En prøve på profetiernes pålidelighed

 1. Hvordan så Jesus og hans apostle på profetierne?

DEN der læser Bibelen må erkende at dens profetier er forunderlige og at de er af overordentlig stor betydning hvis de virkelig er pålidelige. Man må indrømme at de fortjener et indgående studium. Jesus og hans apostle nærede fuld tillid til profetierne. De troede på alle Den hellige Skrifts profetier. (Joh. 17:17; 2 Tim. 3:16; 2 Pet. 1:19, 20) De tjente som en ledetråd i deres liv. Dog er det ikke alle der ejer denne tro. Men det er muligt at få en sådan tro — ikke blind lettroenhed, men en tro der hviler på et solidt grundlag. (Hebr. 11:1) Hvordan opnår man denne faste tillid til profetiernes pålidelighed?

 2. (a) Hvordan kan man afgøre om en profeti er sand eller falsk? Forventer Gud at man foretager en sådan undersøgelse? (b) Hvilke tre krav må sand, pålidelig profeti opfylde?

² Det bedste man kan gøre er at efterprøve en profeti med hensyn til det tidspunkt da den blev fremsat og med hensyn til de forhold der gjorde sig gældende på dette tidspunkt. Bibelen selv opfordrer til at man foretager en sådan prøve. (1 Joh. 4:1; Es. 45:11, NW) Desuden må man til denne undersøgelse have en målestok, det vil sige bestemte krav som må opfyldes for at en profeti kan siges at være pålidelig. Bibelen selv giver i 5 Mosebog 18:20-22 og 13:1-3 reglerne for efterprøvning af en profeti: 1) Den skal være udtalt i Jehovas navn og på hans befaling; 2) det den forudsiger må indtræffe; 3) den må være i overensstemmelse med Guds bud og fremme den sande tilbedelse.

 3. Hvad vil studiet af Bibelens profetier betyde for os?

³ I denne korte artikel skal vi nærmere undersøge en bestemt profeti og de vidnesbyrd der taler for dens pålidelighed. Den der første gang stifter bekendtskab med denne profeti vil uden tvivl først blive forbløffet over dens nøjagtighed og dernæst overbevist om at den er inspireret af Gud. Det vil virke som en spore til at undersøge andre profetier, som man vil finde lige så pålidelige og derfor opmuntrende og trosstyrkende, et fast holdepunkt i disse usikre tider.

En verdenshersker udpeges før sin fødsel

 4. Hvilken overraskende profeti udtalte Jehova om Jerusalem, templet og Judas byer?

⁴ Lad os slå op på Esajas’ bog, kapitel 44, versene 24 til 28. Det er Esajas der her taler i Jehovas navn og på hans befaling: „Så siger [Jehova], . . . som . . . stadfæster sine tjeneres ord, fuldbyrder sine sendebuds råd. Jeg siger om Jerusalem: ’Det skal bebos!’ om Judas byer: ’De skal bygges!’ Ruinerne rejser jeg atter! Jeg siger til dybet: ’Bliv tørt, dine floder gør jeg tørre!’ Jeg siger om Kyros: ’Min hyrde, som fuldbyrder al min vilje!’ Jeg siger om Jerusalem: ’Det skal bygges!’ om templet: ’Det skal grundes!’“

 5. Hvilke bemærkelsesværdige træk er der ved Jehovas profeti i Esajas 44:24-28?

⁵ Hvad bemærkelsesværdigt er der ved denne profeti? Dette: Den blev udtalt mens Jerusalem endnu var en blomstrende by, en magt som enhver nation der tragtede efter verdensherredømmet måtte regne med. Babylon var endnu ikke på vej til at blive historiens tredje verdensmagt. Assyrien frembød på det tidspunkt en langt større trussel for Jerusalems eksistens. Profetien forudsagde at en perser ved navn Kyros skulle komme til magten og at hans nation skulle blive den fjerde verdensmagt. Dette blev udtalt 150 år før denne Kyros blev født! Profetien forudsagde endvidere indirekte at Jerusalem og dets tempel ville blive ødelagt og at jøderne ville komme i trældom under Babylon, den kommende tredje verdensmagt, at Kyros senere ville udfri jøderne ved at erobre Babylon, og at Jerusalem og dets tempel ville blive genopbygget på Kyros’ befaling. — Se også Esajas 39:3-7.

