for et uforstandigt folk.“ — Hos. 4:12-14, Mo.

¹⁴ Det førte til undergang for disse uforstandige israelitter: „De rejste sig stenstøtter og asjerastøtter på alle høje steder og under alle grønne træer og tændte offerild der på alle høje ligesom de folkeslag, HERREN havde ført bort foran dem, og øvede onde ting, så at de krænkede HERREN; de dyrkede afgudsbillederne, skønt HERREN havde sagt: ’Det må I ikke gøre!’ De sagde sig løs fra HERREN deres Guds bud og lavede sig støbte billeder, to tyrekalve; de lavede sig også asjerastøtter, tilbad hele himmelens hær og dyrkede Ba’al; de lod deres sønner og døtre gå igennem ilden, drev spådomskunster og sandsigeri og solgte sig til at gøre, hvad der er ondt i HERRENS øjne, så de krænkede ham. Derfor blev HERREN såre fortørnet på Israel og drev dem bort fra sit åsyn.“ Hvordan gjorde Jehova dette? „Israel måtte vandre bort fra sit land til Assyrien.“ Således udspyede landet Israels ti-stammerige. — 2 Kong. 17:10-12, 16-18, 23.

15, 16. Hvad viser den historiske beretning med hensyn til den færd Judas to-stammerige fulgte?

¹⁵ Israels fordrivelse fra sit land skulle have tjent som en advarsel for Judas to-stammerige mod syd, men det udvirkede ingen omvendelse hos dem. Esajas lod Juda få snerten at føle da det faldt fra Jehova og styrtede sig ud i smudsige religiøse seksualorgier: „Er I ikke frafaldne børn, en troløs yngel I som lader jer optænde af begær blandt terebinterne, under hvert frodigt træ, som slagter børn i dalen, blandt klippernes kløfter? Blandt dalenes glatte sten er jeres lod; de, de er jeres del; for dem har I udgydt drikofre og frembåret afgrødeofre; og skulle jeg stilles tilfreds med det? På et højt og knejsende bjerg har du redt leje; og der er du klatret op for at ofre. Bag døren og dørstolperne har du opsat dit fallossymbol; og borte fra mig blottede du dig og steg op, du strakte dig på lejet; du købslog om dem hvis favntag du elsker; og med dem har du mangfoldiggjort dine utugtige handlinger mens du så hen til fallostegnet.“ — Es. 57:4-8, AT.

¹⁶ Ifølge traditionen skal Esajas være blevet gennemsavet af den onde og blodtørstige kong Manasse, og det er denne skændige gerning der skulle have fået Paulus til at anvende udtrykket: „de blev . . . gennemsavet“. Hvad enten dette er rigtigt eller ej, passer ovennævnte ord af Esajas ganske udmærket på Manasses onde regering. Han byggede de høje steder, oprejste altre for Ba’al, brugte åndemedier og professionelle spåmænd og -kvinder, opførte altre for stjernetilbedelse i forgården til Jehovas tempel og satte endog en af asjerastøtterne ind i templet, og han ofrede også sin egen søn som brændoffer til Molok. Manasse forførte Juda „til at handle værre end de folkeslag, HERREN havde udryddet“. Jehova sagde: „Kong Manasse af Juda har øvet disse vederstyggeligheder, ja øvet ting, som er værre end alt, hvad amoritterne der var før ham, øvede, og tillige ved sine afgudsbilleder . . . forledt Juda til synd.“ — Hebr. 11:37; 2 Kong. 21:9, 11.

17. Hvad sagde Jehova om Judas skæbne, og hvad skete?

¹⁷ Landet blev besmittet af dets indbyggere i endnu højere grad end da kana’anæerne beherskede det. Ville Jehova nu gøre forskel og vise personsanseelse? „Se, jeg bringer ulykke over Jerusalem og Juda,“ siger Jehova, „så det skal ringe for ørene på enhver, der hører derom!“ Med en illustration hentet fra hverdagslivet fortsætter Jehova: „Jeg vil afviske Jerusalem, som man afvisker et fad og vender det om; jeg forstøder, hvad der er tilbage af min ejendom, og giver dem i deres fjenders hånd, og de skal blive til rov og bytte for alle deres fjender, fordi de gjorde, hvad der var ondt i mine øjne, og krænkede mig.“ Babylonierne trængte ind i landet, erobrede det og tømte det for indbyggere ligesom man tømmer et fad for dets indhold ved at vende bunden i vejret på det. Da Israels nation var draget ind i landet havde de fået at vide at kana’anæerne blev fordrevet på grund af deres religiøse fordærv, og israelitterne blev advaret om at hvis de efterlignede disse umoralske, blodtørstige afgudsdyrkere ville landet atter blive besmittet og urent, det ville væmmes ved Israel og udspy det for at rense sig. Israelitterne ignorerede advarselen; de blev udspyet. — 2 Kong. 21:12-15.

