Lad din fremgang blive åbenbar ved at du giver agt på Guds ord
„Lad os i hvert fald, så vidt vi har gjort fremskridt, fortsat vandre sømmeligt i samme gænge.“ — Fil. 3:16, NW.
1. Hvilken gavnlig virkning har en kristens fremgang på andre kristne?
NÅR en kristen støt gør fremgang erfarer han en dyb følelse af tilfredshed, og samtidig glædes og opmuntres hans kristne trosfæller. Hvor vi glæder os når de mennesker vi studerer Guds ord sammen med, efterhånden tilegner sig den ene sandhed efter den anden og får nøjagtig forståelse af Bibelen! Deres glæde og lykke, og vores med, kender ingen grænser når de er nået så langt at de indvier sig til Gud og lader sig døbe i vand. Og jubler vi ikke nærmest indvendig når vi hører en ny give sin første kommentar ved menighedens vagttårnsstudium eller holde sit første elevforedrag på den teokratiske skole? Hvordan føler vi det når en ung broder er nået frem til den kristne modenhed der kræves af en offentlig taler og noget nervøst holder sit første, velafpudsede offentlige foredrag? Vi opmuntres alle når nogen gør fremgang, ikke sandt? Vi ved at fremgang på grundlag af Guds ord fører til livet; og hvis vor fremgang er til opmuntring for andre, er dette jo en yderligere god grund til at vi bør gå fremad, ikke sandt? Vi må lægge os de ord på sinde som apostelen Paulus skrev til den unge Timoteus: „Grund over disse ting, fordyb dig i dem, sådan at din fremgang må være åbenbar for alle mennesker. Giv bestandig agt på dig selv og din lærergerning. Hold dig til disse ting, thi ved at gøre det vil du frelse både dig selv og dem som lytter til dig.“ — 1 Tim. 4:15, 16, NW.
2. (a) Hvordan er Guds ord en mægtig kraft som tilskynder til fremgang? (b) Hvordan hører vi det ’ord bag ved os’ som leder os i dag?
2 En mægtig kraft fra Gud tilskynder os til at gøre fremgang. I Hebræerbrevet 4:12 læser vi: „Guds ord er levende og virkende og skarpere end noget tveægget sværd . . . og er dommer over hjertets tanker og meninger.“ Kraften i Guds ord kan i sandhed bedømme og trænge dybt ind! Alt i Bibelen er beregnet på at undervise os, retlede os og indgive os et stærkt ønske om at tjene vor Gud, Jehova. Han har ikke undladt at ruste os til at klare de vanskelige problemer som vi kommer ud for hver eneste dag i denne lovløse tid. Han har dækket vort behov endnu før det er opstået. Profeten Esajas beskrev under inspiration den åndelige velstand som Guds tjenere ville have i „de sidste dage“, og forudsagde derefter den storslåede måde hvorpå Jehova ville lede sit folk: „Din vejleder [skal] ikke mere dølge sig, dine øjne skal skue din vejleder; dine ører skal høre det ord bag ved dig: ’Her er vejen, I skal gå!’ hver gang I er ved at vige til højre eller venstre.“ (Es. 30:20, 21) Hvad er dette „ord bag ved“ os i dag? Intet mindre end det vor store Vejleder, Jehova, siger til os gennem sit skrevne ord og sin organisation. Når vi lytter med skelneevne og åbner forståelsens øjne, er det som om vi lytter direkte til vor store Vejleder og ser ham ansigt til ansigt. Hans ord oplyser vor sti så vi ikke er i tvivl om hvordan vi skal vandre og hvor vi skal gå. Når vi er opmærksomme på hans ord viger vi ikke til højre eller venstre, men går lige frem på den vej der fører til livet.