 6. Hvornår blev Kyros født, og hvordan blev han Jehovas „salvede“?

⁶ I profetiens næste vers kalder Gud Kyros for „sin salvede“. (Es. 45:1) Kyros blev efter al sandsynlighed født omkring år 600 f.v.t., og da var Jerusalem allerede blevet ødelagt af babylonierne og præsterne ført i landflygtighed. Hvordan kunne han så kaldes Guds „salvede“? Kyros blev aldrig virkelig salvet med den hellige salveolie af Jehovas ypperstepræst for at tjene i en eller anden stilling for Jehovas åsyn. En salvelse var en udnævnelse, en indsættelse i et embede, og Jehovas udnævnelse af Kyros gennem denne profeti kan derfor betegnes som en salvelse. Da profeten Elisa og kong Hazael blev udnævnt eller udpeget til at udføre en særlig opgave for Jehova siges der også at de blev salvet, selv om de aldrig blev salvet med den hellige salveolie. — 1 Kong. 19:15, 16, 19; 2 Kong. 8:13.

 7. Hvad siger Esajas 45:1-3 at Jehova ville gøre for Kyros?

⁷ Lad os nu læse videre i Esajas’ bog, kapitel 45. Her siges i versene 1-3: „Så siger [Jehova] til sin salvede, til Kyros, hvis højre jeg greb for at nedstyrte folk for hans ansigt og løsne kongernes gjord, for at åbne dørene for ham, så portene ikke var stængte: Selv går jeg frem foran dig, hindringer jævner jeg ud; jeg sprænger porte af kobber og sønderhugger slåer af jern. Jeg giver dig mulmets skatte, rigdomme gemt i løn, så du kender, at den, der kaldte dig ved navn, er mig, er [Jehova], Israels Gud.“

 8. (a) Hvorfor gør Jehovas brug af Kyros’ navn Esajas’ profeti til noget særlig bemærkelsesværdigt? (b) Hvordan ville Jehova gribe Kyros’ hånd?

⁸ Med disse ord taler Jehova Gud til perseren Kyros som om han allerede var født. Det stemmer med det der siges i Romerne 4:17 at Gud „nævner det, der ikke er, som om det var“. Han lover at han vil gribe Kyros’ højre hånd for at lede ham, det vil sige styrke ham militært så ingen kunne stå sig imod ham.

 9. (a) Hvilke riger måtte Jehova omstyrte for Kyros? (b) Hvordan gik perserne under Kyros frem ved erobringen af disse riger?

⁹ Kyros måtte først underlægge sig andre riger før han kunne vende sin opmærksomhed mod Babylon og styrte det som den tredje verdensmagt, hvilket var den hovedopgave Jehova havde tiltænkt Kyros. Først besejrede Kyros det mediske rige, som det persiske rige havde været underlagt. Da den lydiske konge Krøsus så at hans forbundsfælle, mederkongen Astyages, var blevet overvundet, indgik han i hast et forbund med Ægypten, Babylon og Sparta mod Kyros; ikke desto mindre indtog Kyros den lydiske hovedstad Sardes i 546 f.v.t. og fuldførte derefter erobringen af Lilleasien. Nu kunne Kyros vende sin opmærksomhed mod Babylon. Han besejrede det babyloniske riges øverste hersker, kong Nabonid, på slagmarken og rykkede derefter mod Babylon.

Babylon — en vældig fæstning

10. Hvorfor ville en opfyldelse af Esajas’ profeti om Babylons fald synes umulig, set fra et menneskeligt synspunkt?

¹⁰ En af de ting der gør profetien om Babylons fald så bemærkelsesværdig er at byen tilsyneladende var uindtagelig. Nebukadnezar, dette riges betydeligste konge, sparede ikke på noget for at gøre Babylon til den tids prægtigste by. Dens indbyggere troede at byen var uindtagelig. Som Nebukadnezar selv pralede i en inskription: „Af mørtel og sten byggede jeg en stor mur, der som et bjerg ikke kan flyttes. Dens fundament lagde jeg dybt nede på underverdenens barm. Dens øverste del hævede jeg så højt som et bjerg.“ Men mere end murene var Eufratfloden byens hovedforsvarslinje. Flodens vande blev ledt ind i en bred og dyb fæstningsgrav. Floden gennemskar byen, men på hver flodbred løb en lang kaj der var adskilt fra byen med en høj mur. Denne mur var gennembrudt af porte hvis fløje var af kobber, og fra hver port førte en rampe ned til vandet. Det er let at se hvorfor Babylons fanger havde opgivet ethvert håb om befrielse. — Es. 14:17.

