Kapitel 8
Jeres rolle som forældre
1-3. (a) Hvad kan et barns fødsel betyde for forældrene? (b) Hvorfor er det vigtigt at både faderen og moderen forstår deres respektive roller?
MANGE ting i livet får kun ringe indflydelse på vores tilværelse. Andre ting sætter derimod et dybt og varigt præg. Et barns fødsel hører så afgjort til de sidstnævnte. Ægteparrets tilværelse bliver totalt forandret. Med sin stemme, ja med sin blotte tilstedeværelse, vil den lille nyankomne gøre sig bemærket på en måde der ikke er til at ignorere.
2 For forældrene skulle livet nu blive rigere og lykkeligere. Men det er samtidig en udfordring, og for at opnå de bedste resultater må begge forældre tage udfordringen op. I var to om at sætte barnet i verden, og I spiller begge en vigtig rolle for barnets udvikling under opvæksten. Det er nu vigtigere end nogen sinde at I samarbejder enigt, alvorligt — og ydmygt.
3 Hvis I hver især kender jeres egen rolle som forældre og samtidig forstår hvordan jeres roller kan bringes i samklang med hinanden, skulle I have gode muligheder for at tage jer godt af barnet og bevare et lykkeligt forhold. Der er brug for ligevægt. Selv om man gerne vil lade fornuften råde, lykkes det ikke altid, fordi følelserne kan spille forstyrrende ind. Man kan være tilbøjelig til at gå til yderligheder, først til at gøre for lidt, så for meget, og så igen for lidt. Det er for eksempel ønskeligt at faderen udøver sin myndighed, men overdriver han det, virker han underkuende. Det er også godt at moderen er med til at opdrage og tugte børnene, men overtager hun disse pligter fuldstændigt så faderen skubbes til side, undergraver hun familieordningen. Godt er godt, men for meget af det gode er af det onde. — Filipperne 4:5.
MODERENS AFGØRENDE ROLLE
4. Hvilke behov kan moderen dække hos spædbarnet?
4 Hvad de umiddelbare behov angår, er den nyfødte fuldstændig afhængig af moderen. Hvis hun kærligt opfylder disse behov, føler barnet sig trygt. (Salme 22:9, 10) Det har brug for mad, renlighed og varme; men det er ikke nok at de fysiske behov dækkes. De følelsesmæssige behov er lige så vigtige. Hvis barnet ikke får kærlighed, bliver det usikkert. Moderen vil hurtigt kunne lære at bedømme om et barn der skriger, virkelig trænger til hendes opmærksomhed. Hvis hun på den anden side altid ignorerer det, kan det skade barnets helbred. Et barn der gennem længere tid forsømmes følelsesmæssigt, kan blive hæmmet i sine følelser for resten af livet.
5-7. Hvordan påvirkes barnet, ifølge undersøgelser, af moderens kærlighed og opmærksomhed?
5 Undersøgelser mange forskellige steder har bekræftet at spædbørn bliver syge, ja endda kan dø, af mangel på kærlighed som udtrykkes gennem tale og berøring, omfavnelser og kærtegn. (Jævnfør Esajas 66:12; Første Thessalonikerbrev 2:7.) Der er naturligvis andre end moderen der kan gøre dette, men hun, som har båret barnet og givet det liv og næring i dets første måneder, er uden tvivl den der egner sig bedst til det. Der foregår en naturlig vekselvirkning mellem moder og barn. Hendes instinktive ønske om at holde den nyfødte tæt ind til sig, modsvares af barnets instinktive søgen efter hendes bryst.
