Åbenbaringer fra en anden verden?

„ÅBENBARINGER“ fra ’en anden verden’ er så dagligdags forekommende fænomener at man ikke kan betragte dem som opspind. Almindeligvis opfattes de som oplysninger fra døde mennesker som modtageren har kendt i levende live. William Lyon Mackenzie King, der var premierminister i Canada i over 20 år, skrev i sine dagbøger at han modtog sådanne åbenbaringer. Avisen Toronto Star for 3. januar 1979 fortæller om ham:

„Gennem syner og seancer holdt han sig i kontakt med sin højtelskede moder, der havde været død i mange år, og desuden med blandt andre Hitler og De forenede Staters tidligere præsident Franklin Roosevelt.

Den 29. august 1948 befandt King sig på sin ejendom Kingsmere i Gatineaubjergene nord for Ottawa. Han skrev da at han havde et syn af den tyske diktator Adolf Hitler, som gik på ’noget der lignede mit quiltede sengetæppe og lavede rækker af knapbindinger hen over det’.

Alle hans ’samtaler’ og ’syner’ var nedskrevet i hans dagbøger.“

James Albert Pike, en tidligere biskop i den episkopale kirke, fik også åbenbaringer fra ’en anden verden’. Meddelelserne, som han fik ved et spiritistisk mediums mellemkomst, sagdes at være fra hans afdøde søn, Jim. Til tidsskriftet Look har Pike fortalt om følgende samtale med Jim:

„’Tak, Jim,’ svarede jeg. ’. . . Jeg ringer til din moder og fortæller hende hvad der sker nu.’

’Godt,’ lød svaret. ’Jeg vil gerne at hun skal vide — vide at jeg holder inderligt af hende — at jeg lever.’

’Det tror hun også, Jim,’ svarede jeg beroligende. ’Det har hun gjort hele tiden. I øvrigt, i forbindelse med din tilstand nu: er du . . . alene, eller — ’

’Jeg har masser af mennesker omkring mig, og hænder der løfter mig op, så at sige,’ lød det — og efter en pause: ’Jeg har været så ulykkelig indtil jeg kunne fortælle jer det.’“

Der findes mange beretninger om samtaler af den art, og som vi har set, kommer der lignende beretninger fra mennesker som er blevet genoplivet. Det er klart at meddelelserne må komme et eller andet sted fra. Men de kommer ikke fra de døde! Bibelen er ikke til at misforstå når den siger: „De levende ved dog, at de skal dø, men de døde ved ingenting.“ (Præd. 9:5) Døden er ikke en overgang fra livet her til et liv hinsides.

Men hvem sender da disse åbenbaringer fra ’en anden verden’?

Bygger videre på den første løgn

Husker du hvad Gud sagde til de to første mennesker at straffen ville blive hvis de var ulydige? „Den dag, du spiser deraf, skal du visselig dø,“ sagde Gud. (1 Mos. 2:17; 3:3) Men hvem var det der sagde til Eva: „I skal ingenlunde dø“? Det var „slangen fra fortiden, der kaldes Djævelen og Satan, som vildleder hele den beboede jord“. (Åb. 12:9; 1 Mos. 3:4) I betragtning af dette, skulle det da overraske nogen at den oprørske engel Satan og de engle der sluttede sig til ham i oprøret mod Gud, ville bygge videre på denne løgn om at menneskene ikke skulle dø men leve videre selv om de overtrådte Guds bud?

Satan og hans tilhængere har bygget videre på den første løgn, for de har indgivet mennesker den tanke at „sjælen“ lever videre i åndeverdenen efter legemets død. Til støtte for deres tanke har de benyttet villige mennesker som troldmænd, åndemedier og spåmænd eller -koner og givet dem specielle oplysninger der tilsyneladende stammer fra de dødes sjæle eller ånder. Men Jehova Gud har søgt at værne sit folk mod dette onde bedrag. Da israelitterne stod for at skulle gå ind og tage Kana’ans land i eje befalede Jehova dem:

„Når du kommer ind i det land, [Jehova] din Gud vil give dig, må du ikke lære at efterligne disse folks vederstyggeligheder. Der må ingen findes hos dig, . . . som driver spådomskunst, tager varsler, er sandsiger eller øver trolddom, ingen, som foretager besværgelse eller gør spørgsmål til genfærd og sandsigerånder og henvender sig til de døde; thi enhver, der øver sligt, er [Jehova] vederstyggelig.“ — 5 Mos. 18:9-12; 3 Mos. 19:31; 20:6, 27.

