Hvorfor er frådseri forkert?

„LAD os spise og drikke, for i morgen skal vi dø.“ Det var den indstilling nogle havde, ifølge apostelen Paulus’ ord. Men lever mennesket for at spise, eller spiser det for at leve? De mennesker Paulus talte om, var øjensynlig af den opfattelse at de levede for at spise og drikke. (1 Kor. 15:32) De tog imidlertid fejl.

Jehova skabte ganske rigtigt menneskene med evnen til at spise. Han sørgede derfor også for at menneskets behov for føde kunne blive dækket, og til det første menneske, Adam, sagde han: „Af alle træer i haven har du lov at spise.“ — 1 Mos. 2:8, 9, 16.

Ja, der var rigeligt af føde til at menneskene kunne spise sig mæt. Det ville være til gavn for deres legeme og sætte dem i stand til at tjene den hensigt hvori de var blevet skabt. Det var med dette i tanke at vismanden sagde følgende om den syndige menneskehed: „Jeg priste glæden, fordi mennesket ikke har andet gode under solen [bortset fra at tjene Guds hensigt] end at spise og drikke og være glad, og at dette ledsager ham under hans flid i de levedage, Gud giver ham under solen.“ — Præd. 8:15.

Hvad er frådseri?

Den rigelige mængde føde Gud har tilvejebragt, skulle tjene dette formål. Man skulle ikke ødsle med maden eller lade den gå til spilde, for det ville være at vise manglende værdsættelse af denne foranstaltning. Men hvis man til stadighed overfyldte sig med mad, ville dette også være et udtryk for manglende taknemmelighed. Derfor er frådseri forkert.

Ifølge Ordbog over det danske Sprog er en frådser ’en person som til stadighed overfylder sig med (god) mad; en ædedolk’. At frådse vil også sige at ’hengive sig til overdreven, overdådig nydelse eller brug af noget’.

Gud fordømmer frådseri

I sin lov til det gamle Israel viste Jehova Gud hvor meget han afskyede frådseri. Han befalede forældre at de skulle føre en uforbederligt genstridig og oprørsk søn til byens ældste og sige til dem: „Vor søn her er vanartet og genstridig; han vil ikke adlyde os, men er en ødeland [frådser, NW] og drukkenbolt.“ Læg mærke til de karaktertræk man forbandt med en frådser. Hans stædighed og oprørskhed bragte i sandhed skam over hans forældre og ydmygede dem i andres øjne. — 5 Mos. 21:18-21; jævnfør Ordsprogene 28:7, NW.

Det var den gavmilde Forsørgers hensigt at alle skulle have god mad at spise. Men hvis nogen grådigt og glubsk forsøgte at fortære alt, ville vedkommende ikke vise hensyn og kærlighed til andre. Og da „Gud er kærlighed“, ville dette være i modstrid med Skaberens egenskaber. — 1 Joh. 4:8.

Hvorfor frådseri er forkert

Frådseri fordømmes af Gud, og det er ikke i harmoni med den guddommelige egenskab kærlighed. En frådser bliver ikke virkelig tilfreds og lykkelig af at overfylde sig. Dette i sig selv skulle få forstandige mennesker til at undgå frådseri. Men der er også andre grunde til at man bør sky det.

En frådser, der jo er grådig, berøver andre deres del i de goder Jehova har tilvejebragt for at alle kunne nyde godt deraf. Ved et måltid kan en frådser hindre de øvrige ved bordet i at spise sig mæt. Derfor bliver en frådser ofte genstand for andres ringeagt. Ja, fordi han giver efter for sit selviske begær, isolerer han sig i virkeligheden fra andre. De undgår ham på grund af hans griske og grådige adfærd. Hvis man sætter pris på andres respekt og selskab må man altså lade være med at frådse.

Eftersom Jehova Gud har skabt menneskelegemet med evnen til at konsumere en vis mængde føde, vil frådseri altid have en skadelig virkning. Dette anerkendes også lægeligt set. I bladet Helse frarådes det for eksempel at man spiser for meget, med den begrundelse at ’overvægt ikke er sundt for organismen. Man har lettere ved at få hjerte-karsygdomme, sukkersyge, galdesten og belastningssygdomme i skelet og led’. — Nr. 1, 1979, side 15.