6 Ved forskning har man fastslået at spædbarnets hjerne er meget aktiv og at den mentale udvikling fremmes hvis barnets føle-, høre-, syns- og lugtesans påvirkes. Når barnet dier, opfatter det varmen og lugten fra moderens hud. Det ser næsten uafbrudt på hendes ansigt mens hun ammer det. Og det hører ikke blot hendes stemme — idet hun taler med det eller synger for det — men også hendes hjerteslag, en lyd det allerede hørte mens det lå i livmoderen. I et norsk blad siger børnepsykologen Anne-Marit Duve:
„Eftersom pupillernes aktivitet tydeligt viser graden af hjerneaktivitet, har vi grund til at tro at en høj grad af hudstimulering, en høj grad af kontakt — ikke mindst kontakten i forbindelse med amning — kan stimulere den mentale aktivitet, noget som igen kan føre til større intellektuel kapacitet som voksen.“
7 Når moderen ofte rører ved barnet, for eksempel når hun tager det op, kæler med det, bader det og tørrer det, modtager det altså en påvirkning der spiller en vigtig rolle i dets udvikling og som har indflydelse på hvordan det vil blive senere i livet. Det er ikke sjovt at skulle op midt om natten for at berolige et grædende spædbarn, men når man véd at det siden kan komme barnet til gode, ofrer man sikkert gerne noget af sin nattesøvn.
KÆRLIGHED MÅ FØLES, SES OG LÆRES
8-10. (a) Hvad lærer et lille barn af moderens kærlighed? (b) Hvorfor har det stor betydning?
8 Kærligheden til barnet har stor betydning for dets følelsesmæssige udvikling. Barnet lærer at vise kærlighed ved selv at modtage kærlighed og ved at se eksempler på kærlighed i sine omgivelser. Hvad kærligheden til Gud angår, siges der i Første Johannesbrev 4:19: „Vi elsker, fordi han elskede os først.“ De første lektioner i kærlighed gives hovedsagelig af moderen. Hun bøjer sig over barnet i vuggen, lægger sin hånd på dets bryst og ryster det blidt, idet hun med ansigtet helt nede over den lille siger: ’Hvor er du henne? Hvor er du henne?’ Babyen forstår selvfølgelig ikke ordene (der for øvrigt heller ikke er særlig logiske), men den spræller og jubler alligevel af henrykkelse, for den ved at den legende hånd og tonefaldet i virkeligheden betyder: ’Jeg elsker dig! Jeg elsker dig!’ Den lille er beroliget og føler sig tryg.
9 Små børn er glade for at møde kærlighed, og de efterligner kærligheden når de for eksempel lægger deres små arme rundt om moderens hals og kysser hende begejstret. De synes godt om de kærtegn moderen belønner dem med. De begynder at lære den vigtige lektie at der ikke kun er lykke ved at modtage kærlighed, men også ved at vise den, og at den der sår kærlighed også høster kærlighed. (Apostelgerninger 20:35; Lukas 6:38) Hvis der ikke tidligt skabes en nær tilknytning mellem moderen og barnet, har det vist sig at det senere kan blive meget vanskeligt for barnet at knytte sig nært til andre eller føle hengivenhed for dem.
10 Da børn begynder at lære straks efter fødselen, er de første få år de vigtigste. I de år har moderens kærlighed afgørende betydning. Hvis det lykkes hende at vise og lære barnet kærlighed (ikke at forkæle det), udretter hun noget af blivende værdi; hvis ikke, kan hun volde varig skade. At være en god moder er en af de største og mest berigende opgaver en kvinde kan have. Det kan være belastende og det kan stille store krav til hende, men hvilken karriere som verden kan tilbyde, har blot tilnærmelsesvis samme vidtrækkende betydning og kan give samme varige tilfredshed?
FADERENS BETYDNINGSFULDE ROLLE
11. (a) Hvordan kan faderen indprente sin rolle i barnets bevidsthed? (b) Hvorfor er det vigtigt?
