Salomons visdom
HVEM har ikke hørt om Salomons visdom? Den er lige så velkendt som Jobs udholdenhed. Kunne du tænke dig at være lige så viis som Salomon var? Umuligt? Nej, ikke helt. Du kan i virkeligheden tage stilling til dine problemer med en visdom som Salomons, hvis du blot følger de samme regler som han.
Guds ord, Bibelen, indeholder et udførligt og talende vidnesbyrd om Salomons visdom. Et af de første eksempler der berettes om er den afgørelse han traf da to kvinder stredes om et levende og et dødt barn. Begge hævdede at være moder til det levende barn. Hvordan skulle Salomon nu afgøre hvem af kvinderne der talte sandt? Vel vidende hvordan en moder føler for sit eget barn gav han ordre til at det levende barn skulle hugges over så hver kunne få en halvdel. Reaktionen hos dem begge afslørede hvem der var moder til barnet. — 1 Kong. 3:16-28.
Det krævede også megen visdom af Salomon på effektiv måde at organisere det gigantiske byggeprogram der ikke alene beskæftigede op imod 183.000 arbejdere, men også omfattede støbning af så mange kobberredskaber og kobbersøjler at Salomon er blevet kaldt „kobberkongen“. Indvielsen af Jehovas tempel var også et vidnesbyrd om Salomons visdom. Den gav ham lejlighed til at gennemføre et program af storslået format: han ofrede 22.000 stykker hornkvæg og 120.000 stykker småkvæg, organiserede et veltrænet kæmpeorkester med kor og fremførte en meget sigende bøn. — 1 Kong. 5:1–8:66; 2 Krøn. 2:1–7:11.
Om Salomons visdom siger den inspirerede beretning endvidere: „Salomos visdom var større end alle østerlændingenes . . . Han var visere end alle andre, . . . Han fremsagde 3000 tankesprog, og tallet på hans sange var 1005,“ hvoraf den ypperste var „Højsangen“. Hans forfatterskab omfattede også naturhistorie, plante og dyrelivet. Fra fjern og nær kom folk for at lytte til hans visdom. — 1 Kong. 4:29-34.
Prædikerens Bog, som Salomon skrev, er bogstavelig talt fuld af vise iagttagelser. Deri taler han om at al jordisk stræben er tomhed på grund af den ulykkelige beskæftigelse der er menneskenes lod som følge af livets usikkerhed. En af de vise iagttagelser han fremsætter i denne bog er at man skal planlægge tiden („Alt har sin stund og hver en ting under himmelen sin tid“), at to er bedre faren end én, at visdom og kundskab er et værn ligesom penge er et værn, at det døde menneske er uden bevidsthed og intet har forud for dyrene, og sidst men ikke mindst, at hvert menneskes hele pligt er at frygte Gud og holde hans bud. — Præd. 3:1; 4:9; 7:12; 3:19; 12:13.
Ordsprogenes Bog giver i endnu højere grad eksempler på Salomons visdom. Heri viser han først og fremmest hvorfor visdom er noget attråværdigt: visdom er ensbetydende med fred, lykke og et langt liv. (3:13-18, NW) Ja, ved at lægge visdom for dagen kan små mennesker endog bidrage til Skaberens lykke og til ophøjelsen af hans navn: „Vær viis, min søn, og glæd mit hjerte, at jeg kan svare den, der smæder mig.“ (27:11) Og hele bogen igennem, en femten gange, understreger han som vist i Ordsprogene 9:10 at frygten for Jehova er selve visdommens grundlag:
Vi skal her blot gengive nogle få af hans visdomsperler fra denne bog:
„Vogt dit hjerte mer end alt andet, thi derfra udspringer livet.“ „Jehovas velsignelse — det er den som gør rig, og han føjer ingen smerte til den.“ (NW) „Gavmild sjæl bliver mæt; hvo andre kvæger, kvæges og selv.“ „Omgås vismænd, så bliver du viis.“ „Mildt svar stiller vrede.“ „Hovmod går forud for fald.“ „Større end helt er sindig mand.“ „Om nogen svarer, førend han hører, regnes det ham til dårskab og skændsel.“ „Køb sandhed og sælg den ikke.“ „Ros dig ikke af dagen i morgen, du ved jo ikke, hvad dag kan bringe.“ „Vennehånds hug er ærligt ment.“ „Frygt for mennesker leder i snare, men den, der stoler på [Jehova], er bjerget.“ — Ordsp. 4:23; 10:22; 11:25; 13:20; 15:1; 16:18, 32; 18:13; 23:23; 27:1, 6; 29:25.
Hvor fik kong Salomon denne visdom fra? Fra sin Skaber, Jehova Gud, som svar på en bøn: „[Jehova] min Gud, . . . jeg er ganske ung og ved ikke, hvorledes jeg skal færdes ret; . . . Giv derfor din tjener et lydhørt hjerte, så han kan dømme dit folk og skelne mellem godt og ondt.“ Ja, som ung forstod Salomon at han behøvede visdom og han gik til den rette Kilde for at få den; derfor blev der skænket ham sand visdom. 1 Kong. 3:7-9.
Men Salomon forblev kun viis så længe han bevarede et „lydhørt hjerte“. I sin alderdom mistede han sin visdom efter at have ladet hånt om Guds udtrykkelige formaning til sine tjenere om ikke at gifte sig med hedenske kvinder og til sine konger om ikke at tage sig mange hustruer. Derved gik Salomon — bemærk det — imod sit eget råd: „Stol på [Jehova] af hele dit hjerte, men forlad dig ikke på din forstand; hav ham i tanke på alle dine veje.“ Salomon blev en dåre og døde uden at eje Guds gunst: (Ordsp. 3:5, 6; 5 Mos. 7:3, 4; 17:14-18) I Salomon har vi altså både det vise eksempel som vi bør følge, og det dåragtige eksempel som vi bør undgå.
Du bliver måske ikke personlig så skarp en iagttager af livet som Salomon var, og du bliver måske heller ikke så effektiv en organisator som han, men du kan øse af den samme visdomskilde som han og i dit daglige liv lægge en visdom for dagen der langt overgår menneskers visdom. Ligesom Salomon kan du bede Gud om at skænke dig visdom. „Hvis nogen af jer står tilbage i visdom, da skal han bede om at få den fra Gud, der giver alle gavmildt og uden bebrejdelser, og så vil den blive ham givet.“ — Jak. 1:5.
Men det er ikke alt. Som Moses sagde til sit folk Israel: „Jeg har lært Eder anordninger og lovbud, således som [Jehova] min Gud har pålagt mig, . . . hold dem og følg dem! Thi det skal være Eders visdom og Eders kløgt.“ — 5 Mos. 4:5, 6.
Ja, vil du eje en visdom som Salomons, så vend dig til Gud og til hans ord, og følg med et „lydhørt hjerte“ hans bud og befalinger.