Undertrykkerens åg brydes
„Han skal redde den fattige, der skriger om hjælp, den arme, der savner en hjælper, ynkes over ringe og fattig og frelse fattiges sjæle; han skal fri deres sjæle fra uret [undertrykkelse, NW] og vold, deres blod er dyrt i hans øjne.“ — Sl. 72:12-14.
1. Hvad søger folk i dag, men hvad ved de ikke?
OVERALT i verden råbes der i dag på frihed. Alle vegne ønsker folk at være frie. De ønsker frihed til at vælge deres eget styre og deres egen livsform. De ønsker frihed til at dyrke Gud som de vil, og hvis de vil. De ønsker at blive fri for det moderne livs jag, for industriens trælbindende krav, for skattebyrderne og de høje leveomkostninger. De ønsker at blive fri for militærstyre og -diktatur. De ønsker at blive fri for en videnskab og en teknologi der har frataget dem deres menneskelighed og gjort dem til hulkort i en datamaskine. De ønsker at blive fri for religiøs overtro og præstevælde. Overalt ønsker folk desperat at blive fri for dette system som har trælbundet dem, men de ved ikke hvad de skal gøre for at befri sig for deres undertrykkere. Hvad kan de gøre?
2. Forklar hvad de der ønsker frihed kan gøre nu.
2 Folk som ønsker frihed kan begynde med at finde frem til årsagen til deres trælbundne tilstand. Når de ser årsagen, vil de også klart kunne se det sande hjælpemiddel. Samtidig bør de søge at anlægge Guds syn på dette spørgsmål om undertrykkelse ved at undersøge hans ord, Bibelen, og ved at rette deres liv ind efter hans vilje. (Ordsp. 3:5-7) Ligeledes bør de søge at forstå at der ikke kan eksistere sand frihed uafhængigt af Gud, at enhver handlemåde som strider mod Guds lov kun kan føre til undertrykkelse og trældom. Det vil også være gavnligt for dem at indse at man ikke opnår frihed hvis man gør lige hvad man vil uden at være underlagt begrænsninger eller restriktioner, men derimod kaos. Det viser historien.
3. (a) Hvor kom undertrykkelsen ind i verden for første gang, på grund af hvem, og hvordan? (b) Hvad blev resultatet af menneskenes drøm om en jord uden begrænsninger?
3 I Edens have stiftede menneskene for første gang bekendtskab med undertrykkelse og trældom på grund af den person som Bibelen kalder Satan Djævelen. (Åb. 12:9) I stedet for at underlægge sig Gud ved at forblive lydige mod hans love og bud, valgte Adam og Eva at lytte til Djævelen og tjene sig selv, og derved blev de på grund af ulydighed underlagt Djævelen. De blev trælle under selviskheden, ja, og syndens trælle. (Rom. 6:16-18) De blev ikke inden for Edens haves enemærker, men blev sluppet fri på den vidtstrakte, ubegrænsede jord udenfor, med masser af plads til at gøre hvad de ville. Men var de frie, selv om de havde hele jorden til deres rådighed? Nej, der findes ingen frihed uden for Guds husstand. Syndens og dødens lov virkede nu i deres lemmer. Kødets gerninger kom til udtryk på en frygtelig måde da Kain myrdede sin broder Abel. Vold og lovløshed fyldte snart jorden. (1 Mos. 4:8; 6:5; Gal. 5:19-21) Drømmen om en ny og bedre verden uden indskrænkninger og uafhængig af Gud, gik ikke i opfyldelse. De opnåede i realiteten en undertrykkende verden, en fordærvet og død verden, en verden som var dømt til udslettelse. — 1 Mos. 6:7.
4. (a) Hvad har menneskene søgt at gøre siden Vandfloden, og hvorfor er de kommet til kort? (b) Hvad må tages i betragtning når undertrykkelsen skal fjernes? Hvad har menneskenes bestræbelser ført til?