11 I den spæde barndom er det naturligt at moderen spiller en mere fremtrædende rolle i barnets liv. Men allerede fra barnets fødsel bør faderen også være en del af barnets verden. Endnu mens barnet er i den spæde alder kan og bør faderen være med til at passe det, lege med det og trøste det når det græder. På den måde vil han få en plads i barnets bevidsthed. Og som tiden går, bør faderens rolle antage større betydning for barnet. Hvis han venter for længe med at sætte ind på dette, kan han lægge grunden til et problem der især vil vise sig når barnet kommer i pubertetsalderen og opdragelsen bliver sværere. Den halvvoksne søn har særlig brug for sin faders hjælp. Men hvis der ikke hidtil har bestået et godt forhold mellem dem, kan den kløft der er opstået i årenes løb ikke overvindes på nogle få uger.
12, 13. (a) Hvilken rolle spiller faderen i familien? (b) Hvordan kan faderen, ved at varetage sin opgave på rette måde, påvirke børnenes indstilling til myndighed?
12 Hvad enten barnet er en dreng eller en pige, kan påvirkningen fra faderens maskuline egenskaber yde et vigtigt bidrag til at det udvikler en afrundet og ligevægtig personlighed. Som det fremgår af Guds ord, skal faderen være familiens overhoved. Det påhviler ham at sørge materielt for familien. (1 Korinther 11:3; 1 Timoteus 5:8) Imidlertid siges der også at „mennesket ikke lever af brød alene, men af alt hvad der udgår af Jehovas mund lever mennesket“. Og hvad børnene angår, får faderen at vide at han skal blive ved med at „opdrage dem i Jehovas tugt og formaning“. (5 Mosebog 8:3; Efeserne 6:4) Denne gudgivne opgave bør han røgte så godt som muligt, ikke alene fordi han naturligt nærer hengivenhed for sit afkom, men også, og frem for alt, fordi han føler sig forpligtet over for sin Skaber.
13 Mens moderen udtrykker varme, ømhed og medfølelse, kan faderen med sin styrke og sin gode vejledning øve en stabiliserende indflydelse på børnene. Den måde han røgter sin gudgivne opgave på, kan få meget at sige for hvordan børnene senere vil stille sig til myndighed, det være sig menneskelig eller guddommelig myndighed — for om de vil respektere den og vil kunne arbejde under andres ledelse uden at mukke eller vise opsætsighed.
14. Hvordan kan faderens gode eksempel virke på sønnen eller datteren?
14 Faderens eksempel og hans måde at gribe tingene an på, kan blive meget afgørende for om husets søn vokser op og bliver svag og ubeslutsom eller om han bliver stabil og mandig, en der har mod til at holde fast ved sin overbevisning og er villig til at påtage sig et ansvar. Det kan få indflydelse på hvordan sønnen en dag bliver som ægtemand eller fader — hård, streng og urimelig, eller venlig, forstående og ligevægtig. Hvis der er en datter i hjemmet kan faderens indflydelse og hans forhold til hende præge hele hendes indstilling til det mandlige køn og enten fremme eller hæmme hendes fremtidige lykke i et ægteskab. Faderens påvirkning har betydning lige fra den tidligste barndom.
15, 16. (a) Hvilket ansvar pålægges faderen i forbindelse med undervisning? (b) Hvordan kan han røgte dette ansvar?
15 Hvor omfattende faderens forpligtelse til at undervise sine børn er, fremgår af Guds anvisninger i Femte Mosebog 6:6, 7: „Disse ord som jeg pålægger dig i dag skal du have i dit hjerte, og du skal indprente din søn dem og tale om dem når du sidder i dit hus og når du vandrer på vejen og når du lægger dig og når du står op.“
16 Ikke blot Bibelens ord men også det budskab de formidler, må daglig indprentes barnet. Og der byder sig hele tiden lejligheder til det. Blomsterne i haven, insekterne i luften, fuglene eller de små egern i træerne, skallerne på strandbredden, grankoglerne i skoven, stjernerne på himmelen — alle disse underværker fortæller om Skaberen, og du bør forklare dine børn hvad de fortæller. Salmisten siger: „Himmelen forkynder Guds herlighed, ja, den udstrakte himmel fortæller om hans hænders værk. Dagene lader tale vælde frem, og nætterne fremfører kundskab.“ (Salme 19:1, 2) Når faderen er vågen for at udnytte sådanne muligheder, og især når han forstår at benytte dagligdagens begivenheder som en anledning til at belyse og fremhæve gode principper og til at påpege hvordan Guds vejledning er fornuftig og gavnlig, kan han lægge det væsentligste grundlag for fremtiden i barnets sind og hjerte: overbevisningen om at Gud ikke alene er til men også ’belønner dem som ivrigt søger ham’. — Hebræerne 11:6.
