Hvad siger Bibelen?

Hvor mange frelsere har vi?

OP GENNEM historien har mange fremstillet sig som frelsere for deres medmennesker. For eksempel blev Hitler og Mussolini i deres storhedstid hyldet som messias’er. I sin begejstring over de fremskridt der skete i begyndelsen af Hitlers regime, sagde en kvinde i Østpreussen til sin nabo: ’Han fortjener at man kysser hans fødder.’ Men det viste sig at disse diktatorer ikke var frelsere. De blev skyld i millioner af mænds, kvinders og børns død. Hvor skuffede var ikke de mennesker der havde sat deres lid til dem, da deres nationer led nederlag!

Disse og mange andre eksempler belyser udmærket visdommen i den bibelske formaning: „Sæt ikke eders lid til fyrster, til et menneskebarn, der ikke kan hjælpe! Hans ånd går bort, han bliver til jord igen, hans råd er bristet samme dag.“ (Sl. 146:3, 4) En frelse man kan stole på, må komme fra en kilde der står langt over dødelige mennesker. Bibelen viser at denne kilde er vor Skaber, Gud. „Hos [Jehova] er frelsen,“ erklærede den inspirerede salmist. (Sl. 3:9) Gennem sin profet Esajas udtalte den Almægtige: „Jeg, jeg alene er [Jehova], uden [foruden, Kalkar] mig er der ingen frelser.“ — Es. 43:11.

Til dette kunne man spørge: ’Er Jesus Kristus da ikke Frelseren? Vil det ikke sige at Jehova og Jesus er den samme, så vi blot har én Frelser, Gud?’

Bibelen begrænser ikke ordet „frelser“ til kun at gælde den Højeste. I fortiden blev mænd som Gud brugte til at befri sit folk Israel fra undertrykkelse, kaldt frelsere. Vi læser: „Herren oprejste Israels Børn en Frelser, og han frelste dem, nemlig Othniel, en Søn af Kenas, Kalebs yngre Broder.“ (Dom. 3:9, 1871-overs.) Endvidere får vi at vide: „Da raabte Israels Børn til Herren, og Herren oprejste dem en Frelser, Ehud, Geras Søn, en Benjaminit.“ — Dom. 3:15, 1871-overs.

Læg mærke til at det var Jehova Gud der oprejste Othniel og Ehud som frelsere. De var blot redskaber gennem hvem den store Frelser, Gud, bragte udfrielse fra fjendens undertrykkelse. Othniel, Ehud og andre af deres lige udråbte ikke sig selv som frelsere. De anerkendte ham der brugte dem, nemlig Gud, som deres Frelser. David, der ofte var med til at frelse israelitterne fra deres fjender, sagde: „Min Gud, mit bjerg, hvortil jeg tyr, mit skjold, mit frelseshorn, mit værn, min tilflugt, min frelser, som frelser mig fra vold!“ — 2 Sam. 22:3.

Hvordan så med Jesus Kristus? Han kan heller ikke siges at være en Frelser foruden Jehova, det vil sige som en rival til sin Fader. Bibelen slår klart fast at Jesu opgave som Frelser blev tildelt ham af hans Fader. Den kristne apostel Johannes skrev: „Endvidere har vi selv set og vidner om at Faderen har udsendt sin søn som verdens Frelser.“ (1 Joh. 4:14) Den gamle Simeon udbrød, da han så spædbarnet Jesus i templet: „Suveræne Herre, nu giver du din træl fri med fred, i overensstemmelse med det du har sagt; for mine øjne har set dit frelsesmiddel.“ — Luk. 2:29, 30.

