Spørgsmål fra læserne
● I Vagttårnet for 15. april 1957 hedder det i paragraf 29 på side 124: „Den selv samme dag vandmasserne brød løs fra de fjerne himle, gik Noa og de syv medlemmer af hans husstand ind i arken. Før dette tidspunkt havde de bragt eksemplarer af alle fugle og dyr ind i den.“ Hvordan kan dette være sandt når 1 Mosebog 7:10 fortæller, at Noa med sin familie gik ind i arken og „da nu de syv dage var omme, kom flodens vande over jorden“? — R. F., De forenede Stater.
Jehova befaler Noa at gå ind i arken med sin familie tilligemed syv eksemplarer af hvert rent dyr og to eksemplarer af hvert urent dyr. Og så giver Jehova Noa følgende meddelelse: „Thi om syv dage vil jeg lade det regne på jorden i fyrretyve dage og fyrretyve nætter.“ (1 Mos. 7:1-4) Det ville tage sin tid at bringe hundreder af dyr af den rette slags ind i arken. Uden tvivl var alle de nødvendige dyr ved Jehovas hjælp på forhånd blevet samlet, lige klar til at føre om bord, og nu var tidspunktet inde til at bringe alt og alle ind i arken og lægge sidste hånd på værket. Jehova gav Noa syv dage at gøre det i. Noa fulgte instruktionerne, arbejdet skred frem, og „da nu de syv dage var omme, kom flodens vande over jorden“. — 1 Mos. 7:6-10.
Derefter står der: „I Noas 600de leveår på den syttende dag i den anden måned, den dag brast det store verdensdybs kilder, og himmelens sluser åbnedes, og regnen faldt over jorden i fyrretyve dage og fyrretyve nætter. Selv samme dag gik Noa ind i arken og med ham hans sønner Sem, Kam og Jafet, hans hustru og hans tre sønnekoner.“ Den sidste af de syv dage var Noa og de syv andre menneskeskabninger helt færdige med at bringe alt ind i arken, hvorpå de selv gik om bord for at blive der, fra vandet kom og indtil det svandt. „Og HERREN [Jehova] lukkede efter ham.“ Syv dage før Vandfloden kom gav Jehova dem besked om at gå om bord i arken, og på den måde fik de tid til at bringe alt ind i den. Da det var fuldført og Noa og hans familie, på den syvende dag, gik ind i arken for at blive, lukkede Jehova døren kort før regnen begyndte. — 1 Mos. 7:11-13, 16.
Altså var Vagttårnet helt i harmoni med Bibelen i sin udtalelse om at Noa og hans familie gik ind i arken „den selv samme dag vandmasserne brød løs fra de fjerne himle“. Lad det i forbigående være sagt at det der ved første øjekast synes at være en modsigelse i Bibelens beretning, i virkeligheden styrker denne. Man kan ikke få sig selv til at tro at nogen som fabrikerer en historie vil modsige sig selv inden for et par sætninger: først sige at en begivenhed fandt sted syv dage tidligere, og derpå at den indtraf samme dag som noget andet. En sådan uoverensstemmelse ville være alt for iøjnefaldende. Men når to sådanne udtalelser forekommer, og man dog meget let kan få dem til at stemme overens når man forstår den virkelige situation, så viser det klart at det ikke drejer sig om et overlagt forsøg på at digte en fabel som skal føre andre bag lyset.
Jesus afgør sagen med ordene: „Til den dag, da Noa gik ind i arken og syndfloden kom og ødelagde dem alle.“ — Lukas 17:27; se også Mattæus 24:38, 39.
● Tabellen over betydningsfulde historiske årstal der findes bag i bogen „Nye Himle og En Ny Jord“ opgiver at Abraham blev født i år 2018 f. Kr. og henviser til 1 Mosebog 11:26: „Da Tara havde levet 70 år, avlede han Abram [Abraham], Nakor og Haran.“ Viser dette ikke at Tara var halvfjerds år gammel da Abraham blev født? Og eftersom Tara var halvfjerds år i år 2078 f. Kr. ville dette så ikke være Abrahams fødselsår? — M. B., De forenede Stater.
Mens Abraham endnu opholdt sig i Ur fik han af Jehova befaling om at drage til et land som Gud ville vise ham. Han tog af sted til dette land, Kana’an, sammen med sin fader Tara. De slog sig ned i Karan et stykke tid og der døde Tara i en alder af 205 år. På dette tidspunkt var Abraham femoghalvfjerds år gammel ifølge den bibelske beretning. (1 Mosebog 11:32; 12:4) Det vil sige at Tara var 130 år gammel da Abraham blev født, og ikke halvfjerds. Det er rigtigt at Tara begyndte at avle sine sønner i sit halvfjerdsindstyvende år, og det er også rigtigt at Abraham nævnes først af de tre sønner, men det vil ikke nødvendigvis sige at han var den førstefødte. At fastholde at han var det, ville være en benægtelse af Bibelens udtalelse om at Abraham var femoghalvfjerds år gammel da hans fader døde i en alder af 205 år. Også andre blev på grund af deres betydning eller trofasthed nævnt først ved opremsning af sønner selv om de ikke var de førstefødte. I omtalen af Abrahams sønner anføres Isaks navn før den ældre søn Ismael: „Abrahams sønner: Isak og Ismael.“ (1 Krøniker 1:28) Også Sem nævnes først blandt Noas sønner, men det øjensynligste er at Jafet var Noas førstefødte. Rækkefølgen i hvilken sønnerne bliver nævnt er derfor ikke altid et fingerpeg om deres respektive alder, og vi ved at det var det ikke i Taras sønners tilfælde, således som det fremgår af andre skriftsteder.