17, 18. (a) Hvordan bør faderen tugte sine børn? (b) Hvad virker langt mere effektivt end at opstille mange regler?
17 At tugte hører også med til faderens opgave. „Hvad er det for en søn som en fader ikke tugter?“ spørges der i Hebræerbrevet 12:7. Men han må ikke overdrive det. Han må ikke gå så vidt at han irriterer børnene eller bliver en plage for dem. Guds ord siger, henvendt til fædre: „I må ikke opirre jeres børn, for at de ikke skal blive mismodige.“ (Kolossenserne 3:21) Begrænsninger er nødvendige, men undertiden kan man opstille så mange regler at de bliver en byrde for børnene og slår modet ned hos dem.
18 Fortidens farisæere elskede regler; de opstillede regler i massevis og gjorde folk til hyklere i mængde. Det er en menneskelig fejl at mene at man kan løse problemer blot ved at fastsætte flere regler; men erfaringen viser at dét det virkelig kommer an på, er om man appellerer til hjertet. Så spar på reglerne; prøv derimod at indprente principper og at stile i samme retning som Gud selv, der siger: „Jeg giver mine love i deres sind, og på deres hjerter skriver jeg dem.“ — Hebræerne 8:10.
SAMARBEJDE MELLEM FADEREN OG MODEREN
19. Hvad kan man gøre for at sikre en god kommunikation i hjemmet?
19 Som regel er det faderen der går på arbejde for at tjene til familiens underhold, og når han kommer hjem kan han være træt og tilmed have flere pligter at tage sig af. Men han må også tage sig tid til at være noget for sin kone og sine børn. Han må kommunikere med dem; han må sætte tid af til fælles drøftelser og foretagender, til hyggestunder eller udflugter. Derved fremmes enheden og sammenholdet i familien. Før børnene kom til, tog ægtefællerne måske tit i byen og var sjældent hjemme. Men hvis de fortsætter på den måde og altid skal ud til snart det ene, snart det andet, og måske tit kommer sent hjem, lever de ikke op til deres ansvar som forældre. En sådan levevis vil være meget unfair over for deres børn. Før eller siden vil forældrene komme til at betale prisen for deres mangel på stabilitet og ansvarsfølelse. Ligesom voksne har børn bedre af at deres tilværelse er præget af en vis stabilitet og regelmæssighed; det vil gavne dem både mentalt, fysisk og følelsesmæssigt. I en families hverdag er der rigeligt med uregelmæssigheder i forvejen. Der er ingen grund til at forældrene unødigt føjer flere til. — Jævnfør Mattæus 6:34; Kolossenserbrevet 4:5.
