En ydmyg akssamlerske opnår velvilje

18. Hvilken foranstaltning benytter Rut sig af da hun sanker aks, og hvem ’træffer det sig’ at marken tilhører?

¹⁸ No’omi og Rut er kommet til Betlehem „først på byghøsten“, tidligt om foråret. (Rut 1:22) Da Rut er flittig og gerne vil bestille noget, går hun, med No’omis samtykke, ud og begynder at sanke aks på markerne efter høstfolkene. Hun ved at tilladelsen til at sanke aks er en kærlig foranstaltning fra Jehova til gavn for den fattige og nødstedte, den fremmede, den faderløse og enken. I Israel har disse lov til at samle eller sanke den del af høsten som høstfolkene uforvarende eller med overlæg har efterladt på marken. (3 Mos. 19:9, 10; 5 Mos. 24:19-21) Selv om Rut har ret til at sanke aks, spørger hun ydmygt om lov dertil og får tilladelse til at gøre det på en bestemt mark. Men Jehovas hånd er tydeligvis med i dette, for ’det træffer sig, at marken tilhører Boaz’. — Rut 2:3.

19, 20. (a) Hvem er Boaz? (b) Hvorfor kan man sige at Rut ikke er en forkælet eller forvænt kvinde?

¹⁹ Se! Nu nærmer Boaz sig. Han er „en formuende mand“, og han er søn af Salmon og Rahab. Ja, Boaz er judæer. Han er ikke alene en hensynsfuld mand der nyder stor anseelse blandt sine folk, men han er også en nidkær tilbeder af den sande Gud, for han hilser høstfolkene med ordene: „[Jehova] være med eder!“ Og de svarer: „[Jehova] velsigne dig!“ — Rut 2:1-4.

²⁰ Af den karl der har opsyn med høstfolkene får Boaz at vide at Rut er den moabitterinde der for nylig er kommet til Betlehem sammen med No’omi. Efter at have fået tilladelse til at sanke aks har hun arbejdet støt fra den kølige morgen til solen står højt på himmelen og har udholdt varmen uden at klage. Det er kun for et øjeblik at hun nu har sat sig ind i huset, der øjensynlig blot er en hytte som høstfolkene benytter. Rut er afgjort ikke nogen forkælet eller forvænt kvinde! — Rut 2:5-7, NW.

21. Hvad er det hos Rut der gør et dybt indtryk på Boaz, og kan kristne kvinder lære noget af dette?

²¹ Senere opfordrer Boaz Rut til ikke at sanke aks på nogen anden mark men at holde sig til hans unge piger, der sandsynligvis fulgte efter høstfolkene og bandt negene. Boaz har pålagt de unge mænd at de ikke må genere hende; og hun kan frit drikke af de kar med vand som de har fyldt. Fuld af taknemmelighed falder Rut ydmygt på sit ansigt og bøjer sig til jorden, idet hun siger: „Hvorledes har jeg fundet nåde for dine øjne, så du viser mig velvilje, skønt jeg er fremmed?“ Boaz søger ikke at vinde hendes hengivenhed for at tilfredsstille en gammel mands lune. Nej, han har hørt hvordan moabitterinden har forladt sin fader og moder og sit fædreland for at være hos sin aldrende svigermoder. Tydeligvis imponeret af Ruts loyale kærlighed og ydmyghed siger han til hende: „[Jehova] gengælde dig, hvad du har gjort, og din løn blive rigelig fra [Jehova], Israels Gud, under hvis [beskyttende] vinger du kom og søgte ly!“ Ja, som Rut også giver udtryk for, har Boaz trøstet hende og talt venligt til hende. — Rut 2:8-13; Sl. 91:2, 4.

22, 23. (a) Hvordan viser Boaz en gavmild indstilling over for Rut? (b) Hvordan kommer Ruts flid og uselviskhed til udtryk?

²² Ved høstfolkenes spisetid siger Boaz til Rut: „Kom herhen og spis med og dyp din bid i eddiken [syrlig vin]!“ Hvor forfriskende på en varm dag! Boaz rækker Rut noget ristet korn, og hun spiser til hun er mæt, og får endda noget tilovers. — Rut 2:14.

²³ Så tilbage til arbejdet. I sin gavmildhed siger Boaz til sine karle at de også skal lade Rut sanke aks „mellem negene“. Han giver dem endog besked om at „trække nogle aks ud af knipperne“ og lade dem ligge så hun kan sanke dem op. Det bliver aften, og Rut har travlt med at tærske det hun har samlet. Ved hjælp af en stok eller en plejl kan man med håndkraft løsne kernerne fra avnerne og stråene. Tænk engang! det viser sig at Rut i dagens løb har samlet mere end tredive liter byg! Hun tager udbyttet med sig hjem til Betlehem. Det hun har levnet fra måltidet tidligere på dagen tager hun også med og giver det uselvisk til sin trængende svigermoder. — Rut 2:14-18.

24. (a) Hvorfor kan det ikke undre at folk betragter Rut som „en dygtig kvinde“? (b) Hvorfor er Rut et enestående eksempel for gudfrygtige kvinder?

²⁴ Rut har igen vist No’omi loyal kærlighed. Læg hertil den unge kvindes kærlighed til Jehova, hendes flid og ydmyghed, og det kan ikke undre at folk betragter hende som „en dygtig kvinde“. (Rut 3:11) Rut spiser afgjort ikke „ladhedsbrød“, og på grund af sit slidsomme arbejde har hun noget at dele ud af til den som er i nød. (Ordsp. 31:27, 31; Ef. 4:28) Ved at påtage sig ansvaret for sin aldrende svigermoder erfarer moabitterinden den lykke der er ved at give. (Apg. 20:35; 1 Tim. 5:3-8) Ja, Rut er virkelig et enestående eksempel for alle gudfrygtige kvinder.

’En rigelig løn’ fra Jehova

„[Jehova] gengælde dig, hvad du har gjort, og din løn blive rigelig fra [Jehova], Israels Gud, under hvis vinger du kom og søgte ly!“ — Rut 2:12.

1-3. (a) Hvad viser samtalen mellem No’omi og Rut om kommunikationen i en kærlig familie? (b) Hvilken overraskelse fik de da Rut fortalte No’omi om dagens arbejde, og hvis ledelse ses nu tydeligt?

DEN aldrende Boaz havde sagt til moabitterinden Rut: „[Jehova] gengælde dig, hvad du har gjort, og din løn blive rigelig fra [Jehova].“ Dette var hans oprigtige ønske for denne enestående unge kvinde der havde søgt beskyttelse under Israels Guds vinger. (Rut 2:12) Men ville dette ønske blive opfyldt? Og i så fald hvordan? Det får vi at se.

² I en kærlig familie er de ældre altid interesseret i hvad de yngre foretager sig. De er alle sammen glade for at få lejlighed til at udveksle tanker og fortælle hinanden om det de har udrettet i dagens løb. Sådan var det også i det beskedne hjem i Betlehem hvor No’omi og Rut om aftenen sad og talte fortroligt med hinanden. Lyt engang!

³ „Hvor har du sanket aks i dag, hvor har du været?“ Det er den store mængde korn og den mad Rut har med hjem der får No’omi til at stille dette spørgsmål. Det er tydeligt at nogen har vist moabitterinden en særlig godhed. „Velsignet