’En rigelig løn’ fra Jehova
„[Jehova] gengælde dig, hvad du har gjort, og din løn blive rigelig fra [Jehova], Israels Gud, under hvis vinger du kom og søgte ly!“ — Rut 2:12.
1-3. (a) Hvad viser samtalen mellem No’omi og Rut om kommunikationen i en kærlig familie? (b) Hvilken overraskelse fik de da Rut fortalte No’omi om dagens arbejde, og hvis ledelse ses nu tydeligt?
DEN aldrende Boaz havde sagt til moabitterinden Rut: „[Jehova] gengælde dig, hvad du har gjort, og din løn blive rigelig fra [Jehova].“ Dette var hans oprigtige ønske for denne enestående unge kvinde der havde søgt beskyttelse under Israels Guds vinger. (Rut 2:12) Men ville dette ønske blive opfyldt? Og i så fald hvordan? Det får vi at se.
2 I en kærlig familie er de ældre altid interesseret i hvad de yngre foretager sig. De er alle sammen glade for at få lejlighed til at udveksle tanker og fortælle hinanden om det de har udrettet i dagens løb. Sådan var det også i det beskedne hjem i Betlehem hvor No’omi og Rut om aftenen sad og talte fortroligt med hinanden. Lyt engang!
3 „Hvor har du sanket aks i dag, hvor har du været?“ Det er den store mængde korn og den mad Rut har med hjem der får No’omi til at stille dette spørgsmål. Det er tydeligt at nogen har vist moabitterinden en særlig godhed. „Velsignet være han, der viste dig velvilje!“ siger den ældre kvinde. Men der venter dem hver især en glædelig overraskelse. „Den mand, jeg var hos i dag, hedder Boaz!“ svarer Rut. Hvor storartet! Nu er Guds ledelse tydeligt at se. „[Jehova], som ikke har unddraget de levende og døde sin miskundhed, velsigne ham!“ udbryder No’omi. „Den mand er en nær slægtning af os; han er en af vore løsere.“ — Rut 2:19, 20.
4. Hvad var en „løser“ i fortidens Israel?
4 Hvilken opmuntring for dem! Disse kvinder ved at en løser (hebraisk go’elʹ) er en slægtning (en broder eller en anden mandlig slægtning) der har ret til at genløse, løskøbe eller tilbagekøbe en der tilhører den nærmeste familie eller vedkommendes ejendom eller arv. Han kan for eksempel købe en arvelod før den udbydes offentligt til salg, og således bevare den inden for familien. Og tænk engang! Det har truffet sig sådan at Rut har sanket aks på Boaz’ mark og at han er en løser, en mand af Elimeleks slægt.
5. Hvilket eksempel sætter Rut, i modsætning til Jakobs datter Dina, med hensyn til sin omgangskreds?
5 Desuden har Boaz udtrykt ønske om at Rut holder sig til hans folk indtil de er helt færdige med høsten. No’omi samtykker naturligvis heri, idet hun siger: „Du gør ret, min datter, i at følge med hans piger, at man ikke skal volde dig mén på en anden mark!“ Moabitterinden fortsætter altså med at sanke aks på Boaz’ mark i endnu to eller tre måneder, indtil både byghøsten og hvedehøsten er til ende. I modsætning til Jakobs datter Dina, der kom sammen med kana’anæiske piger og bragte ulykke over sig selv og sin familie, bliver Rut boende sammen med sin svigermoder og er samtidig påpasselig med hvem hun omgås. Et virkelig godt eksempel! — Rut 2:22, 23; 1 Mos. 34:1-31; 1 Kor. 15:33.
Ydmyghed omsat i praksis
6. Hvordan viser No’omi at det er hendes uselviske ønske at Rut skal få det godt?
6 Ugerne går og høsten er ved at være til ende. No’omi spørger Rut: „Min datter, skal jeg ikke søge at skaffe dig et hjem, hvor du kan få det godt?“ (Rut 3:1) Den ældre enke søger ikke i selviskhed at holde på den unge moabitterinde; men hun vil gerne have at Rut skal opnå den hvile, trøst og tryghed som hun vil finde ved at falde til ro i en god og kærlig ægtemands hjem. Men No’omi er også interesseret i at opretholde sin mand Elimeleks navn i Israel. (5 Mos. 25:7) Det er baggrunden for at hun røber en særlig plan for sin svigerdatter, der ydmygt og med glæde indvilliger i at følge den. Så Rut bader sig, indgnider sig med olie, tager sin kappe eller sine yderklæder på, og tager af sted for at udføre det ophøjede hverv hun har påtaget sig.
