Om at overleve og stå på den sejrende side ved Harmagedon
„Og sammen råbte de: ’Sejren tilhører vor Gud, som sidder på tronen, og Lammet!’“ — Åb. 7:10, The New English Bible.
1. Hvad følger efter den kommende universelle krig ved Harmagedon, og hvad gør vi vel i at gøre nu?
TUSIND år med fred følger efter afslutningen af den universelle krig på Harmagedons slagmark. Det vil være noget højst attråværdigt at overleve denne sidste krig for den nuværende verden eller tingenes ordning, og det vil være dem der står på den sejrende side der opnår den glæde og lykke at overleve. Det er helt andre fremtidsudsigter end det dystre syn som politiske og militære eksperter anlægger når de taler om at en tredje verdenskrig, udkæmpet med kernevåben, ikke vil give sejr til nogen side. Begge sider vil tabe. Forbundet hermed er den forudsigelse at en sådan verdenskrig vil betyde selvmord for menneskeheden. Vi behøver imidlertid ikke at lade os skræmme af sådanne menneskelige spekulationer. I den kommende konflikt ved Harmagedon vil der være en sejrende side. Vi gør vel i nu at stille os på den side som vil vinde, for at vi bagefter kan nyde sejrens skønne frugter.
2. Hvorfor kræves det ikke at vi engagerer os i denne verdens politik for nu at kunne stille os på den sejrende side?
2 I dette tilfælde er der ikke tale om at ét politisk parti eller én blok af nationer vinder over et andet politisk parti eller en anden blok af nationer. Der er ikke tale om at et besejret folk som er stærkt knyttet til et bestemt politisk styre, nu skal have påtvunget en anden form for herredømme udøvet af mennesker. Heller ikke vil de sejrende tvinge de tabende ind i én politisk lejr som omfatter hele menneskehedens verden. Sådan noget ville ikke resultere i varig fred på jorden og hidføre at de besejrede villigt underkastede sig. Nej, den sejr vi her taler om, vil ikke være en politisk triumf, men vil være en sejr der befrier jorden for menneskers politik. Det kræves ikke at vi engagerer os i denne verdens partipolitik for at kunne stille os på den sejrende side.
3. Hvilke spørgsmål er derfor af største interesse for os nu?
3 Det er dette vigtige forhold som gør at vi gerne beskæftiger os med dette emne, den kommende universelle krig ved Harmagedon, selv om emnet krig i dag er noget som flere og flere mennesker ikke har lyst til at tale om eller tænke på. Af største interesse for os er sådanne spørgsmål som: Hvad opnår den der vinder? Hvad vil sejren betyde for dem der nu stiller sig på den sejrende side? Vil den betyde noget der gør det værd at overleve Harmagedon?
4. Hvis en af de politiske magter, eller de alle, skulle vinde i endnu en verdenskonflikt, hvad kunne den eller de sejrende da tilbyde os mennesker?
4 Af bitter erfaring ved vi hvad de politiske magter i denne tingenes ordning vil kunne tilbyde os, hvis de alle eller blot en blok af dem skulle sejre. Det bedste de kan tilbyde os, er det de har budt menneskeheden siden den første verdenskrig udbrød i året 1914. Og hvad har det været? Hårde tider, som er blevet vanskeligere og vanskeligere for folk i almindelighed. Grundene til at nære optimisme med hensyn til verdenssituationen bliver færre og færre. Grundlaget for pessimisme vokser. Trods de bidrag som den moderne videnskab og en højtudviklet teknologi har ydet, og trods det middel for internationalt samarbejde som De forenede Nationer er, siger klartseende økonomer, samfundseksperter og økologer advarende at vi nærmer os et punkt hvor vejen videre frem stopper, en situation som ingen lovgiver eller politiker og intet politi eller skolevæsen kender løsningen på. Oven på dette må lægges de svimlende omkostninger som en sejr i endnu en verdenskrig vil medføre, målt i menneskeliv, materiel ejendom og skader på miljøet. Der er derfor al mulig grund til at tro at det de politiske magter kan tilbyde os, er langt værre end det de har budt os fra 1914 og til nu.