Alligevel er Guds tjenere gang på gang blevet fristet af mennesker gennem hvem Satan har spredt sin løgn om menneskets udødelighed. Som vi læser i Bibelen: „Folk vil sige at I skal bede om budskaber hos spåmænd og medier, som hvisker og mumler. De vil sige: ’I grunden skulle folk bede om budskaber hos ånderne og rådspørge de døde på de levendes vegne.’“ Men hvilket råd giver Bibelen? „I skal svare dem: ’Hør hvad Herren lærer jer! Lyt ikke til medier — det de fortæller, vil ikke gavne jer.’“ — Es. 8:19, 20, Today’s English Version.

Imidlertid vil nogle måske indvende: ’Går Bibelen ikke selv ind for det synspunkt at de levende kan henvende sig til de døde? Fik kong Saul ikke oplysninger hos profeten Samuel efter dennes død?’ Lad os se.

Kong Sauls henvendelse til de døde

Saul kendte udmærket Guds lov angående åndemedier og spåmænd. Beretningen om hans henvendelse til de døde indledes sådan: „Samuel var død, og hele Israel havde holdt klage over ham, og han var blevet jordet i Rama, hans by. Og Saul havde udryddet dødemanerne og besværgerne af landet.“ — 1 Sam. 28:3.

Men i det 40. år af Sauls regeringstid opstod der en kritisk situation. En mægtig filisterhær drog imod israelitternes hær, der lå lejret på Gilboas bjerg nær Jizre’elsletten. Saul var grebet af frygt. Han havde vendt sig fra Jehovas lov; derfor var Jehova holdt op med at besvare hans bønner. Profeten Samuel var for nylig død, og han havde i øvrigt tidligere afslået at modtage Saul. Situationen var fortvivlet, og Saul søgte råd hos et åndemedium.

Hos sine folk fik Saul at vide at der boede et medium i byen En-Dor, omkring 16 kilometer borte, ikke langt fra filistrenes lejr ved byen Sjunem. Saul forklædte sig, og sammen med to af sine mænd drog han af sted på den farlige tur til En-Dor i ly af nattens mørke. De fandt kvinden, og efter at hun havde sikret sig at hun ikke skulle lide døden for at have praktiseret sin trolddomskunst — den var jo fordømt af Gud — sagde hun ja til at søge kontakt med den døde Samuel. (1 Sam. 28:4-12) Under seancen viser „Samuel“ sig mens åndemediet beskriver ham for kong Saul:

„’Jeg ser en ånd stige op af jorden!’ [Saul] sagde atter til hende: ’Hvorledes ser han ud?’ Hun svarede: ’En gammel mand stiger op, hyllet i en kappe!’ Da skønnede Saul, at det var Samuel, og han kastede sig med ansigtet til jorden og bøjede sig.

Men Samuel sagde til Saul: ’Hvorfor har du forstyrret min ro og kaldt mig frem?’ Saul svarede: ’Jeg er i stor vånde; filisterne angriber mig, og Gud har forladt mig og svarer mig ikke mere’ . . . Da sagde Samuel: ’Hvorfor spørger du mig, når [Jehova] har forladt dig?’“ — 1 Sam. 28:13-16.

Hvad lærer Bibelen os her? Manede denne kvinde virkelig Samuel frem i åndeskikkelse? Eller fremkaldte hendes dæmonbeherskede sind et billede af Samuel?

Var det Samuel?