7. Hvilken fremgangsmåde følger Boaz da han renser byg?
7 I mellemtiden har Boaz — en velstående men samtidig flittig mand — benyttet sig af aftenbrisen til at rense byg på tærskepladsen. Ved tærskningen er kernerne blevet løsnet fra avnerne, og stråene er blevet slået i små stykker. Nu kastes det alt sammen med en stor greb eller kasteskovl op i luften imod vinden for at blive renset. Brisen blæser avnerne bort, fejer stråene til side, og lader kernerne falde til jorden. Det er en glædens tid, så efter arbejdet indtages et styrkende måltid. Boaz spiser og drikker og føler sig „vel tilpas“, men der er intet som tyder på at han har drukket umådeholdent. (Sl. 104:15) Derpå lægger han sig „ved korndyngen“ og er snart faldet i en dyb søvn under den hvælvede stjernehimmel. — Rut 3:1-7.
8. Hvad gør Rut over for Boaz på tærskepladsen, og er det i en umoralsk hensigt?
8 Alt er stille, indtil en skyggeagtig skikkelse langsomt nærmer sig, forsigtigt og ubemærket. Det er en kvinde. Hun løfter kappen ved den sovende Boaz’ fødder og lægger sig dér fuldt påklædt. Ved midnatstide bliver han opskræmt, bøjer sig frem og ser til sin forbløffelse at der ligger en kvinde, åbenbart på tværs, ved hans fødder! Ude af stand til at genkende hende i mørket spørger han: „Hvem er du?“ og får svaret: „Jeg er Rut, din trælkvinde!“ Men hun tilføjer hurtigt: „Bred fligen af din kappe ud over din trælkvinde; thi du er løser!“ (3 Mos. 25:25) Selv om Boaz er overrasket, er han hverken forlegen eller indigneret. Moabitterinden er der heller ikke i nogen umoralsk hensigt. Ved hjælp af denne symbolske handling og med sine ord har hun ydmygt fulgt No’omis anvisninger. Rut har mindet den ældre judæer om hans forpligtelse som løser, idet han er en slægtning af hendes afdøde mand, Malon, og hans afdøde fader, Elimelek. No’omi har været vis på at dette foretagende ville lykkes, og den yngre kvinde har øjensynlig tillid til at Boaz vil behandle hende på en ærefuld måde. (Rut 3:4, 7-9) Men hvordan vil han reagere?
9. (a) Hvordan har Rut, som Boaz siger, udvist godhed både „før“ og „nu“? (b) Er det rigdom, frisure eller en dyr klædedragt der har fået andre til at beundre Rut? Forklar.
9 Boaz velsigner og roser den ydmyge og loyale moabitterinde, idet han siger: „[Jehova] velsigne dig, min datter! Den godhed, du nu sidst har udvist, overgår den, du før udviste, at du nu ikke er gået efter de unge mænd, hverken fattige eller rige!“ Rut har tidligere vist godhed eller loyal kærlighed mod No’omi. Og nu viser hun at hun, i stedet for at søge de unge giftefærdige mænds selskab, er villig til at gifte sig med en langt ældre mand for at kunne rejse sin afdøde mand, Malon, og sin svigermoder, Elimeleks aldrende enke, et navn. Men hvordan ser Boaz på dette? Han siger beroligende: „Så frygt nu ikke, min datter! Alt, hvad du siger, vil jeg gøre imod dig; thi enhver i mit folks port ved, at du er en dygtig kvinde.“ Rut har ikke højlydt udbredt sig om sine dyder, og det er afgjort ikke rigdom, frisure eller en dyr klædedragt der har fået andre til at beundre hende. Nej, det er den unge kvindes frygt for Jehova, hendes gode gerninger, hendes stille, milde ånd, hendes loyale kærlighed, hendes flid — det er sådanne handlinger og egenskaber der har fået folk til at betragte hende som „en dygtig kvinde“. Mon der findes nogen gudfrygtig kvinde i dag som ikke gerne ville have et sådant godt omdømme? — Rut 3:10, 11; jævnfør Ordsprogene 31:28-31; Første Timoteusbrev 2:9, 10; Første Petersbrev 3:3, 4.
