Lad os bede i ånden ved enhver lejlighed

„Tag også imod . . . åndens sværd, det er: Guds ord, mens I med enhver form for bøn og påkaldelse fortsat beder i ånden ved enhver lejlighed.“ — Ef. 6:17, 18, NW.

 1. På hvilken måde har Jehovas folk adskilt sig fra alle andre med hensyn til bøn?

JEHOVAS tjenere er ikke alene dygtige til at bruge Bibelen som et „åndens sværd“ i deres offentlige forkyndelse, men de har også et stadigt behov for at ’bede i ånden ved enhver lejlighed’. Jehovas vidner er derfor et bedende folk. Bønnen er en vigtig del af deres tilbedelse af Jehova. Ved hjælp af bønnen bevarer de til enhver tid et direkte, personligt forhold til Gud. Denne varme, personlige henvendelse til Jehova i bøn har altid adskilt Jehovas sande tjenere fra de frafaldne og fra hedningerne som i deres eftergjorte bønner lægger vægt på formalisme og tomme ord. (Matt. 6:7) De bønner som sande Guds tjenere beder, kommer desuden direkte fra hjertet og bliver ikke læst op af bønnebøger eller fremholdt ved hjælp af rosenkranse eller bønnehjul.

 2. Hvordan er menneskers opfattelse af bøn, og hvordan ser Jehovas vidner på bønnen?

² Mennesker som ikke nærer nogen ærbødighed for Gud afviser hånligt bønnen som tidsspilde. De siger: „Sådanne anmodninger når ikke højere end vedkommendes eget hoved.“ Andre der følger deres egen hjemmelavede „naturreligion“ hævder at „bønnens eneste værdi er dens subjektive indflydelse“. Dermed mener de at „bøn hjælper et menneske til at opfylde sine egne bønner, til at blive og være det han beder om at være“. Så er der også dem der hævder at være kristne og som beder lange, offentlige bønner „med læberne; men deres hjerte er fjernt fra [Gud]“. (Matt. 15:8) I en avis i Boston kunne man læse følgende: „Pastor –– bad den mest betagende bøn der nogen sinde er bedt for en forsamling i Boston.“a Ja det er netop sagen. Sådanne bønner bliver bedt for en forsamling, ikke for at Gud i himmelen skal høre dem. Bøn er ikke en anledning til at forkynde offentligt for at vinde menneskers beundring. (Mark. 12:40) Når man beder til Gud må bønnen være af en rimelig længde og være fremført med passende beskedenhed. (Matt. 6:5, 6) For oprigtige kristne som Jehovas vidner er bøn ikke et spørgsmål om indbildning eller selvbedrag. For dem er bønnen noget praktisk, den udvirker noget og giver gode resultater. Dette forudsætter at Jehovas folk lever i overensstemmelse med deres bønner om at Guds vilje må ske. Læg mærke til de følgende erfaringer som Jehovas vidner i fortiden og nutiden har haft og som viser at deres bønner høres af Gud i himmelen.

I forbindelse med indvielse og dåb

 3, 4. Giv eksempler på bøn i forbindelse med dåb.

³ Bøn er nødvendig i forbindelse med indvielse og vanddåb. Vi lægger mærke til at Jesus fandt det nødvendigt at bede da han blev døbt. Der står skrevet: „Da nu alt folket døbtes, og også Jesus blev døbt, så skete det, at Himmelen åbnedes, mens han bad.“ — Luk. 3:21.

⁴ I 1961 besluttede en gift kvinde i De forenede Stater der havde haft bibelstudium et års tid og hvis mand var modstander, at symbolisere sin indvielse ved vanddåben. I sine bønner nævnede hun at hun ønskede at aflægge et højtideligt løfte om at tjene Jehova ubetinget. Hun erkendte at et sådant indvielsesløfte krævede absolut hengivenhed, til trods for hendes mands modstand. Hun bad om at det måtte blive muligt for hende at symbolisere sin indvielse ved det næste zonestævnes dåbsarrangement. Som svar på hendes bønner blev situationen i hendes hjem tilstrækkelig afklaret til at hun kunne overvære stævnet og blive døbt. Mens hun blev døbt bad hun også i taknemmelighed. Ja, bønnen resulterede i noget godt for denne kvinde idet den også betød at hun fik større åndelig styrke til at holde sit indvielsesløfte.