20. Hvad kan forældrene gøre for at stå sammen når de tugter børnene?
20 Faderen og moderen bør samarbejde om børneopdragelsen — både når de underviser børnene, sætter grænser for dem, tugter dem og viser dem kærlighed. ’Et hus der kommer i splid med sig selv, kan ikke bestå.’ (Markus 3:25) Forældrene gør klogt i at snakke sammen om hvordan de vil tugte børnene; så undgår de at børnene bliver vidne til uenighed angående opdragelsen. Ellers kunne børnene let føle sig fristet til at spille forældrene ud mod hinanden. Selvfølgelig kan det af og til ske at den ene af forældrene reagerer overilet eller i vrede og straffer et barn for hårdt eller — alt taget i betragtning — uden at der egentlig var nogen grund til det. I en sådan situation kan forældrene måske tale med hinanden om det under fire øjne, hvorefter den der har handlet overilet, personligt kan bringe sagen i orden med barnet. Hvad så hvis det ikke er muligt at drøfte sagen under fire øjne og den anden ægtefælle alligevel føler at det vil være uretfærdigt over for barnet blot at tie og samtykke? Så kunne han eller hun sige, henvendt til ægtefællen der forløb sig: ’Jeg forstår godt at du er vred; det kunne jeg også nemt blive. Men der er noget du muligvis ikke har taget i betragtning, nemlig at . . .,’ og derefter forklare hvad den anden måske har overset. Derved kan tingene blive sat på plads uden at forældrene er uenige eller skændes mens det tugtede barn hører på det. Som det hedder i det inspirerede ordsprog: „Ved overmod gives kun kamp, men hos dem der rådslår er der visdom.“ — Ordsprogene 13:10; se også Prædikeren 7:8.
21. Bør al tugt overlades til den ene af forældrene? Begrund svaret.
21 Af De Hebraiske Skrifter fremgår det at forældrene må være fælles om at tugte: „Hør, min søn, på din faders tugt, og forlad ikke din moders lov.“ Det samme fremgår af De Kristne Græske Skrifter: „I børn, vær lydige mod jeres forældre i samhørighed med Herren, for dette er ret.“ Nogle fædre opfatter det som moderens opgave at tugte børnene. Og nogle mødre gør i praksis det modsatte når de, i stedet for at tugte, truer et uartigt barn med: ’Vent bare til far kommer hjem!’ Men skal familien være lykkelig og skal børnene kunne elske og respektere begge forældre, må forældrene klare denne opgave i fællesskab. — Ordsprogene 1:8; Efeserne 6:1.
22. Hvad må forældrene ikke gøre når barnet beder om noget, og hvorfor ikke?
22 Børnene må kunne se at deres forældre samarbejder på dette punkt og at de begge er parate til at skuldre deres ansvar. Hvis et barn der beder om noget, altid hører faderen sige: ’Gå ud og spørg mor,’ eller moderen hver eneste gang overlader afgørelsen til faderen, tvinges den part der bliver nødt til at sige nej til anmodningen, ud i en skurkerolle. Det kan selvfølgelig forekomme at faderen vil sige: ’Ja, du må gerne gå ud at lege, men spørg først mor hvornår du skal være inde til aftensmad.’ Eller der kan være tilfælde hvor moderen synes at hendes mand bør give sin mening til kende, også selv om hun ikke personligt ser nogen grund til at afslå barnets anmodning. Men de må begge to passe på at de ikke opmuntrer barnet til at spille den ene part ud mod den anden for at få sin vilje igennem. En klog hustru vil også vogte sig for at bruge sin andel i myndigheden på en sådan måde at hun faktisk konkurrerer med sin mand — for eksempel ved at være eftergivende over for barnet for derved, på mandens bekostning, at vinde en større del af dets hengivenhed.
23. Er alle afgørelser i familien overladt til faderen?
23 Med hensyn til de beslutninger der træffes i familien, har hvert medlem som regel et bestemt område hvor hans eller hendes mening har særlig vægt. Faderen har ansvar for at afgøre spørgsmål som berører hele familiens trivsel. Ofte vil han afgøre sådanne ting efter at have rådført sig med de andre og taget deres ønsker og synspunkter i betragtning. Moderen vil sikkert træffe afgørelser angående køkkenet og mange andre ting der vedrører husholdningen. (Ordsprogene 31:11, 27) Og efterhånden som børnene bliver større, kan de også få lov til at bestemme visse ting, for eksempel i forbindelse med deres værelse, deres tøj og andre personlige ting. Men forældrene må hele tiden føre tilsyn for at sikre sig at det er sunde principper der bliver fulgt, at barnets sikkerhed ikke bringes i fare og at andres ret ikke krænkes. På den måde kan børnene lidt efter lidt lære at træffe deres beslutninger selv.
