skøn skabning. Men den levende skabning ønsker ikke at ære sin Skaber. Han bliver stolt, hovmodig, stor i egen indbildning, og det varer ikke længe, førend han begynder at fortælle Gud, at han har taget fejl i dette og hint. Det er en dagligdags begivenhed at læse i aviserne, hvad kristenhedens præster mener om tingene, og se, hvorledes de kritiserer Bibelen, Guds ord. Mange præster har skrevet værker om „højere bibelkritik“ og går endog så vidt, at de kaster vrag på Kristi Jesu genløsningsoffer. De foregiver at være kristne, men benægter, at Kristus er Guds søn. Hvordan kan sådanne mennesker være kristne?

²⁰ Andre af kristenhedens præster viger ikke tilbage for at kalde Jehova en „tyran“, med hvilken betegnelse de bringer universets store Enehersker ned på et lavt og foragteligt plan i de menneskers bevidsthed, han har skabt. Alt dette gøres for at nedbryde respekten for den enevældige Overordnede og give ære og pris til det skabte, mennesket. Kristenheden og dens repræsentanter viser ikke Jehova absolut hengivenhed. De er interesseret i at nå de mål, de selv har sat sig, og de er interesseret i deres land og deres lands krige, ja de tror endog, at katolikker og protestanter i ét land bliver mere velsignet og mere begunstiget end katolikker og protestanter i et andet land. Hvor er deres samhørighed, deres broderkærlighed? Er det kun tomme ord?

21. Af hvilke andre grunde er absolut hengivenhed for Jehova af største betydning nu?

Vælg hvem du vil tjene

1, 2. Hvilken forskel er der på nutidens verdensledere og Jehovas vidner, hvad angår tænkemåde?

HVOR er det sært, at nutidens verdensledere ikke har rettet sig efter Josuas ord! For Josua tjente den samme Gud, som kristenhedens ledere hævder at tjene. Josua sagde: „Frygt nu HERREN [Jehova] og tjen ham i oprigtighed og trofasthed, skaf de guder bort, som eders forfædre dyrkede hinsides floden og i Ægypten, og tjen [Jehova]! Men hvis I ikke synes om at tjene [Jehova], så vælg i dag, hvem I vil tjene, de guder, eders forfædre dyrkede hinsides floden, eller amorinernes guder, i hvis land I nu bor. Men jeg og mit hus, vi vil tjene [Jehova]! Da svarede folket: Det være langt fra os at forlade [Jehova] for at dyrke andre guder.“ (Jos. 24:14-16) Verdenslederne tænker ikke i disse baner, men det gør Jehovas vidner. Hver enkelt inden for den nye verdens samfund af Jehovas vidner var på et tidspunkt en del af den gamle verden. Men de tilbeder ikke længere guderne øst for Eufratfloden, det vil sige Babylons guder, og heller ikke Ægyptens guder, der sætter deres lid til militærstyrke. Jehovas vidner har i stedet fulgt denne opfordring: „Drag ud fra hende, mit folk! for at I ikke skal gøre jer delagtige i hendes synder og rammes af hendes plager.“ — Åb. 18:4.

² De „andre får“ erkender, at Jehova, deres Gud, har ført dem ud af Babylon. De kom villigt, og de vil ikke „forlade [Jehova] for at dyrke andre guder“. De ser, at Jehova Guds sejrende rige allerede er oprettet i himmelen, og de ser, at Satan, „denne verdens gud“, er blevet styrtet ned på jorden, og de forstår, at de nuværende veer over jordens beboere skyldes, at Djævelen er kommet ned til dem. Snart vil Djævelen og hele hans dæmonorganisation blive kastet i afgrunden, fordi de ikke giver universets overordnede Hersker, Jehova, deres absolutte hengivenhed.

3-5. a) Når man har valgt at indvi sig til Jehova, hvilke andre skridt bør man så tage for at vise lydighed? b) Kan man med rette betvivle nødvendigheden af vanddåb? Begrund dit svar.

³ Mænd og kvinder, der ønsker at leve og ikke dø, må vise Jehova absolut hengivenhed. Hver især må de villigt vælge at indvi deres liv til Jehovas tjeneste og lyde hans bud. Ved at følge Guds bud beviser de, at de