Tak ved måltider

 5, 6. Fortæl ved hjælp af eksempler hvad bøn ved måltiderne har resulteret i.

⁵ Bøn ved måltiderne skal ikke betragtes som et levn fra falske religiøse traditioner. Det er en skik der har dybe rødder i bibelske fortilfælde, og den er derfor på sin plads. Det er en kendsgerning at Jesus udtalte en velsignelse i form af en bøn da han bespiste de fem tusinde ved hjælp af fem brød og to fisk. (Mark. 6:41) Ikke alene følte Jesus trang til at udtrykke sin tak til Jehova for dette mirakel, men det bevirkede også at Guds fred hvilede over folkeskarerne mens de spiste.

⁶ Der berettes om en familie på fem der alle indviede sig til Jehova sidste år. Efter deres dåb besluttede faderen at indføre den skik at indlede hvert måltid med bøn, sådan som det gøres i alle Jehovas vidners betelhjem verden over. Denne families værdsættelse af Jehovas omsorg er vokset. Ydmyghed får den til at takke for hvert måltid som et udtryk for Jehovas opfyldte løfte om at sørge for sine tjeneres daglige fornødenheder. (Matt. 6:11) Måltiderne forløber ikke længer på en uordentlig måde hvor enhver sluger maden så hurtigt som muligt og derpå styrter ud af huset, som var hjemmet blot en servicestation hvor man fik fyldt på. Nu er måltidet blevet en lykkelig familiesammenkomst hvor maden indtages i ro og orden, der føres en interessant kristen samtale, og Jehovas fred har sænket sig over familien. Sådanne bønner fører i sandhed til gode resultater.

Bønner hæmmet på grund af synd

 7, 8. (a) Hvad mente Peter med udtrykket „for at jeres bønner ikke skal hæmmes“? (b) Giv et eksempel fra vor tid.

⁷ I det første århundrede e.v.t. formanede Peter ægtemænd til at opføre sig ret over for deres hustruer „for at jeres bønner ikke skal hæmmes“. (1 Pet. 3:7) På denne måde understregede Peter at ens åndelige forhold til Gud altid må være i orden når man beder. Man må stå moralsk ren og ikke have gjort sig skyldig i forsætlig synd. Dersom man står skyldig og uantagelig ind for Gud ’hæmmes’ bønnen. Med andre ord: en skyldbetynget samvittighed hindrer en i at bede på rette måde og gør at Jehova ikke lytter med velvilje. Man bliver ikke bønhørt. Jehova har vendt det døve øre til bønnen. Det er grunden til at de fleste af de bønner som uretfærdige mennesker i verden beder, aldrig bliver hørt. — Sl. 66:18, 19; Ordsp. 15:29.

⁸ For eksempel skete det for nylig i en af Jehovas vidners menigheder at en broder, når han ved menighedens møder blev anmodet om at lede menigheden i bøn, gang på gang undlod at bede om tilgivelse for synder. Det var ganske tydeligt at bønnen ’hæmmedes’ derved. Senere blev denne mands opførsel draget i tvivl og det viste sig at han havde været moralsk uren i al denne tid. Endskønt han var gift og hans hustru var et aktivt medlem af menigheden, havde han et umoralsk forhold til en anden kvinde ude i verden. Hans ’hæmmede’ bøn var faktisk medvirkende til at han blev afsløret og til sidst udstødt.

Bekendelse af synd gennem bøn

 9, 10. (a) Hvorfor er det nødvendigt at bekende sine synder gennem bøn? (b) Giv et eksempel fra fortiden og fra nutiden på sådanne bønner.