3. Hvad forventer Jehova af os med hensyn til fremgang?
3 Jehova har fuld ret til at forvente at alle der lærer ham at kende, støt gør fremgang. Når vi studerer hans ord forstår vi hvilken ufortjent godhed han har vist os, og vi ser hvordan han har sørget for os med henblik på vort evige vel. Han har sørget for et kærlighedens klima hvori vi kan vokse åndeligt. Han giver os tid til at vi kan tilegne os kundskab, forny vort sind, indvi os til ham, ja vokse til kristen modenhed. Han forventer ikke at det hele skal ske på én dag, men han forventer at vi støt gør fremskridt og vokser åndeligt. Mens vi gør fremgang kan der ofte være visse væremåder og sindsindstillinger som vi må ændre eller endda helt opgive for at Guds ord til fulde kan komme til udtryk i vort liv. Læg mærke til den gode formaning vi har i Jakobs brev 1:21, 22: „Aflæg derfor al urenhed og alle de mange udslag af ondskab, og tag med sagtmodighed imod det ord, som er indplantet i jer, og som har magt til at frelse jeres sjæle. Og vær ordets gørere, ikke blot dets hørere, ellers bedrager I jer selv.“
4. Hvorfor gør nogle kun lidt eller slet ingen fremgang åndeligt set?
4 Millioner af mennesker undlader i dag at give agt på Guds ord når Rigets budskab forkyndes for dem. De går ikke fremad på den smalle vej der fører til livet. Nogle giver agt på det i begyndelsen, men på grund af livets bekymringer eller andre faktorer gør de ikke rigtig nogen fremgang. (Matt. 7:13, 14; Luk. 8:11-14; Hebr. 6:1) Det er som regel ikke fordi de fornægter sandheden eller fordi de ikke tror på bestemte lærepunkter. Ofte vil vi finde at der er opstået personlige problemer eller problemer i hjemmet, og en nøjere undersøgelse vil efter al sandsynlighed vise at disse problemer er opstået fordi den pågældende ikke helt har fulgt Bibelens principper i sit liv. En mand spurgte Jesus: „Herre! er det kun få, som bliver frelst?“ Jesus svarede: „Kæmp I for at komme igennem den snævre port; thi mange, siger jeg jer, skal søge at komme ind og ikke formå det.“ (Luk. 13:23-25) Det kræver kamp at blive ved med at gøre fremgang og følge Guds ords vejledning i sit liv, men alligevel er Jehovas bud ikke byrdefulde, og vi kan være sikre på at det åg Jesus opfordrer os til at tage på os, er let. — 1 Joh. 5:3, 4; Matt. 11:28-30.
5. Hvilken vejledning giver Guds ord for at vi skal undgå et uklogt ægteskab?
5 En vil måske gerne giftes. Vejledningen i Guds ord siger at den kristne kun må gifte sig „i Herren“. (1 Kor. 7:39; 2 Kor. 6:15) Alligevel sker det undertiden at en kristen bliver interesseret i en af det modsatte køn som endnu ikke har indviet sit liv til Jehova. Følelserne tager overhånd, og han eller hun begynder i sit sind at retfærdiggøre en handlemåde som strider mod Guds ord. Følgen kan blive ægteskab med en ikke-troende, og det kan medføre unødige hjertesorger og forhold som kan få den troende til at svigte sin tro. Det kan måske nok gøre ondt et stykke tid hvis man undgår eller afbryder en sådan forbindelse inden den fører til ægteskab, men hvor vil man være taknemmelig senere hvis man retter sig efter Guds ord og gør fremgang i den rigtige retning.
6, 7. (a) Hvilke principper må den kristne familie følge for at gøre fremgang på rette måde? (b) Hvad er nødvendigt hvis børnene skal fortsætte på livets vej?
6 Lad os også betragte de principper der gælder for familiens ledelse. Lykkelig den familie hvor faderen er et kærligt overhoved, hvis stilling respekteres af moderen og børnene! Men hvor er det sørgeligt når hustruen prøver at dominere i hjemmet eller når ægtemanden misbruger sin stilling og nærmest er en ukærlig diktator. Følgen bliver anarki i familien. Glæde og lykke er der ikke meget af. Familien bliver åndeligt syg, og alle ønsker snart at gå deres egne veje. — Ef. 5:21-23; Kol. 3:18, 19.
7 Guds ord har også meget at sige om børneopdragelse. Børnenes fremgang afhænger meget af den kærlige og faste opdragelse forældrene giver dem, på grundlag af Guds ord. Der må tugtes når det er nødvendigt. Hvor er det tilfredsstillende for kristne forældre, og ligeledes for andre, at se børnene vokse op og holde fast ved sandheden og Guds organisation, i stedet for at glide bort og blive opslugt af denne verden. — Ef. 6:1-4; Kol. 3:20, 21; Ordsp. 1:8; 13:24; 22:6.
