Hvordan kan astrologi påvirke Dem?

HVIS astrologien virkelig er gavnlig må den føre til gode resultater for alle sine tilhængere. Men hvad viser kendsgerningerne? Den britiske astronom dr. Harold Jones Spencer har udtalt: „Jeg har fået masser af breve, mange af dem tragiske, der fortæller hvordan troen på den [astrologien] har ødelagt familier der, indtil et af dens medlemmer begyndte at gå ind for den, var meget lykkelige.“

Astronomen Bart Bok peger på et andet alvorligt problem som kan opstå når folk sætter deres lid til astrologi: „Der er fare for at astrologien, hvis folk virkelig tror på den, fratager dem evnen til selv at træffe afgørelser.“ Sætter De pris på selv at tænke og bruge Deres dømmekraft når der skal træffes afgørelser? Ville De synes om at miste denne frihed ved at lade livløse stjerner og planeter diktere alt hvad De foretog Dem?

Men der er alvorligere indvendinger mod astrologien end disse. Hvilke?

Hvad er Guds syn på astrologi?

Vi har bemærket at astrologien er en form for spådomskunst og også indbefatter det at tage varsler. Guds syn på sådanne ting udtrykkes klart i Femte Mosebog 18:10, 12: „Der må ingen findes hos dig, som . . . tager varsler, er sandsiger eller øver trolddom . . . thi enhver, der øver sligt, er [Jehova] vederstyggelig.“

Overvej hvad der skete med Israels tistammerige da det „tilbad hele himmelens hær“, i kong Hoseas dage. Vi læser: „Derfor blev [Jehova] såre fortørnet på Israel og drev dem bort fra sit åsyn“ og lod dem komme i assyrisk fangenskab i 740 f.v.t. — 2 Kong. 17:16, 18.

Som en modsætning til dette kan vi omtale kong Josias af Juda, der „afsatte . . . dem, som havde tændt offerild for Ba’al og for solen, månen, stjernebillederne og hele himmelens hær“. Det blev sagt om Josias’ handlemåde at den var „ret i [Jehovas] øjne“, og Gud velsignede ham for det. (2 Kong. 23:5; 22:2) Ønsker De også at vinde Jehova Guds godkendelse? Kunne De vinde den ved at have at gøre med noget der i Guds øjne er vederstyggeligt?

Guds ord vejleder: „Stol på [Jehova] af hele dit hjerte, men forlad dig ikke på din forstand; hav ham i tanke på alle dine veje, så jævner han dine stier.“ (Ordsp. 3:5, 6) Kan man sætte sin lid til Jehova og samtidig tro på noget han fordømmer i sit ord?

Hvem er profetierne inspireret af?

Det er sandt at astrologer har forudsagt noget der er gået i opfyldelse. Betyder dette at astrologien er af det gode, at den kan gavne mennesker? Guds lov til det gamle Israel anerkendte at selv en falsk profet lejlighedsvis kunne fremsætte nøjagtige forudsigelser. (5 Mos. 13:1-3) Hvad forklarer at de er i stand til at gøre dette?

Nogle ting kan naturligvis simpelt hen være tilfældige. Til andre tider er astrologernes sprog så tvetydigt at det kan passe på næsten alt. Men vidste De at Bibelen ikke udelukker muligheden af at astrologer kan få overnaturlig kundskab? Hvordan kan det lade sig gøre?

Bibelen forbinder spådomskunst og det at tage varsler med spiritisme. (5 Mos. 18:10, 11) Et menneske der øver sådanne ting kan komme under indflydelse af „ondskabens åndemagter“. (Ef. 6:12) Kan sådanne dæmoniske kræfter give nogen her på jorden kundskab om fremtidige begivenheder?

Interessant nok læser vi i Bibelen om en pige der „skaffede sine herrer stor fortjeneste ved at spå“. Øjensynlig kom noget af det pigen forudsagde til at passe, som det er tilfældet med nogle forudsigelser af vor tids astrologer. Men hvad skyldtes denne piges evner til at forudsige? Bibelen beretter at hun var under indflydelse af „en spådomsånd“. — Ap. G. 16:16.

Forbindelsen mellem spiritisme og astrologi er lige så klar i dag. „Den var og er stadig snævert forbundet med andre pseudovidenskaber og former for overtro, såsom kiromanti [kunsten at læse i hånden], talmystik og brug af amuletter og magi,“ siger The World Book Encyclopedia. Astrologen Sybil Leek hævder således at være en heks. Og Maurice Woodruff erklærer at han foruden at have astrologiske evner også er synsk og har „oversanselig opfattelsesevne“.

Det er derfor indflydelse fra onde ånder eller dæmoner, ikke selve spådomskunstens metode (i dette tilfælde astrologi) der forklarer astrologernes lejlighedsvis nøjagtige forudsigelser. En kommentar af professor L. A. Waddell viser at det ikke er af virkelig betydning hvilken speciel metode der anvendes når der skal spås (enten astrologi, lodtrækning eller andre måder). Han siger:

„En kinesisk iagttager der levede i middelalderen har skrevet om flere af de måder hvorpå spådomskunsten blev praktiseret i Tibet: ’Uden hensyn til de forskellige måder at spå på, og deres uduelige undersøgelsesmetoder, er de ret hyppigt forbavsende nøjagtige.’ Denne kritik gælder stadig.“

Men til trods for et vist mål af nøjagtighed går langt den største del af de astrologiske forudsigelser ikke i opfyldelse. For eksempel: Astrologerne forudsagde jordomspændende oversvømmelser i årene 1186 og 1524, men sådanne oversvømmelser kom ikke. I 1939 sagde Englands førende astrologer at der ikke ville komme krig, og da denne forudsigelse slog fejl, forudsagde de at krigen ville slutte året efter med Hitlers nederlag. Men den anden verdenskrig trak ud til 1945. I nyere tid har hinduiske astrologer forudsagt at verden ville ende i begyndelsen af februar 1962. Fromme hinduer sad oppe hele natten i forventning om dette. Men igen skete der intet.

I 1941 undersøgte man tre af Englands mest populære astrologers forudsigelser. Hvad afslørede denne undersøgelse? En af dem havde kun ret tolv gange ud af tredive; den anden ni gange ud af tredive, og den tredje havde kun fire korrekte forudsigelser af tredive forsøg.

Astrologien kan ikke give pålidelige oplysninger om os selv eller om fremtiden. Det er ikke livløst stof der roterer ude i det ydre rum, men „den levende Gud“ Jehova der „forud forkyndte enden“, og således kan fortælle menneskeheden hvad fremtiden gemmer i sit skød. Dette gør han i sit skrevne ord, Bibelen. (1 Tim. 4:10; Es. 46:10) Det er også Bibelen, den levende Guds ord, og ikke astrologers ord der „er dommer over hjertets tanker og meninger“. Det er den der kan hjælpe Dem til at forstå Dem selv og kan bringe Dem sand lykke. — Hebr. 4:12.