Tilbeder alle den samme Gud?
„HVEM kan sige at én religion er rigtig og en anden forkert?“ spurgte en lærer et af Jehovas vidner i Vestafrika. „Her i Afrika ser man mennesker fra mange religioner gå i kirke eller tempel, og De selv forkynder som et af Jehovas vidner. Tilbeder alle i virkeligheden ikke den samme Gud?“
Hvad mener De? Godkender den almægtige Gud alle religioner? Går al tilbedelse til den samme Gud i sidste instans? Det er der mange der mener.
Udbredt opfattelse
For eksempel fremstiller hinduernes „hellige bog“, Bhagavadgita, Gud som en der siger: „Selv de som er helliget andre guddomme og tilbeder dem i tro, tjener faktisk også mig.“ Bahaismen betragter alle verdens større trosretninger som del af den samme oprindelige religion, med den samme kilde til visdom og åndelig magt. En af kristenhedens præster har udtalt: „Jeg tror på at Gud taler igennem alle religioner.“
De der fastholder denne opfattelse opmuntrer ofte til trossammenslutninger. En Bahai-leder siger: „Alle burde opgive deres fordomme og endog gå i hinandens kirker og moskeer.“ Sidste år udtrykte All Africa Council of Churches ønske om at nye proselytter måtte føle sig lige meget hjemme i en hvilken som helst kirke. Den romersk-katolske kirke er også gået med i bevægelserne der søger trossammenslutning. Man håber endog at hele menneskeheden en dag vil nå til enighed om tilbedelse i religiøst fællesskab.
Selvfølgelig føler mange stadig at deres tilbedelsesform er den mest korrekte. Andre siger at ’man skal holde sig til den religion man er opvokset i’, uden hensyn til hvad den går ud på. For eksempel ville kun få af de der bekender sig til kristendommen føle sig veltilpasse ved at tilbede i et buddhistisk tempel eller i en hinduisk helligdom. Dog, hvad forskel skulle det gøre hvis al tilbedelse går til den samme Gud?
Der er tydeligvis forvirring med hensyn til hvilken tilbedelsesform Gud godkender. Er der nogen der virkelig fortæller sandheden om denne sag?
Hvorfor gå til Bibelen?
Der er mange religiøse bøger i verden. Nogle af dem hævder at være åbenbaringer fra Gud. Men der er én religiøs bog der indgyder sine læsere virkelig tillid. Denne bog er Bibelen. Hvordan er Bibelen forskellig fra andre „hellige“ bøger?
Bibelen er en bog fyldt med kendsgerninger. Dens historiske beretninger er på grund af deres nøjagtighed blevet genstand for de lærdes beundring. Bibelen er fyldt med navne på personer og steder og beskrivelser af begivenheder der er blevet bekræftet ved arkæologiske undersøgelser. Skabelsesberetningen i Første Mosebog indeholder ikke nogen af de fantastiske myter man finder i de hedenske nationers litteratur, men fremstiller tingene på en ligefrem måde der er i overensstemmelse med videnskabelige kendsgerninger. Bibelen indeholder i hundredvis af profetier som er blevet opfyldt til punkt og prikke. Dens råd om menneskers forhold er uden sidestykke. Bibelens ærlige fremstilling af personernes fejl såvel som deres fortrin taler også for at det er en sand bog. Der er også en enestående indre harmoni i Bibelens seksogtres bøger, skønt de er nedskrevet af cirka fyrre skribenter over en periode på seksten hundrede år.
Går al tilbedelse til den samme Gud?
Lærer Bibelen at al tilbedelse går til den samme Gud? Læg mærke til hvad der siges i Første Korinterbrev 10:20: „Hvad man ofrer, det ofrer man til onde ånder og ikke til Gud.“
Hvor mange af menneskehedens religioner øver denne fordærvede gudsdyrkelse? Åbenbaringen 12:9 afslører at Satan Djævelen er „hele verdens forfører“. Jesu Kristi ord er også værd at bemærke: „Vid er den port og bred den vej, som fører til fortabelsen, og mange er de, der går ind ad den; og snæver er den port og trang den vej, som fører til livet, og få er de, der finder den.“ (Matt. 7:13, 14) Det betyder at størstedelen af menneskeheden ikke tilbeder Gud på en antagelig måde til trods for at de har en eller anden form for tro.
Trossammenslutning eller sand tilbedelse?
Anerkender Jehova Gud trossammenslutninger i betragtning af dette? Jehovas lov til det gamle Israel forbød religiøst fællesskab med de omkringboende folkeslag. (2 Mos. 22:20; 23:32, 33) Gælder noget lignende for kristne? Læg mærke til hvad Guds ord siger i Andet Korinterbrev 6:14, 16, 17: „Træk ikke i ulige åg med de vantro . . . hvordan kan Guds tempel og afguder have med hinanden at gøre? . . . Derfor: ’Drag bort fra dem, og skil jer ud, siger Herren’.“
Man må gå til Bibelen for at lære den sande tilbedelses særlige kendetegn at kende. Lad os betragte nogle af disse.
Til Moses sagde Gud: „Jeg vil lade en profet som dig fremstå for dem af deres brødre. . . . Og enhver, der ikke vil høre mine ord, som han taler i mit navn, ham vil jeg kræve til regnskab.“ (5 Mos. 18:18, 19) Andre bibelprofetier viser at denne „profet“ skulle komme gennem israelitten Judas slægt i kong Davids familie, og at han skulle fødes i Betlehem. — 1 Mos. 49:10; 2 Sam. 7:12-16; Mika 5:1.