8. Hvilke dårlige vaner kan hindre nogle i at gøre fremgang?
8 Mange ting kan hindre åndelig fremgang. Man har måske tilladt visse dårlige vaner at bevare herredømmet over en, selv om man har forladt verden. For eksempel har brugen af tobak i en eller anden form, noget som alle og enhver ved er skadeligt, et stærkt tag i nogle, og fordi de mangler selvbeherskelse og ikke udviser stærk tro på Jehova, lader de sig fortsat dominere af denne dårlige vane, og det medfører at de hæmmes legemligt og åndeligt og samtidig får en dårlig samvittighed. Når man har en svag karakter i spørgsmål af denne art, genspejler det sig ofte i spørgsmål som har større betydning. Umådeholdne spise- og drikkevaner, som sløver sanserne, kan også hæmme ens fremgang. Søger vi mange fornøjelser tilfredsstilles kødet, men lidt efter lidt stjæles vor tid og energi så vi bliver lystens venner snarere end Guds venner. (2 Tim. 3:4) Bibelen viser at der foregår en kamp mellem kødet og ånden. Vor tankegang og indstilling afgør kampens udfald. — Rom. 8:12, 13; 12:1, 2.
9. Hvor stor betydning har vor tankegang og vor tale?
9 Verdslig tankegang og dårligt sprog vil afgjort også hindre fremgang. Guds ord formaner: „Utugt og al slags urenhed eller havesyge bør end ikke nævnes iblandt jer, som det sømmer sig for hellige, ej heller skammelig færd eller tåbelig snak eller letfærdig skæmt (den slags er utilbørligt), men hellere taksigelse.“ Hvis vi giver agt på disse klare ord fra vor store Vejleder, vil vi rense vort sind for enhver letfærdig eller uren tanke og følge den gode formaning i Filipperbrevet 4:8, at vi skal tænke på det der er sømmeligt, retskaffent, rent og elskeligt, og det der har godt lov og er ros værd. — Ef. 5:3, 4; 4:29-31; 1 Tess. 4:3-8.
10. Forklar hvordan en dårlig omgangskreds kan hæmme ens fremgang.
10 Hvordan er vores omgangskreds? Omgås vi de rette mennesker? „Slet omgang fordærver gode sæder.“ Hvis vi søger verdslige menneskers selskab kan vi ikke undgå at blive påvirket af deres indstilling, deres ambitioner og deres levevis. Stræb efter at omgås dem der kan opbygge dig åndeligt og ikke vil nedbryde dit håb, din åndelighed og din gode samvittighed over for Jehova. — 1 Kor. 15:33; Jak. 4:4.
11. Hvordan bør vi betragte penge og materielle ejendele?
11 I forbindelse med vort erhverv er der også noget vi må være opmærksomme på. Bliver vi så opslugt af vort arbejde at vi begynder at nære kærlighed til penge og den magt de giver? Husk på hvad Bibelen fortæller, at mange — drevet af denne kærlighed — er faret vild fra troen og har voldt sig selv megen bitter smerte. Lad os være tilfredse med det nødvendige. Gudsfrygt sammen med nøjsomhed er i sandhed en stor vinding. — 1 Tim. 6:6-10.
12. (a) Hvordan kan vort verdslige arbejde hæmme os på vejen til modenhed? (b) Hvilke bibelske principper vil hjælpe os til at se tingene i deres rette forhold?
12 Guds ord siger også at vi skal være ærlige og retskafne i forbindelse med vort verdslige arbejde. Er det lovligt, det vi beskæftiger os med? Er det hæderligt? Er det foreneligt med det kristne princip om neutralitet? (Ef. 4:25, 28; Es. 2:4) Betragter vi det som et middel til at vi selv og vor familie kan tjene Riget, eller er det vor vigtigste beskæftigelse, både åndeligt og legemligt? Det er ved at blive sværere og sværere for sande kristne at tjene til livets ophold uden at blive synligt identificeret med Djævelens dyriske politiske organisation med dens krigeriske nationalisme, men vi må alligevel bevare vores neutralitet og undgå at støtte dens gudfjendske hensigter med vor forstand og vore hænder. (Åb. 13:16, 17) Hvis vi bryder vore principper i denne retning, kølnes vor nidkærhed og vi begynder at føle os uegnede til Jehovas hellige tjeneste. Vor fremgang hæmmes og vi standser måske op eller kommer på afveje. Paulus’ råd i Andet Korinterbrev 7:1 er i sandhed betimeligt: „Da vi nu har disse forjættelser, mine elskede! så lad os rense os fra alt, som besmitter legeme og ånd, og gennemføre hellighed i gudsfrygt.“ De der ønsker at gøre fremgang, får denne kloge formaning: „Så lad da også os . . . lægge alt det bort, som tynger, og synden, som så let hilder os, og lad os med udholdenhed ile fremad i det kapløb, vi har foran os.“ — Hebr. 12:1.
