til en fast avisspalte, siger: „Freuds syn på drømme giver, hvor tankevækkende det end måtte være, ikke den fulde forklaring; for voksne mennesker er ikke de eneste der drømmer. Hunde, katte, køer og heste drømmer også. Det samme gør spædbørn. Halvtreds procent af det nyfødte barns søvn går med at drømme.“ Det er klart at disse drømme ikke har deres udspring i undertrykte ønsker.

I de sidste tyve år er der fremkommet talrige andre teorier som forklaring på drømmenes betydning. Om dem siger Calvin Hall: „I forhold til formodningernes antal er resultaterne af den direkte forskning stadig for få til at man kan sige noget sikkert om formodningernes gyldighed.“ Er det klogt at lade sådanne formodninger være vejledende for sit liv?

En farlig interesse

Mange har imidlertid fortalt om drømme som de mener har en „overnaturlig“ oprindelse. Én fortæller således: „I drømme får jeg, undertiden på en måde som vækker ubehag, oplysninger om ting som jeg ikke på normal måde ville have haft noget kendskab til.“ Derefter giver vedkommende eksempler på flere drømme hvori hun har set bestemte enkeltheder i kommende begivenheder.

Sådanne oplevelser har virket dragende på mange og fået dem til at interessere sig for drømme i den tro at de måske kom fra Gud og rummede nøglen til vigtige begivenheder i deres liv. Til støtte for denne tanke anfører de at Gud ved flere lejligheder meddelte vigtige oplysninger, endog langtrækkende profetier, til mennesker ved hjælp af drømme. — 1 Mos. 20:3; Dan. 2:3, 28; 7:1; Matt. 1:20; 2:12, 13, 19, 22.

Det er dog vigtigt at mærke sig at Gud, med fuldførelsen af den bibelske kanon ved slutningen af det første århundrede efter vor tidsregning, tilvejebragte en fuldstændig, skreven beretning, inspireret af ham selv, til vejledning for menneskene. Derefter var der ikke mere brug for at Gud meddelte sig til mennesker i drømme eller på en anden mirakuløs måde. Med hensyn til „de åndelige gaver“, deriblandt den overnaturlige gave til at profetere, viser Bibelen at disse ville blive afskaffet. — 1 Kor. 12:1; 13:8-10.

I betragtning heraf kan det være farligt at lade sig fascinere af studiet af drømme. Bibelen forbinder i Zakarias 10:2 visse drømme med spådomskunst, „sandsigeres syner“, idet der siges: „Sandsigeres syner er blændværk; de kommer med tomme [værdiløse, NW] drømme.“ At være sandsiger og give sig af med spådomskunst vil sige at skaffe sig en hemmelig viden, især om fremtidige begivenheder, ved hjælp af okkulte kræfter.

Godkender Gud en fremgangsmåde der fører til at man får sådanne „tomme“ eller „værdiløse“ drømme? Bibelen siger i Femte Mosebog 18:10-12:

„Der må ingen findes hos dig, som . . . driver spådomskunst, tager varsler, er sandsiger eller øver trolddom, ingen, som foretager besværgelse eller gør spørgsmål til genfærd og sandsigerånder [ingen som rådspørger et åndemedium eller en professionel spåmand eller -kvinde, NW] . . . thi enhver, der øver sligt, er [Jehova] vederstyggelig.“

Guds ord forbinder her spådomskunst (herunder det at tage varsler, hvilket man for eksempel gør ved hjælp af drømme) med spiritisme, hvorved man kommer under påvirkning af onde åndemagter. (Ef 6:12) Da de onde ånder nu og da kan foranledige drømme der forudsiger fremtiden nøjagtigt, advarede Gud sit folk mod „en, der har drømme“ og som samtidig opfordrer til falsk gudsdyrkelse, og dette selv om „det tegn og under, han talte til [dem] om, indtræffer“. — 5 Mos. 13:1-3; jævnfør Apostelgerninger 16:16.

Noget som er bedre end drømme

Bibelen opfordrer os til at søge den nødvendige vejledning for vort liv og den kundskab vi har brug for vedrørende fremtiden, ikke hos spåmænd og spåkvinder eller ved drømmetydning, men hos Gud, gennem hans udnævnte profet Jesus Kristus. (5 Mos. 18:15-19; Joh. 6:14) Det kræver et omhyggeligt studium af Guds ord. Vi læser i Andet Timoteusbrev 3:16, 17: „Hele Skriften er inspireret af Gud og gavnlig til undervisning, til retledning, til reformering, til optugtelse i retfærdighed, så Guds-mennesket kan være fuldt ud dygtigt, fuldt udrustet til enhver god gerning.“

Som den fuldstændige vejledning Bibelen er for menneskets adfærd, er den bedre end drømme. Den er ikke uklar. Der er ingen tvivl om hvad den siger. Den indeholder detaljeret vejledning for ægteskab, familieliv og andre forhold blandt mennesker, samt sunde principper der kan danne grundlag for at træffe kloge afgørelser.

Hvordan forholder det sig med at få indsigt i sin egen personlighed? Intet menneske kan skaffe sig denne indsigt ved at få tydet eller ved selv at tyde sine drømme, hvor dygtig drømmetyderen end menes at være. Bibelen siger i Første Samuelsbog 16:7: „Mennesker ser på det, som er for øjnene, men [Jehova] ser på hjertet.“ Hvis man virkelig vil have en nøjagtig analyse af sin egen personlighed, må man gå til Gud. Hvordan gør man det?

I Hebræerbrevet 4:12 siges der: „Guds ord er levende og virkende og skarpere end noget tveægget sværd og trænger så langt ind at det deler sjæl og ånd, og led og deres marv, og kan bedømme hjertets tanker og hensigter.“ Hvad betyder det? Det betyder at flittigt studium af Guds inspirerede ord kan sætte et menneske i stand til at ransage sig selv, til at se forskellen mellem hvad han eller hun tilsyneladende er som en levende skabning (sjælen), og hvordan han eller hun virkelig er i hjertet, i sin indstilling (ånden).

Bibelen kan også give pålidelige oplysninger om fremtiden. Hundreder af bibelprofetier er allerede blevet opfyldt, og andre viser at den almægtige Gud inden for den nuværende generations levetid vil rense jorden for al ondskab og indføre en ny tingenes ordning, hvori lidelse, undertrykkelse, sygdom og død vil være noget som hører fortiden til. (Dan. 2:44; 2 Pet. 3:13; Åb. 21:1-5) Hvem kunne ikke tænke sig at leve på jorden under sådanne forhold?

Det kræver imidlertid en personlig indsats; man må ’kæmpe energisk’. (Luk. 13:24) Der kræves et omhyggeligt studium af Guds inspirerede ord, en fast tro på dette ord, og at man følger Bibelens principper i sit liv. — Jak. 1:22.

Men at være optaget af sine drømme og hvad de betyder, kan hindre en i at gøre dette, fordi det får en til at søge noget andet end den sande vejledning Gud har tilvejebragt, og måske tilmed vil bringe en i onde ånders magt. Det er kun Gud der, gennem sit inspirerede ord, kan vejlede et menneske til at leve et liv der er fyldt med mening nu og som vil føre til varige velsignelser i fremtiden. — Joh. 17:3.

[Ramme på side 4]

En videnskabsmand på drømmeforskningens område siger: ’Resultaterne af den direkte forskning er stadig for få til at man kan sige noget sikkert’ om hvad det vi drømmer betyder. Analytikerne er sjældent enige om hvad drømmene betyder. Ifølge Bibelen kan drømme give oplysninger om fremtiden uden at de dog kommer fra Gud.