„Kampen er ikke jeres, men Guds“
„Tro på Jehova . . . så jeres sag kan lykkes.“ — 2 Krønikebog 20:20, NW.
1. På hvilke måder er Josafat et billede på kongen Jesus?
JOSAFAT, Judas konge, var en god konge. ’Han veg ikke fra at gøre hvad der var ret i Jehovas øjne.’ (2 Krønikebog 20:32) Hans navn betyder „Jehova er dommer“. Han ophøjede Jehovas navn, idet han lod sig lede af Jehova på retfærdighedens vej og lod ham hjælpe sig med at dømme Guds folk. Han sørgede for at folket blev undervist i Jehovas lov, og han drog selv ud blandt judæerne for at tilskynde dem til at vende tilbage til den sande tilbedelse af Jehova. Han organiserede den teokratiske tilbedelse i riget. I alt dette er han et glimrende billede på kongen Jesus Kristus, der blev indsat på sin himmelske trone i 1914 og som nu samler Jehovas folk for at det kan overleve, mens dæmoniske kræfter samler nationerne til den endelige krig i Harmagedon. — Mattæus 25:31-34; Åbenbaringen 16:13, 14, 16.
2. (a) Hvilken alvorlig krise opstod der for judæerne? (b) Hvilken lignende situation står Jehovas vidner over for i vor tid? (c) Hvilke elementer i Satans verden svarer til Ammon, Moab og Se’irs bjerge?
2 Efter at Josafat havde rettet opmærksomheden mod genoprettelsen af den teokratiske orden i Juda, opstod der en alvorlig krise. En mægtig modstander, „en vældig menneskemængde“, rykkede ud fra Ammons og Moabs område og fra Se’irs bjerge og truede Guds folk med udslettelse. (2 Krønikebog 20:1, 2, 22) I dag befinder vi os i en lignende situation. Jehovas vidner, der „ikke er en del af verden“, bliver hadet af Satans verden og ofte grusomt forfulgt af Guds fjender. (Johannes 15:19; 1 Johannes 5:19) På Josafats tid var det et spørgsmål om herredømmet over Juda (der betyder „lovprisning“), Jehovas folks land. Men nu er det, ifølge det der i fortiden skete med Ammon og Moab, de politiske magter og handelsverdenen (deriblandt dem der fremstiller „dommedagsvåben“) der kappes om verdensherredømmet. Derved invaderer de også det domæne der siden 1914 retmæssigt har tilhørt Guds messianske rige. (Åbenbaringen 11:15, 18) I fortiden var Se’irs bjergland beboet af det frafaldne Edom, efterkommerne af Jakobs tvillingebroder Esau. De er derfor et passende billede på den stolte frafaldne kristenheds tilhængere i dag. — 1 Mosebog 32:3.
3. Hvordan ligner det som Josafat og judæerne gjorde, det loyale Jehovas vidner gør i dag?
3 Hvad kunne kong Josafat gøre, da han nu blev truet af disse indtrængende horder? Hvad gør Jehovas loyale tjenere altid når de står over for nødsituationer og forfølgelse eller når deres liv er i fare? Josafat „rettede sit ansigt mod at søge Jehova“. Og fra alle Judas byer kom folket „for at spørge Jehova til råds“ i hans hus for den sande tilbedelse. — 2 Krønikebog 20:3-5, NW.
4. (a) Hvilken udvikling kan Jehovas folk forvente? (b) Hvor søger en voksende „stor skare“ hen for at opnå frelse?
4 Hvilket glimrende eksempel for Guds folk i dag! Denne voldsprægede tidsalder nærmer sig sit højdepunkt i Harmagedon. Forholdene i Satans verden bliver ikke mindre voldsprægede. (2 Timoteus 3:1, 13) Ofte er Jehovas tjenere endog i livsfare. Hvor kan vi finde beskyttelse? I vor enige tilbedelse. Vi mødes i vore rigssale og andre bibelstudiecentre for at indtage den styrkende åndelige føde og organisere vor offentlige lovprisning af Jehova. Det er en glæde at se at der stadig kommer „en stor skare“ ud af alle nationer for at slutte sig til Guds folk i ’den hellige tjeneste’. Disse nye strømmer til „bjerget med Jehovas hus“ for at tilbede ham. Og det betyder deres redning. — Åbenbaringen 7:9, 15; Esajas 2:2, 3, NW.