11. (a) Hvad nærede de jødiske fanger i Babylon håb om, til forskel fra byens øvrige fanger? (b) Hvordan kom Kyros’ soldater ind i byen?

¹¹ I modsætning hertil nærede de jødiske fanger i Babylon håb om en befrielse, for det havde deres Gud, som udtaler pålidelige profetier, lovet. Det var ikke noget problem for Jehova at opfylde sin profeti. Eufratfloden, som udgjorde byens hovedforsvarslinje, blev af Kyros’ hær ledet bort fra sit løb, hvorved flodlejet blev delvis tørlagt. Desuden sørgede Jehova for at portene langs kajen ikke blev lukket den skæbnesvangre nat da Belsazzar festede sammen med et tusind af rigets fornemste mænd og kvinder og de priste Babylons guder af træ og sten. — Dan. 5:1-4.

12. I hvilken forstand blev portene sprængt, jernslåerne sønderhugget og hindringer jævnet ud?

¹² Portenes kobberfløje blev ikke bogstaveligt sprængt og jernslåerne ikke bogstaveligt sønderhugget, men det Jehova usynligt udvirkede med disse porte og slåer gav det samme resultat. Babylons mure gavnede intet. Kyros’ soldater behøvede ikke at klatre over dem for at komme ind i byen. Jehova gik foran Kyros og ’udjævnede hindringer’ for ham.

13. Nævn nogle af de skatte der tilfaldt Kyros da han indtog Babylon.

¹³ Da Kyros’ hær havde indtaget hele byen, borgen og fæstningsværkerne, tilfaldt de skatte der var her naturligt Kyros, også dem der var gemt bort i mørke rum. Blandt disse skatte var dem babylonierne havde røvet fra andre folkeslag, som for eksempel de hellige kar fra Jehovas tempel i Jerusalem. Byen Babylon var som center for en livlig handel mellem den østlige og den vestlige verden selv et rigt skatkammer. Blandt de rigdomme der fandtes her var også dem som præsterne havde samlet i templerne ved den forretningsvirksomhed de drev i religionens navn. Herodot fortæller at hver eneste kvinde i landet én gang i sit liv måtte gå hen i helligdommen for frugtbarhedsgudinden Mylitta (Ishtar), også kaldet „himmelens dronning“ og „gudernes moder“, som repræsenterede forplantningens kvindelige princip. Her på gudindens enemærker måtte pigen vente og lade sig favne af den første mand der kastede en sølvmønt i hendes skød — prostitution drevet i religionens navn.a

Jehova får æren

14. (a) Af hvilken grund kaldte Jehova Kyros, og hvorfor skænkede han ham sejr? (b) Hvordan viste Jehova sig ved denne lejlighed både som „velfærds kilde“ og „ulykkes skaber“?

¹⁴ Som Jehova i sin tid i forbindelse med tabernaklets opførelse med navns nævnelse kaldte Bezal’el idet han sagde til Moses: „Se, jeg har kaldet Bezal’el, en søn af Hurs søn Uri, af Judas stamme,“ således nævnte han også nu den mand ved navn som skulle erobre Babylon. (2 Mos. 31:1, 2) Jehova gjorde ikke dette for at ophøje et menneske, Kyros, men for at herliggøre sig selv som universets suveræne hersker og den Gud der udtaler sand profeti samt for at udvirke Israels folks befrielse. Jehova sagde videre til Kyros: „For Jakobs, min tjeners, skyld, for min udvalgtes, Israels, skyld, kalder jeg dig ved dit navn, ved et æresnavn, skønt du ej kender mig. [Jehova] er jeg, ellers ingen, uden mig er der ingen Gud [Elohím]; jeg omgjorder dig, endskønt du ej kender mig, så de kender fra solens opgang til dens nedgang: der er ingen uden mig. [Jehova] er jeg, ellers ingen, lysets ophav og mørkets skaber, velfærds kilde [for sit landflygtige folk] og ulykkes skaber [for Babylon]. Jeg er [Jehova], der virker alt.“ — Es. 45:4-7.

15. På hvilken måde erhvervede Kyros sig altså „et æresnavn“, og hvor finder vi støtte for at Kyros vandt sig et sådant navn?