Jesus Kristus, Guds søn, vidste at frådseri kan skade legemet. Det er grunden til at han gav sine disciple denne advarsel: „Vær opmærksomme på jer selv, så jeres hjerter aldrig bliver tynget af frådseri og drikkeri.“ (Luk. 21:34) En sådan tilstand påvirker et menneskes sind og hjerte, så det bliver dovent, sløvt og ligeglad. I denne apatiske tilstand vil vedkommende ikke kunne gøre Jehovas vilje eller røgte sit ansvar over for ham. Medmindre den pågældende ændrer sin adfærd, vil han pådrage sig Guds mishag og miste livet.

I tiden før Vandfloden var folk i den grad optaget af at spise, drikke og nyde livet at de ikke gav agt på det advarende budskab om den forestående ødelæggelse som Noa og hans familie forkyndte. Folk levede faktisk for at spise og drikke. Det kom til at koste dem livet. — Matt. 24:37-39.

Det ser ud til at der på apostlenes tid var nogle der hengav sig til overdreven nydelse af mad og drikke. Da Paulus vejledte Timoteus og Titus om hvem der kunne beklæde ansvarsfulde poster i den kristne menighed, advarede han dem mod at udnævne grådige eller begærlige mænd, og understregede at de mænd de udvalgte skulle være ’mådeholdne i vaner’. (1 Tim. 3:1-13; Tit. 1:5-9) Dette udelukkede naturligvis frådsere. Begærlige eller havesyge mennesker skal ikke arve Guds rige. — 1 Kor. 6:9, 10.

Endnu en grund til at undgå frådseri

Jehovas kærlige vejledning lyder: „Hør ikke til dem, der svælger i vin, eller dem, der frådser i kød; thi dranker og frådser forarmes.“ (Ordsp. 23:20, 21) Hvis vi ikke ønsker at blive åndeligt forarmede, ja og måske endog materielt forarmede, gør vi klogt i at følge denne vejledning og undgå frådseri.

I vor tid, hvor de fleste mennesker har trodset Guds love og gjort oprør mod alt hvad der er sømmeligt, må alle der elsker livet og som ønsker at opnå Guds godkendelse, give agt på apostelen Peters inspirerede vejledning: „Det er nemlig nok at I i den tid der er gået har gjort nationernes vilje, da I vandrede i skamløse gerninger, lyster, overdreven nydelse af vin, sviregilder, drikkelag.“ (1 Pet. 4:3) Hvad skal vi da gøre? Jo, som Paulus siger, „natten er langt fremme; dagen er kommet nær. . . . Lad os vandre anstændigt som ved dag, ikke med sviregilder og drikketure, . . . Men ifør jer Herren Jesus Kristus, og læg ikke på forhånd planer [selvisk og måske grådigt] for kødets lyster.“ — Rom. 13:12-14.

Som vi har set er frådseri et tegn på manglende værdsættelse af de kærlige foranstaltninger hvormed Gud har dækket menneskehedens behov for føde. Det er også et udtryk for manglende kærlighed til Gud og næsten. Dertil kommer at det er skadeligt for et menneskes velbefindende og lykke. Man lægger derfor praktisk visdom for dagen ved at undgå frådseri.

Hvis nogen har tillagt sig den vane at spise for meget, må de naturligvis gøre en virkelig indsats for at vise selvbeherskelse og ikke overfylde sig. I betragtning af at Bibelen fordømmer frådseri og at frådsere ikke skal arve Guds rige, er det ikke en sag man kan tage let på. Det kan være nødvendigt indtrængende at bede Gud om hjælp til at overvinde sin trang til at overfylde sig. Ja, det er nødvendigt at bede om Guds ånd og om Guds hjælp til at opdyrke åndens frugt, der indbefatter selvbeherskelse. (Luk. 11:13; Gal. 5:22, 23) Så alvorligt stiller sagen sig med hensyn til frådseri, og Jehova vil hjælpe dem der oprigtigt søger ham, til at overvinde denne svaghed.

På grund af den grådighed der i vor tid kendetegner mange mennesker, har andre ikke så meget mad at de kan spise sig mætte. Det er årsagen til at nogle forbander Gud og giver ham skylden for at de har det så hårdt. Som den store Forsørger forventer Jehova at den føde han har tilvejebragt, bliver brugt med den rette respekt og værdsættelse.

I den nærmeste fremtid vil Gud, ved Jesus Kristus og hans rige, fjerne alle frådsere, ja alle som lader hånt om hans lov. Da skal de der har givet agt på Jehovas kærlige vejledning og som ikke plejer omgang med frådsere, ikke sulte mere. De vil erfare den fuldstændige opfyldelse af de inspirerede ord: „Han [Jehova] mætted den vansmægtende sjæl og fyldte den sultne med godt.“ — Sl. 107:9.