De nødvendige forberedelser til en dåbshandling

VED STÆVNER skal programmet for dåben forløbe på en velordnet måde af hensyn til lejlighedens meget alvorlige karakter. På stævnets første dag bør den broder, som skal holde dåbsforedraget, derfor aftale med musikdirigenten, hvilken sang der skal synges. Vi kan foreslå sang nummer 57 i sangbogen Sange til Jehovas Pris, „Tag standpunkt for Jehova!“, som afslutning på foredraget, da den falder godt i tråd med de afsluttende bemærkninger. Før foredraget kan sang nummer 74, „Indvielse“, benyttes.

Den, der skal holde dåbstalen, bør også i forvejen rådføre sig med afdelingen for opsyn og dem, der sørger for befordringen til dåbsstedet, så der kan gives korrekte oplysninger til vejledning for alle, som det måtte vedrøre.

De brødre, der tjener i afdelingen for opsyn og udpeges til at assistere dåbskandidaterne, skal instrueres grundigt aftenen før, så at enhver forstår, hvilke udgange der skal benyttes, og hvordan kandidaterne skal forlade stævnepladsen eller salen.

Taleren og ordstyreren skal være på platformen fem minutter, før foredraget skal begynde, og ordstyreren skal opfordre alle de tilstedeværende til at tage plads. Kandidaterne skal sidde på reserverede pladser lige foran talerstolen. To minutter før tiden skal ordstyreren kalde forsamlingen til orden ved at bekendtgøre sang nummer 74. Hvis det er om morgenen, kan ordstyreren eller en anden broder bede en kort bøn om Jehovas velsignelse over dagens program og virksomhed, hvorpå ordstyreren introducerer taleren.

Ved foredragets afslutning bør taleren selv bede en passende bøn, især med henblik på dåbskandidaterne. Efter afslutningsbønnen kan ordstyreren sige: „Lad os synge sang nummer 57, „Tag standpunkt for Jehova!“, og mens vi synger, kan dåbskandidaterne og deres ledsagere forlade deres pladser og gå til dåben. Resten af os bliver og overværer næste afdeling på vort program.“

Ved store stævner kan det være nødvendigt at forklare, nøjagtigt hvilke udgange kandidaterne skal benytte, eller at give instruktion om, at de på de forreste eller bageste rækker skal gå ud først o.s.v. Alle sådanne instruktioner må være korte og klare.

Husk også, at når kandidaterne af taleren anmodes om at rejse sig, bliver de stående, også under de afsluttende bemærkninger og bønnen, og derefter går de ud. Når taleren på denne måde retter sine sidste ord direkte til dåbskandidaterne, vil det skabe en gribende afslutning, som vil glæde og opmuntre hele forsamlingen.

Spørgsmål fra læserne

● Under omtalen af dem, der deltager uværdigt i Herrens aftensmåltid, sagde Vagttaarnet for 1. februar 1956 på side 50, § 18: „Lad derfor enhver sådan tage ved lære af den irettesættende, disciplinære dom, Jehova giver ham. Lad ham ransage sig selv og vende om. Hvis han har begået noget galt, bør han alligevel adlyde befalingen om at spise Herrens aftensmåltid, men han må ænse, at det er Herrens opofrede legeme, og han må bede om tilgivelse for sin synd. Og måtte så fejringen af Herrens aftensmåltid styrke ham til at følge endnu tættere i Kristi fodspor i det kommende år.“ Betyder dette, at en udstødt bør nyde brødet og vinen ved Herrens aftensmåltid? — M. P., Tyskland.

Dette er ikke sagt med henblik på mennesker, som er udstødt af menigheden, men kun med henblik på dem, som stadig er i Kristi legeme, men dog er underlagt synd, og som derfor begår synder, for hvilke Kristi offer danner grundlag for tilgivelse. En udstødt er ikke medlem af Jehovas menighed, og symbolerne må ikke tilbydes ham af dem, der byder dem rundt, når Herrens aftensmåltid fejres. Jesus tilbød ikke Judas symbolerne, men sendte ham ud af huset, før han indstiftede Herrens aftensmåltid. — Joh. 13:21-31; Matt. 26:20-25; Mark. 14:10-21.

Hvis en udstødt ønsker at deltage i Herrens aftensmåltid, bør han vise sin anger fuldt ud ved at gå til udvalget i den menighed, hvorfra han er blevet udstødt, og lade dem dømme om, hvorvidt hans anger og villighed til at blive sat på prøve er oprigtig. Bliver det tjenende udvalg overbevist om hans rette indstilling, kan det genoptage ham og give ham en prøvetid, og det vil underrette menigheden herom. Hvis hans opførsel er god i prøvetiden og op til Herrens aftensmåltid, kan symbolerne tilbydes ham ved højtiden, idet han oprigtigt værdsætter og forstår Guds tilgivelse gennem det, brødet og vinen er symboler på. Hans deltagelse i Herrens aftensmåltid skulle styrke ham til at fortsætte med at opføre sig korrekt i resten af sin prøvetid og i tiden efter, at den er forbi, og genoptagelsen er fuldstændig, og han ikke længer er underkastet en prøves begrænsninger.