5. Hvem må man derfor ønske bliver sejrherren ved Harmagedon, og hvorfor det?
5 Det er derfor ganske givet at alle mennesker med et hjerte af den rette slags må håbe på og spejde efter at sejren i den kommende krig ved Harmagedon tilfalder en der kan tilbyde os en fremtid der er sådan at vi kan tænke os at overleve Harmagedon. Kun Gud selv, Skaberen af menneskets oprindelige jordiske miljø, kan være en sådan stærkt ønsket sejrherre ved Harmagedon. Det er kun rimeligt at det forholder sig sådan, for det der inddrager menneskets naturlige miljø, inddrager Gud. Det der berører menneskeheden, berører Gud.
6. Hvilken forbindelse er der mellem den kommende universelle krig ved Harmagedon og menneskets oprindelige jordiske miljø?
6 Menneskets oprindelige miljø var ikke sådan som det beskrives i de historier om fiktive huleboere som udviklingslærens talsmænd fortæller os. De historiske kendsgerninger der foreligger er at menneskets første naturlige miljø var en fuldendt have, et naturskønt paradis med de herligste livsbetingelser. Derfor vil et af de strålende resultater af Guds sejr ved Harmagedon være genoprettelsen af et paradis på jorden, men i globalt omfang. Menneskehedens tilbagevenden til Paradiset er ikke mulig på nogen anden måde end ved Guds sejr ved Harmagedon. Det er en af de ting som gør det mindre ubehageligt for os at tænke på en universel krig — krigen ved Harmagedon.
Ikke en krig imod mennesker, men imod Gud
7. Hvem er det alle nationerne kommer til at kæmpe imod, men hvordan ser de selv på dette?
7 Vil det nu sige at alle jordens nationer står over for at skulle kæmpe mod Gud, Skaberen, på Harmagedons slagmark? Det er nøjagtig hvad det gør! Men i dag bryder nationerne sig ikke om at få at vide at det er en sådan konfrontation med Gud de styrer imod. Ja, det ville være svært at overbevise dem om det, især dem der tilhører kristenhedens domæne. Præsterne har bestandig forsikret kristenhedens nationer om at disse altid har kæmpet for Gud, på Guds side, i alle de internationale konflikter der har fundet sted siden kristenheden blev grundlagt i det fjerde århundrede efter vor tidsregning. De har i deres krigsanstrengelser ladet sig drive af en religiøs følelse som den der drev romerrigets kejser Konstantin, som før kristenhedens grundlæggelse kæmpede under korstegnet. Denne Konstantin hævdede at han, lige før han udkæmpede et afgørende slag i kampen mod sin politiske rival, i et syn havde set et strålende kors på himmelen sammen med de lysende ord: „Ved dette skal du sejre“ (på græsk: En touʹto niʹka).
8. Hvordan har den kommende slagmark fået navn, og hvor stort et område dækker den?
8 Ikke desto mindre er det Gud selv som advarende gør nationerne opmærksomme på at det er Ham de vil føre krig imod. Det er Ham der har givet stedet hvor krigen vil blive udkæmpet, navnet Harmagedon. Denne slagmark må nødvendigvis være på jorden, for det er her nationerne befinder sig, uden nogen flugtrute ud i verdensrummet. Ja, denne slagmark dækker hele jorden — og det gør det umuligt for nogen på jorden at undgå krigens virkninger.
9. Hvem vil vi komme til at kæmpe imod hvis vi fortsat marcherer sammen med nationerne, men hvilket inspireret råd i Lukas 14:31, 32 gør vi vel i at følge?
9 Nationerne vil måske ikke lade sig overbevise om at det er Gud de skal kæmpe imod, men hvordan forholder det sig med os som enkeltpersoner, uanset hvilken nation vi måtte tilhøre? Bryder vi os om den tanke at skulle kæmpe imod Gud? Hvis ikke, hvad skal vi da gøre, i betragtning af at vi alle tilhører en eller anden nation? Vil vi tillade at man på underfundig måde får os manøvreret ud i kampen sammen med nationerne mod Gud? Hvis ikke, ja så må vi nødvendigvis henvende os til Guds skrevne ord, Bibelen, for at få at vide hvad han siger vi skal gøre. Det bliver nødvendigt for os at følge det råd som Guds søn gav, da han tilskyndede sine disciple til at beregne omkostningerne inden de foretog sig noget. Han sagde: „Hvilken konge som er på march for at møde en anden konge i krig, sætter sig ikke først ned og holder råd om hvorvidt han med ti tusind mand kan stå sig imod den der kommer imod ham med tyve tusind? Kan han ikke, sender han, endnu mens den anden er langt borte, en delegation ud for at bede om fred.“ (Luk. 14:31, 32, NW) På samme måde med os: Skal vi fortsat marchere sammen med verdens nationer mod Harmagedon, eller skal vi nu, uden tøven, bede Gud om fred?