4 Siden Vandfloden, som udslettede den daværende verden, har menneskene ved hjælp af regeringer og andre midler som ikke stammer fra Jehova Gud, søgt at genvinde den frihed de mistede i Eden. (2 Pet. 2:5) De har opsendt bønner, har ført krige og er gået i døden for at opnå udfrielse, men de historiske kendsgerninger vidner om at menneskeslægten endnu ikke er sluppet fri for den bitre frugt af Adams oprør mod Guds lov, og at denne verden ikke er undsluppet Satans herredømme. Jesus Kristus kaldte Satan „denne verdens fyrste“. (Joh. 12:31; 14:30) Apostelen Paulus omtalte ham som „denne verdens gud“ der har slået de vantros tanker med blindhed. (2 Kor. 4:4) Og apostelen Johannes advarede: „Hele verden er i den Ondes vold.“ (1 Joh. 5:19) Alle nationer er underlagt Satans herredømme, hvilket Jesus Kristus ikke benægtede da Satan tilbød ham alle verdens riger og deres herlighed hvis Jesus ville kaste sig ned og tilbede ham. (Matt. 4:8-10) Derfor kan ingen handling fra nationernes side fjerne undertrykkelsen, så længe de er under indflydelse af undertrykkelsens gud, Satan Djævelen. Skal man afskaffe undertrykkelsen, må man gå til selve problemets rod, idet Satan selv må fjernes. Samtidig må menneskene løses fra den nedarvede synds trældom. Eftersom Satan er uden for menneskenes og nationernes rækkevidde, må menneskeheden nødvendigvis søge hjælp andetsteds for at bryde undertrykkerens åg. Og eftersom vi alle stammer fra synderen Adam og alle har arvet hans handicap, synden, og syndens løn, døden (Rom. 5:12; 6:23), må menneskene søge hjælp udefra for at blive udfriet fra trældommen under synden. (Job 14:4; Sl. 49:8) Det er grunden til at nationerne er kommet til kort. De kan ikke nå problemets rod. Derfor har deres bestræbelser stort set kun ført til at det ene undertrykkende system har afløst det andet.
Undertrykkende systemer i fortiden
5. (a) Hvad viser at Ægypten var et undertrykkende system? (b) Hvem reddede israelitterne fra trældommen i Ægypten?
5 Det første verdensrige, Ægypten, udviklede sig til et undertrykkende system. Israels børn tjente i flere generationer dette lands hensynsløse faraoner. Bibelen beretter sandfærdigt om undertrykkelsen med disse ord: „Så satte man [ægypterne] fogeder over dem [israelitterne] til at plage dem med trællearbejde, og de måtte bygge forrådsbyer for Farao: Pitom og Ra’amses. Men jo mere man plagede dem, des flere blev de, og des mere bredte de sig, så ægypterne fik rædsel for israelitterne. Og ægypterne tvang israelitterne til trællearbejde og gjorde dem livet bittert ved hårdt arbejde med ler og tegl og alle hånde markarbejde, ved alt det arbejde, de tvang dem til at udføre for sig.“ (2 Mos. 1:11-14) De undertrykkende ægypteres åg blev ikke brudt ved israelitternes snilde, men af den almægtige Gud selv. Han mindede dem om dette med følgende ord: „Jeg er [Jehova] eders Gud, som førte eder ud af Ægypten, for at I ikke mere skulle være deres trælle; jeg sønderbrød eders ågstænger og lod eder vandre med rank nakke.“ (3 Mos. 26:13) Det var Jehova der splintrede deres undertrykkers åg. Det ønskede han de skulle huske, og vi bør heller ikke glemme det.
6. Hvad betød frihed og hvad betød trældom for israelitterne?
6 Lydighed mod Gud betød frihed. Ulydighed mod Gud ville medføre trældomsåg. Jehova advarede israelitterne: „Hvis I ikke adlyder mig og handler efter alle disse bud, hvis I lader hånt om mine anordninger og væmmes ved mine lovbud, så I ikke handler efter alle mine bud, men bryder min pagt, så vil også jeg gøre lige for lige . . . Jeg vender mit åsyn imod eder.“ (3 Mos. 26:14-17) Hvis de undlod at lytte til deres Gud, hvis de med fuldt overlæg gik imod ham, hvis de nægtede at lade sig retlede af ham, da ville deres ulydige handlemåde uundgåeligt føre til tilintetgørelse. „Du [skal] komme til at tjene dine fjender, . . . han skal lægge jernåg på din nakke, indtil de har lagt dig øde.“ — 5 Mos. 28:15, 48; 3 Mos. 26:18-41.
7. Hvilke forskellige betydninger er knyttet til åget som symbol og som billedligt udtryk, og hvorfor kan vi sige at israelitterne forstod hvad Gud mente da han sagde at han ville lægge et jernåg på deres nakke?
