Spørgsmål fra læserne

● I 5 Mos. 4:15-23 omtales der et forbud mod at gøre noget afbillede. Er det da ifølge skriften rigtigt at tage fotografier af mennesker til at sætte op eller bruge på anden måde? — P. S., Indiana.

Forbudet mod at gøre afbilleder angik særlig fremstillingen af afgudsbilleder. Det var ikke israelitterne forbudt at gøre afbilleder til andre formål, men eftersom man på den tid næsten udelukkende fremstillede afbilleder til afgudsdyrkelse, lavede israelitterne meget få afbilleder. Der fandtes imidlertid afbilleder af keruber i tabernaklet, både på forhænget og på arkens sonedække. Salomo gjorde billeder af okser, som bar den store vandbeholder i templet, og af løver til sin trone. Det ville være meget søgt at forbinde fotografering, lige meget til hvilket formål — afgudsdyrkelse undtaget, naturligvis — med fremstillingen af afgudsbilleder. Fotografering, maling og billedhuggerkunst kan tjene nyttige og kunstneriske formål ved at gengive mennesker eller ting. Billeder er ofte belærende, og man har sagt, at et billede siger mere end tusind ord.

● Førhen betragtede vi „religion“ som noget, der var i modstrid med Guds vilje. Nu bruger mange venner udtrykket „sand religion“ og „falsk religion“ for at vise forskellen. Er dette tilrådeligt? — D. D., California.

Det er korrekt at vennerne at bruge de beskrivende tillægsord „sand“ og „falsk“ om religion for ikke at blive misforstået, især af folk uden for organisationen. Førhen måtte vi på grund af vor ubestemte holdning over for dette ord gribe til så mange unyttige forklaringer og udredninger for at klare vanskelige situationer. Fodnoterne i New World Translation viser, at de latin-talende kristne tidligt bruge ordet religio som synonym for det græske ord thres·kei’a. Det betyder simpelthen „tilbedelsesform“, og den kan jo både være sand og falsk. Studér fodnoterne i New World Translation til teksterne i Ap. G. 26:5; Kol. 2:18 og Jak. 1:26, 27 og læg mærke til, hvordan de godkender brugen af ordet „religion“ eller „religiøs“, endskønt der i selve skriftstederne er brugt udtrykket „tilbedelsesform“. Det er derfor godt at tilkendegive vor brug af orden religion ved at betegne den som „sand“ eller „falsk“, dersom sammenhængen eller sætningen ikke viser det tydeligt nok.

● I 1 Mos. 1:26 står der: „Lad os gøre mennesker i vort billede, så de ligner os.“ Kan dette betyde, at Guds åndelige skikkelse er den samme som menneskets legemlige skikkelse? — H. D., California.

5 Mos. 4:15-20 viser, at mennesker ikke kender Guds skikkelse, og der er derfor ingen grund til at prøve at afbilde den ved nogen jordisk skabning. Se også Es. 40:18, 25. Det er, som Paulus viser, dåragtigt at prøve at afbilde Skaberen efter det synlige menneskes eller nogen anden jordisk skabnings skikkelse, fremfor at ophøje ham som den usynlige og almægtige Gud: „Thi skønt de kendte Gud, ærede og takkede de ham dog ikke som Gud, men deres tanker blev tomme, og deres uforstandige hjerte blev formørket. Mens de påstod, at de var vise, blev de dårer, og de ombyttede den uforkrænkelig Guds herlighed med et billede, der forestillede et forkrænkeligt menneske, fugle, firføddede dyr og krybdyr.“ — Rom. 1:21-23.

Paulus skriver endvidere: „Det første menneske, Adam, blev til en levende sjæl; den sidste Adam [Kristus] blev til en levendegørende ånd. Og ligesom vi har båret den jordiskes billede, således skal vi også bære den himmelskes billede!“ (1 Kor. 15:45, 49) Heraf fremgår det, at Adams billede ikke var det samme som den opstande Kristi billede, der var en åndelig skabnings. Efter at Kristus var blevet oprejst som en åndelig skabning, var hans udseende ukendt af de kristne. De vidste, at han var Guds „væsens udtrykte billede“, men de anså ikke det „udtrykte billede“ for at være en menneskeskikkelse, som de jo kendte. De vidste også, at de til sidst skulle se Gud og være ham lig, når de blev oprejst som åndelige skabninger for at regere med Kristus: „I elskede, nu er vi Guds børn, og det er endnu ikke åbenbaret, hvad vi engang skal blive. Men vi ved, at når han åbenbares, skal vi blive ham lige, thi vi skal se ham, som han er.“ — Hebr. 1:3; 1 Joh. 3:2.

Alt dette viser tydeligt, at forfatterne af de kristne græske skrifter ikke antog mennesker for at have samme skikkelse som Gud eller den opstandne Kristus. Det synes derfor afgjort, at da Jehova sagde til Logos (Kristi navn, før han blev menneske): „Lad os gøre mennesker i vort billede, så de ligner os,“ hentydede han ikke til noget bogstaveligt udseende. Logos gennemgik en stor forandring for at blive mennesker lig. (Fil. 2:7) Derfor holder vi os til den tidligere offentliggjorte forklaring om, at mennesket blev skabt i Guds billede og lighed i den forstand, at ligesom Jehovas egenskaber er retfærdighed, kærlighed, visdom og magt, således blev mennesket også skabt med disse samme egenskaber, som adskiller det fra alle andre jordiske livsformer og sætter det i stand til at herske over dem og synligt repræsentere Jehova her på jorden. Da Logos også ejer disse guddommelig egenskaber, kunne Skaberen med rette sige „vort billede, så de ligner os“, da han talte til Logos om dette. — 1 Mos. 1:28; 5:3; Sl. 89:15; Ordsp. 2:6; 3:19, 20; Dan. 2:20; 1 Joh. 4:8.

Vidnesbyrdsperioden „Livgivende kundskab“

Den største tjeneste, som det i vor tid er muligt for nogen mand eller kvinde at yde andre mennesker, er at delagtiggøre dem i kundskaben om Gud og opmuntre dem til at granske hans bog under et personligt bibelstudium. Kundskab af den art vil, såfremt den virkelig tilegnes og anvendes rigtigt, bringe sin ejermand liv. Nu, hvor der er så megen falskelig såkaldt kundskab, har Jehovas tjenere på jorden passende reserveret august måned til vidnesbyrdsperioden „Livgivende kundskab“. Over hele verden vil bogen „Gud maa være sanddru“ tillige med en papirbog blive tilbudt for tilsammen kr. 2,50, for at alle mennesker kan få lejlighed til at tilegne sig den mest betydningsfulde kundskab i verden. Tag del i dette livgivende arbejde og send os derefter en rapport over din indsats. Bliv en af denne store skare, der spreder den kundskab, som bringer liv, til dem, der ønsker den og er villige til at arbejde for den.