Hans første forsøg på at gøre det slog fejl. (1 Krøn. 13:1-14) Men omsider bragte han arken, behørigt båret af levitter, til Jerusalem. (1 Krøn. 15:1-28) Denne store begivenhed gav anledning til følgende lovprisning: „Lov [Jehova], thi han er god, og hans miskundhed varer evindelig!“ — 1 Krøn. 16:1, 8, 34-36.

20. Hvad kan vi betragte som et lignende udtryk for miskundhed i dag?

²⁰ Reagerer du på samme måde når der tages nye skridt som fremmer den sande tilbedelse? (Es. 2:2, 3) Måske bliver der truffet en ny foranstaltning som bevirker at mange flere kan lære Jehova at kende. Det kan være der bliver udgivet en ny bog til brug ved undervisning i Bibelens sandheder. Eller der kan udkomme en særlig udgave af Vagttårnet eller Vågn op! som tager sigte på at overbevise en bestemt slags mennesker om nødvendigheden af at tjene Gud. Eller der kan blive indført en forbedret ordning vedrørende dem der i åndelig forstand er ældste i menigheden. Reagerer du som David gjorde, idet du takker Jehova for hans miskundhed i forbindelse med at fremme den sande tilbedelse? Det er der afgjort grund til at gøre.

21. Hvilket byggearbejde betragtede de sande tilbedere i 536 f.v.t. som et udtryk for Guds miskundhed?

²¹ Med din egen situation i tanke kunne du betragte endnu et bibelsk eksempel. I den anden månemåned (april/maj) i 536 f.v.t. begyndte de jøder der var vendt hjem fra landflygtigheden i Babylon at genopbygge Jehovas tempel i Jerusalem. De havde ikke udfriet sig selv fra Babylon, og de havde heller ikke selv fået ideen til at genopbygge templet. Æren tilfaldt Jehova. (Ezra 1:1, 5) Kunne de tage let på byggeprogrammet? Vi læser: „Bygningsmændene lagde grunden til [Jehovas] helligdom, . . . og de [præsterne og levitterne som stod og så til] stemte i med lov og pris for [Jehova] med ordene ’thi han er god, og hans miskundhed mod Israel varer evindelig!’ Og hele folket brød ud i høj jubel, idet de priste [Jehova], fordi grunden var lagt til [Jehovas] hus.“ — Ezra 3:10, 11.

22. Hvilke tilsvarende situationer kan forekomme i dag, og hvordan bør vi reagere på dem? (Ezra 3:1; Sl. 149:1)

²² Men hvad med i dag? Din menighed har måske tidligere holdt møder i et lejet lokale, men har nu bygget sin egen rigssal. Eller måske har din menighed for nylig udvidet eller istandsat rigssalen. Eller mødedeltagelsen er måske blevet forøget, idet flere nyinteresserede familier er kommet til. Eller mange i menigheden er måske blevet tilskyndet til at deltage i hjælpepionertjenesten. Ser du Jehovas hånd i sådanne ting, og anerkender du at det er ham der har virket til fremme af det og som har udgydt sin ånd og udøst sin velsignelse? Ja, erkender du at sådanne fremskridt er et udslag af Jehovas overvældende store miskundhed? Og glæder du dig over dem?

23. Hvilken slutning kommer vi til i Guds handlemåde med os? Hvad vil vi komme nærmere ind på i næste artikel?

²³ Kristne har afgjort utallige grunde til at takke og prise Jehova for hans miskundhed: Den kommer til udtryk i forbindelse med hans erklærede hensigt, der er til gavn for alle mennesker i hans skaberværk. Den kommer til udtryk over for os som enkeltpersoner. Og vi har erfaret hans miskundhed som en del af hans folk. Men hvordan kan du rent praktisk sige Jehova tak for hans miskundhed? Det kommer vi nærmere ind på i den næste artikel.

„Den synagoge der kaldes De Frigivnes“

● Blandt dem der diskuterede med Stefanus var mænd fra „den synagoge der kaldes De Frigivnes“. (Apg. 6:9) Hvem kan disse have været? En frigiven var en træl der havde fået sin frihed. De der udgjorde „den synagoge der kaldes De Frigivnes“ kan enten have været frigivne trælle der var blevet jødiske proselytter, eller jøder der var blevet taget til fange af romerne men senere givet fri.