Fordi frelsen kommer fra Jehova Gud gennem Jesus Kristus, erklærer ’den store skare’ der skildres i Åbenbaringens bog: „Frelsen skylder vi vor Gud, som sidder på tronen, og Lammet.“ (Åb. 7:9, 10) Der siges at de der udgør denne ’store skare’ overlever „den store trængsel“ der skal komme over menneskeheden. (Åb. 7:14) At de bliver frelst eller bevaret i live gennem denne trængsel, er imidlertid ikke den eneste form for frelse de erfarer. I sin egenskab af Guds offerlam tilvejebragte Jesus Kristus grundlaget for at de kunne blive frelst eller befriet fra synden, som er „dødens brod“, og dermed også fra døden. (1 Kor. 15:56) Dette stemmer med hvad en engel sagde til Josef: „Vær ikke bange for at tage Maria, din hustru, til dig, for det der er avlet i hende skyldes hellig ånd. Hun vil føde en søn, og du skal give ham navnet Jesus, for han vil frelse sit folk fra dets synder.“ — Matt. 1:20, 21.

Det er derfor helt på sin plads at Jesus Kristus som Guds frelsesmiddel kaldes Frelseren. Uden ham kan ingen på jorden blive frelst fra synd og død. Da apostelen Peter var stedt for den jødiske højesteret, pegede han på dette idet han sagde: „Og der er ikke frelse i nogen anden, for der er ikke under himmelen givet mennesker noget andet navn hvorved vi skal frelses.“ — Apg. 4:12.

At Jesus omtales som Frelseren, betyder ikke at han er den samme som Jehova Gud. Selve navnet „Jesus“ viser jo hen til Gud som kilden til frelse. Det betyder „Jehova er Frelse“ og ærer således Faderen som den Frelser endog Sønnen så hen til. I Hebræerbrevet 5:7 læser vi: „I sit køds dage frembar Kristus, med stærke råb og tårer, bønner og også anmodninger til den som var i stand til at frelse ham fra døden, og han blev bønhørt for sin gudsfrygt.“ Også efter sin opstandelse anså Jesus Kristus fortsat sig selv for at være underordnet i forhold til sin Fader. For eksempel sagde han til Maria Magdalene: „Gå til mine brødre og sig til dem: ’Jeg stiger op til min Fader og jeres Fader og til min Gud og jeres Gud.’“ — Joh. 20:17.

Skønt De kristne græske Skrifter med rette betoner Jesu Kristi rolle som Frelseren, viser de også tydeligt at frelsen i sidste ende hidrører fra Jesu Kristi Gud. Disciplen Judas sluttede sit korte brev med ordene: „Den eneste Gud, vor Frelser gennem Jesus Kristus, vor Herre, ham tilkommer herlighed, majestæt, magt og myndighed i al forgangen evighed og nu og ud i alle evigheder. Amen.“ (Jud. 25) På tilsvarende måde omtalte apostelen Paulus i sit brev til Timoteus den himmelske Fader som Frelseren: „Paulus, en Kristi Jesu apostel, under befaling af Gud, vor Frelser, og af Kristus Jesus, vort håb.“ (1 Tim. 1:1) „Dette er smukt og velbehageligt i Guds, vor Frelsers, øjne, han som vil at alle slags mennesker skal frelses og komme til nøjagtig kundskab om sandheden. For der er én Gud og én mellemmand imellem Gud og mennesker, et menneske, Kristus Jesus, der gav sig selv som en tilsvarende løsesum for alle.“ (1 Tim. 2:3-6) „Vi har sat vort håb til en levende Gud, som er frelser for alle slags mennesker, især for de troende og trofaste.“ (1 Tim. 4:10) Så selv i en sammenhæng hvor Jesus Kristus nævnes, understreges det at Gud er Frelseren.

Bibelens vidnesbyrd som helhed viser således klart at der kun er én Frelser, Jehova Gud. Alle andre der med rette er blevet kaldt frelsere, Jesus Kristus indbefattet, er ikke rivaliserende frelsere. Tværtimod har de været villige til at blive brugt af Jehova Gud i denne egenskab. Følgelig må de der ønsker at vinde guddommelig godkendelse, anerkende at frelsen kommer fra Faderen gennem hans søn, Herren Jesus Kristus.