⁹ Hvem af os kan sige sig fri for at begå synder? (Sl. 51:7) De synder og fejl vi begår belaster vort forhold til Jehova og til vore brødre i menigheden. Læg mærke til hvad David siger i en af sine bønner: „Min synd bekendte jeg for dig, dulgte ikke min skyld; jeg sagde: ’Mine overtrædelser vil jeg bekende for [Jehova]!’ Da tilgav du mig min syndeskyld.“ (Sl. 32:5; 2 Sam. 12:13, 14) Følgen af denne oprigtige bekendelse der udvirkede Jehovas tilgivelse, var at David atter fik en ren samvittighed. I disse dage før Harmagedon er det vigtigt at vores samvittighed ikke tynges af byrder, dersom vi skal kunne stå op imod al den modstand der kommer. Dersom nogen i sin samvittighed bærer på en tung skyldfølelse, da vil det være godt for vedkommende så snart som muligt at bekende over for Jehova og for sine brødre, så han atter kan løfte hovedet frit. Så vil bønnen ikke blive hæmmet. — 1 Tim. 1:18, 19.

¹⁰ For tre år siden var der en specialpioner som blev syg sidst på måneden. Han manglede tredive timer på sin månedsrapport for at kunne få sin månedlige godtgørelse, som han trængte særlig hårdt til på det tidspunkt. Han rapporterede uærligt hele timemålet idet han regnede med at kunne nå de manglende tredive timer i tjenesten den følgende måned. Men vanskelighederne fortsatte og det var ikke muligt for ham at indhente timerne. Det var som om Jehova ikke velsignede hans tjeneste. I bøn bekendte han sin urette handlemåde for Jehova. Han skrev også til Selskabet og bad om tilgivelse og tilbød at finde en ordning. Selskabets hovedkontor gik barmhjertigt med til at lade godtgørelsen stå som betalt, men sagde at forkynderen skulle nå de manglende tredive timer i sin næste sommerferie. Denne bekendende bøn bragte lindring til en dårlig samvittighed og genoprettede det fredelige forhold til Jehova og hans folk. Kan man ikke sige at denne bøn gav resultater? — Hebr. 13:18.

Bøn under fristelser

11, 12. Hvorfor bør man bede under fristelser?

¹¹ Bøn er af stor betydning når man udsættes for fristelser. Jesus formanede: „’Våg og bed, for at I ikke skal falde i fristelse!“ — Matt. 26:41.

¹² At det lønner sig at følge denne formaning erfarede et af Jehovas vidner der er ansat i et bygningsfirma. Denne mand er også tilsynsmand for en af Jehovas vidners menigheder, og han forstår at i forhold til hans kristne tjeneste, hans vigtigste beskæftigelse, kommer hans verdslige arbejde i anden række. Som i Paulus’ tilfælde er det kun ’teltmagerarbejde’. (Ap. G. 18:1-4) Denne tilsynsmands verdslige arbejde giver ham en god og tilstrækkelig indkomst. Han tilbringer fyrre timer om ugen på sin arbejdsplads og er derefter fri til at varetage sine pligter i tjenesten. Sidste år gjorde firmaets indehavere ham det fristende tilbud at blive fabrikkens leder. De tilbød ham en større løn og andre såkaldte goder. Men der fulgte også et større ansvar med som kunne betyde mange søvnløse nætter og ekstra arbejde ud over de fyrretyve timer om ugen. Dette fristende tilbud blev forelagt Jehova i bøn. Resultatet var at broderen blev styrket til at afslå tilbudet. I dag glæder han sig stadig over den frihed han har til at passe sit meget travle tjenesteprogram.

Bøn under fysisk sygdom

13, 14. (a) Hvilket formål tjener det at bede når man er legemligt syg? (b) Fortæl en oplevelse fra vor tid der bekræfter dette.

¹³ Hvem har ikke prøvet at være syg på et eller andet tidspunkt i sit liv? Engang David var syg skrev han om Jehovas indstilling til de syge: „På sottesengen står [Jehova] ham bi, hans smertensleje gør du ham let.“ (Sl. 41:4) Jehovas folk beder ikke om troshelbredelse. Men de beder om at der må blive taget de rette skridt til løsning af problemerne i forbindelse med deres særlige tilfælde. Desuden bringer bønnen den syge en trøst fra Jehova som sætter ham i stand til at udvise tålmodighed og affinde sig med sin sygdom indtil legemets lægende kræfter har genoprettet helbredet.

