Hvis De er blandt de millioner af jøder der ikke tror at den lovede Messias er kommet, hvorfor så ikke tage Dem tid til at undersøge sagen grundigt? Hvis Jesus er den Messias som Daniels profeti i det niende kapitel peger frem til, så vil De naturligvis ikke ønske at stille Dem i opposition til ham, med tab af velsignelser for Dem selv. For at De kan modtage de velsignelser Messias’ retfærdige styre vil skænke, vil Jehovas vidner med glæde hjælpe Dem i Deres undersøgelse af yderligere kendsgerninger der peger hen til Jesus som Messias.

Hvordan er Deres lånevaner?

FOR næsten tre tusind år siden var en gruppe mænd i færd med at fælde træer langs en flod, da hovedet fløj af skaftet på en af økserne og landede i vandet. Manden som dette skete for, var meget ulykkelig og udbrød: „Ak, min herre! Og det var endda lånt!“ Ja, det betød meget mere for den uheldige skovhugger end hvis det havde været hans eget øksehoved, for nu kunne han ikke levere tilbage hvad han havde lånt.a

Hvor har indstillingen til lånte ting ændret sig hos mange! Når de bruger noget lånt, gør de det ikke med større forsigtighed fordi det tilhører en anden, men ofte snarere med mindre. En mand tilbageleverer måske et stykke værktøj i en dårligere stand end det var i da han lånte det. En studerende eller en læsehest låner en bog og snavser den til eller sætter mærker i den. Fra tid til anden støder man på en bog i et offentligt bibliotek som en låner har streget i eller endog skåret en eller flere sider ud af.

Mange andre udviser dårlige lånevaner ved ikke at levere det tilbage som de låner. Husker De altid det? En mand låner måske et haveredskab eller et stykke autoværktøj af sin nabo og undlader at returnere det. Eller en husmoder låner en vase, en stegepande eller en støvsuger, og glemmer alt om det. En ung mand låner en jakke eller en paraply men undlader at bringe den tilbage.

Hvad ligger der bag disse dårlige lånevaner? Havde låneren i sinde at beholde det han lånte? Sandsynligvis ikke, selv om der er nogle som simpelt hen låner visse ting fordi de ikke ønsker at bære den udgift eller at skuldre det ansvar som er forbundet med erhvervelsen af dem. Er det da menneskelig svaghed? Tankeløshed? Eller er det virkelig en form for selviskhed? Det er afgjort ikke at gøre mod andre hvad man ønsker de skal gøre mod en. (Luk. 6:31) Vidste De at det at man undlader at returnere hvad man har lånt, sætter en i et meget dårligt selskab? Det er tilfældet, for den inspirerede salmist fra fordum, kong David, har skrevet: „Den gudløse låner og bliver i gælden.“ — Sl. 37:21.

Som hovedregel er det bedst at kvie sig ved at låne, selv om der kan være undtagelser i nødstilfælde. Bibelen giver et godt råd med hensyn til dette: „Bliv ingen noget skyldige.“ (Rom. 13:8) Hvis det påtænkte lån ikke er en nødvendighed, kan det være en fordel at klare sig uden, og undgå de forpligtelser der er forbundet med lånet. Men låner man, må man vise at man har gode principper.

For det første er der spørgsmålet om hvem man låner af. Det bør ikke blot være en tilfældig bekendt; man skulle gerne have mere tilfælles end det at vedkommende har noget man mangler. Dog kan det måske i denne forbindelse være på sin plads at advare kristne imod tankeløst at misbruge deres kristne venskab når de låner noget af deres brødre i troen. Især bør de passe på at de ikke udnytter nyinteresserede.

Man skal ikke låne hvad som helst, men for eksempel undgå at låne noget