10. Hvor og med hvilket malende sprog siger Gud at han vil kæmpe imod nationerne ved Harmagedon?
10 Hvordan kan vi da træde ud af rækkerne der marcherer mod Harmagedon, så vi ikke dér kommer til at stå på nationernes side? Hvor oplyser Gud os om at han ved Harmagedon vil kæmpe mod nationerne? Det er i den bog i Bibelen der kaldes Åbenbaringen eller Apokalypsen, i kapitel seksten, vers seksten. De forudgående vers forudsiger at nationerne vil blive ledet frem mod denne usædvanlige krig under indflydelse af usynlige, overmenneskelige kræfter, af ondsindede dæmoniske kræfter. Apostelen Johannes, der også har skrevet Johannes-evangeliet beskriver disse kræfter der går imod Gud, som „dæmoners ånder“ eller „udtalelser inspireret af dæmoner“. Han skriver: „De er i virkeligheden udtalelser inspireret af dæmoner og gør tegn, og de går ud til kongerne på hele den beboede jord for at samle dem til krigen på Guds, den Almægtiges, store dag . . . Og de samlede dem på det sted der på hebraisk kaldes Har-Magedon.“ — NW.
11. Hvad betyder slagmarkens hebraiske navn i sig selv?
11 Disse profetiske ord blev oprindelig af evangelisten Johannes skrevet på det fællesgræske sprog. Men da de i det nittende århundrede blev oversat til hebraisk, kom vers seksten til at lyde: „Og de samlede dem på det sted som hebræerne kalder Megiddos bjerg [Har Megiddon].“ — Åb. 16:16, hebraisk oversættelse af Salkinson-Ginsburg; ligeledes oversættelsen af F. Delitzsch.
12. Hvor hævder nogle derfor at den sidste krig vil blive udkæmpet, men hvilke spørgsmål fremkalder sådan en tanke?
12 Fordi navnet Harmagedon betyder Megiddos bjerg, har nogle bibelfortolkere og kendte prædikanter hvis udtalelser ofte udsendes over radio til hele verden, sagt at den kommende universelle krig vil blive udkæmpet i Israels land, i Megiddos dal, ved ruinerne af den gamle by Megiddo. Ja, når en turist i dag besøger disse ruiner, ser han dér et skilt som siger at her vil, efter hvad nogle mener, den sidste krig blive udkæmpet. Men skønt dalsletten foran højen med det gamle Megiddos ruiner er bred, så kunne den aldrig rumme en opmarch af de hære som kongerne og herskerne på hele den beboede jord nu kunne stille med. Og hvilke stridsspørgsmål kunne en krig, udkæmpet dér foran det bogstavelige Megiddo, virkelig afgøre? Skulle de ikke-jødiske nationer med deres krigsskibe, luftflåder, tanks, interkontinentale raketter og motoriserede hære kæmpe mod republikken Israel ved Megiddo som hele jordens centrale og strategisk vigtige slagmark? Og skulle det derfor være republikken Israel der ville befinde sig på den sejrende side ved det sted der kaldes Harmagedon?
13. Hvad overser de der har denne forståelse med hensyn til Åbenbaringen, som for eksempel når den taler om „den store flod Eufrat“?
13 De der tager navnet Harmagedon eller Megiddos bjerg bogstaveligt, foranlediger spørgsmål som disse. De overser den vigtige kendsgerning at Åbenbaringen eller Apokalypsen i Bibelen hovedsagelig er skrevet i billedsprog og bruger et stort antal symboler eller billedlige udtryk. Når for eksempel vers tolv i samme, sekstende, kapitel taler om at den sjette vredesskål fra Gud bliver hældt ud over „den store flod Eufrat“, så betyder det ikke at denne symbolske sjette skål hældes ud over den bogstavelige Eufratflod, som løber gennem det nuværende Irak. På Bibelens tid var denne flods vigtigste punkt byen Babylon, hovedstaden i bibelhistoriens tredje verdensrige, det babyloniske rige. Når Eufratfloden bruges som symbol, henledes opmærksomheden derfor på den falske religions verdensimperium, som stadig eksisterer og som Åbenbaringen kalder Babylon den Store, eller „det store Babylon“, som for eksempel her i det sekstende kapitel, vers nitten. På samme måde bruges i vers seksten navnet Harmagedon symbolsk, på grund af dets historiske associationer.