13. Hvad kan være nødvendigt for at vi kan ordne vore forhold så det åndelige kommer i første række?
13 Mens vi gør fremgang og sætter farten op her umiddelbart før Harmagedon, synes vi måske at det er lidt vanskeligt at nå alt det der er nødvendigt. Møderne, det personlige studium og forkyndelsen må alt sammen have førstepladsen. Hvis vi ikke har tid nok til disse ting kan det være fordi vi er for optaget af tidkrævende foretagender som kun har ringe værdi for os, eller fordi vi ikke har lagt vore forhold sådan til rette at vi lader det vigtigste komme i første række. I Efeserbrevet 5:15, 16 står der: „Se derfor stadig nøje til at I ikke vandrer [eller gør fremgang] som uvise men som vise, idet I køber den belejlige tid til jer selv fordi dagene er onde.“ (NW) For at vi ikke skal føle at vi har for meget at gøre teokratisk set, får vi denne vise påmindelse: „Derfor, mine elskede brødre, bliv stadige, urokkelige, hav altid fuldt op at gøre i Herrens arbejde, idet I ved at jeres møje ikke er forgæves i forbindelse med Herren.“ — 1 Kor. 15:58, NW.
Eksempler på fremgang
14. (a) Hvem var Jonadab, og hvordan reagerede han på Jehus opfordring? (b) Hvad er Jonadabs villighed et billede på?
14 Bibelen siger jo at det der forhen er skrevet, er skrevet for at vi kan lære deraf. Lad os derfor kort betragte nogle trofaste tjenere i fortiden som lod deres fremgang blive åbenbar ved at de gav agt på Guds ord. Vi husker sikkert Jonadab, Rekabs søn. Han var ikke født israelit, men han var alligevel nidkær for den sande tilbedelse. Beretningen i Anden Kongebog 10:15, 16 fortæller at han drog ud for at møde kong Jehu da denne i rasende fart var på vej for at udrydde ba’alsdyrkerne i Israel. Jehu så ham og spurgte ham om han ville med: „Er du af hjertet oprigtig mod mig som jeg mod dig?“ Jonadab tøvede ikke! Han svarede: „Ja, jeg er!“ Straks blev han taget op i vognen, og af sted gik det. Han reagerede positivt på opfordringen og sluttede sig offentligt til Jehu og de andre som gik foran med hensyn til at fremme den sande tilbedelse. Ligesom resten af de salvede i dag må blive ved med at efterligne Jehu, sådan må Herrens „andre får“, som Jonadab er et billede på, fortsat reagere ligesom Jonadab. De ønsker at samarbejde med Herrens salvede på jorden i dag og sammen med dem forkynde Jehovas domme over Djævelen og alle hans tilhængere som nu snart skal udslettes. Hvilket godt og positivt eksempel vi har i Jonadab!
15. (a) Hvad var ifølge profeten Natan den virkelige grund til at David havde syndet? (b) Hvordan er David et eksempel for enhver som behøver at retledes?
