Kam fik fire sønner: Kusj, Mizrajim, Put og Kana’an. Mizjarims efterkommere, som for eksempel filisterne og ægypterne, var ikke negroide. (1 Mos. 10:6, 13, 14) Kana’an var heller ikke negroid, og det var hans efterkommere heller ikke. Imidlertid viser forskellige bibelatlas at Kams søn Put har bosat sig idet østlige Afrika, og hans efterkommere er negroide. (Nah. 3:9) Med hensyn til Kams søn Kusj er han højst sandsynligt (måske sammen med Put) stamfader til den negroide eller mørkhudede gren af menneskeslægten (Jer. 13:23), hvilket man kan slutte ud fra de oplysninger der gives om de områder hvor nogle af hans efterkommere slog sig ned. (1 Mos. 10:7) Denne kendsgerning modbeviser den teori som fremsættes af nogle der hævder at forbandelsen over Kusj’ broder Kana’an ramte de negroide folk; ingen af Kana’ans efterkommere var negre. Kana’an blev stamfader til de forskellige kana’anæiske stammer i Palæstina. (1 Mos. 9:24, 25; 10:6, 15-18) Eftersom de mørkhudede folkeslag nedstammer fra Kam, fremstiller førnævnte illustration med rette Kam med en noget mørkere hudfarve end hans brødre, hvilket også er i overensstemmelse med hans navns betydning.

● Første Kongebog 15:14 og Anden Krønikebog 14:5 modsiger tilsyneladende hinanden. Det ene sted står der at Asa fjernede offerhøjene, det andet sted at han ikke gjorde det. Hvordan skal dette forstås?

Beretningen i Anden Krønikebog 14:2-5 lyder: „Asa gjorde, hvad der var godt og ret i [Jehova] hans Guds øjne. Han fjernede de fremmede altre og offerhøjene, sønderbrød stenstøtterne og omhuggede asjerastøtterne og bød judæerne søge [Jehova], deres fædres Gud, og holde loven og budet, og han fjernede offerhøjene og solstøtterne fra alle Judas byer.“ Asa lagde altså virkelig nidkærhed for den rene tilbedelse for dagen, „ligesom hans fader David“, og gik modigt i gang med at rense landet for mandlige tempelprostituerede og afgudsbilleder. Han fjernede endog sin bedstemoder Ma’aka fra stillingen som landets ’første dame’ fordi hun lod lave et „skændselsbillede“ til den hellige asjerastøtte, og han brændte afgudsbilledet. — 1 Kong. 15:11-13; se også NW.

Umiddelbart efter beretningen om hvordan kongen ødelagde sin bedstemoders afgudsbillede fortælles der imidlertid i Første Kongebog 15:14 at „vel forsvandt offerhøjene ikke, men alligevel var Asas hjerte helt med [Jehova], så længe han levede“. Det ser derfor ud til at de offerhøje der nævnes i beretningen i Krønikebøgerne hørte til den hedenske gudsdyrkelse som israelitterne havde antaget og som besmittede Juda, hvorimod beretningen i Kongebøgerne omtaler offerhøje hvor folket tilbad Jehova.

Selv efter at tabernaklet var blevet rejst og også senere efter opførelsen af Salomons tempel, fandt der nu og da under særlige omstændigheder ofringer sted på offerhøje som Jehova godkendte. Der er eksempler på at Samuel, David og Elias ofrede på sådanne høje. (1 Sam. 9:11-19; 1 Krøn. 21:26-30; 1 Kong. 18:20, 30-39) Det anerkendte offersted var dog det sted som Jehova selv havde udvalgt. (4 Mos. 33:52; 5 Mos. 12:2-14; Jos. 22:29) Urigtige tilbedelsesformer blev også anvendt i tilbedelsen af Jehova (jfr. 2 Mosebog 32:5), og disse tilbedelsesformer kan have været brugt på visse offerhøje til trods for at de hedenske offerhøje var blevet fjernet, måske fordi kongen ikke ved fjernelsen af dem lagde den samme ihærdighed for dagen som ved fjernelsen af de hedenske offerhøje.

Det er også muligt at Asa udvirkede en fuldstændig fjernelse af alle offerhøje, men at de med tiden dukkede op igen og ikke var blevet fjernet på det tidspunkt da hans regering endte, hvorved det blev overladt til hans efterfølger Josafat at fjerne dem. Asas nidkærhed for den sande tilbedelse medførte en fredsperiode fra Jehova, for „landet havde fred, så længe han levede“. — 2 Krøn. 14:1, 5.

Mindehøjtiden

Den 14. dag i den jødiske måned nisan begynder i år den 12. april efter klokken 18; det var den 14. nisan at Jesus Kristus døde som menneskehedens genløser. I alle Jehovas vidners menigheder ud over hele jorden vil mange mennesker den aften samles for at mindes Jesu død. Sidste år var der 2.195.612 til stede ved denne højtid. Vi indbyder hermed vore læsere til også i år at overvære dette vigtige møde. Adresse på Jehovas vidners nærmestliggende rigssal kan fås ved at skrive til Vagttårnet, Kongevejen 207, 2830 Virum.