14. Hvilken dobbelt betydning fik navnet Megiddo, og hvorfor?
14 Navnet Megiddo siger meget. I verdenshistorien og bibelhistorien vækker dette navn minder om afgørende slag. Det er fordi byen i tidligere tider beherskede en strategisk landbro og vej mellem Europa, Asien og Afrika, og indtrængende fjender kunne her med fordel angribes og standses af dem der havde denne by. Megiddo kom derfor til at betegne to ting, et tragisk nederlag for den ene part og en strålende sejr for den anden.
15. Hvem især er knyttet til Megiddo, og hvordan?
15 Bibelens Gud blev forbundet med stedet og med Kisjons bæk der løber i nærheden. Denne Gud var med dommeren Josua, som efterfulgte profeten Moses og som underlagde sig det forjættede land og indtog Megiddo. (Jos. 12:21; 17:11) I perioden med de dommere der efterfulgte Josua, gav Gud sit udvalgte folk en eklatant sejr i nærheden af Megiddo. Det var i dommeren Baraks og profetinden Deboras dage.
16, 17. (a) For hvem var slaget ikke uden betydning, og hvad gjorde vedkommende derfor for israelitterne? (b) Hvem fik af Barak og Debora sejren tilskrevet i en sang?
16 I sammenligning med de slag der udkæmpes i dag, var dét slag der stod dengang, med hensyn til antal deltagere og det anvendte materiel, en lille affære, idet dommeren Barak kun havde ti tusind mand og profetinden Debora med sig, mens den fjendtlige hærfører Sisera foruden fodfolk havde ni hundrede hestetrukne stridsvogne med leer på hjulene. Imidlertid var kampen ikke uden betydning i Guds øjne, for han greb ind i slaget til gavn for sit udvalgte folk. Kun han kan have forårsaget det heftige regnskyl der kom på det psykologisk rigtige tidspunkt og som fremkaldte en regnflod i Kisjonbækkens dal, og som gjorde de frygtede ni hundrede stridsvogne som fjenden havde, uanvendelige. I den sejrssang som Barak og Debora sang for Gud efter at den undertrykkende fjende på mirakuløs måde var blevet slået, henledte de opmærksomheden på Guds altafgørende andel i sejren over fjenden, med ordene:
17 „Kongerne kom, de kæmped; da kæmped Kana’ans konger ved Ta’anak, ved Megiddos vande — de fanged ej sølv som bytte! Fra himmelen kæmped stjernerne, fra deres baner stred de mod Sisera! Kisjons bæk rev dem bort, Kisjons bæk, den ældgamle bæk. Træd frem, min sjæl, med styrke! Da stampede hestenes hove under heltenes jagende fart. ’Forband,’ sagde [Jehovas] engel, ’forband Meroz og dem, der bor deri! fordi de ikke kom [Jehova] til hjælp — kom [Jehova] til hjælp som helte!’“ — Dom. 5:19-23; 4:1-3, 10, 12, 13.
18. Hvad var grunden til at Debora og Barak og hans krigere overlevede, som udtrykt i Dommerbogen 4:14-16?
18 Profetinden Debora og dommeren Barak og hans medkæmpere overlevede slaget, idet de stod på den sejrende side ved Megiddo. Grunden hertil nævnes også i beretningen i Dommerne 4:14-16: „Da sagde Debora til Barak: ’Bryd nu op! Thi det er i dag, [Jehova] vil give Sisera i din hånd. Er [Jehova] ikke draget foran dig?’ Barak steg da ned fra Tabors bjerg [på den anden side af dalen, over for Megiddo], fulgt af de 10.000 mand. Og foran Barak bragte [Jehova] uorden iblandt alle Siseras stridsvogne og i hele hans hær.“ Derefter var forfølgelsen af fjendens styrker og nedkæmpningen af dem en let sag for dommeren Barak og hans krigere.