7 Jøderne vidste ganske udmærket hvad Jehova talte om, for de var agerdyrkere og derfor godt kendt med åg af enhver slags. Et jernåg var symbolet på hård trældom. (Jer. 28:14) Det var også et symbol på ulykke eller lidelse. Jøderne betegnede en nations ydmygelse og undertrykkelse af en anden som et trælleåg. (Jer. 27:8; 28:4) At bryde ud af trældommen eller undertvingelsen var det samme som at ’bryde åget’. (Es. 9:4; 14:25; Jer. 28:2) Når Jehova sagde at han ville ’lægge jernåg på deres nakke’ hvis de nægtede at lytte til ham, vidste de derfor at han talte om trældom og tilintetgørelse.
8. Hvornår og hvordan forøgede Israel sine byrder?
8 Som folk betragtet var fortidens israelitter imidlertid sene til at lære. Atter og atter nægtede de at lytte til Jehovas røst og måtte tage konsekvenserne. I året 1117 f.v.t. bad de profeten Samuel om at salve dem en konge. Samuel advarede om at en jordisk konge ville betyde større byrder for dem, for en konge ville være undertrykkende og krævende som hersker. „Folket ville dog ikke rette sig efter Samuel, men sagde: ’Nej, en konge vil vi have over os.’“ (1 Sam. 8:18, 19) Saul blev salvet til konge. Og snart efter begyndte folket at lide som følge af at have fået en jordisk konge over sig. Denne byrde blev efterhånden tungere.
9. (a) Hvornår blev undertrykkelsen et nationalt stridspunkt, og hvad blev resultatet? (b) Hvad er værd at huske?
9 Et hundrede og tyve år efter at Saul var blevet konge over Israel, blev undertrykkelsen et nationalt stridspunkt. Henimod slutningen af sit liv blev kong Salomon en hård og streng hersker. Da hans søn Rehabeam efterfulgte ham på tronen, opfordrede Israels folk ham til at lette folkets byrde: „Din fader lagde et hårdt åg på os, men let du nu det hårde arbejde, din fader krævede, og det tunge åg, han lagde på os, så vil vi tjene dig!“ Kong Rehabeam svarede: „Har . . . min fader lagt et tungt åg på eder, vil jeg gøre åget tungere.“ (1 Kong. 12:1-11) Dette førte til oprør og en deling af Israels rige som varede i cirka 390 år, indtil Juda rige blev lagt øde af babylonierne i 607 f.v.t. De jøder som overlevede blev ført fangne til Babylon som trælle. Efter otteogtres år i dette fangenskab var det endnu en gang Jehova Gud der kom dem til hjælp, og sønderbrød deres undertrykkeres åg og to år senere gav dem frihed til at vende hjem. Dette er også værd at huske. — Ezra 1:1, 2.
10. Hvad lærer vi af disse historiske kendsgerninger?
10 Intet medlem af den menneskelige familie kan, uanset hvilken nationalitet han tilhører, benægte eller ignorere disse kendsgerninger. Lektien er stadig den samme. Der findes ingen frihed uafhængigt af Gud. Der findes ingen som kan udfri menneskeheden fra Satans herredømme uden Gud selv. De der benægter hvad Guds ord har at sige om dette, er blevet blindet af denne verdens gud. De vil snart opdage at deres bestræbelser for at bryde åget er yderst utilstrækkelige, bliver modarbejdet eller giver bagslag. I bedste fald lykkes det dem kun at erstatte det ene undertrykkende system med det næste.
Undertrykkende systemer i nutiden
11. Hvad forsøgte Karl Marx at gøre? Hvad viser at hans idé er en kæmpefiasko?
11 For eksempel troede den tyske socialist Karl Marx at han rent videnskabeligt kunne bevise at det forholdt sig anderledes i vor tid. Han tog fat på at udvikle en styreform som han troede ville føre til sand frihed og ikke til undertrykkelse på ny. Således begyndte kommunismen, et system som har øvet større undertrykkelse end alle andre systemer til dato. Det røde Kinas folkekommuner er bevis nok på det tunge åg som befolkningen må bære, for omkring 98 procent af Kinas bønder er blevet underlagt tvungen kollektivisering. Alle deres personlige rettigheder, friheder og ejendele er blevet overtaget af staten. Dette er frugten af et system som Karl Marx troede ville gøre det af med undertrykkelse og bringe sand frihed til alle mennesker. Blev Marx ikke forledt af Satan til at tro at frihed fandtes i et gudløst, materialistisk samfund? Jo, afgjort! Millioner af mennesker har fulgt Marx’ lære. De er blevet gudløse og materialistiske, men har ikke opnået frihed. (2 Kor. 11:14, 15) For der findes ingen frihed uafhængigt af Gud.