5. Hvad leder Josafats „nye forgård“ tanken hen på i forbindelse med Jehovas organisation i dag?
5 Josafat stillede sig „i Jehovas hus foran den nye forgård“. Kongens byggeprogram i Juda havde øjensynlig indbefattet udvidelsen af de for tilbedelsen bestemte bygninger i Jerusalems tempel. I dag foregår der, under den nu regerende konges, Jesu Kristi, ledelse, også et storslået åndeligt byggeprogram, for at der i Jehovas tempels jordiske forgård kan være rigelig plads til de millioner der tilhører den ikke-præstelige ’store skare’. Et sted hvor det er velgørende at være! — Salme 27:1-5.
Må vende os til Jehova
6. (a) Hvad nævnte Josafat i sin bøn? (b) Hvordan kan vi finde styrke i vanskelige tider?
6 I Jehovas hus forelagde Josafat hele situationen for sin Gud i bøn. Han anerkendte Jehovas kongeværdighed, magt og storhed, og talte om de gerninger som Jehova havde udvirket til gavn for sit folk. Han henviste til Salomons indtrængende bøn dengang templet blev indviet, og sluttede ydmygt med ordene: „Vi ved ikke, hvad vi skal gøre, men vore øjne er vendt til dig!“ (2 Krønikebog 20:5-12; 6:12-14, 34, 35) Har du nogen sinde befundet dig i en lignende situation, en situation hvorfra der ikke syntes at være nogen udvej? På apostlenes tid befandt Paulus sig ofte i sådanne vanskelige situationer. Han måtte stole fuldt ud på Jehova. Men han kunne altid sige: „Når jeg er svag, så er jeg stærk.“ For når han følte sig fuldstændig magtesløs blev hans absolutte tillid til Jehova en kilde til uovervindelig styrke. Du kan også være stærk! — 2 Korinter 12:10; Ordsprogene 18:10.
7. Hvilken vejledning som Moses havde givet, adlød disse judæere?
7 Forsøg engang at forestille dig scenen dér i Jerusalems vidtstrakte tempelområde: „Imens stod hele Juda for Jehovas ansigt, også deres små børn, deres hustruer og deres sønner.“ (2 Krønikebog 20:13, NW) De genkaldte sig uden tvivl Moses’ tydelige vejledning om formålet med sådanne sammenkomster, sådan som det omtales i Femte Mosebog 31:12. I denne store forsamling fandtes der kun ståpladser, og hver familie ventede respektfuldt på Jehova, rede til at handle efter hans anvisninger.
Jehovas kanal
8. Identificér Jehovas meddelelseskanal (a) på Josafats tid (b) i vor tid.
8 Hvordan ville den suveræne Herre Jehova besvare Josafats bøn? Han sørgede for en meddelelseskanal, og dét i form af Jahaziel, af Levis stamme. Selv om Jahaziel ikke var præst, udvalgte Jehova ham til at forkynde et af de mest gribende og opmuntrende budskaber vi finder i hele Bibelen. Af afgørende betydning var det at „Jehovas ånd kom over Jahaziel . . . midt i menigheden“. (2 Krønikebog 20:14, NW) Har Jehova sørget for at der midt i hans folk i dag findes en tilsvarende kanal? Ja. Jesus omtalte denne kanal i sin profeti om „afslutningen på tingenes ordning“, idet han henviste til den salvede skare, „den trofaste og kloge træl“, som Herren sætter over alt hvad han ejer her på jorden. — Mattæus 24:3, 45-47.
9. (a) Hvorfor var Jahaziels navn passende? (b) Hvordan lød Jehovas budskab, og hvordan er det en opmuntring for os i dag?