19. (a) Med henblik på hvilken kommende krig kan bønnen der slutter Baraks og Deboras sang anvendes? (b) Hvad fulgte interessant nok efter sejren ved Megiddo?
19 Uden tvivl kan de inspirerede ord som Barak og Debora sluttede deres sang med, efter sejren ved Megiddo, tjene som en bøn med hensyn til den kommende krig ved Harmagedon. De sang: „Således skal alle dine fjender forgå, [Jehova], men de, der elsker dig, skal være, som når sol går op i sin vælde!“ (Dom. 5:31) Opfyldelsen af denne inspirerede bøn betyder en strålende fremtid for alle der elsker Jehova og som vil stå på den sejrende side ved Harmagedon. Hvad der derpå skete dengang, i Baraks og Deboras dage, er også af betydning nu. Beretningen fortæller: „Derpå havde landet ro i fyrretyve år.“
20. Hvad svarer i vore dage til „det sted der på hebraisk kaldes Har-Magedon“?
20 Hvad svarer da i vore dage til „det sted der på hebraisk kaldes Har-Magedon“? Som ved det gamle Megiddo betegner det en situation der indbefatter en afgørende krig, denne gang for hele verden. Det betegner et stadium i verdens fjendtlighed over for Gud, et stadium der kræver at det stridsspørgsmål som har givet anledning til fjendskabet, bliver afgjort. Hævet over dalens bund lå det gamle Megiddo strategisk rigtigt, således at det beherskede landbroen fra det ene kontinent til det andet; i lighed hermed betegner Harmagedon det afgørende stadium som forholdene i verden vil komme til, hvor de politiske herskere sætter deres forenede styrker ind på at komme frem og hvor Gud må reagere med et modangreb i overensstemmelse med sin hensigt. Således vil universets fremtid blive afgjort på grundlag af det der kommer ud af at de stridende parter går mod hinanden.
21. (a) Hvad vil vi ikke spejde efter eller forvente når vi har dette syn på Harmagedon? (b) Hvad bliver vi i stand til at gøre når vi nu undersøger Bibelen nærmere?
21 Når vi har dette bibelske syn på hvad Harmagedon virkelig vil sige, afholder det os fra at spejde i en gal retning og at forvente noget forkert. Vi vil ikke spejde efter hvor det gamle Megiddo lå geografisk, i Israels land. Vi vil ikke spejde efter at alle nationernes væbnede styrker samles dér for at gå mod republikken Israel som deres angrebsmål. Vi vil ikke spejde efter en masseomvendelse af jøderne i republikken Israel og forvente at de tager imod Jesus fra Nazaret som Messias. Vi vil ikke blive ført til at antage den idé at vi skal slutte os til de bogstavelige jøder i republikken Israel for at stå på den sejrende side og overleve ved Harmagedon. Tværtimod vil vi se at stridsspørgsmålet ikke gælder Megiddos dal, og heller ikke hele republikken Israel. Lad os flittigt undersøge hele Bibelen, og ved hjælp af Guds ånd afgøre hvad det virkelige stridsspørgsmål ved Harmagedon drejer sig om. Så vil vi vide på hvilken side vi skal stille os i striden for at overleve sammen med de sejrende ved det virkelige Harmagedon.
Hvad striden drejer sig om ved Harmagedon
22. Hvem bevæger sig i dag mod det virkelige Harmagedon?
22 Lad os ikke tage fejl; der foregår nu en bevægelse mod det virkelige Harmagedon. Når vi ser hvem det er der bevæger sig i den retning, kan vi finde ud af hvad striden drejer sig om. Lad os igen læse Åbenbaringen 16:14, hvor det forudsiges hvem det er der ville marchere mod Harmagedon ved det store vendepunkt i universets historie: „De er i virkeligheden udtalelser inspireret af dæmoner og gør tegn, og de går ud til kongerne på hele den beboede jord for at samle dem til krigen på Guds, den Almægtiges, store dag.“ — NW.
23. (a) Hvad er årsagen til at nogle ønsker at kæmpe ved Harmagedon, og hvem er parterne? (b) Hvad gælder da stridsspørgsmålet ved Harmagedon, og hvor omfattende er det?