¹⁴ Et kvindeligt Jehovas vidne stod for nogen tid siden over for det alvorlige problem at skulle opereres for en ondartet svulst. Ingen af de stedlige læger ville gå med til at udføre operationen uden blodtransfusion. I harmoni med søsterens bøn om vejledning blev der iværksat en grundig søgen i andre dele af landet efter en kirurg der ville operere uden blod. Det lykkedes at finde en sådan kirurg. Han udførte operationen uden blod og den forløb godt. Søsteren er nu blevet så rask at hun atter tager del i tjenesten. Det var gennem bøn at søsterens tro blev styrket så hun kunne fastholde at hun ikke for nogen pris ville have blodtransfusion, og der blev også skabt en vej ud af hendes problem. — 1 Kor. 10:13.

Bøn under åndelig sygdom

15, 16. (a) Hvad siger Jakob om bøn for dem der er åndeligt syge? (b) Gavner sådanne bønner?

¹⁵ En anden form for sygdom er den der kaldes „åndelig sygdom“. Det er en tilstand hvori ens tro på Gud er alvorligt svækket. Bønnen er et nødvendigt hjælpemiddel til overvindelse af denne farlige tilstand. Jakob giver følgende råd herom: „Er nogen iblandt jer syg, skal han kalde menighedens ældste til sig, og de skal bede over ham, efter at de i Herrens [Jehovas, NW] navn har salvet ham med olie. Så vil troens bøn frelse den syge, og Herren [Jehova, NW] skal rejse ham fra sygelejet.“ — Jak. 5:14, 15.

¹⁶ For nogle år siden var en af Jehovas salvede tjenere blevet åndeligt syg. To ældre brødre blev bedt om at besøge ham. De blev klar over at den salvede broder havde mistet tilliden og at han ikke havde bedt til Jehova i tre måneder. Intet under at han var åndeligt syg! De besøgende brødre brugte Bibelen, Guds ord, som en undrende olie til atter at bibringe den svækkede broders sind og hjerte den rette opfattelse af Jehovas hensigter. De bad sammen med den syge broder i hans hjem om at han måtte genvinde sit åndelige helbred. Besøget gav resultat. I denne forbindelse siger Jakob videre: „En retfærdigs bøn har en mægtigt virkende kraft.“ — Jak. 5:16.

Bøn under forfølgelse

17, 18. (a) Hvad opnår man ved at bede under forfølgelse? (b) Giv eksempler.

¹⁷ Ligesom Jesus blev forfulgt dengang han var her på jorden, således bliver Jehovas folk i vor tid også udsat for mange forskellige former for forfølgelse. (Joh. 15:20) Nogle lider i bogstavelige fængsler på grund af deres trofaste standpunkt som Guds tjenere. Andre er udsat for svære forfølgelser i deres hjem eller i det samfund de lever i, fordi de bekender at de er Jehovas vidner. Dersom man skal holde ud under sådanne forfølgelser er bønnen en nødvendighed. Fortidens profeter, ja også Job, er eksempler på mennesker der udholdt forfølgelse og hvis bønner blev hørt. „Brødre! tag profeterne, der talte i Herrens [Jehovas, NW] navn, til forbillede i at lide ondt og være tålmodige. . . . I har hørt om Jobs udholdenhed . . . Lider nogen iblandt jer ondt, skal han bede.“ — Jak. 5:10, 11, 13.

¹⁸ I 1958 blev Harold King, en engelskfødt missionær der var udsendt fra Jehovas vidners bibelskole Gilead, idømt fem års fængsel i Shang-hai i Kommunistkina, fordi han forkyndte den gode nyhed om Guds rige. Han blev omsider løsladt i slutningen af maj 1963 efter at have været indespærret i fire år og syv måneder. Mens King var i fængsel bad han regelmæssigt, og han skriver herom: „Jeg bad tre gange om dagen for øjnene af dem der kom forbi min celle.“ Broder Kings bønner gav resultater, ikke blot på den måde at han blev beskyttet under disse års fængselsophold, men, hvad der var mere vigtigt, han overlevede med sin åndelige sundhed i behold.

Bøn for at træffe de rette beslutninger

19, 20. Hvordan er bøn en hjælp til at træffe de rette beslutninger?

¹⁹ Vi bliver alle, unge såvel som gamle, bestandig opfordret til at lægge visdom for dagen når vi skal træffe de rette beslutninger. Jakob formaner os atter: „Hvis nogen af jer står tilbage i visdom, da skal han bede om at få den fra Gud, der giver alle gavmildt og uden bebrejdelser, og så vil den blive ham givet. Men han skal bede i tro, uden at tvivle.“ — Jak. 1:5, 6.

