Spørgsmål fra læserne
● Hvordan skal man forestille sig Jehova og hvad skal man tænke på når man henvender sig til ham i bøn?
Gennem de syner som Daniel, Ezekiel og apostelen Johannes modtog og som Bibelen beretter om får vi ved hjælp af symboler en idé om den stråleglans Jehova er omgivet af. (Dan. 7:9, 10; Ez. 1:26-28; Åb. 4:1-3) Dog må det erindres at israelitterne ikke så nogen skikkelse den dag Jehova talte til dem ved Horebs bjerg. Grunden hertil var at Jehova ikke ønskede at de skulle lave et billede af ham, „et gudebillede, en stenstøtte i en eller anden skikkelse, enten det nu er et afbillede af en mand eller en kvinde eller et afbillede af et eller andet dyr, der lever på jorden“. — 5 Mos. 4:15-19.
Vi kan heller ikke forestille os Jehova i nogen skikkelse, selv om bibelske syner godt kan gå gennem vort sind når vi beder. Vi må huske at „Gud er ånd“. (Joh. 4:24) Når vi beder bør vi tænke på Jehovas herlighed og storhed og på hans uforlignelige egenskaber fremfor at tænke os ham i en eller anden skikkelse. Gennem vort studium af Bibelen har vi set hvordan Jehovas magt har givet sig til kende i fortiden når han handlede med sit folk, og vi kender de foranstaltninger han i sin kærlighed og retfærdighed har truffet for fremtiden. Når vi tror på Gud behøver vi ikke at ty til billeder og genstande som repræsenterer ham, som en hjælp under vor bøn. „Thi i tro vandrer vi her, ikke i skuen.“ (2 Kor. 5:7) Vi bør tænke på Jehova som vor himmelske Fader, som en Fader der er kærlig og barmhjertig, som kender vore begrænsninger og som hører os når vi beder til ham i overensstemmelse med hans vilje, når vi beder på den rette måde, om de rette ting og i Jesu Kristi navn. — Joh. 14:6, 14; 1 Joh. 5:15.
● Hvad betyder ordene i Prædikerens Bog 10:11? Der siges her: „Bider en slange, før den besværges, har besværgeren ingen gavn af sin kunst [har den der giver tungen frit løb ingen gavn deraf, NW].“
Hvis en slange bider en slangetæmmer før han når at udtale en besværgelse over den, er der ingen fordel ved at være slangetæmmer. Hvis han ved hvordan man besværger eller tæmmer en slange men ikke gør brug af sin kunst vil han blive bidt, og så er der ingen fordel ved at han mestrer den kunst med sin tunge at besværge slanger. På samme måde med os. Hvis vi har evnen til at beskytte os selv ved at bruge tungen på den rette måde men ikke gør det og så bliver bidt eller såret, har vi ingen fordel eller gavn af at kunne bruge vor tunge til beskyttelse af os selv. Hvis vi har en bestemt viden og evne må vi ufortøvet gøre brug af den hvis den skal beskytte os mod fortræd eller tab. Det er for sent når skaden er sket. — Jfr. Præd. 10:8.
● Hvilken betydning ligger der i budet i 2 Mosebog 23:19: „Du må ikke koge et kid i dets moders mælk“?
Dette bud synes ligesom adskillige andre at understrege at der i alle ting må være en passende og tilbørlig orden som må respekteres. Gud har bestemt at modermælken skal tjene som næring for afkommet. Dersom man brugte mælken til at koge afkommet i ville det blive anvendt til dets skade og død, altså lige det modsatte af hvad der var Guds hensigt.
En anden ting som Jehova synes at have villet belære sit pagtsfolk om er at det skulle nære medfølelse og ikke handle på en hårdhjertet måde. Jehova har vist at han selv er barmhjertig over for sine skabninger, og han opfordrer dem til at efterligne hans fuldkomne eksempel.