ER DET LET AT ÆRE JER SOM FORÆLDRE?
24. Hvilket ansvar pålægges der forældrene, eftersom børnene skal ære deres fader og deres moder?
24 Til børnene siges der: „Ær din fader og moder.“ (Efeserne 6:2; 2 Mosebog 20:12) Når de ærer deres forældre holder de også Guds bud i ære. Gør I det let for dem? Du, hustru, får at vide at du skal elske og respektere din mand. Falder dét dig ikke svært hvis han ikke gør noget for at leve op til det Guds ord kræver af ham? Du, mand, skal elske og ære din hustru som en værdsat medhjælp. Falder dét dig ikke svært hvis hun ikke er spor hjælpsom? Gør det derfor let for jeres børn at adlyde Guds bud om at de skal ære jer, deres forældre. Vind deres respekt ved at give dem et fredeligt hjem, et sæt gode normer, et godt eksempel med jeres egen adfærd, en sund undervisning og opdragelse, samt kærlig tugt når det er tiltrængt.
25. Hvilke problemer kan opstå hvis forældrene ikke er enige om hvordan børnene skal opdrages?
25 „To er bedre stillet end én,“ skrev kong Salomon, „eftersom de får en god løn for deres møje.“ (Prædikeren 4:9) Når to følges ad og den ene falder, kan den anden hjælpe ham op. Sådan er det også i familielivet. Manden og hustruen kan støtte og opmuntre hinanden i deres respektive roller. På utallige områder overlapper deres roller hinanden, og det er godt for familiens enhed. Ansvaret for børnene skulle knytte forældrene tættere sammen, ja forene dem i den fælles opgave børneopdragelsen er. Men somme tider kan forældre blive dybt uenige om hvordan et barn skal opdrages og tugtes. Moderen kan til tider overdænge barnet med så megen opmærksomhed at faderen føler sig skubbet til side, ja endda krænket. Dette kan indvirke på hans holdning til barnet. Han begynder måske at behandle det køligt eller uvenligt. Eller måske begynder han at vise det større hengivenhed, mens han samtidig ofrer sin kone mindre opmærksomhed. Når manden eller hustruen mister ligevægten må de betale en høj pris for det.
26. Hvordan kan man hindre at et større barn bliver jaloux når moderen må ofre en stor del af sin tid på en nyfødt?
26 Et andet problem kan opstå hvis der i forvejen er et større barn i hjemmet når en ny baby ankommer. Moderen bliver naturligvis nødt til at ofre en stor del af sin tid på den nyankomne. For at storebroderen eller storesøsteren ikke skal føle sig forsømt eller blive jaloux, kan faderen måske tage sig lidt mere af ham eller hende.
27. Hvordan kan børnene hjælpes åndeligt hvis den ene ægtefælle ikke er i troen?
27 To er afgjort bedre stillet end én, men én vil altid være bedre end ingen. Det kan være at moderen af en eller anden grund står alene med børnene. Eller faderen kan være i samme situation. Mange familier er delt i religiøs henseende, idet den ene ægtefælle tjener Jehova Gud og nærer fuld tillid til Bibelens vejledning, mens den anden ikke gør det. Hvis det er manden der er en indviet kristen, har han som familiens overhoved trods alt større indflydelse på hvilke principper der følges i børnenes opdragelse. Alligevel bliver han nødt til at vise stor tålmodighed, selvbeherskelse og udholdenhed. Når det drejer sig om alvorlige principspørgsmål bør han vise fasthed, og dog altid være rimelig og venlig, selv når han provokeres, og vise smidighed når som helst forholdene tillader det. Hvis det er hustruen der er troende må hun naturligvis underordne sig under manden, og det hun gør vil i høj grad afhænge af hans indstilling. Er han bare ikke interesseret i Bibelen? Eller modsætter han sig at hans kone praktiserer sin tro og bestræber sig for at undervise børnene i troen? Hvis han modarbejder hende er hun henvist til at følge den vej apostelen Peter beskrev: At varetage sine pligter på en forbilledlig måde og vise en respektfuld holdning over for manden, så han måske „kan vindes uden ord“. Samtidig vil hun benytte de lejligheder hun har til at oplære sine børn i Bibelens principper. — 1 Peter 3:1-4.