15 Lad os nu tage et eksempel som skal ses under en anden synsvinkel. David huskes for sin helhjertede hengivenhed over for Jehova, men vi ved også at David ved en lejlighed syndede groft. Hvad kan vi lære af dette tilfælde som kan hjælpe os til at gøre fremgang? Lad os først finde beretningen i Anden Samuelsbog, kapitel 12. I versene 7 til 12 læser vi hvordan profeten Natan modigt fortæller David om dennes synd. Læg i vers 9 mærke til at David ikke alene havde bedrevet hor, men også myrdet. „Hvorfor har du da ringeagtet [Jehovas] ord og gjort, hvad der er ondt i hans øjne?“ David havde overtrådt det sjette, det syvende og det tiende bud, som sagde at man ikke måtte myrde, bedrive hor og begære en anden mands hustru. Hvordan reagerede David? Bad han hovent profeten passe sine egne sager, og fortsatte han med at gå frem i den forkerte retning? Vi læser svaret i vers 13: „Da sagde David til Natan: ’Jeg har syndet mod [Jehova]!’“ David tog altså imod irettesættelsen og indrømmede straks sin synd. Han bad inderligt Gud om tilgivelse og genrejsning; hans bøn udgør nu Salme 51. (Se overskriften til denne salme.) Nu opstår spørgsmålet: Hvordan reagerer vi når vi bliver vejledt? Indrømmer vi ydmygt vore fejltagelser og tager imod tugt sådan at vi igen kan gøre fremgang på rette måde? Lad os ligesom David give agt på Guds ord, selv om det måske i øjeblikket gør ondt, idet vi husker at ’Jehova tugter den han elsker’. — Hebr. 12:4-11.
16. Hvordan satte apostlene et godt eksempel for os med hensyn til det at følge opfordringerne til at påtage sig større forrettigheder?
16 Med hensyn til at acceptere og villigt følge Guds ledelse, har vi et godt eksempel i apostlene. Beretningen i Mattæus 4:18-22 fortæller at Jesus, kort efter at han var begyndt på sin offentlige tjeneste, gik hen til Simon og dennes broder Andreas, som tjente til livets ophold ved fiskeri på Galilæas sø. Jesus sagde til dem: „Kom og følg mig, så vil jeg gøre jer til menneskefiskere.“ Kom de med undskyldninger og sagde at de ikke kunne følge opfordringen? Nej, „de forlod straks deres garn og fulgte ham“. Lige efter reagerede Jakob og Johannes på samme måde: „De forlod straks båden og deres fader og fulgte ham.“ Er vi villige til at bringe ofre ligesom apostlene gjorde, så tjenesten hele tiden kan indtage førstepladsen i vort liv? Er vi villige til at opgive et godt betalt arbejde, ligesom apostlene opgav deres fiskeri, og nøjes med det der er nødvendigt til livets ophold så vi kan være pionerer eller tjene hvor behovet for forkyndere af Riget er større? Hører vi vor store Vejleders røst når Vagttårnet og Rigets Tjeneste indbyder os til at øge vor indsats i tjenesten? Vi har i sandhed gode muligheder for at gøre fremgang i dag!
17. Hvilke råd fra Guds ord må unge tjenere for Jehova følge for at gøre fremgang på rette måde?
17 Unge tjenere for Jehova har ofte fået opmærksomheden henledt på det eksempel Timoteus satte med hensyn til at gøre fremgang i tjenesten. Timoteus lyttede til sin moder og sin bedstemoder, som begge troede på Guds ord. Han fulgte den vejledning han fik af ældre brødre som Paulus, der skrev: „Grund over disse ting, fordyb dig i dem, sådan at din fremgang må være åbenbar for alle mennesker.“ I som er unge i dag, giver I agt på den store Vejleder ligesom Timoteus gjorde? Har I opmærksomheden rettet mod Jehovas moderlignende organisation så I kan gøre fremgang på rette måde? Adlyder I jeres jordiske forældre? Tager I imod vejledning fra de ældre i Guds menighed? Følg Jehovas vise råd som fører til livet: „Min søn, tag vare på din faders bud, opgiv ikke din moders belæring, . . . thi budet er en lygte, læren lys, og tugtens revselse livets vej.“ — 1 Tim. 4:15, NW; Ordsp. 6:20, 23.
18, 19. Hvilke storslåede muligheder ligger åbne for unge brødre og søstre som vokser til modenhed?
18 Hvordan ser du på at stræbe efter yderligere tjenesteforrettigheder mens du vokser op i Jehovas tugt og formaning? Efterligner du også Timoteus i denne henseende? Timoteus blev tilsynsmand allerede mens han var ung, og han gav agt på Paulus’ faderlige vejledning: „Det skal du indskærpe og lære. Lad ikke nogen ringeagte dig, fordi du er ung, men vær et forbillede for de troende i tale, i færd, i kærlighed, i troskab, i renhed! Læg vægt på at oplæse skriften, formane og lære, indtil jeg kommer. Forsøm ikke at bruge den nådegave, du har.“ — 1 Tim. 4:11-14.