En anden mulighed er også at Jehova med dette bud hjalp sit folk til at undgå de uforstandige og skadelige skikke som de omboende hedenske folk havde. Ifølge The Bible and Archaeology (1940) af Sir Frederic Kenyon var det at koge et kid i dets moders mælk et hedensk ritual der skulle fremkalde regn.
● Er der noget forkert i at en kristen, blot for fornøjelsens skyld, dyrker tryllekunst som hobby?
Nogle har måske som hobby at udføre tryllekunster der intet har med virkelig magi eller dæmonisme at gøre. Det består måske blot i at de har opøvet en vis fingerfærdighed og kan udføre nogle kunstgreb. Dersom man blot viser hvor behændig man er, uden at foregive at der ligger noget overnaturligt bag, er der intet at indvende mod en sådan underholdning. Men en kristen må alvorligt overveje om han bør give sig af med den slags. Selv om det blot begynder med at man udfører nogle tricks, kan det føre til at man bevidst eller ubevidst efterligner magiske kunster. Ved sin tryllekunst kan man efterligne virkelig magiske kunststykker som dæmonerne udfører, såsom at få genstande til på mystisk vis at flytte sig eller svæve i luften, eller fremkalde ektoplasmiske materialisationer. Ved således at lege med de ting dæmonerne virkelig gør, risikerer man at komme i forbindelse med onde åndemagter.
Et eksempel på den fare der ligger i at lege med noget der minder om dæmonernes virksomhed, har vi i det en kvinde i London kom ud for. Hendes oplevelse omtales af Nandor Fodor i bogen The Haunted Mind [Det plagede sind]. Denne kvinde gik meget op i magi og hypnose og hun havde et omfattende bibliotek om magiske kunster. Beretningen lyder:
„Jeg havde en stor dreng boende hos mig som var et godt hypnotisk emne. Jeg tegnede en magisk cirkel, stillede ham inden i den og bragte ham i en hypnotisk søvn. Derpå befalede jeg ham at mane Djævelen frem! Drengen vred og vendte sig og skreg. Han var bange. . . . Der skete intet under de første fem hypnotiske forsøg. Men den sjette gang hændte der noget der skræmte mig fra vid og sans. Inde i den magiske cirkel viste der sig et lys. Ud af en lysende tåge stirrede to øjne — så store som æg — på mig med et frygteligt, gennemtrængende blik og et afskyeligt udtryk. Jeg spurgte hæst hvad det var. Drengen svarede — med en fuldstændig fremmed stemme: ’Den Onde som du manede frem, taler til dig.’ . . . Jeg var så rædselslagen at jeg skreg: ’Forsvind! Kom aldrig mer igen! Jeg vil ikke have det, jeg ønsker det ikke!’ Lyset forsvandt med en hvislende lyd og alt blev normalt igen. Men jeg var hvid som en kalket væg, og i flere dage derefter følte jeg det som om al kraft havde forladt mig. Drengen havde det på samme måde. Fire eller fem gange følte han det som om en magt havde søgt at besætte ham.“
Det er meget farligt at lege med magiske kunster, selv om man blot efterligner dem, for det er at opfordre dæmonerne til at komme og være med — som de gjorde i tilfældet med den mand der simulerede at han faldt i trance og opdagede at han til tider virkelig kunne frembringe mediumistiske fænomener. — Clock Without Hands [Uret uden visere].
De der laver tryllekunster prøver somme tider at få andre til at tro at de gør noget overnaturligt, noget magisk. Derved udsætter de sig i virkeligheden for det meget farlige at komme i lag med dæmonerne. En kristen vil afgjort ikke ønske at give det udseende af at han har overnaturlige evner eller at han er en udøver af babylonisk magi, som fordømmes af Gud. (5 Mos. 18:10, 14) En kristen bør også tænke på at mennesker der kender ham og ved at han er en Guds tjener, måske ser med misbilligelse på alt hvad der smager af magi; nogle kan endog tage anstød heraf. Den kristne vil derfor højst sandsynligt finde at det ikke er heldigt at dyrke en hobby der går ud på at udføre „magiske“ kunster. — Fil. 1:10; 1 Kor. 6:12.