Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • „Jehovas glæde er jeres faste borg“
    Vagttårnet – 1963 | 15. januar
    • undgik heller ikke prøvelser, og jeg husker at der var en tid omkring slutningen af den første verdenskrig hvor familien var delt i to partier. Det er under sådanne omstændigheder at man opdager dybden af sin kærlighed til sandheden, og om det er Jehova selv man tjener eller nogle mennesker i hans organisation. Jeg har ikke altid kunnet forstå hvorfor Jehova har tilladt visse forhold at eksistere, men gennem årene har jeg efterhånden lært altid at anerkende den teokratiske ordning og Selskabets udnævnelser, indtil Jehova selv griber ind og forandrer forholdene. Dette er også noget der har hjulpet mig til at bevare glæden i Jehovas tjeneste. Dersom man prøver at løbe foran Jehova gør man både sig selv og måske også andre ulykkelige.

      Men der er også noget andet der har bidraget til min glæde over at leve for den nye verden: mit nære venskab med mange af pionererne. Jeg har altid følt mig hjemme sammen med pionererne og har mange gange tilbragt min ferie i tjenesten med dem. Det har været meget lykkelige stunder og jeg er vendt hjem styrket og opmuntret på sind og legeme. Selv inden for den nye verdens samfund har jeg altid været påpasselig med at min omgangskreds, i den korte fritid som det travle liv på Betel giver mulighed for, har bestået af dem der har en helhjertet teokratisk indstilling, enten fordi de er i heltidstjenesten eller fordi de har pionerånden.

      Uventede forrettigheder

      Det jeg her har nævnt er nogle af de ting der gennem årene har styrket mig til fortsat at tjene vor himmelske Fader med glæde, men der har naturligvis også været mange andre velsignelser. Mens vi nu for nylig har studeret bogen Jehovah’s Witnesses in the Divine Purpose har det været mig en glæde at genopleve de mange spændende tildragelser som jeg, ved at være tilsluttet betelfamilien i London, har haft den forret at opleve på nært hold: Skabelsens Fotodrama med de opsynspligter der skulle varetages adskillige gange om ugen når filmen skiftevis blev vist i Princes Theatre, Opera House og Royal Albert Hall; spredningen af Golden Age nr. 27; de store stævner der har været holdt i England, hvor Betel så ofte har været midtpunktet for al aktivitet; og nu efter den anden verdenskrig har det været min forret at overvære nogle af de store stævner i Amerika og Europa. Jeg havde i sandhed aldrig forestillet mig at der i et menneskes levetid kunne være så mange lykkelige oplevelser og uventede forrettigheder som jeg har kunnet glæde mig over!

      Vor familie er vokset fra seks til over tres; vort betelhjem er fra at være et lille hus blevet til et smukt hjem og en stor fabrik, ja stor nok til at rumme tusindvis af bogskabe som det vi havde i mit gamle hjem, og nu kræves der mange postvogne for at bringe posten til posthuset.

      Mit hjerte er fyldt med taknemmelighed mod Jehova. Jeg takker ham for den styrke hvormed han har holdt mig oppe. Jeg takker ham fordi han til stadighed har givet mig del i det velsignelsesrige, opbyggende arbejde som hans organisation af trofaste tjenere i dag udfører overalt på jorden. Og jeg takker ham fordi jeg må have en lille andel i dette og må erfare „Jehovas glæde“, for den er min „faste borg“. — Neh. 6:10, NW.

  • Spørgsmål fra læserne
    Vagttårnet – 1963 | 15. januar
    • Spørgsmål fra læserne

      ● Hvorfor fik Josua befaling til at lamme fjendens heste? Har det nogen betydning for kristne i dag? — R. B., De forenede Stater.

      Nævnte befaling forekommer i Josua 11:6 og lyder: „Frygt ikke for dem! Thi i morgen ved denne tid vil jeg lade dem ligge faldne foran Israel; deres heste skal du lamme, og deres vogne skal du brænde!“ Og i Josua 11:9 står der at Josua gjorde „som [Jehova] havde sagt ham; deres heste lammede han, og deres vogne brændte han“.

      Når en hest blev lammet, det vil sige at den fik haserne skåret over, kunne den ikke mere gøre krigstjeneste, hverken i kavaleriet eller foran vognene. Dette var den nemmeste måde at bringe en hest ud af slaget på. Disse lammede heste blev naturligvis slået ned, tilintetgjort ligesom krigsvognene.

      Angående heste siger McClintock & Strong’s Cyclopædia: „Det man lægger mest mærke til ved Bibelens omtale af hesten er at den udelukkende anvendtes til militære formål. Ingen steder

Danske publikationer (1950-2026)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2026 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del