9 Navnet Jahaziel betyder „Gud ser“. Gud kunne i sandhed se alt hvad denne krise indebar. Han kunne forudse hvilken handlemåde der var den bedste for Guds folk. Han kunne se hvad resultatet ville blive. Hvilket budskab overbragte Jehova da gennem Jahaziel? Hør engang! „Giv agt, hele Juda og alle I Jerusalems indbyggere og kong Josafat! Således har Jehova sagt til jer: ’I skal ikke være bange eller skrækslagne for denne vældige folkemængde; for kampen er ikke jeres, men Guds.’“ (2 Krønikebog 20:15, NW) Hvor må denne forenede skare have glædet sig! Og hvor kan vi der lever i dag glæde os over at vide at uanset hvordan Satan og hans horder måtte angribe os, og uanset hvordan vor tro og uangribelighed måtte blive prøvet, kan vi — som et forenet folk — sætte hele vor lid til Jehova i tillid til at han vil udkæmpe kampen for os! — 2 Mosebog 15:2, 3; Salme 24:8; 37:3-7; Zakarias 14:3.
Forenet handling nødvendig!
10. (a) Hvilken lydighedsprøve blev disse judæere stillet på? (b) Hvilket arbejde går forud for Jehovas ’fremmedartede gerning’?
10 Disse judæere skulle imidlertid ikke blot stå uvirksomme og vente på den udfrielse som Jehova måtte udvirke. De skulle være et handlingens folk! De måtte bevise at de ville adlyde Jehova og gøre hans vilje hvis de ville overleve. Mange af dem har uden tvivl syntes at de anvisninger der kom fra Jehova var temmelig usædvanlige. Disse var en prøve på deres uangribelighed. På samme måde kræver Jehova af sine vidner at de — før han udfører sin ’fremmedartede gerning, sit usædvanlige værk’ og tilintetgør kristenheden ved begyndelsen af ’den store trængsel’ — endrægtigt tager del i et arbejde der kan synes mange usædvanligt. Hvilket? Deres hellige tjeneste. Det at de gang på gang besøger folk i deres hjem for at advare dem om den forestående tilintetgørelse. — Esajas 28:21, NW; Mattæus 24:14, 21.
11, 12. (a) Hvilken usædvanlig befaling blev givet gennem Jahaziel, men hvordan reagerede judæerne? (b) Hvordan kan vi også vise vor tillid til Jehova?
11 Dette blev forbilledligt skildret ved den befaling Jahaziel gav Judas folk. Idet han henviste til de fjendtlige horder, sagde han: „Drag i morgen ned imod dem. . . . I får ikke brug for at kæmpe i dette tilfælde. Stil jer op, bliv stående og se at Jehova frelser jer. Juda og Jerusalem, vær ikke bange eller skrækslagne. Drag i morgen ud imod dem, og Jehova vil være med jer.“ (2 Krønikebog 20:16, 17, NW) Denne ubevæbnede skare af mænd, kvinder og børn fik befaling til at drage ud imod modstanderens forenede hære! — Jævnfør Salme 148:12, 13.
12 Josafat og judæerne var taknemmelige for de anvisninger Jehova gav gennem Jahaziel. „Da bøjede Josafat sig med ansigtet til jorden, og alle judæerne og Jerusalems indbyggere faldt ned for [Jehova] og tilbad ham.“ (2 Krønikebog 20:18) Den større Josafat, Jesus Kristus, viste en sådan ydmyg tillid til Jehova mens han var her på jorden, og vi kan være forvissede om at han vil vende sig til Jehova for at få kampordrer, når Jehova ’ved hans højre knuser konger på sin vredes dag’. (Salme 110:5, 6) På samme måde er Jehovas vidner i dag lykkelige over at de kan tilbede den Gud som de sætter deres lid til, mens de tjener i hans forgårde. — Salme 84:11-13; 122:1-4.