ATMOSFÆREN I HJEMMET
28, 29. Hvilken atmosfære bør der råde i hjemmet, og hvorfor?
28 Begge forældre har ansvar for at skabe en kærlig atmosfære i hjemmet. Hvis børnene føler at der er en sådan atmosfære, vil de ikke gemme på deres usikkerhed eller dække over de fejl de begår, af frygt for hvad forældrene vil sige. De vil vide at de roligt kan tale med deres forældre, at forældrene vil forstå dem og behandle dem på en kærlig og imødekommende måde. (Jævnfør Første Johannesbrev 4:17-19; Hebræerbrevet 4:15, 16.) Hjemmet vil ikke bare være et sted hvor man spiser og sover, men et sted hvor man søger tilflugt, hvor man kan lide at være. I kraft af forældrenes hengivenhed vil børnenes ånd kunne trives og udvikles.
29 Man kan ikke dyppe en svamp i eddike og vente at den bliver fyldt med vand. Den opsuger kun det der omgiver den. Børn er som små svampe. De fornemmer stemninger i deres omgivelser og lægger mærke til hvad der foregår omkring dem, og de præges deraf. De opfatter om stemningen er nervøs og anspændt eller afslappet og fredfyldt. Selv spædbørn påvirkes af stemningen i hjemmet; så en atmosfære der bærer præg af tro og kærlighed, af åndelighed og tillid til Jehova Gud, er simpelt hen uvurderlig.
30. Hvilke spørgsmål kunne forældre stille sig selv for at afgøre om de leder deres børn på rette måde?
30 Hvilke normer forventer I at jeres børn lever op til? Lever I selv op til dem? Hvad står jeres familie for? Hvilket eksempel sætter I for barnet? Beklager I jer meget, kritiserer I andre, dvæler I mest ved negative tanker? Er det sådan I gerne vil have jeres børn skal blive? Eller har I høje normer for familien, lever I op til disse normer, og forventer I at jeres børn gør det samme? Forstår de at der stilles visse krav til familiens medlemmer, at de må opføre sig på en bestemt måde, og at visse handlinger og holdninger ikke accepteres? Børn vil gerne kunne føle sig trygge, føle at de hører til i familien. Vis derfor din godkendelse og anerkendelse når de lever op til familiens normer. Vi mennesker er tilbøjelige til at gøre hvad man forventer af os. Regn med at dit barn vil skeje ud, og du vil sikkert få ret. Forvent noget godt af barnet, og du opmuntrer det til at følge den rette vej.
31. Hvad bør altid underbygge de anvisninger forældrene giver?
31 Mennesker bedømmes mere efter deres handlinger end efter deres ord. Også børn lægger tit mere mærke til det man gør end til det man siger, og de kan være meget hurtige til at opdage selv det mindste tegn på hykleri. Alt for mange ord gør børn forvirrede. Sørg for at dine ord får vægt ved at du selv retter dig efter dem. — 1 Johannes 3:18.
32. Hvilken vejledning skal man altid følge?
32 Hvad enten du er fader eller moder har du en ansvarsfuld opgave. Men opgaven kan løses med godt resultat hvis du følger Livgiverens vejledning. Varetag samvittighedsfuldt din tildelte opgave som gjorde du det for ham. (Kolossenserne 3:17) Gå ikke til yderligheder, bevar ligevægten og ’lad din rimelighed blive kendt for alle mennesker’, også for dine børn. — Filipperne 4:5.
[Illustration på side 100]
Moderens blik, berøring og tonefald fortæller barnet at hun elsker det
[Illustration på side 104]
Planlægger du adspredelse sammen med dine børn?