18. Hvad forudsagde Esajas om landets ødelæggelse, og hvordan understregede han at Jehova ikke ville vise personsanseelse?

¹⁸ Esajas forudsagde at landets indbyggere på denne måde ville blive kastet ud da han sagde: „Se, HERREN [Jehova] gør jorden tom og øde og vender op og ned på dens overflade, han spreder dens beboere; det går lægfolk som præst, træl som herre, trælkvinde som frue, køber som sælger, långiver som låntager, ågerkarl som skyldner. Vanhellig blev jorden under dem, som bor der, thi lovene krænked de, overtrådte budet, brød den evige pagt. Derfor fortærer forbandelse jorden, og bøde må de, som bor der. Derfor svides jordens beboere bort, kun få af de dødelige levnes.“ Der vistes ingen personsanseelse. Der blev ikke gjort nogen undtagelse på grund af religiøs, økonomisk eller social stilling. Alle samfundslag havde pådraget sig skyld for landets besmittelse, og alle samfundslag måtte undgælde. De havde overtrådt Guds love og krænket de bud der var givet dem som en beskyttelse. De havde brudt lovpagten der var givet gennem Moses, og som skulle gælde en ubestemt, endnu skjult tidsperiode, indtil den havde tjent sit formål: at beskytte dem til Messias’ komme. At de ikke havde overholdt den betød nu at de måtte fjernes fra landet, det betød fangenskab i Babylon. — Es. 24:1, 2, 5, 6.

19. Hvordan tjener dette som en advarsel til os?

¹⁹ Jehova skabte ikke jorden for at den skulle vanhelliges af onde mennesker. Den skulle genspejle hans herlighed til ære for ham; det skulle de levende planter og dyr på den gøre, og visselig også de særligt privilegerede menneskeskabninger, der var udrustet med større forstandsevner. Hvis de ikke selv priste Gud og desuden forhindrede andre i at gøre det, hvis de vanhelligede jorden og tilsmudsede den så den ikke længere genspejlede sin Skabers herlighed, da måtte de fjernes. Det gjorde han med kana’anæerne. Det gjorde han med israelitterne. Det vil han gøre med dem der vanhelliger jorden i dag. Disse begivenheder i fortiden „er jo skrevet, for at vi kan lære deraf“, og „dette skete med dem, så de kan være advarende eksempler, og det blev skrevet til påmindelse for os, til hvem de sidste tider er kommet“. Jehova vakler ikke i sine principper, ej heller rokkes han i sine hensigter: „Jeg, Jehova, forandrer mig ikke.“ (AS) Vi får vor advarsel fra Gud om ikke at vanhellige jorden, ligesom israelitterne fik deres advarsel. Lad os adlyde og tage ved lære af at de ikke adlød. — Rom. 15:4; 1 Kor. 10:11; Mal. 3:6.

Fiskenes forunderlige veje

Videnskabsmænd finder stadig nye vidnesbyrd om fiskenes mærkelige og forunderlige veje. I Skotland har W. M. Shearer fundet beviser for at havørreder ikke alene vender tilbage til den ferskvandsstrøm hvori de er født, men til det samme lille vandløb, ja den samme grusbanke. Shearer opdagede dette ved at fange havørreder i floden Dees mange vandløb, mærke dem og udsætte dem igen. Et år senere fangede han atter seks af disse fisk, hver af dem i det samme vandløb hvor de oprindeligt var blevet fanget. I De forenede Stater har John Briggs ved Florida universitetet også opdaget noget nyt. Han har fundet beviser som støtter teorien om at de første fisk der vender tilbage til ynglepladsen straks svømmer ud i yderkanten af den. Grunden til det? For at give plads for de senere ankomne fisk. Det kan kaldes intelligens! Men at give fiskene al æren er ikke nok, for som den gudfrygtige mand Job sagde: „Spørg dog kvæget, det skal lære dig, himlens fugle, de skal oplyse dig, se til jorden, den skal lære dig, lad havets fisk fortælle dig det! Hvem blandt dem alle ved vel ikke, at HERRENS [Jehovas] hånd har skabt det; han holder alt levendes sjæl i sin hånd.“ — Job 12:7-10.