-
Forstår du pointen?Vagttårnet – 1969 | 1. september
-
-
Forstår du pointen?
DET er en kunst at kunne vejlede og retlede andre. Det er også en kunst at kunne tage imod vejledning. En god rådgiver er forstående og venlig; han vælger sine ord med taktfuldhed og bestræber sig for ikke unødigt at såre sin tilhørers følelser. Men hans vigtigste mål er at den der behøver hjælp med sikkerhed forstår pointen i vejledningen. Meget afhænger af om den der bliver vejledt har opøvet evnen til at være en god tilhører.
For at man kan drage den fulde nytte af vejledning er det nødvendigt at man er i den rette sindsstemning. I vor tid er folk meget let tilbøjelige til at „fare op“ så snart nogen begynder at henlede deres opmærksomhed på en eller anden fejl. De hører i virkeligheden ikke efter, endsige tænker over hvad der bliver sagt til dem. De ville gøre klogt i at følge det råd en af Jesu disciple gav: „Enhver skal være snar til at høre, sen til at tale, sen til vrede.“ (Jak. 1:19) Hvis du bliver retledt, så bestræb dig straks for at lægge denne indstilling for dage.
Det er ikke svært at fornemme når en eller anden form for vejledning er på trapperne. For det første er vi måske selv klar over at der er sket noget i vort liv som bør rettes. For det andet er det ikke hver dag tilsynsmanden indbyder os til en lille samtale. En god rådgiver vil i regelen indlede sine retledende ord med en velfortjent ros for et eller andet. Hvis det sker for os, bør vi, selv om vi ikke straks skal blive mistænksomme og tro at rosen ikke er oprigtigt ment, tænke på at den muligvis vil blive efterfulgt af nogle værdifulde forslag. Vær indstillet på at tage imod dem i ydmyghed.
Nødvendigt at have dømmekraft
Men der kræves mere end den rette sindsstemning for at forstå pointen i en vejledning. Vi behøver også dømmekraft. Husk at den der vejleder dig sandsynligvis har gennemtænkt denne samtale indgående og har bestræbt sig for at vælge de rette ord og tanker. Han nævner måske ikke engang direkte at der er tale om en vejledning; han siger simpelt hen at han har et „forslag“ at stille dig. Forstår du så pointen? Han vil også prøve på at være taktfuld og taler måske til dig på en indirekte måde, ja bruger måske en illustration. Det vil derfor være nødvendigt for dig at tænke, ikke blot på det der siges, men også på det der lades usagt for at undgå at såre dine følelser eller gøre dig forlegen. Måske du bedre får den fulde forståelse af hans ord ved at tænke på hvordan en der var mindre taktfuld og ikke så kærlig ville sige det til dig.
Lad os tage et eksempel fra virkeligheden. Vi har et godt eksempel i Bibelen, i Anden Samuelsbog 12:1-14. Kong David af Israel havde begået en alvorlig synd ved at begære en anden mands hustru, have kønslig omgang med hende og derpå lade hendes mand myrde. Jehova sendte profeten Natan for at give David den nødvendige irettesættelse. Natan begyndte med en illustration: „Der boede to mænd i samme by, en rig og en fattig.“ Disse
-