Spørgsmål fra læserne

● Hvad kan det have været for et kongedømme Gud ville grundfæste gennem Saul, i betragtning af at Jakobs profeti viste at kongemagten skulle gives til Juda stamme? Hvorfor blev den i 1 Mosebog 49:10 forudsagte kongemagt ikke fra begyndelsen overdraget til Juda? — G. S., De forenede Stater.

Beretningen i 1 Samuel 13:13 lyder: „Samuel sagde til Saul: ’Tåbeligt har du handlet. Hvis du havde holdt den befaling, [Jehova] din Gud gav dig, ville [Jehova] nu have grundfæstet dit kongedømme over Israel til evig tid [til ubestemt tid, NW].’“ Det vil sige at riget kunne have bestået til en ubestemt tid, men det betyder ikke at det skulle vare i al evighed, at det aldrig skulle ophøre, for vi ved at den dag ville komme da det jordiske rige, til Guds fastsatte tid, skulle vige pladsen for hans elskede søns himmelske rige. Gud lod ikke gennem Samuel Saul vide hvor lang tid hans rige skulle bestå hvis han var trofast.

Det er ikke utænkeligt at et rige kunne have fortsat med Sauls afkom, samtidig med at ’kongespiret’ forblev hos Juda stamme. Senere, ved Salomons død, delte Jehova for eksempel israelitternes rige og gav kun Davids hus to stammer, nemlig Judas og Benjamins stammer, hvorimod Gud gav Jeroboam, som han havde udpeget til konge, Israels ti stammer. Jehova sagde til Jeroboam at hvis han vedblev med at tjene ham, skulle hans rige bestå: „Dig vil jeg tage og sætte til hersker over alt, hvad du attrår, og du skal være konge over Israel. Dersom du da er lydig i alt, hvad jeg byder dig, vandrer på mine veje og gør, hvad der er ret i mine øjne, så du holder mine anordninger og bud, som min tjener David gjorde, vil jeg være med dig og bygge dig et varigt hus, som jeg gjorde det for David. Dig giver jeg Israel.“ (1 Kong. 11:37, 38) Dersom Jeroboam og hans efterfølgere var forblevet trofaste, ville det adskilte Israels rige have fortsat side om side med Juda rige, indtil han kom „som har retten til det“, det vil sige Jesus Kristus. (Ez. 21:27) Til den tid ville hele Guds folk blive forenet under ham.

På samme måde sagde Gud ved sin profet Samuel til kong Saul at hvis han forblev trofast skulle hans rige bestå til ubestemt tid. Men med denne udtalelse mente Gud ikke at han ville træffe den samme ordning med kong Sauls slægt som han senere traf med David. Gud lovede altså ikke at de ulydige konger i Sauls slægtslinje skulle få lov at blive på tronen og blot skulle tugtes hvis de veg bort fra Gud. Nu gik det jo sådan at Saul faldt fra, og hans søn Isjbosjet efterfulgte ham på tronen i kun to år. Senere blev kongemagten over hele Israel overgivet til Juda stamme, idet den blev givet til hyrden David fra Betlehem.

Den samme profet, Jakob, som forudsagde at Juda stamme til sidst skulle få kongemagten over Israel, udtalte også en profeti som viste at kongemagten ikke fra først af skulle overdrages Juda. Denne profeti, som omtales i 1 Mosebog 49:27, 9, viste at kongemagten i Israels morgen som kongerige først skulle tilbydes Benjamin, der skulle lede Israel i kamp mod dets fjender, især filisterne, og i denne tidsperiode ville Juda være som en „løveunge“. Juda skulle således ikke fra begyndelsen være som en fuldvoksen løve, dyrenes konge, men som en „løveunge“, hvilket tilkendegav at den ville indtage en sekundær stilling mens den var under udvikling og blev trænet op. Det er interessant at da folket forlangte at få en konge over Israel, var David endnu ikke født. David blev født otte år efter at kong Saul var blevet utro, så Jehova Gud ventede til han kunne vælge en mand efter sit hjerte. Men denne ventetid var en udmærket læretid for Juda stamme, og efter at David var blevet salvet af profeten Samuel blev han udsat for forfølgelse som prøvede hans gudhengivenhed. Til Guds bestemte tid fik Juda stamme således riget, i overensstemmelse med profeten Jakobs ord.

● Mistede slangen sine ben eller fødder som følge af den forbandelse Gud udtalte i 1 Mosebog 3:14?

I 1 Mosebog 3:14 siges der: „Da sagde Gud [Jehova] til slangen: ’Fordi du har gjort dette, være du forbandet blandt alt kvæget og blandt alle markens dyr! På din bug skal du krybe, og støv skal du æde alle dit livs dage!’“ Dette er det eneste sted i Bibelen hvor det nævnes at slangen ikke altid har krøbet på sin bug.

Ordene her er hovedsagelig rettet mod den usynlige åndeskabning som brugte den bogstavelige slange som talerør. De er en forudsigelse af hans fornedrelse. Men for at give dommen over den onde åndeskabning hele sin symbolske kraft måtte den også opfyldes på den bogstavelige slange der symboliserede Satan. Det er derfor rimeligt at tænke at inden Gud udtalte sin forbandelse over slangen havde den ben der løftede den op fra jorden. Da Gud jo havde skabt slangen havde han også magt til at omdanne dens krop så den ophørte med at have ben og i stedet måtte krybe på sin bug.