10. Hvorfor bliver Rut ikke straks Boaz’ hustru?
10 Har Boaz til hensigt straks at gifte sig med Rut? Nej, for der findes en endnu nærmere mandlig slægtning til Elimelek og Malon. „Men er han uvillig til at løse dig, gør jeg det,“ forsikrer Boaz med en ed, „så sandt [Jehova] lever.“ Boaz vil tage sig af sagen når det bliver morgen. — Rut 3:13.
11. Hvad får Boaz til at give Rut seks mål byg?
11 Da det er sent lader Boaz Rut blive liggende til tidligt om morgenen. Men de foretager sig intet umoralsk, og de står op mens det endnu er mørkt, øjensynlig for ikke at give anledning til usmagelige og grundløse rygter. Før moabitterinden begiver sig på vej, fylder Boaz hendes klæde med seks mål byg, måske for at give til kende at ligesom der følger en hviledag efter seks arbejdsdage, sådan er den unge kvindes hviledag nu for hånden, idet han vil sørge for at hun får en ægtemand og et hjem hvor hun kan finde ro. (Rut 1:9; 3:1) Den gavmilde Boaz ønsker naturligvis heller ikke at Rut skal komme tomhændet tilbage til sin svigermoder.
12. Hvorfor spørger No’omi: „Hvem er du, min datter?“
12 Moabitterinden når omsider hjem, og No’omi siger: „Hvorledes gik det, min datter? [Hvem er du, min datter? NW]“ Måske kan hun ikke se hvem det er der kommer ind på grund af mørket, men spørgsmålet kan også have tilknytning til Ruts eventuelle nye identitet i forholdet til hendes løser. Da No’omi hører hvad der er sket i nattens løb, er hun fuld af tillid til at Boaz vil holde sit ord og handle hurtigt. „Hold dig nu rolig, min datter, indtil du får at vide, hvilket udfald sagen får,“ formaner hun den unge kvinde og tilføjer, med kvindelig visdom og forståelse af den menneskelige natur, „thi den mand under sig ikke ro, før han får sagen afgjort endnu i dag!“ — Rut 3:12-18.
13. Hvad kan vi lære af at betragte No’omis og Ruts tro?
13 Mens disse to fattige enker sidder og venter i deres beskedne bolig, kan vi med fordel betragte deres tro. Nærer vi hver især den samme tillid som No’omi til dem der tjener trofast sammen med os? Og stoler vi ligesom Rut på Jehova i vanskelige tider, i tillid til at den måde han gør tingene på og sørger for os på, er den allerbedste? (Sl. 37:3-5; 138:8) Tænk på Rut. Hun kender ikke engang den slægtning der har førsteretten i denne sag; hun ved ikke hvordan hans temperament er, og alligevel er hun villig til at indordne sig under Jehovas lov om svogerægteskab. Hun må være overbevist om at Gud vil lade alting forløbe på bedste måde. Har vi, ligesom hun, tillid til at Jehova „lader alle sine gerninger samvirke til bedste for dem som elsker Gud“? — Rom. 8:28; 1 Pet. 5:6, 7.
Boaz handler hurtigt
14, 15. (a) Hvem er den løser der er nærmere beslægtet med Elimelek end Boaz? (b) Hvad må No’omi gøre, øjensynlig på grund af sin forarmede tilstand, og hvad må den nærmere slægtning eller Boaz derfor gøre?
14 En ny dag gryr over Betlehem. Gaderne fyldes med folk, købmænd udstiller deres varer, små grupper står og taler sammen på den åbne plads foran byporten, og landmændene er på vej ud til deres arbejde på markerne der ligger rundt om byen. Og dér i byporten sidder Boaz. Han ser ransagende på alle dem der går forbi. Pludselig råber han: „Kom og sæt dig her [Kom lige herhen, sæt dig her, NN (NW)]!“ (Rut 4:1) Denne unavngivne mand er nemlig ingen anden end den løser som er nærmere beslægtet med Elimelek end Boaz. Han har muligvis endda været en kødelig broder til den afdøde Elimelek.
