i vor generation. Når det er sket kan man sige at „der gøres ej ondt og voldes ej men . . . thi landet [jorden] er fuldt af [Jehovas] kundskab, som vandene dækker havets bund“. Alle mennesker vil da være forenede i tilbedelsen af den eneste sande Gud, Jehova, og han „skal tørre hver tåre af deres øjne, og der skal ingen død være mere“. Da vil alt i sandhed blive gjort nyt. — Es. 11:9; Åb. 21:4, 5.

Ja, vi har ikke alene naturens bog til at fortælle os om Gud, men også hans skrevne ord, Bibelen. Vi kan derfor skaffe os et solidt grundlag for vor tro, ligesom jøderne i Berøa, der daglig foretog en omhyggelig granskning af Skrifterne for at kontrollere at de ting der forkyndtes for dem i kristendommens navn, virkelig fandt støtte i Guds ord. Med tanke på en sådan granskning skrev apostelen Paulus til Timoteus: „Ethvert skrift, som er indblæst af Gud, er også gavnligt til at belære, til at irettesætte, til at genoprejse, til at optugte i retfærdighed, så at Guds-mennesket kan blive fuldt beredt, vel skikket til al god gerning.“ I dette bibelske vidnesbyrd gives der tydeligvis ikke rum for en blot og bar følelsesreligion eller for en tro der er baseret på stemninger. — Ap. G. 17:11; 2 Tim. 3:16, 17.

Troens frugter

Ønsker De at eje en sand og levende tro der er bygget på et solidt grundlag og som vil hjælpe Dem til at frembringe de frugter som må til for at De kan vinde Guds godkendelse og velsignelse? Så skal De søge kundskab fra Guds ord, det vil sige, studere det ved hjælp af det studiemateriale som Gud i sin omsorg har gjort tilgængeligt. Derpå må De handle efter denne kundskab, ligesom den kloge mand der byggede sit hus på klippegrund. Bring deres liv i harmoni med Guds retfærdige krav og kom sammen med mennesker der ønsker at gøre det samme. Benyt også de lejligheder De har til at fortælle andre om det De lærer. Gør De det, beviser De at De har en levende tro; og husk at „den, der gør Guds vilje, bliver til evig tid“. — 1 Joh. 2:17.

„Alle disse kongerigers hovedstad“

DEN kana’anæiske by Hazor var ingen lille og ubetydelig by på Josuas tid. Bibelen omtaler Hazor på følgende måde: „Ved den tid vendte Josua om og indtog Hazor, og kongen huggede han ned med sværdet; Hazor var nemlig fordum alle disse kongerigers hovedstad.“ (Jos. 11:10) En arkæolog har udtalt sig om hvor rammende denne omtale af Hazor i Bibelen er. New York Times for den 12. maj 1959 bragte denne meddelelse: „En israelsk arkæolog oplyste i går at udgravningerne af den bibelske by Hazor i Galilæa i Israel giver en ’det hidtil bedste billede’ af kana’anæernes og israelitternes kultur. Samtidig sagde dr. Yigael Yadin, som er autoritet når det gælder Dødehavsrullerne, at de mykenske lervarer som blev fundet ved udgravningerne af Hazor i november i fjor, fastslår at Bibelens Josua erobrede Hazor og Jeriko i det 13. århundrede f. Kr., da israelitterne gik over Jordan, ind i det hellige land. De lervarer som blev fundet tidsfæster Josuas felttog til at have fundet sted for omkring 3300 år siden, hvilket stemmer overens med Bibelens beretning. . . .

I de sidste fire år har Yadin været leder af James A. de Rothschild-Hebrew-universitets arkæologiske ekspedition i det nordlige Galilæa. Han har fundet resterne af 21 byer. . . . Dr. Yadin sagde at hans udgravninger viser at Hazor, som Josua erobrede og brændte af, var den største af de 21 byer, og muligvis også den største by i Kana’an. . . . Udgravningerne af Hazor viser at byen svarede til det Bibelen siger om den, nemlig at den var ’alle disse kongerigers hovedstad’, sagde dr. Yadin. Videre oplyste han: ’Josuas Hazor var en by på omkring 60 ha. Den kan have haft 25.000 til 30.000 indbyggere. Vi kan danne os et begreb om dens efter den tids forhold anselige størrelse, når vi tænker på at Megiddo, den berømte fæstningsby som bevogtede Jisreel-sletten — Harmagedon — kun dækkede et område på 20 ha, og at Jerusalem på Davids tid, flere hundrede år senere, dækkede cirka 4 ha.’“