23 Selve den omstændighed at der er tale om en samling til krig, viser at der er et stridsspørgsmål der skal afgøres. Krigen skal udkæmpes for at afgøre stridsspørgsmålet. Eftersom dette er „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“, betyder det at der er nogen som har en strid med den almægtige Gud og som ønsker at kæmpe med ham derom. Hvad har de som har en strid med ham og som ønsker at afgøre den gennem en krig, at tabe? Læg mærke til den officielle stilling de indtager i forhold til hele den beboede jord. De er politiske herskere, „kongerne på hele den beboede jord“. Det er deres riger der står på spil. Når de har fremkaldt denne krig ved Harmagedon er det for at forsvare deres politiske styre, deres herredømme, endog ved hjælp af væbnet magt. Det altoverskyggende stridsspørgsmål ved Harmagedon er derfor spørgsmålet om HERREDØMME! Ikke over et enkelt land, men over „hele den beboede jord“.
24. Hvilke spørgsmål opstår derfor med hensyn til at lade tingene forblive som de er?
24 Men hvorfor skulle herredømmet over hele den beboede jord være stridsspørgsmålet ved Harmagedon? Hvorfor skulle konger, kejsere, præsidenter og andre af jordens politiske herskere nu føle sig truet og deres fortsatte herredømme blive draget i tvivl? Nu har menneskehedens verden jo affundet sig med disse politiske herskere i så lang tid, ja i mere end fire tusind år, regnet fra kong Nimrod af Babylon ved Eufratfloden. Så hvorfor ikke blot lade status quo, det politiske mønster med jordiske regeringer der har overlevet i så lang tid, fortsætte, så længe folkene selv er villige til at finde sig i dem eller de får lov at afholde deres demokratiske valg fra tid til anden? Hvorfor i det mindste ikke lade folk få det som de vil have det? Hvorfor hidføre en forandring i verden med hensyn til jordens herredømme? Har verden ikke haft vanskeligheder nok endda?
25. (a) Hvilke spørgsmål opstår med hensyn til den „forandring“ som ønskes af dem der kan se at tiden er inde til det? (b) Men hvad insisterer „kongerne på hele den beboede jord“ på, og under indflydelse af hvad?
25 Flere og flere mennesker er i dag overbeviste om at „tiden er inde til en forandring!“ Men „en forandring“ fra den nuværende verdenssituation med hensyn til den måde verden regeres på, og til hvad? Og er de enige om hvad der skal forandres og hvordan det skal gøres? Til trods for at man har De forenede Nationer, dette niogtyve år gamle redskab hvormed internationale aktioner kan iværksættes, kan det ikke overlades til folket, som er i vildrede, at tage sig af spørgsmålet om „en forandring“ til noget alle kan gå med til, noget der opfylder alle menneskelige behov og med sikkerhed vil bestå for bestandig. Og desuden er de nuværende fungerende politiske herskere, ifølge Åbenbaringen, kapitel 16, vers 14, på ingen måde stemt for en fredelig forandring. De insisterer på at „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“ skal kæmpes til ende. Bag disse herskere står ydermere ondsindede overmenneskelige magter.
26. Hvad må derfor udkæmpes, og hvorfor er der nogen som ikke ønsker at den skal undgås?
26 Følgelig må krigen udkæmpes. Den kan ikke undgås. Og hvem som er oplyst og har det bibelske synspunkt, ville ønske at afværge den? Nej, de ønsker at den rigtige side må sejre. De ser ivrigt frem til den forandring for hele den beboede jord som vil følge efter den universelle krig. Stillet over for den mulighed som fremholdes for mennesker nu i tiden, ønsker de at overleve „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“ og få del i de strålende privilegier der står åbne for dem i perioden efter krigen.
27. I betragtning af hvilke kendsgerninger er det derfor nødvendigt at handle rigtigt nu, og hvilken hjælp og vejledning gives?
27 Ingen kan forblive neutrale med hensyn til den kommende krig, der vil være universel. Det er nødvendigt at handle rigtigt nu, før krigen bryder ud, hvis man ønsker at befinde sig på den sejrende side ved Harmagedon. Kun den der helhjertet stiller sig på den side vil overleve og se den forandring som vort jordiske hjem så hårdt behøver. Som en vejledning og hjælp til at handle rigtigt må vi forstå hvad stridsspørgsmålet drejer sig om og hvilken side der er den rette i striden. Det er den side der vil sejre!
[Illustration på side 178]
Nationerne vil blive ledet mod Harmagedonkrigen af usynlige, overmenneskelige, dæmoniske kræfter