12, 13. Hvordan mærker man undertrykkelsen under kapitalismen?
12 ’Men hvad så med den kapitalistiske verden? Har folk dér klaret sig bedre?’ vil nogle måske spørge. I mange retninger må vi svare ja. Men alligevel finder vi undertrykkelsens åg næsten overalt i den kapitalistiske verden også. Vældige industrisystemer binder hundredtusinder af mennesker til et arbejde der mere eller mindre minder om slavearbejde, fastlægger deres tid og, indirekte, deres levestandard. Når arbejderne søger at opnå bedre arbejdsforhold og højere løn for at kunne klare de høje leveomkostninger, medfører det ofte større undertrykkelse. Når arbejdsgiverne ved hjælp af strejker eller voldgift tvinges til at give mere i løn, forhøjer de ofte priserne på deres produkter som kompensation for de øgede udgifter, og det ender med at arbejderne, der køber produkterne, må betale for deres egen lønforhøjelse. Strejker og overenskomstforhandlinger har ikke brudt undertrykkerens åg i de kapitalistiske lande.
13 I de senere år er det åg som skatterne lægger på folk blevet særlig tungt. Til forsvaret alene betalte De forenede Stater fra 1959 til 1969 over 630.000.000.000 dollars. Denne kæmpemæssige sum penge repræsenterer i tusindvis af dollars fra hver eneste arbejdende skatteyder i landet! Ifølge årsberetningen fra De forenede Staters kontor for våbenkontrol og nedrustning har alle nationer i de sidste seks år brugt mere end 1.000.000.000.000 dollars til militærudrustning! Hvilken byrde at bære!
14. Hvad kunne vi spørge os selv om?
14 Har disse store udgifter på nogen måde lettet menneskehedens byrde, eller blot medført noget der ligner sikkerhed i verden? Har disse byrder fået menneskene til at vende sig til Gud og bede ham om udfrielse? Har nutidens systemer givet menneskene blot en enkelt grund til glæde? Lad os, før vi fremsætter en løsning, kort betragte nogle af de revolutionerende og frygtindgydende begivenheder som de nutidige systemer har været årsag til.
Frugten af nutidens undertrykkelse
15, 16. (a) Hvad er frugten af disse undertrykkende systemer? (b) Hvilke profetier er det en opfyldelse af?
15 Inden for få år har menneskene set flere onde og samvittighedsløse diktatorer fremstå, som for eksempel Adolf Hitler og Benito Mussolini, der styrtede verden ud i blodigt kaos. Menneskene har også været vidne til Josef Stalins og de kinesiske rødgardisters skånselsløse udrensninger. De har set den kolde krig siden 1948, den russiske blokade af Berlin, den første undertvingelse af Tjekkoslovakiet og rejsningen af et jerntæppe tværs gennem Europa. I de senere år har de været vidne til næsten konstante kamphandlinger mellem israelerne og araberne, mens Kommunistkina har bragt sin første brintbombe til sprængning, bolivianerne har dræbt Che Guevara, borgerkrigen er blevet udkæmpet i Nigeria, og blodet har flydt i Vietnam og Cambodia. Verden har også set vilde optøjer i Detroit, Chicago, Los Angeles, Newark, New York og andre byer. Den har set det britiske pund og den franske franc blive devalueret og guldkrisen ryste verdens økonomiske grundlag. Den første transplantation af et menneskehjerte er blevet foretaget, og mennesker har i et rumskib kredset om månen og landet på den.
16 Verden har også erfaret en hidtil uhørt stigning i lovløsheden og voldshandlingerne. Den har set ukendte mennesker søge berømmelse ved at dræbe lovende verdensledere. I april 1968 antændte mordet på Martin Luther King negeropstande i 125 amerikanske byer, optøjer som dræbte 46 mennesker, sårede 2600, og krævede 55.000 nationalgardister til at genoprette ro og orden. I juni 1968 indtraf snigmordet på Robert Kennedy, en ung, handlekraftig leder som blev revet bort på sin vej frem mod stor magt. Forskellige studenterprotester har skabt uro i Belgien, England, Indonesien, Italien, Japan, Mexico, Polen, Spanien, Vesttyskland og Ægypten, og på universiteter i De forenede Stater. I overensstemmelse med Bibelens profetier oplever vi „strenge tider“ hvor menneskene ’dåner af rædsel og gru for det som kommer over jorderige’. (2 Tim. 3:1; Luk. 21:26) Men alt dette er frugten af systemer som menneskene kæmper for at bevare, idet de ikke kender vejen ud af deres dilemma.