Husk at Guds lov fordømte åndemedier. Den lød: „Henvend eder ikke til genfærd og sandsigerånder; søg dem ikke, så I gør eder urene ved dem. Jeg er [Jehova] eders Gud! . . . Det menneske, som henvender sig til genfærd eller sandsigerånder og boler med dem, mod det menneske vil jeg vende mit åsyn og udrydde ham af hans folk. Når der i en mand eller kvinde er en genfærdsånd eller en sandsigerånd, skal de lide døden.“ — 3 Mos. 19:31; 20:6, 27.

Den almægtige Gud var tydeligvis stærkt imod enhver spiritistisk handling. Og som vi har set nærede han mishag til Saul på grund af dennes ulydighed; Gud havde afslået at have med ham at gøre. Så selv om det havde været muligt for et åndemedium at komme i kontakt med de døde, kunne man så forestille sig at mediet kunne tvinge Gud til at give Saul et budskab gennem den døde Samuel? Er et åndemedium stærkere end Gud?

Overvej også dette: Guds profet Samuel var en stærk modstander af åndemedier mens han levede. Eftersom han adlød Guds lov, sørgede han for at de blev straffet med døden. Ville han så, efter sin død, gå med til at et åndemedium arrangerede et møde mellem ham og Saul? Hvis Samuel afslog at tale med Saul mens han levede, skulle et dødsdømt medium så kunne få ham til det efter at han var død?

Endvidere: Hvorfor betegnede Guds lov det at henvende sig til de døde som noget urent og vederstyggeligt der fortjente døden? Hvis det virkelig var en kær afdød man kom i forbindelse med, hvorfor skulle en kærlig Gud så betegne det som en frygtelig forbrydelse? Hvorfor skulle han hindre de levende i at få et trøstende budskab fra de døde?

Nej, det var tydeligvis ikke Samuel som åndemediet i En-Dor kom i forbindelse med. Samuel var død, og Bibelen siger om den der er død at „han bliver til jord igen, hans råd er bristet samme dag“. (Sl. 146:4) Den stemme der hørtes, kom derimod fra en ond åndeskabning, en af Satans engle, der gav sig ud for at være Samuel. I tusinder af år har disse mægtige, usynlige ånder, Satans tjenere, på denne måde bygget videre på Satans løgn, at mennesket er udødeligt.

Hvor deres viden kommer fra

Når genoplivede patienter ved hvad der er foregået mens de var „døde“, kan det skyldes drømme som de har haft da de gled over i bevidstløshed eller da de vågnede op. Eftersom disse patienter ikke levede i en form for åndelig tilstand og personligt kunne iagttage hvad der skete omkring dem, er der også den mulighed at de har fået deres viden fra den samme kilde som åndemediet i En-Dor. I deres kritiske tilstand, da livskraften var ved at svinde hen, overbragte dæmonerne dem oplysninger som de ikke kunne få ad normal vej.

Det skulle ikke undre os at Satan går så underfundigt til værks. „Satan selv giver sig til stadighed ud for at være en lysets engel,“ siger Bibelen advarende. Den siger også: „Denne tingenes ordnings gud har forblindet de ikke-troendes forstand, for at lysskæret fra den herlige gode nyhed om Messias, som er Guds billede, ikke skal trænge igennem.“ — 2 Kor. 11:14; 4:4.

’Ikke-troende’, som for eksempel mennesker der afviser hvad Bibelen siger om døden og i stedet godtager hedensk filosofi, vil fortsat være blinde for „den herlige gode nyhed“. Men andre vil måske spørge: ’Hvis døden virkelig er enden på liv, hvordan kan man så opnå evigt liv? Hvordan kan man komme til at leve, selv efter at man er lagt i graven?’

[Tekstcitat på side 12]

Da livskraften var ved at svinde hen, overbragte dæmonerne dem oplysninger som de ikke kunne få ad normal vej

[Illustration/tekstcitat på side 10]

W. L. Mackenzie King

„Gennem syner og seancer holdt han sig i kontakt med . . . blandt andre Hitler og . . . Roosevelt.“