som han har sagt. Vi kan ikke afvise det vidnesbyrd som trofaste mænd har aflagt når de, ved deres livs afslutning, ikke søgte at ophøje sig selv, men uselvisk ophøjede Gud som den der opfylder sine løfter. En af disse trofaste var Josua, som anførte israelitterne da de underlagde sig det forjættede land. Lige før sin død sagde han til dem: „Så betænk da med hele eders hjerte og hele eders sjæl, at ikke ét af alle de gode ord, [Jehova] eders Gud talede til eder, faldt til jorden.“ — Jos. 23:14.

Bibelen er den eneste kilde som lover det mennesker virkelig ønsker og har behov for. Hvor ellers finder vi et løfte om frihed for kriminalitet, om virkelig fred, sundhed, sikkerhed og overflod, og om evigt liv? Er det ikke disse ting De virkelig ønsker? Er disse enestående løfter ikke værd at undersøge nærmere?

Er Gud langsom til at opfylde sit løfte?

HVORDAN reagerer De når De hører nogen tale om Guds løfte om bedre tider? Siger De: ’Hvis Gud vil indføre gode forhold på jorden, hvorfor har han så ikke gjort det for længe siden?’

Lad os først slå fast at vi alle værdsætter den forret at have en fri vilje, frihed til at vælge.

Sagen er at mennesket i realiteten lige fra begyndelsen selv valgte at herske efter sin egen vilje og på sin egen måde. Det blev oprindelig skabt i Guds billede og lighed, hvilket indbefattede at det var en fornuftbegavet skabning og havde frihed til at vælge. Dette respekterer Gud, og han behandler mennesket som en fornuftbegavet skabning, ikke som et fornuftløst dyr eller et uansvarligt barn.

Hvis Gud egenrådigt påtvang mennesker sit styre, hvordan ville deres frie vilje og frihed til at vælge da komme til udfoldelse? Efter at det første menneske, Adam, havde vendt Guds styre ryggen, gav Gud menneskene en fuldgyldig og retfærdig lejlighed til selv at prøve at herske. De har således haft rigelig tid til at se hvordan et styre, oprettet af mennesker der har gjort sig uafhængige af Gud, er slået fejl, og til at indse hvilket styre der i virkeligheden tjener dem bedst.

Et eksempel på hvor grundigt og tålmodigt Gud går til værks i sådanne spørgsmål, har vi i hans handlemåde med Abraham (Abram). Han lovede at give Kana’ans land til Abrahams efterkommere. Men Abraham og hans efterkommere måtte vente fire hundrede år for at få landet. Hvorfor? Gud forklarede: „Thi endnu er amoritternes [landets indbyggeres] syndeskyld ikke fuldmoden.“ — 1 Mos. 15:13-16.

Ja, Gud gav Kana’ans indbyggere og deres ledere fuld lejlighed til at forbedre sig, men de lod sig fuldstændig fordærve. Han tog ikke uden videre deres land fra dem. Ligesom et råddent