Årsagen til og virkningen af verdens kaos
17. Hvad er tilsyneladende årsagen til de urolige begivenheder, og hvad er følgen blevet?
17 De frygtelige begivenheder, tumulter og opstande som vor tid er vidne til, synes alle at ske pludseligt og tilfældigt, og dog ser der ud til at være et mål bag det alt sammen. Bladet Time skrev den 30. august 1968: „Overalt fejer en voldsom længsel efter at opnå nye friheder og få opfyldt nye ønsker hen over nationerne, både kommunistiske, kapitalistiske og tidligere kolonier.“ Millioner af mennesker vil have mere. De bliver utilfredse når det går for langsomt med at opnå velstand, ligeberettigelse og bedre uddannelse, påpeger Time. „Det verdensomspændende resultat er en voksende utålmodighed over for de gamle politiske fremgangsmåder; et ønske om direkte handling sætter sindene i bevægelse, og bevirker næsten dagligt sammenstød som trodser enhver lov og logisk tanke.“ Resultatet er blevet manglende respekt for enhver form for myndighed. De unge har set at programmer til mange milliarder dollars ikke har kunnet afskaffe fattigdommen, de har set at borgerretslovene har efterladt negrene endnu mere skuffede og utilfredse end før, at højere uddannelse og økonomisk „succes“ ikke virkeligt opfylder folks behov, at mange unge har vendt sig bort fra de gamle moralnormer, at politiske løfter blot har medført flere kriser og brydninger i en sådan grad at mange unge mennesker er parate til at opgive livet i det hele taget.
18. (a) Hvad sker der i dag som viser at de unge finder denne verden håbløs? (b) Hvad gør de, som en opfyldelse af profetien?
18 Det er ikke længere rart at være ung. De unge står i dag over for en usikker, skuffet, utilfreds og kaotisk verden. Ofte reagerer de med voldshandlinger, ødelæggelse, og lovløshed. Bandeslagsmål, studenteroptøjer, drikke- og sexorgier er udtryk for et blindt oprør mod verdens umenneskeligheder, dens forvirrende moralværdier og dens undertrykkende åg. Mange unge som er blevet indfanget af den kappestridens ånd der råder på universiteterne, tyr til beroligende midler, ferietabletter og andre medikamenter. På Torontos universitet er der for nylig foretaget en undersøgelse som viser at 37 procent af de mandlige studerende og 36 procent af de kvindelige brugte sådanne medikamenter som en hjælp til at kunne følge undervisningsplanen. Nogle begår selvmord. Tredive procent af de mandlige studerende og 17 procent af de kvindelige indrømmede at de gik med tanker om selvmord. På Yale-universitetet er selvmord den næsthyppigste dødsårsag blandt de studerende; kun ulykker kræver flere dødsofre. I Ljubljana i Jugoslavien har politiet afsløret en formodet selvmordsklub blandt unge mennesker. De unge trækker lod om hvis tur det er til at dø. Dette er den bedrøvelige tilstand verden nu er kommet i. Det inspirerede ordsprog siger: „Råder de gudløse, sukker folket.“ (Ordsp. 29:2) Og de undertrykte ’sukker og jamrer over alle de vederstyggeligheder som øves i deres midte’. (Ez. 9:4) Men hvad kan folk gøre?
19. (a) Hvem er de unge tilbøjelige til at skyde skylden for tilstandene på, men hvem har ansvaret? (b) Hvad beviser at det forholder sig sådan? (c) Hvad understreger dette med hensyn til hvor hjælpen må komme fra?