13. Hvem lovpriser i dag Jehova „med vældig røst“, og hvad har det ført til?
13 Ifølge Anden Krønikebog 20:19 „stod [tempelsangerne] op for at lovprise [Jehova], Israels Gud, med vældig røst“. Og hvem er det der i dag, under den salvede rests ledelse, lovpriser Jehova „med vældig røst“ over for hans fjender? I forreste række af Jehovas folk befinder der sig en stadig voksende gruppe af pionerforkyndere. Hjælpepionerer og almindelige pionerer, specialpionerer og missionærer — de der går foran i lovprisningen af Jehova i tjenesten på arbejdsmarken — kunne i 1983 glæde sig over en fremgang på 19 procent. Deres ’sang’ udgjorde et usædvanlig stort bidrag til de i alt 436.720.991 timer — en 13,5 procents forøgelse — der sidste år blev anvendt i den kristne tjeneste.
14. Hvordan følger mange judæernes eksempel og viser deres tro i gerninger?
14 Dér i Jerusalem var det ikke tiden til at ligge og sove. „Tidligt næste morgen drog de ud til Tekoas ørken.“ (2 Krønikebog 20:20) De var ivrige efter at vise deres tro i gerninger. (Jævnfør Jakob 2:14.) Også i dag må Guds tjenere ofte være tidligt på færde for at klare deres arbejde. Husmødre der tjener som pionerer, og også andre pionerer, må stå tidligt op for at klare deres huslige pligter, så de kan bruge hele formiddagen i Jehovas tjeneste. Der findes mennesker derude i Satans verden som „sukker og jamrer“ og som må ’mærkes i panden’ for at blive reddet gennem „den store trængsel“. Jehovas vidner er besluttede på at finde dem. — Jævnfør Ezekiel 9:4.
Fremad til kamp!
15. (a) Hvem skulle judæerne tro på? (b) Hvad må vi gøre for at ’vor sag kan lykkes’?
15 I Anden Krønikebog 20:20 hedder det videre: „Idet de drog ud, stod Josafat frem og sagde: ’Hør mig, Juda og Jerusalems indbyggere! Tro på Jehova, jeres Gud, så I kan holde stand. Tro på hans profeter, så jeres sag kan lykkes.’“ (NW) Den kristne menigheds hoved, vor konge der nu regerer, har også givet sit folk megen opmuntring til trofasthed. Vi finder sådanne opmuntringer i skriftsteder som Mattæus 10:27, 28; 24:9-13 og Johannes 16:33. Tro på Jehova, tro på dem han benytter som talsmænd, ja, tro på hans organisation! Hvor vigtigt er det ikke at vi lægger en sådan tro for dagen når vi går ud i Jehovas tjeneste i dag! Dette er vejen til sikker fremgang — en fremgang som kan opnås af alle indviede, døbte Jehovas vidner der tror på Jehova og hans foranstaltninger. Til disse hører det vidunderlige håb om evigt liv som er gjort muligt gennem hans søns offer. — Johannes 3:16; 17:3.
16. (a) Hvilke „sangere“ går ofte foran i tjenesten? (b) Hvordan priser alle Jehova „i hellig prydelse“?
16 Derefter „rådførte [Josafat] sig med folket og opstillede sangere for Jehova og nogle til at lovsynge i hellig prydelse, idet de drog ud foran de væbnede mænd og sagde: ’Pris Jehova, for hans loyale hengivenhed varer evindelig.’“ (2 Krønikebog 20:21, NW) Her overtog tempelsangerne ledelsen da man drog ud til kampen. På samme måde findes der, under den salvede rests ledelse, pionerer og missionærer, rejsende tilsynsmænd og deres hustruer, brødre og søstre der tjener på betelhjemmene, såvel som menighedsældste og menighedstjenere, der ofte går foran i udførelsen af den hellige tjeneste, idet de ansporer alle dem der er tilsluttet menighederne til virksomhed. Alle disse lovpriser Jehova „i hellig prydelse“, og drager ud i teokratisk orden. Deres åndelige prydelse indbefatter også den nye kristne personlighed der giver sig udslag i sand retfærdighed og loyalitet. (Efeserne 4:24; Galaterne 5:22, 23) Hvilket privilegium er det ikke i dag at være en del af denne verdensomspændende bevægelse og at lovprise Jehovas navn og hans loyale hengivenhed! — Salme 144:1, 2, NW; 136:1-26, NW.
