fra havet og drev dem hen over lejren. Antallet af de fugle der faldt ned over lejren var fuldstændig overvældende! — 4 Mos. 11:4-33.

Endelig nåede israelitterne frem til det forjættede lands grænse. På grund af deres ulydighed havde de vandret i ørkenen i fyrretyve år. Ville Gud nu indfri sit løfte til Abraham og give dem dette land i eje? Selv om kana’anæerne udgjorde en formidabel fjende opmuntrede Jehova dem og sagde: „I skal underlægge Eder landet og bosætte Eder der, thi Eder har jeg givet landet i eje.“ Dette sikre løfte bestyrkede i sandhed Josuas tillid til Guds ord! — 4 Mos. 33:50-53.

Mange år efter at israelitterne var gået ind i Kana’ans land mindede den aldrende Josua dem om alt hvad Jehova havde gjort for dem og at han havde opfyldt alle sine løfter til dem. Hermed ønskede Josua at indprente dem at de skulle stole på Jehovas ord, for det holder altid stik! „Betænk da med hele Eders hjerte og hele Eders sjæl,“ understregede Josua, „at ikke eet af alle de gode ord, [Jehova] Eders Gud talede til Eder, faldt til jorden. Alle sammen er de gået i opfyldelse for Eder; ikke eet ord deraf faldt til jorden.“ — Jos. 23:1-14.

Tvivler De på Guds ord? Kan De nævne et eneste af hans løfter som ikke er blevet opfyldt til det af ham bestemte tidspunkt? Det vil være umuligt for Dem, for „alle sammen er de gået i opfyldelse“. De har derfor al god grund til at stole på Guds urokkelige ord. Tro på det. Lev i overensstemmelse med dets retfærdige principper og opnå evigt liv i fred under Guds nye verdensordning.

Spørgsmål fra læserne

● Hvorfor siges det i Vagttårnets litteratur at Mattæus skrev sit evangelium på hebraisk først, når det formodes at hebraisk var et dødt sprog på hans tid? — E. W., De forenede Stater.

Der er flere grunde til at vi mener at Mattæus skrev sit evangelium på hebraisk først. Ét er sikkert, vi kan ikke gå ud fra at hebraisk var et dødt sprog på Mattæus’ tid. Som G. Ernest Wright skriver i sit værk Biblical Archaeology (på side 240): „Man kunne høre romerske soldater og embedsmænd tale sammen på latin, mens ortodokse jøder indbyrdes kan have talt en art sen-hebraisk, et sprog som vi véd hverken var klassisk hebraisk eller aramaisk, trods dets lighed med begge disse sprog.“ I bogen Daily Life in Bible Times giver Albert Edward Bailey en beskrivelse af hvordan jødedrengene på Zebedæus’ søn Jakobs tid blev oplært:

„Drengene blev oplært i fromhed lige fra de var små. Det betød at de havde kundskab om Loven, en kundskab som viste sig ved at de var i stand til at læse den, skrive den og forklare dens ligefremme betydning. . . . Drengene sad i en halvcirkel på jorden med ansigtet vendt mod læreren. Dér lærte Jakob at læse Loven på hebraisk, idet han begyndte med Tredje Mosebog, hvis indhold enhver jøde nødvendigvis måtte kende for at leve et liv som kunne vinde Guds godkendelse; og han måtte udtale ordene korrekt og med ærbødighed. Hebraisk var et fremmed sprog for ham, for i hjemmet og på legepladsen talte de aramaisk, og senere, når han begyndte at drive handel, måtte han tale græsk. Hebraisk var kun til brug i synagogerne. . . . Når drengene havde lært at læse, skulle de lære at skrive, eventuelt på hebraisk og i hvert fald på aramaisk.“ — Siderne 248, 249.

Med hensyn til vidnesbyrdet om at Mattæus skrev sit evangelium på hebraisk først, kan vi pege på en hel række udtalelser af skribenter fra det andet, tredje og fjerde århundrede e. Kr. Vi skal her anføre nogle få: Papias fra det første og andet århundrede skrev: „Mattæus samlede [Herrens] udsagn på det hebraiske sprog.“ (The Ante-Nicene Fathers, bind I, side 155) Origenes fra det andet og tredje århundrede skrev at Mattæus’ evangelium blev „udgivet for jødiske troende, og skrevet med hebraiske bogstaver“. (M’Clintock og Strongs Cyclopædia, bind 5, side 890) I samme værk citeres Eusebius, der levede i det tredje og fjerde århundrede. Han sagde: „Evangelisten Mattæus udfærdigede sit evangelium på hebraisk.“

Så er der Hieronymus fra det fjerde og femte århundrede som i sit værk, der i oversættelse til engelsk bærer titlen Catalogue of Ecclesiastical Writers, skrev at Mattæus „forfattede et evangelium om Kristus i Judæa på hebraisk og med