15 Byporten er det sted hvor forretningsanliggender afgøres officielt og hvor de ældste sidder for at dømme folket. Da Boaz skal repræsentere No’omi og Rut, som ikke er til stede, i spørgsmål vedrørende løskøbelse og svogerægteskab, får han samlet ti af Betlehems ældste dér i porten. (5 Mos. 16:18; 22:15; 25:7, 8) Derpå siger han til den nærmeste løser: „Den marklod, som tilhørte vor slægtning Elimelek, vil No’omi . . . sælge,“ øjensynlig på grund af sin forarmede situation. (Rut 4:3) Hvis en israelit der var kommet i trang måtte sælge familiens jord, havde løseren ret til at indløse den ved at betale en pris, udregnet efter det antal år der var tilbage til jubelåret, hvor en sådan arvelod igen ville overgå til den oprindelige ejer. (3 Mos. 25:23-28) I stedet for at prøve på at komme uden om den nærmere slægtning og i hemmelighed købe marklodden, forklarer den retskafne Boaz ærligt og åbent hvordan det forholder sig. Hvis den nærmere slægtning vil løse den, er det i orden; hvis ikke, vil Boaz gøre det.
16, 17. Hvad må den ikke navngivne slægtning også gøre hvis han ønsker at købe marken af No’omi? Hvordan reagerer han på dette?
16 „Jeg vil løse den!“ siger denne nærmere slægtning. Åbenbart vil han være glad for at erhverve sig jorden og således udvide sine egne besiddelser. Men der venter ham en overraskelse, for Boaz fortsætter: „Men samtidig med at du køber marken af No’omi, køber du også moabitterinden Rut, den afdødes [Elimeleks søn Malons] enke, for at rejse den afdødes navn over hans arvelod!“ (Rut 4:4, 5) Hvis denne slægtning ønsker at få marken, er han forpligtet til at gifte sig med Rut og ved hende få en søn der skal bære hans slægtnings navn — en søn der skal arve denne marklod.
17 Se, det er noget helt andet. „Så kan jeg ikke blive løser,“ siger den nære slægtning der ikke er nævnt ved navn, „da jeg derved ville skade min egen arvelod. Løs du, hvad jeg skulle løse, thi jeg kan ikke!“ (Rut 4:6) Denne slægtning siger ikke direkte hvordan han ville ’skade sin egen arvelod’. Men han måtte betale for arvelodden, og dette i sig selv ville forringe værdien af det han ejede. Og det ville være Ruts søn og ikke nogen af de sønner som denne nære slægtning måske allerede havde, der ville få marken. Nej, det er ikke noget for den selviske NN! ’Så løs du den, Boaz.’
18, 19. Ved hvilken handling frasiger den nærmere slægtning sig sin ret til at være løser i denne sag, og hvad gør Boaz derpå?
18 Derpå følger den ikke navngivne slægtning datidens skik til stadfæstelse af løsning og byttehandel. Han tager sin sandal af og rækker den til Boaz. Ved at gøre dette i vidners nærværelse frasiger han sig retten til at være løser i denne sag. Hans selviske handlemåde er uden tvivl grunden til at han ikke nævnes ved navn. Nu har Boaz ret til at være løser. — Rut 4:7, 8; 5 Mos. 25:7-10.
19 Boaz køber uden tøven af No’omi alt hvad der har tilhørt Elimelek og hans sønner Kiljon og Malon. Han køber også Rut „til hustru for at rejse den afdødes [Malons] navn over hans arvelod“, så hans navn „ikke skal udslettes blandt hans brødre og fra hans hjemstavns port“. Ja, Malons navn, og derfor også hans fader Elimeleks navn, vil blive husket af folket og af de ældste der i fremtiden samles i Betlehems port. „I er vidner i dag!“ siger Boaz. Alle folkene og de ældste bevidner dette ved at råbe: „Vi er vidner!“ — Rut 4:9-11.
Jehova giver Rut ’en rigelig løn’
20. Hvad ønsker vidnerne at Jehova skal give den kvinde der drager ind i Boaz’ hus, og hvem giver de æren for den søn Rut vil få?
20 Det er bevægende at høre disse vidners næste ord: „[Jehova] lade den kvinde, der nu drager ind i dit hus, blive som Rakel og Lea, de to, der byggede Israels hus [for deres afkom blev talrigt]. Bliv mægtig i Efrata, og dit navn vorde priset i Betlehem! Måtte dit hus blive som Perez’ [meget talrige] hus, ham, Tamar fødte Juda, ved de efterkommere, [Jehova] giver dig af denne unge kvinde!“ (Rut 4:11, 12) Ja, disse vidner giver allerede Jehova æren for den søn Boaz vil få med Rut, den loyale moabitterinde.