19 Bevidst eller ubevidst skyder de fleste unge skylden på de voksne for de umenneskelige ildprøver de udsættes for. Men heri tager de fejl. Vore dages voksne lider i lige så høj grad under de sociale og økonomiske systemer som de unge. De bærer de samme byrder og længes også efter en forandring. Den egentlige årsag til undertrykkelsen, siger Bibelen, er Satan, „hele verdens forfører“. „Ve jorden og havet! thi Djævelen er kommen ned til jer; hans harme er stor, fordi han ved, hans tid er kort.“ (Åb. 12:9, 12) Eftersom undertrykkelsen har sin rod i åndeverdenen, i Satan, og i de systemer han har udtænkt, ligger det uden for menneskenes rækkevidde at udfri sig selv. De behøver Guds hjælp for at kunne gøre det. De undertrykte lægger derfor visdom for dagen hvis de stoler på Gud og venter på at han vil bryde undertrykkerens åg, sådan som han har lovet. — Sl. 37:34.
Undertrykkerens åg brudt
20. (a) Hvorfor kan vi se lyst på fremtiden? (b) Hvordan vil Gud bære sig ad med at fjerne al undertrykkelse fra universet?
20 I Bibelen har vi Guds eget ord for at fremtiden, der nu rejser sig truende foran alle mennesker, vil blive ændret. Vores smukke planet Jorden skal atter bebos af en retfærdig menneskehed. Orden vil erstatte kaos, fred vil erstatte krig, og alle vil kunne glæde sig over tryghed, velstand og frihed. (Sl. 46:9, 10; Åb. 21:1-4) Hvordan vil Gud gennemføre dette? Ved at udslette Satan og hans dæmonhorder i det usynlige og tilintetgøre ethvert spor af hans synlige organisation. I en betragtning af vor tids forvirrende problemer har Time udtalt: „Den eneste løsning er at rykke samfundet op med rode og starte på en frisk.“ Dette er præcis hvad Gud har til hensigt at gøre. Gennem sin profet Daniel har han erklæret: „I hine kongers dage vil Himmelens Gud oprette et rige, som aldrig i evighed skal forgå, og herredømmet skal ikke gå over til noget andet folk; det skal knuse og tilintetgøre alle hine [undertrykkende] riger, men selv stå i al evighed.“ — Dan. 2:44.
21. Hvornår vil undertrykkelsen blive fjernet, og hvordan vil menneskene blive frigjort?
21 Dette rige er allerede trådt i funktion i himmelen, med Kristus som konge. (Åb. 11:15) I Harmagedon, „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“, vil Jesus Kristus som Guds domsfuldbyrder befri jorden for alle Guds fjender og indføre retfærdighed. Derfor beder vi: „Komme dit rige; ske din vilje på jorden, som den sker i Himmelen.“ (Åb. 16:14, 16; Matt. 6:10; 2 Pet. 3:13) Kristus vil også tage sig af Satan og hans dæmoner ved at knuse dem og gøre dem magtesløse. (Rom. 16:20) Under Rigets styre vil al undertrykkelse forsvinde sporløst fra jorden. Kongen Kristus vil da bruge goderne af sit genløsningsoffer på en yderst dynamisk måde, og den nedarvede synds virkninger vil ophøre. (Matt. 20:28; Rom. 5:17, 21) „Der skal ingen død være mere, ej heller sorg, ej heller skrig, ej heller pine skal være mere.“ (Åb. 21:4) Menneskene vil efterhånden nå frem til fuldkommenhed, til Guds ære.
22, 23. (a) Hvilken bøn beder Guds tjenere i stærk tillid til Guds løfter? (b) Hvilken tillid kan vi glæde os over at eje, og hvordan vil den retfærdige reagere? (c) Kan man slippe for at være underlagt denne verden nu? Hvad kan man gøre?
22 De der tror på disse løfter fra Gud, beder nu som salmisten: „Gud! giv Kongen dine Domme og Kongens Søn din Retfærdighed, at han kan dømme dit Folk med Retfærdighed og dine elendige med Retvished. . . . Han skal spare den ringe og fattige og frelse de fattiges Sjæle. Han skal udløse deres Sjæl fra Undertrykkelse.“ (Sl. 72:1-4, 11-14, oversættelsen af 1871) Alle undertrykte på jorden i denne krisernes og omvæltningernes tid kan derfor sætte deres lid til Jehova. Vil du stole på hans magt til at udfri og sætte i frihed? Det vil alle som elsker retfærdighed. — 1 Kong. 8:56.
23 Men allerede nu, før Gud på storslået måde sørger for udfrielse fra alle undertrykkere, har mennesker mulighed for at slippe for at være underlagt den nuværende onde verden. Næste artikel fortæller hvordan man kan opnå dette nu i vor tid. Derfor: læs den, hvis du er træt og ønsker ny styrke for din sjæl!