17. (a) Hvorfor behøvede Guds folk ikke at kæmpe? (b) Hvilken „tanke“ hos Jehova betyder undergang for falsk religion?
17 Jehova havde sagt til sit folk: „I får ikke brug for at kæmpe i dette tilfælde.“ Og sådan kom det også til at gå. „På det tidspunkt da de begyndte deres glædesråb og lovsang,“ lod Jehova et baghold falde over de invaderende horder, så at „Ammons og Moabs sønner rejste sig mod dem der boede i Se’irs bjergland for at vie dem til udslettelse og tilintetgøre dem“. (2 Krønikebog 20:17, 22, 23, NW) Hvilken levende beskrivelse af det der snart skal ske med Satans verden! Som det fremgår af Åbenbaringen 17:16, 17 har Jehova en „tanke“ om det store Babylon, hvoraf kristenheden er den mest dadelværdige del. Han vil foranledige at de militariserede medlemsnationer i FN får den samme „tanke“ og vender sig imod falsk religion for at ødelægge og tilintetgøre den. Kristenhedens store frafaldne system vil da blive tilintetgjort, ligesom disse edomitter fra Se’irs bjerge.
18. Hvordan vil nutidens Ammon og Moab blive tilintetgjort i Harmagedon?
18 Men det er ikke alt! Nutidens Ammon og Moab er stadig tilbage! (Jævnfør Åbenbaringen 18:9, 10, 15-17.) De er stadig indstillet på at tilintetgøre dem der lovpriser Jehova, vor tids judæere. Men nu er tiden kommet da Jehova vil eksekvere sin dom. Som det beskrives i Åbenbaringen 19:11-16 vil kongen Jesus Kristus begynde at træde „Guds, den Almægtiges, vredes harmes vinperse“, idet han vil tilintetgøre det der er tilbage af Satans verdensordning. Ved højdepunktet af dette store slag vil de afsindige, forvirrede rester af de politiske nationer og deres militariserede skarer uden tvivl falde over hinanden med deres ødelæggelsesvåben. Det var det der skete med Ammon og Moab, da de „gav . . . sig til at udrydde hverandre“. Men Jehova vil aldrig tillade at de anvender deres kernevåben i en sådan udstrækning at de tilintetgør Guds folk eller hans skaberværk, jorden. — Åbenbaringen 11:18; Esajas 45:12, 18; Salme 115:16.
19. (a) Hvordan vil nutidens judæere reagere når de tager et overblik over slagmarken? (b) Hvad blev forbilledligt skildret ved at de ’samledes i Berakadalen’?
19 „Da så judæerne kom op på varden, hvorfra man ser ud over ørkenen, og vendte blikket mod menneskemængden, se, da lå deres døde kroppe på jorden, ingen var undsluppet.“ Når nutidens „judæere“, sammen med deres medtjenere, tager et overblik over resultaterne af Harmagedonkrigen, vil de lovprise Jehova for denne storslåede sejr. De vil ikke behøve at drage på noget bogstaveligt plyndringstogt, men de vil glæde sig over at forsamles i den symbolske Berakadal (Beraka betyder „velsignelse“). Med glæde vil den ikke-præstelige ’store skare’ træde ind på den rensede jord, under Rigets styre, idet den med ivrig forventning ser hen til det kommende privilegium — at forvandle jorden til en paradisisk have. I tusind år vil den større Josafats, Jesu Kristi, rige have fred, og hans Gud, Jehova, vil give ham ro til alle sider. — 2 Krønikebog 20:24-30.
Repetition
■ Hvem svarer i dag til horderne som kom fra Ammon, Moab og Se’irs bjerge?
■ Hvem blev forbilledligt skildret ved Josafat, Jahaziel og judæerne?
■ Hvordan har nutidens judæere reageret positivt?
■ Hvad giver os tillid til udfaldet af „den store trængsel“?
[Illustrationer på side 16, 17]
Ligesom Josafat hjælper kongen Jesus nu Guds folk, så deres lovprisning af Jehova „kan lykkes“