-
Udfrielse fra mørkets magtVagttårnet – 1971 | 1. november
-
-
hellighed, og som enderesultat evigt liv.“ — Rom. 6:4, 20-22, vers 22 efter NW.
15. Hvis synspunkt argumenterer Paulus ud fra i Romerbrevet 7 og andre steder?
15 Derpå sætter Paulus sig forstående i de jødekristnes sted, de som hævdede at Guds gunst for dem selv og for hedningerne i sidste ende afhang af om de opfyldte kravene i den lov der var givet ved Moses, deriblandt kravet om omskærelse. Her som andre steder argumenterer Paulus meget vægtigt for at vise hvor håbløs en sådan stilling ville være, og han udbryder: „Hvem skal fri mig fra dette dødens legeme?“ Findes der en som kan gøre det? Ja! „Gud ske tak ved Jesus Kristus, vor Herre!“ — Rom. 3:20; 7:1, 18-21, 24, 25; Gal. 3:10-14.
16. (a) Hvordan beskriver Paulus den kristnes virkelige situation, og hvad lægger han særlig vægt på? (b) På hvilken måde og i hvilken udstrækning kan vi anlægge et positivt syn på sagen og følge en positiv handlemåde?
16 Læg nu mærke til hvordan Paulus fortsætter med at beskrive den kristnes virkelige situation. Han lægger især vægt på livet, idet han siger: „Thi livets Ånds lov har i Kristus Jesus gjort dig fri fra syndens og dødens lov. . . . Thi kødets attrå er døden, men Åndens attrå er liv og fred. . . . Men hvis hans Ånd, der opvakte Jesus fra de døde, bor i jer, da skal han, som opvakte Kristus Jesus fra de døde, også levendegøre jeres dødelige legemer ved sin Ånd, som bor i jer.“ (Rom. 8:2, 6, 11) Hvor opløftende! Hvor stærk en stilling! Mens Guds ånd kan virke på en særlig måde og give nogle håb om liv i himmelen, virker den samme aktive kraft dog til gavn for alle Jehovas indviede vidner. Den støtter og styrker nutidens „andre får“, så de sammen med den salvede rest, dem der er med i den nye pagt, ’åbent kan forkynde sandheden’ for alle folkeslag. Ja, den styrker deres dødelige legemer med en „overvældende kraft“. (2 Kor. 3:6; 4:2, 7) Ganske vist er det en daglig kamp med kødet, men det er ikke en kamp som er tabt på forhånd. (Rom. 8:13) Ganske vist er vi ufuldkomne og må daglig bede om tilgivelse for vore overtrædelser, men Jehova har i sin godhed sørget for en fuldt ud tilstrækkelig ordning hvorunder vi alle kan bevare en ren stilling ind for ham. Denne ordning er så virkningsfuld at den vil „rense vor samvittighed fra døde gerninger, så vi kan tjene den levende Gud [yde den levende Gud hellig tjeneste, NW]“. (Hebr. 9:14; se også Åbenbaringen 7:14; 14:5) Dette er nogle af de goder som mange hundrede tusind Jehovas vidner nu nyder, efter at de ved indvielse og vanddåb er blevet optaget i Guds familie og, i foreløbig forstand, får del i „Guds børns herlige frihed“. (NW) Alle disse kan i sandhed bryde ud i jubelråb og sige som apostelen Paulus: „[Intet] vil kunne skille os fra Guds kærlighed i Kristus Jesus, vor Herre!“ — Rom. 8:21, 39.
17. Fra hvilken anden tjener for Jehova kan vi vente vejledning og opmuntring?
17 Det har afgjort været nyttigt og opmuntrende at se hvad Paulus har skrevet og at følge hans argumentation, som er inspireret af Guds ånd. Imidlertid var der en anden trofast tjener som også havde et ganske særligt forhold til Jesus, skønt hans baggrund og personlighed var anderledes. Vi vil glæde os til at få yderligere opbyggende vejledning ved at vende os til apostelen Johannes og se hvad han skrev under inspiration.
-
-
Omri, en mægtig israelitisk kongeVagttårnet – 1971 | 1. november
-
-
Omri, en mægtig israelitisk konge
● Bibelens beretning om israelitterkongen Omri, kong Akabs fader, er meget kortfattet. Der står at han herskede i tolv år og byggede byen Samaria. (1 Kong. 16:16-28) Andre kilder er blevet afdækket som viser hvilken mægtig hersker Omri var. I assyriske optegnelser kaldes Palæstina Bit-Humria, hvilket betyder Omris Hus. Fundet i 1868 af Moabiterstenen, nu kendt som Mesjastenen, afslører desuden at kong Omri undertrykte Mesja, kongen af Moab, og for et stykke tid overgik Moab i styrke. Denne oplysning fra Mesjastenen kaster også lys over passagen i 2 Kongebog 3:4, 5.
-