Sømænd, og rejsende i øvrigt, har længe fæstet lid til jordens magnetisme når de har skullet aflæse et kompas.

Jordens magnetfelter undergår af ukendte årsager langsomme ændringer. De magnetiske poler flytter sig fra time til time. (Der er forskel på den „geo“-magnetiske nordpol, som er den nordlige ende af jordens magnetfelt, og den magnetiske nordpol, som kompasset peger imod. Det samme princip gælder med de geomagnetiske og magnetiske sydpoler.) Den egentlige, geografiske, nordpol (den nordlige ende af jordens rotationsakse) befinder sig for øjeblikket adskillige hundrede kilometer fra henholdsvis den geomagnetiske og den magnetiske nordpol. Den egentlige sydpol befinder sig heller ikke på samme sted som den geomagnetiske og den magnetiske sydpol.

Undersøgelser af permanent magnetiserede klipper forskellige steder på jorden synes at vidne om at de magnetiske poler i en meget fjern fortid har „vandret“ hen over jorden og skiftet position adskillige gange. Grunden hertil er ukendt, som så meget andet der har at gøre med vor underfulde jord. For øjeblikket frembyder jordens indre lige så mange mysterier som det ydre rum. Dette kaster et særligt lys over de ord profeten Esajas har udtalt om Skaberen, den store Suveræn Jehova Gud:

„Hvo måler vandet i sin hånd, afmærker med fingerspand himlen, måler jordens støv i skæppe og vejer bjerge med bismer eller i vægtskål høje? . . . Se, som dråbe på spand er folkene, at regne som fnug på vægt, som et gran vejer fjerne strande. . . . Han troner over jordens kreds, som græshopper er dens beboere; han udbreder himlen som en dug og spænder den ud som et teltbo.“ — Es. 40:12-22.

Hvem er han?

● Når man i bibelsk sprogbrug anvender udtrykket ’Hvem er den eller den?’, gør man det langtfra altid fordi man ønsker oplyst en persons navn. Dette fremgår tydeligt af flere passager i Bibelen.

Et eksempel herpå har vi i Nabal, som vredt viste Davids sendebud bort med ordene: „Hvem er David, hvem er Isajs søn? Nu til dags er der så mange trælle, der løber fra deres herre.“ (1 Sam. 25:10) Nabal kendte udmærket David; han spurgte ikke fordi han ønskede oplysninger om manden. Nej, han mente snarere: ’Hvem tror denne David at han er?’ eller: ’Hvad betydning har han, at jeg skulle vise ham min gunst?’

Et lignende eksempel har vi med No’omi og Rut. No’omi spurgte engang Rut: „Hvem er du, min datter?“ (Rut 3:16, NW) Det kan have været fordi No’omi ikke genkendte hende i mørket at hun spurgte sådan. Men det kan også betyde at Rut så at sige havde fået en ny identitet, fordi Boaz ville løskøbe hende.

Efter at David allerede et stykke tid havde tjent som våbendrager og harpespiller ved hoffet, spurgte kong Saul hærføreren Abner: „Hvis søn er denne unge mand?“ (1 Sam. 17:55) Om betydningen af dette spørgsmål siger en kommentar af C. F. Keil og F. Delitzsch: „Det var ikke kun Davids faders navn han ønskede oplyst, men også hvordan den mand var som var fader til en yngling der havde mod til at gennemføre så storslået en heltedåd som han vitterlig havde gjort; og spørgsmålet blev ikke kun stillet fordi kongen ville fritage hans hus for skat, som det var lovet den der kunne besejre Goliat (v. 25), men efter al sandsynlighed også fordi han ville knytte en sådan mand til sit hof, idet han drog den slutning at en så modig og tapper søn måtte have disse egenskaber fra sin fader. Ganske vist svarede David: ’Jeg er søn af din træl, betlehemitten Isaj!’ Men det fremgår tydeligt af det der står i kap. xviii.1, ’efter Davids samtale med Saul’, at Saul talte mere med ham om hans familieanliggender, idet selve ordene antyder at der er foregået en længere samtale.“

Som det ses af ovenstående eksempler, bruges spørgsmålet „Hvem er . . .?“ ofte fordi man vil vide mere om en persons identitet og anseelse, og ikke blot fordi man ønsker et navn oplyst.