belønning, føler sig forvissede om at de bør nyde symbolerne. De er ikke i tvivl. Virkeliggørelsen af dette himmelske håb betyder mere for dem end udsigten til evigt liv på jorden, det være sig nok så attråværdigt. Den himmelske skare blev hovedsagelig kaldet i tiden forud for 1931, idet Gud dengang udelukkende foreholdt et himmelsk håb for indviede kristne. De der har dette håb bør deltage i Herrens aftensmåltid. De derimod som nærer håb om evigt liv i et jordisk paradis, som Guds ord også giver løfte om, skal tydeligvis ikke nyde symbolerne; de er jo nemlig ikke taget med i den nye pagt og heller ikke i pagten om Riget.c

Vil det sige at Jehova Gud er uretfærdig, unfair og partisk, eller at han rent vilkårligt tildeler forskellige enkeltpersoner en tilværelse på forskelligt plan? Nej, ingenlunde. Som bonden der ifølge en af Jesu lignelser gik ud for at antage arbejdere til sin vingård sagde til dem der klagede over at de der kun havde arbejdet én time fik samme løn som de der havde arbejdet hele dagen: „Har jeg ikke lov at gøre, som jeg vil, med det, der er mit?“ — Matt. 20:15.

Vi må aldrig glemme at det skyldes ufortjent godhed når vi modtager noget af Guds hånd, uanset hvad det er. Dette kan især siges om de gaver Adams efterkommere, syndige mennesker, modtager. Hvis Jehova ønsker at belønne nogle med evigt liv i himlene og andre med evigt liv på jorden, da er han i sin fulde ret. Der var intet uretfærdigt i at Adam blev skabt som et menneske og ikke som en engel; der var intet uretfærdigt i at Johannes Døber blot blev brudgommens ven og ikke kom til at høre med til brudeskaren. Og ingen af dem der i vor tid opnår evigt liv på jorden har nogen som helst grund til at klage. Dersom vi er vise vil vi værdsætte det der bliver os skænket.

Men hvorfor være til stede ved mindehøjtiden hvis man ikke skal nyde brødet og vinen? Fordi der ved den lejlighed bliver sagt noget som vi alle har gavn af at høre. Vi bliver mindet om hvor meget Jehova Gud har gjort for os, hvor meget Jesus Kristus har gjort for vor skyld, og hvilket storslået eksempel han er for os. Desuden styrker det det kristne fællesskab at vi kommer sammen ved en så højtidelig og glædelig lejlighed.

I år vil Jehovas vidner i hele verden komme sammen lørdag den 28. marts, efter klokken 18.00, for at fejre mindet om Kristi død. Alle retsindige mennesker indbydes til at samles med dem så de kan opbygges af det de hører og ser.

Spørgsmål fra læserne

● Hvordan kan beretningerne om kong Ahazja af Judas død i 2 Kongebog 9:27 og 2 Krøniker 22:8, 9 stemme overens? — C. S., U.S.A.

Beretningen i 2 Kongebog 9:27 lyder som følger, gengivet efter New World Translation: „Kong Ahazja af Juda så det og flygtede ad havehusvejen. (Senere indledte Jehu forfølgelsen af ham og sagde: ’Også ham! Skyd ham ned!’ Så skød de ham ned i vognen da han var på vej mod Gur, der ligger ved Jibleam. Og han fortsatte flugten til Megiddo, og døde der.)“ Beretningen i 2 Krøniker 22:8, 9 lyder: „Og da Jehu fuldbyrdede dommen over Akabs hus, traf han på Judas øverster og Ahazjas brodersønner, der var i Ahazjas tjeneste, og dræbte dem; derpå lod han Ahazja eftersøge, og man fangede ham, medens han holdt sig skjult i Samaria og bragte ham til Jehu, der lod ham dræbe. Så jordede de ham.“

Den vanskelighed der tilsyneladende er, løses når vi erindrer os at Bibelens skribenter ikke altid nedtegnede begivenhederne i streng kronologisk