Jesus Kristus opfyldte disse krav. (Hebr. 7:14; Matt. 1:1; 2:1) Ved hjælp af sine mirakler og sin undervisning beviste han at han var „Kristus, den levende Guds Søn“. (Matt. 16:16) Han sagde selv: „Jeg er vejen og sandheden og livet; ingen kommer til Faderen uden ved mig.“ (Joh. 14:6) Den sande tro må derfor anerkende Jesus Kristus som Guds hovedtalsmand i tilbedelsesspørgsmål.
For eksempel anerkender bahaismen Jesus, men dens tilhængere tror at senere talsmænd for Gud skulle efterfølge ham og at deres undervisning ville have større gyldighed end Jesu undervisning. For Bahai-folkene var den der efterfulgte Jesus en vis Bahâ Allah fra det nittende århundrede; for andre folk er det en anden religiøs leder. Men en sådan række af profeter efter Jesus er ikke nødvendig ifølge det der er skrevet om Kristus Jesus i Hebræerbrevet 7:24, 25:
„Han [har] et uforgængeligt præstedømme, fordi han bliver evindelig. Derfor kan han også helt og fuldt frelse dem, som kommer til Gud ved ham, fordi han altid lever, så han kan gå i forbøn for dem.“
Men det indebærer mere end blot at foregive at tro på Jesus eller at tilhøre en kirke der bærer hans navn. Jesus sagde: „Derpå skal alle kende, at I er mine disciple, om I har indbyrdes kærlighed.“ (Joh. 13:35) Jesus udviste en enestående kærlighed til menneskene, idet han endog gav sit eget liv for deres skyld. Lægger medlemmerne i Deres kirke en sådan ægte kærlighed til hinanden for dagen, selv i krigstid? Prøver de at efterligne de ting Jesus gjorde?
Hvad gjorde Jesus til gavn for andre? Bibelen beretter at han, foruden at gøre mirakler, vandrede omkring „i alle byer og landsbyer, lærte i deres synagoger og prædikede evangeliet om Riget“. (Matt. 9:35) Han oplærte sine disciple til at gøre det samme. (Mark. 1:35-39; Luk. 8:1; 9:1-6; 10:1-11) De som virkelig følger i Kristi fodspor i dag lærer ligeledes mennesker offentligt og i hjemmene at Guds rige, hans himmelske regering, er det eneste håb om en løsning på verdens problemer. (1 Pet. 2:21) Lærer De også dét i Deres kirke? Henleder Deres præst regelmæssigt opmærksomheden på Guds himmelske rige?
Nært forbundet med dette er endnu et kendetegn for sand tilbedelse: „En ren og ubesmittet gudsdyrkelse for Gud, vor Fader, er dette: at . . . bevare sig selv uplettet af verden.“ (Jak. 1:27) På grund af deres troskab over for Guds himmelske rige blander de som i Guds øjne har en ’ren gudsdyrkelse’, sig ikke i denne verdens nationalisme, krige og politik. Lever kristenhedens kirker op til disse krav for sand tilbedelse? Hvordan er det med den kirke De tilhører? — Se også Johannes 15:19; 17:16.
En fremtrædende del af Jesu gerning var at han ’åbenbarede [Guds] navn for mennesker’. (Joh. 17:6) Han hjalp dem til at lære Gud at kende som en person. De som efterligner Jesus gør også Guds navn kendt for andre, og de hjælper andre til at opnå et personligt forhold til Skaberen. Gør Deres kirke Guds navn, Jehova, kendt? De kan finde dette navn 6970 steder i De hebraiske Skrifter. Hvornår hørte De sidst Deres præst nævne det?
Til trods for kristenhedens forsømmelse er der mennesker på jorden i dag der lever op til Bibelens krav for sand tilbedelse. Af næstekærlighed og af kærlighed til Jehova Gud nægter disse mennesker at deltage i verdens krige. Ved hjælp af et verdensomspændende offentligt vidnearbejde fremhæver de Guds rige som den eneste løsning på verdens problemer. De har også kundgjort Guds navn Jehova. I de fleste dele af verden kan man næsten ikke nævne navnet Jehova uden at tænke på denne gruppe mennesker. Uden tvivl ved De hvem de er.
Ikke alle mennesker tilbeder den samme Gud og ikke alle religioner er acceptable for den sande Gud. Bibelen forklarer at der kun er „en tro“ som Gud godkender. Den tro er blevet åbenbaret af ham selv i hans ord, Bibelen. — Ef. 4:5.
Jehova Gud ønsker at mennesker studerer hans ord omhyggeligt. Når de lærer hvad der er acceptabel tilbedelse af Gud, forventer han at de retter deres liv ind efter det. Dette kan kræve betydelige forandringer i ens liv, måske endog at man skifter tro, hvis den tro man har haft ikke svarer til Bibelens norm for sand tilbedelse. Ville De være villig til at gøre dette for at behage Gud? Det er det eneste rigtige at gøre, for Jakob 4:17 siger: „Når man ved, hvad der er det rigtige, og ikke gør det, er man skyldig i synd.“
● Når man tænder lys i et mørkt værelse og opdager at der er rodet og uordentligt i værelset, kan man enten give sig til at rydde op — eller også vælge at slukke lyset igen. — I Bibelen oplyser Gud os om hvordan vi bør leve for at behage ham. Nogle gør de ændringer de kan se de må foretage i deres liv, andre vælger at lukke øjnene for hvad Guds ord siger.