²⁰ Der er tilfældet med den unge ordinerede ordets tjener som bad om visdom og fik den. I gymnasietiden fik han gode karakterer både i de forskellige sportsgrene og i læsefagene. Omkring eksamenstiden fik han tilbudt et fodboldlegat der ville gøre det muligt for ham at læse videre. Ledende sportsfolk besøgte ham for at opmuntre ham til at tage imod det. Denne unge mand måtte nu træffe en vigtig beslutning. Kampen i hans sind stod på i dagevis. Den ene dag var han stemt for at tage imod legatet, den næste dag for at vælge heltidstjenesten. Til sidst lagde han det frem for Jehova og bad om visdom til at gøre det rette. Samtidig med at han daglig bad til Gud brugte han fritiden efter skoletid til at forkynde fra hus til hus. Som svar på hans bønner blev han styrket til at vælge heltidstjenesten og afslå legatet. Han havde truffet den rette beslutning.

Forbøn

21, 22. (a) Forklar hvad forbøn er. (b) Ved hvilke lejligheder i fortiden og nutiden har sådanne bønner været berettigede?

²¹ Forbøn for vore trofaste brødre der lever under vanskelige forhold, er arresteret eller stillet for retten, er altid tiltrængt og på sin plads. Før Paulus blev arresteret anden gang og stillet for den romerske ret, skrev han til Timoteus: „Allerførst formaner jeg da til at frembære bøn, påkaldelse, forbøn og tak for alle mennesker, for konger og alle i høje stillinger, så vi må leve et roligt og stille liv, gudfrygtigt og sømmeligt i alle måder.“ — 1 Tim. 2:1, 2.

²² I vor tid er der ligeledes vigtige juridiske spørgsmål i forbindelse med Jehovas vidners tjeneste der fra tid til anden må afgøres ved de højeste domstole. Det har været tilfældet i Canada, De forenede Stater, England, Sydafrika, Schweiz, Australien, Filippinerne og andre lande. Under sådanne retssager er Jehovas vidner i disse lande gået i forbøn hos Gud. De har bedt Gud om at han, dersom det var hans vilje, ville gribe ind og give disse høje dommere en særlig visdom, så deres kendelse blev til gavn for Jehovas vidner så de på en fredelig måde kunne fortsætte deres gudgivne forkyndergerning. Jehovas folk har erfaret mange sejre ved højesteretten som svar på disse forbønner.

Bøn for at blive opmuntret

23, 24. Giv eksempler på bønner der blev belønnet med opmuntring.

²³ Vi lever i en tid med tiltagende pres, og derfor trænger vi alle til opmuntring. Der opstår situationer som gør os modløse. Nehemias blev nedslået da han hørte at Jerusalem var uden en beskyttende mur. Han fremlagde denne sag i en bøn til Gud. „Da jeg hørte denne tidende, satte jeg mig hen og græd og sørgede i flere dage, og jeg fastede og bad for Himmelens Guds åsyn.“ (Neh. 1:4) Nehemias’ bøn gav resultat. Perserkongen bemyndigede ham til at drage til Jerusalem for at overvåge genopførelsen af muren.

²⁴ I Californien kom en fader og søn i sandheden og indviede sig, men moderen ikke. Med tiden fik moderen en hjertesygdom der betød at hun kun kunne leve en kort tid. Faderen og sønnen blev meget ulykkelige. I deres sorg bad de til Jehova om hjælp, så at moderen kunne komme til troen. Kort efter begyndte moderen at stille spørgsmål om Bibelen. I sine sidste dage tog hun imod sandheden, vidnede ved hjælp af telefonen, og døde med håb om at komme til at leve i den nye tingenes orden. Ja, faderens og sønnens indtrængende bønner blev hørt. Både faderen og sønnen er nu heltidsforkyndere.

Bøn i farefulde situationer

25, 26. Hvorledes er bønner i farefulde situationer blevet hørt?