● I 1 Kongebog 15:33 siges, at Ba’sja blev konge over Israel i kong Asa af Judas tredje regeringsår, og at han herskede i fireogtyve år. Men i 2 Krønikebog 16:1 fortælles, at Ba’sja drog op imod Juda i Asas seksogtredivte regeringsår. Hvorledes kan dette forklares, eftersom Ba’sjas regeringstid var afsluttet ti år tidligere? — W. M., England.

For at fjerne denne uoverensstemmelse mellem 1 Kongebog 15:33 og 2 Krønikebog 16:1 daterede ærkebiskop Usher, der udarbejdede en bibelsk kronologi, Asas seksogtredivte regeringsår fra det tidspunkt, da folket efter Salomos regering deltes i to riger, Juda rige og Israels rige. I margenen til vor bibeludgave af Authorized Version vil man derfor i 1. marginalnote til 2 Krønikebog finde følgende bemærkning angående det seksogtredivte år: „Det vil sige fra adskillelsen af de ti stammer fra Juda, som Asa nu var konge over.“

Jødiske kommentatorer citerer på samme måde fra Seder Olam, der lader formode, at det seksogtredivte år regnes fra det tidspunkt, da Juda blev et selvstændigt rige, og derfor faldt sammen med Asas sekstende regeringsår (Rehabeam 17 år, Abija 3 år og Asa 16 år).

Den tanke kunne opstå, at der i 2 Krønikebog 16:1 skulle have stået Asas sekstende og ikke seksogtredivte regeringsår, men den nylig udgivne Interpreter’s Bible oplyser, at der er fundet et gravmæle, som bekræfter, at den rigtige angivelse er det seksogtredivte år. Det synes derfor korrekt at gå ud fra, at de seksogtredive år i 2 Krøniker 16:1 som antydet skal regnes fra det tidspunkt, da Israel deltes i to riger.

Hvad er meningen med det hele?

Det er uden tvivl et spørgsmål, De ofte har stillet Dem selv. Men har De prøvet at få svar på det? Mange mener, at der overhovedet ikke gives noget svar, for ingen ved med sikkerhed noget. Det er måske en nem måde at komme uden om spørgsmålet på, men helt rigtigt er det ikke. Der er noget, vi ved. Vi ved, at vi er til, at verden omkring os, jorden, dyr og planter og menneskene er til. Lidt omtanke, der holdes fri af forfinet, spidsfindigt hjernespind, fører det oprigtige menneske til den konklusion, at der må være en Gud, som har en hensigt med hele dette vidunderlige skaberværk. Så melder spørgsmålene sig: Hvordan har han skabt alt dette? Hvordan er det onde opstået? Hvad er Guds hensigt? Og hvordan skal det enkelte menneske forholde sig for ikke at komme på tværs af Guds hensigt, men snarere samarbejde med ham? Når man leder efter svarene på disse spørgsmål, må man nødvendigvis standse ved Bibelen og undersøge denne enestående bog. Den lover at slukke det oprigtige menneskes åndelige tørst. Den giver Dem tilfredsstillende svar. Som en hjælp til Dem i Deres undersøgelse af disse, livets største spørgsmål, kan vi ikke andet end anbefale Dem den 400-siders bibelhåndbog, „Nye Himle og En Ny Jord“. Mod et bidrag af kr. 3,50, som kan indsendes i frimærker, får De bogen og en brochure med yderligere aktuelle oplysninger tilsendt.

Prøv din hukommelse

Når du har læst dette nummer af „Vagttaarnet“, kan du så huske —

● Hvad du foruden at være oprigtig må gøre for at blive godkendt af Gud? S. 299, § 6.

● Hvorfor det er urimeligt at lære, at jorden vil gå under? S. 300, § 2.

● Hvad „dommens opstandelse“ er? S. 300, § 6.

● På hvilket grundlag du nu bliver dømt? S. 301, § 8.

● Hvad der fik en europæer på Fiji øerne til at tegne abonnement på bladene Vagttaarnet og Vaagn op!? S. 302, § 6.

● Hvilke falske mål verden stiler mod? S. 303, § 6.

● Om indvielse til Jehova er det værd, som det koster? S. 306, § 19.

● Hvad dåben egentlig betyder? S. 308, § 10.

● Hvorfor dåben er så alvorlig? S. 309, § 16.

● Hvordan den tilsyneladende uoverensstemmelse mellem 1 Kongebog 15:33 og 2 Krønikebog 16:1 forklares? S. 311, § 12.