19 Alle unge brødre og søstre i Jehovas organisation kan opnå storslåede forrettigheder! De kan blive pionerer, komme på Betel eller blive sendt ud som missionærer efter at have været på Gilead! Efterlign Timoteus og lad jeres fremgang være åbenbar. Hvad ville I sige til at blive rost på følgende måde, ligesom apostelen Paulus roste Timoteus? „Thi jeg har ingen med et sind som hans, der så oprigtigt vil drage omsorg for, hvordan det går jer. Thi alle søger de deres eget, ikke det, som hører Kristus Jesus til. Men hans prøvede troskab kender I; I ved, at han har stået i evangeliets tjeneste sammen med mig, som en søn hjælper sin fader.“ Hvilken rosende omtale! Timoteus er i sandhed et storslået eksempel for os. — Fil. 2:20-22.
20. Hvordan kan vi i praksis vise at vi stadig gør fremgang?
20 Der er mange måder hvorpå man kan vise at man gør fremgang, og det uanset om man er ung eller gammel. Man kan villigt påtage sig at lede et hjemmebibelstudium, noget som man før måske ikke følte sig kvalificeret til eller ikke havde tid til. Man kan også hjælpe en af sine brødre eller søstre som er blevet åndeligt svag. Hver eneste dag får vi tilbudt forrettigheder som vi kan tage imod og derved bidrage til at den sande tilbedelse fremmes. Vi holder os ikke tilbage hvis vi giver agt på Guds ord og benytter de lejligheder vi har til at lade vor kærlighed bære frugt.
21. Hvad må vi lade andre se, uanset om vi har været tilsluttet Guds organisation i mange år eller kun i kort tid?
21 Nu opstår spørgsmålene: Hvor langt er vi kommet med hensyn til vor kristne fremgang? Er vi lige begyndt på „vejen“, eller har vi været med i mange år? Er vi stadig unge, eller er vi blevet gamle i Jehovas tjeneste? Er vi vokset åndeligt, eller er vi stadig kun ved begyndelsesgrundene i sandheden? Tænker vi, uanset vore forhold og uanset hvor langt vi allerede er kommet, på støt at vokse åndeligt? Kan andre se at vi gør fremgang, ikke fordi de skal rose os eller blive misundelige på os, men således at de kan blive styrket i troen og opmuntret til gode gerninger? Lad din familie, dem der er i din bogstudiegruppe, ja alle i menigheden, se at du støt gør fremgang! Glæd tjenerne ved at vokse til modenhed så du ikke behøver særlig hjælp uge efter uge, men i stedet kan hjælpe andre. Paulus formanede: „Lad os i hvert fald, så vidt vi har gjort fremskridt, fortsat vandre sømmeligt i samme gænge. Bliv i endrægtighed mine efterlignere, brødre, og hold jeres øjne rettede mod dem som vandrer på en måde der er i harmoni med det eksempel I har i os.“ — Fil. 3:16, 17, NW; Hebr. 6:1.
22. Hvilken glædelig belønning vil blive tildelt dem der gør fremgang i overensstemmelse med Guds ord?
22 Nu da vi taler om fremgang må vi også huske at mens vi går frem i åndelig henseende, går tiden også. Vi står på tærskelen til Guds nye ordning. Hvis vi bliver ved med at gøre fremgang vil vi i nær fremtid få den store forret at overleve de kommende begivenheder under den store trængsel og derpå erfare at der intet er tilbage af Djævelens onde, ugudelige tingenes ordning. Den vil være smeltet bort i Harmagedons hede. Der vil ikke være andre tilbage end dem der har ladet deres fremgang blive åbenbar ved at give agt på Guds ord. Hvor vil vi da være lykkelige over at vi hver eneste dag fulgte Jehovas råd i Ordsprogene 3:1, 2: „Min søn, glem ikke, hvad jeg har lært dig, dit hjerte tage vare på mine bud! Thi en række af dage og leveår og lykke bringer de dig.“
[Illustration på side 319]
Børn gør fremgang på rette måde når forældrene lærer dem at give agt på Guds ord