21, 22. Hvorfor siger naboerskerne: „No’omi har fået en søn“?
21 Sådan går det til at Boaz tager Rut til ægte og har kønslig forbindelse med hende. Jehova lader hende blive gravid, og hun føder en søn. Hvilken glæde! Kvinderne i Betlehem siger til den lykkelige bedstemoder, No’omi: „Lovet være [Jehova], som ikke lod dig uden løser i dag, og hans navn skal prises i Israel. Han blive din trøster og forsørger i din alderdom; thi din sønnekone, som viste dig kærlighed, har født ham, hun, som er dig mere værd end syv [kødelige] sønner!“ No’omi tager lykkelig barnet i sin favn, og hun bliver dets fostermoder eller barnepige. — Rut 4:13-16.
22 „No’omi har fået en søn!“ siger naboerskerne. De betragter barnet som en søn af Elimelek og hans enke. Og hvorfor ikke? Rut blev Boaz’ hustru i den aldrende No’omis sted, i overensstemmelse med loven om svogerægteskab. Boaz og Rut har vist deres villighed til at tjene Jehova i forbindelse med hans hensigt, og det er værd at lægge mærke til at naboerskerne kalder barnet Obed, der betyder „tjener“ eller „en der tjener“. Dette barn er den retmæssige arving til judæeren Elimeleks hus. — Rut 4:17.
23. Hvordan er Boaz blevet et redskab i forbindelse med den velsignelse han har ønsket måtte blive Rut til del?
23 Der er gået nogle måneder siden Boaz sagde til Rut: „[Jehova] gengælde dig, hvad du har gjort, og din løn blive rigelig fra [Jehova].“ (Rut 2:12) Ved at blive fader til Obed er Boaz selv blevet et redskab i forbindelse med den velsignelse han ønskede måtte blive den unge moabitterinde til del. En dag vil Obed, en efterkommer af Juda gennem Perez, Hezron, Ram, Amminadab, Nahasjon, Salmon og Boaz, få en søn ved navn Isaj, der vil blive fader til David, Israels anden konge. — Rut 4:18-22.
24. (a) I hvilken henseende er det drama vi netop har betragtet, et vidnesbyrd om Guds ledelse? (b) Hvori bestod den ’rigelige løn’ Jehova gav Rut?
24 Dette drama fra det virkelige liv er et vidnesbyrd om hvordan Gud har ledet udvælgelsen af enkeltpersoner i forbindelse med bevarelsen af den vigtigste slægtslinje, den der førte frem til Messias, Jesus Kristus. De israelitiske kvinder der giftede sig med mænd af Judas stamme havde ganske rigtigt muligheden for at bidrage til Messias’ jordiske slægtslinje. (1 Mos. 49:10) Men at en moabitterinde blev så privilegeret, er et eksempel på at det „ikke [afhænger] af den der vil eller af den der løber, men af Gud, som har barmhjertighed“. (Rom. 9:16) Rut havde valgt Jehova som sin Gud, og i sin store barmhjertighed gav Jehova denne ydmyge kvinde ’en rigelig løn’ ved at lade hende blive et led i Messias’ slægtslinje. — Matt. 1:3-6, 16; Luk. 3:23, 31-33.
25. Hvilken virkning bør det have på os at Gud gav Rut denne ’rigelige løn’?
25 Denne ’rigelige løn’ som Gud gav den loyale Rut bør få forstandige mennesker til at nærme sig ham i ubetinget tro på og tillid til at han eksisterer og at han „bliver deres belønner som ivrigt søger ham“. (Hebr. 11:6) Ja, Ruts bog skildrer Jehova som en kærlig Gud der handler til gavn for dem der er ham hengivne. Den viser også at Guds hensigter aldrig slår fejl. Lad os derfor have den samme indstilling som David gav udtryk for da han sagde: „Vi må juble over din frelse, løfte banner i vor Guds navn! [Jehova] opfylde alle dine bønner! Nu ved jeg, at [Jehova] frelser sin salvede og svarer ham fra sin hellige Himmel med sin højres frelsende vælde.“ — Sl. 20:6, 7.
[Illustration på side 14]
„Hvem er du?“ spørger Boaz. „Jeg er Rut, din trælkvinde!“