Spørgsmål fra læserne

● I min mands familie er det skik at alle børnene og børnebørnene samles i hans forældres hjem til en større frokost den 25. december. Han forstår at jeg som et af Jehovas vidner ikke fejrer jul. Kan jeg gå med til frokosten?

Du må selv afgøre hvad der vil være bedst i dit tilfælde. Men her er nogle faktorer du kunne tage i betragtning.

Ofte er det meget belejligt at holde familiesammenkomster på visse helligdage fordi man da har fri fra arbejde. Også kristne har benyttet sådanne dage til udflugter eller sammenkomster med venner og familie, selv om de ikke fejrer den religiøse højtid. At man har fri fra arbejde kan være én af grundene til at din mands familie samles den 25. december. Hvis de fleste af slægtningene fejrer jul, kan sammenkomsten naturligvis også have det praktiske formål at de får lejlighed til at udveksle julehilsener og -gaver.

Jehovas vidner har tit forklaret at Jesu disciple ikke fik besked på at fejre hans fødsel, at han ikke er født den 25. december og at denne dato er lånt fra en hedensk romersk fest. (1 Kor. 11:23-26) Af den grund fejrer Jehovas vidner ikke jul, men holder sig Jesu ord for øje: „Gud er en ånd, og de der tilbeder ham bør tilbede med ånd og sandhed.“ — Joh. 4:24.

Eftersom din mands slægtninge ikke anerkender din bibelske tro, føler de sig sikkert frit stillet til at fejre jul. Men da bør de i al rimelighed også anerkende din frihed til at lade være. Ville de blive pinligt berørt eller opbragte hvis du kom til familiefrokosten og undlod at give gaver, ønske glædelig jul og deltage i de øvrige ting der specielt har med højtiden at gøre? Det er noget du og din mand bør tale om i forvejen. Som kristen hustru respekterer du uden tvivl hans myndighed som familiens overhoved, og dette må også gælde sådanne spørgsmål som hvor familien skal indtage sine måltider. Hvis du på en mild og respektfuld måde fremfører dine synspunkter for ham og viser at du er rimelig i din indstilling, vil han muligvis føle sig tilskyndet til at sørge for en tilfredsstillende løsning. — Fil. 4:5; Kol. 3:18.

Din mand vil måske opfordre dig til at tage med, og foreslå at du betragter det som en almindelig frokost og lader være med at deltage i de ting der har med julen at gøre. Det ville være en mulighed, for man kan godt være til stede hvor andre foretager religiøse handlinger uden selv at være med deri. (Se Anden Kongebog 5:17-19.) Og som det fremgår af Bibelen, kan en kristen godt betragte en bestemt slags mad som almindelig, selv om andre tillægger den en særlig betydning. (1 Kor. 8:8; 1 Tim. 4:4) Da apostelen Paulus understregede dette, fremhævede han imidlertid også værdien af at tage hensyn til andres samvittighed og så vidt muligt undgå at give et forkert indtryk der kunne bringe nogle til snublen og fald. — 1 Kor. 10:23-30.

Hvis du tager med til familiesammenkomsten og frokosten den 25. december, vil din mands slægtninge da drage den slutning at du holder jul sammen med dem? Eller vil de, i betragtning af det de har fået at vide om din tro og det de kan se på din adfærd ved sammenkomsten, forstå at din tilstedeværelse ikke har noget med julen at gøre? Du er selv den bedste til at bedømme situationen og de forskellige familiemedlemmers holdning, og du bør træffe en afgørelse som du finder forstandig, kristen og i overensstemmelse med din bibelsk oplærte samvittighed.

● Hvorfor sang kong Salomon om Jehova: „Selv, har han sagt, vil han bo i mulmet“? — 1 Kong. 8:12.

Kong Salomon kom med denne udtalelse da præsterne havde ført arken ind i det Allerhelligste i templet og da skyen som følge deraf fyldte Jehovas hus. (1 Kong. 8:6-11) Det var denne sky der fik Salomon til at tænke på hvordan Jehova Gud tidligere havde åbenbaret sin nærværelse. For eksempel blev der sagt til Moses: „Se, jeg vil komme til dig i en tæt sky.“ (2 Mos. 19:9) Og da Moses henviste til denne begivenhed ved en senere lejlighed, sagde han at der havde været „mørke, skyer og mulm“. (5 Mos. 4:11) Eftersom den almægtige Gud forbandt sin nærværelse med en sky, kunne Salomon med rette tale om at ’Jehova bor i mulmet’.

● På mit arbejde får alle de ansatte udbetalt julegratiale. Bør jeg afslå at tage imod dette gratiale, eftersom jeg ikke holder jul?

Det afhænger af hvilken betydning gratialet tillægges og hvordan det vil blive betragtet hvis man tager imod det.

Som vi ofte har vist, bygger julen og mange andre af kristenhedens højtider ikke virkelig på Bibelen. De har derimod deres rod i hedenskabet.a Bibelen påbyder kun de kristne at holde én religiøs højtid, nemlig årsdagen for Kristi død. — Luk. 22:19, 20.

Vil det at man tager imod et julegratiale betyde at man har nogen andel i højtiden? Måske ikke. Det er muligt at gratialet på ingen måde opfattes som et udtryk for at den der modtager det holder jul. Arbejdsgiveren vælger måske blot at give alle de ansatte en andel i firmaets overskud ved årets slutning og på et tidspunkt hvor mange af dem vil sætte særlig pris på en samlet sum ud over den almindelige løn. Gratialet kan være et udtryk for taknemmelighed for den tjeneste der er ydet året igennem, og det kan være en tilskyndelse til at fortsætte den gode arbejdsindsats og til at bevare det gode forhold mellem ledelse og ansatte. Gratialet udbetales uden tvivl til alle firmaets ansatte, uanset om nogle af dem er jøder, muslimer eller hører til andre grupper som ikke tillægger julen samme betydning som man gør i kristenheden. Selve tidspunktet for gaven og det navn der benyttes for den, betyder derfor ikke nødvendigvis at man som et Jehovas vidne bør afstå at modtage den.

Selv i de tilfælde hvor giveren har en religiøs begrundelse for at give gaven på netop det tidspunkt, betyder det ikke nødvendigvis at modtageren forventes at dele den religiøse opfattelse. Ofte siger en medarbejder eller slægtning til et af Jehovas vidner: ’Jeg ved at du ikke holder jul (eller en anden højtid), men jeg vil alligevel gerne have lov at give dig denne gave.’ Hvis den kristne med rolig samvittighed kan tage imod gaven, kan han vælge at gøre det, og sige tak uden at henvise til højtiden. (Apg. 23:1) Det samme har mange kristne gjort når de har fået en gave af nogen der ikke har været klar over deres tro. På et andet tidspunkt, hvor der ikke er så stor sandsynlighed for at fornærme giveren, kan den kristne så taktfuldt nævne at han ikke fejrer den religiøse højtid og venligt forklare at det var grunden til at han ikke selv gav nogen gave i anledning af højtiden. — 1 Pet. 3:15.

Hvis det derimod er ganske klart at gaven gives i den hensigt at vise at den kristne ikke er stærk i sin tro eller at han vil svigte sin tro for vindings skyld, er det naturligvis bedst at sige nej tak. Det er Jehova Gud vi som kristne må tilbede. Det er ham alene vi yder hellig tjeneste. — Matt. 4:8-10.

[Fodnote]