¹⁵ Det var ikke Kyros’ dygtighed der gjorde at han indtog Babylon, men det var Jehova, der — skønt ukendt af Kyros — gav ham kraft og styrke så han fuldbyrdede hans vilje med Babylon og hans folk. Det var Jehova som skænkede ham et „æresnavn“. Udelukkende fordi Gud udvalgte Kyros og gav ham kraft og styrke kunne Kyros bagefter sige på sin lercylinder: „Jeg er Kyros, konge over det hele, en stor konge, en mægtig konge, konge af Babylon, konge af Sumer og Akkad, konge over de fire verdenshjørner.“b

16. Hvad befalede Jehova himmelen og jorden at frembringe, og hvem skulle det være til gavn for?

¹⁶ Ved på denne måde at bruge Kyros som sin tjener kunne Jehova befale himmelen at nedsende sin retfærdige indflydelse eller kraft og byde jorden åbne sig og frembringe retfærdige begivenheder til frelse for Guds landflygtige folk. „Lad regne, I himle deroppe, nedsend retfærd, I skyer, jorden åbne sit skød, så frelse må spire frem og retfærd vokse tillige. Jeg, [Jehova], lader det ske.“ (Es. 45:8) Da tiden var inde efterkom himmelen og jorden denne befaling, hvorved profetien opfyldtes.

Velsignelser for dem der tilbeder profetiens Gud

17. Hvad svor Jehova med hensyn til tilbedelse, og hvorfor kunne israelitterne „rose sig“ eller „juble“ efter Kyros’ sejr?

¹⁷ Som Babylons fanger kunne israelitterne ikke befri sig selv. Den eneste de kunne vende sig til var Jehova. „Vend dig til mig og bliv frelst, du vide jord, thi Gud [El] er jeg, ellers ingen; jeg svor ved mig selv, fra min mund kom sandhed, mit ord vender ikke tilbage: Hvert knæ skal bøjes for mig, hver tunge sværge mig til. ’Kun hos [Jehova],’ skal man sige, ’er retfærd og styrke; til ham skal alle hans avindsmænd komme med skam.’ Ved [Jehova] når al Israels æt til sin ret og jubler [Ved Jehova skal hele Israels sæd vise sig at få ret og skal rose sig, NW].“ (Es. 45:22-25) Israel kunne i sandhed rose sig eller juble, for det viste sig at det havde gjort ret i at tilbede den sande Gud og i at sætte sin lid til hans profeti.

18. Hvad viser de ting der skete i forbindelse med Kyros med hensyn til profetierne?

¹⁸ De ting der skete i forbindelse med Kyros danner et solidt grundlag for troen på profetierne. De viser at det vil være til gavn for os at stole på Guds profetier, ligesom det blev til gavn for de jøder der nærede tillid til dem dengang. Det frelste dem fra den yderste håbløshed og fortvivlelse. De var ikke alene klar over hvad der skulle ske, men profetierne tjente også som en vejledning og advarsel for dem så de bevarede et sundt udsyn.

19. Hvad kan vi lære af profetien om Babylons fald?

¹⁹ Ved at give agt på profetierne kan vi forvente velsignelser og undgå den skæbne der ramte babylonierne, der satte deres lid til rigdom og militær styrke. Dette eksempel viser os at det klogeste, fornuftigste og sikreste vi kan gøre er at se hen til Gud i denne kritiske tid og at vor beskyttelse ikke beror på militær styrke eller på bogstavelige fæstningsværker, selv om disse, som Babylons mure, synes at nå til himmelen og forekommer så solide at ingen jordisk magt vil kunne trænge igennem dem.

20. Hvilken yderligere opmuntring kan vi hente i profetien om Kyros?

²⁰ Vi kan også finde opmuntring i at Kyros blev kaldt Jehovas salvede. Som en der er salvet eller udnævnt af Jehova var han en messias (hebraisk) eller en kristus (græsk, LXX). Som Guds salvede, der udførte en bestemt opgave for Gud, var han et profetisk billede på den lovede Messias eller Kristus, Guds „kvindes“ sæd. Kyros omstyrtede Babylon som verdensmagt og herved skildredes billedligt hvordan Messias eller Kristus vil ødelægge det store Babylon i vort tyvende århundrede, som forudsagt i Åbenbaringens bog, kapitlerne 17 og 18.

21. Hvilket andet formål tjente kampen mod Babylon foruden det at den skulle bringe jøderne udfrielse?

²¹ Denne kamp mod det gamle Babylon førtes ikke blot med det formål at udfri jøderne. Det var også en kamp mellem guder, hvilket vi skal se i næste nummer af dette blad.

[Fodnoter]