²⁵ Når der opstår farefulde situationer må man bede inderligt til Gud. Jonas befandt sig i en sådan overhængende fare i den store fisks bug, hvorfra han bad. Der står skrevet: „Da bad Jonas i fiskens bug til [Jehova] sin Gud.“ (Jonas 2:2) Jonas’ udfrielse var et svar på denne bøn.

²⁶ Den 8. april 1963 var et indviet Jehovas vidne og hendes to døtre alle klædt på og parate til at gå til den lokale rigssal for at overvære højtiden til minde om Jesus Kristi død. Pludselig stod manden, der var modstander, i døren og pegede på sin hustru med et ladt gevær for at hindre hende i at forlade huset. I denne desperate situation bad hun i tavshed en bøn til Jehova. Efter nogle minutters forløb begyndte hendes mand at falde til ro. Han lyttede til hendes indtrængende anmodning og tillod hende til sidst at overvære den sidste del af mindehøjtiden. Hendes bøn udvirkede endnu mere, idet hendes mand nu er mere tolerant og lytter til hende når hun forklarer Bibelen for ham.

Organisationsmæssige problemer

27, 28. Hvorfor er det nødvendigt at bede i forbindelse med organisationsmæssige problemer?

²⁷ Selv Jesus fandt det nødvendigt at bede for at løse problemer af organisationsmæssig karakter. Der står skrevet at Jesus bad natten før han udvalgte sine tolv apostle, for at forvisse sig om hvad der var den guddommelige vilje. (Luk. 6:12, 13) På denne måde fik Jesus Jehovas syn på denne sag, før han foretog de tolv udnævnelser.

²⁸ Et af Jehovas vidner blev sendt til en lille by i Californien hvor behovet var stort, for at tjene som tilsynsmand i menigheden der. Zonetjeneren fortalte ham at denne menighed var kendt som en „vanskelig“ menighed, men ingen vidste hvorfor. Ved det allerførste møde han overværede, bekræftede den kulde der herskede at der måtte være vanskeligheder. Den nye menighedstjener lagde gang på gang dette problem frem for Gud i bøn. Efter nogle ugers forløb blev der afsløret et tilfælde af umoralitet der nødvendiggjorde at en søster blev udstødt og to andre sat på prøve. Tilsynsmandens bønner blev ikke alene besvaret ved at menigheden blev renset, men to år efter havde menigheden en 40 procents fremgang i forkynderantal.

Andre goder og velsignelser

29-31. (a) Nævn nogle af de goder og velsignelser som bønnen også udvirker. (b) Hvad må bønnen ledsages af?

²⁹ De tilfælde der her er nævnt er kun nogle få af de mange lejligheder og situationer hvor Jehovas vidner i vor tid kommer til Jehovas „bedehus“ for at hente hjælp. Sammen med alle disse anmodninger er der, ligesom røgelse, også steget varme udtryk for kærlighed, lovprisning og taknemmelighed op til Jehova, som hører bønner. Er der yderligere goder forbundet med at tilbede Jehova gennem bøn? Ja der er. Bønnen drager os bestandig nærmere til Gud. (Jak. 4:8) Ved hjælp af den kan vi opnå et inderligt forhold til Faderen, vor store Livgiver. Bønnen bevarer vort hjerte rent og stærkt. Vi skjuler intet for vor store Ven i himmelen. Med et åbent hjerte og en god samvittighed kan vi bevare en nær kontakt med Gud.

³⁰ Bønnen vil bevirke at Jehovas fred kommer til at hvile over os. Uden denne fred findes der ikke nogen varig lykke. Gennem bønnen bliver vi forvisset om Jehovas hjælp. Bønnen bevirker også at Jehovas ånd tilflyder os i et stadig større mål. I vore dage kan hverken fysisk styrke eller hjernekapacitet sikre frelse gennem Harmagedon. Det er dem der har ladet sig lede af Jehovas ånd der vil gå sejrende igennem. (Zak. 4:6) Det er bønnen der giver os sandt mod. Den giver ligeledes et optimistisk udsyn. Bønnen er det middel hvormed vi styrker de bånd vi knyttede til Jehova da vi indviede os til ham. Gud hører de bønner som hans indviede tjenere daglig beder til ham. Han opfylder sådanne bønner som er i harmoni med hans vilje og ord.

[Fodnote]