Den sande tilbedelse udfordres

„Og en trængselstid kommer, som hidtil ikke har haft sin mage, så længe der var folkeslag til. Men på den tid skal dit folk frelses.“ — Dan. 12:1.

 1. Hvilken tid indledtes i 1914, og hvor finder vi løsningen på denne tids problemer?

ÅRET 1914 satte noget i bevægelse. To store verdensomspændende krige er gået hen over jorden, gamle grundfæstede riger og imperier er styrtet i grus, den internationale kommunisme er fremstået, Folkeforbundet og senere De forenede Nationer har gjort forsøg på at støtte freden, og vi er trådt ind i en atom- og rumalder — denne omvæltningernes tid begyndte der tilbage i 1914. Nu står menneskeheden over for indviklede problemer som truer selve dens eksistens. Hvad er baggrunden for denne eksplosive situation? Vi må søge svaret i Guds ord.

 2, 3. (a) Hvordan indledes ’trængselstiden’? (b) Hvem er Gog, og hvordan går det til at han angriber ’Guds folk Israel’?

² Den ovenfor citerede profeti fra Daniels bog fortæller at „en trængselstid“ indledes når ærkeengelen Mikael står frem for at frelse sit folk. Åbenbaringens 12. kapitel, versene 7 til 9, beskriver ligeledes Mikaels fremståen, og fortæller at den indsatte konge, Jesus Kristus, styrter ærkefjenden Satan ned fra himmelen til jordens nærhed. Derved bliver Satan til den rasende dæmonfyrste Gog, som stormer frem fra Magogs land, det område i åndeverdenen han nu er begrænset til, i et sidste angreb på den sande tilbedelses land som Guds folk nu bebor på jorden. Vil det lykkes Gog og hans dæmonhorder, med deres mønstring af nationernes forenede hære som er udrustet med kernevåben, at udslette Guds sande tilbedere, Jehovas kristne vidner? Vi vil lade Guds eget ord svare:

³ „Profetér derfor, menneskesøn, og sig til Gog: Så siger den Herre [Jehova]: Ja, på hin dag skal du bryde op, medens mit folk Israel bor trygt, og komme fra din hjemstavn yderst i nord, du og de mange folkeslag, der følger dig, alle til hest, en stor skare, en vældig hær; som en sky skal du drage op mod mit folk Israel og oversvømme landet. I de sidste dage skal det ske; jeg fører dig imod mit land; og folkene skal kende mig, når jeg for deres øjne helliger mig på dig, Gog.“ — Ez. 38:14-16.

 4. Hvordan er begivenhederne siden 1914 forud blevet skildret?

⁴ Men hvordan helliger Jehova sig på Gog? Det spændende drama som blev opført på kong Ezekias af Judas tid, i det ottende århundrede før vor tidsregning, giver et billede af det der sker i dag efter at den større Ezekias, Kristus Jesus, har fået magten i Guds himmelske rige i 1914.

Forberedelse til at modstå truslen

 5, 6. (a) Beskriv Sankeribs fremrykken. (b) Hvilken forsikring gav Jehova, og hvorfor er den af interesse for os i dag?

⁵ De assyriske hære rykkede frem. For datiden, med dens nationalistiske stræben, kunne det se ud som om Sankerib var ved at gå i aktion mod Ægypten, hans eneste rival til verdensherredømmet. Men Judas byer lå på hans marchrute. En efter en blev disse byer overskyllet af den totalitære flodbølge. Esajas 10:28-32 beskriver hvordan assyrerkongen spreder rædsel overalt mens han rykker frem og indtager den ene by efter den anden, fra Ajjat til Nob, og hvordan han nu med Jerusalems mure i sigte „svinger hånden mod Zions datters bjerg, Jerusalems høj“. Er Jerusalems indbyggere forfærdede? Nej, for Herren, Hærskarers Jehova, har givet dem følgende storslåede forsikring:

⁶ „Frygt ikke, mit folk, som bor i Zion, for Assyrien, når det slår dig med kæppen og løfter sin stok imod dig som fordum Ægypten! Thi end om en føje stund er vreden ovre, og min harme vender sig til deres fordærv.“ (Es. 10:24, 25) Stillet over for nutidens nationalistiske trussel kan vi også hente trøst i denne profetiske forsikring.

 7, 8. (a) Med hvilken sammensværgelse gik Satan imod den genrejste rest? (b) I harmoni med hvilken anden profeti forberedte Jehovas vidner sig på at møde angrebet?

⁷ Så snart den regerende konge Jesus Kristus i året 1919 havde ført den salvede rest af Jehovas vidner tilbage til den teokratiske tilbedelses land, begyndte Satan at øve hård og ondsindet modstand mod denne rest. Selv om den germanske „Nordens konge“ havde fået et „dødshug“ i den første verdenskrig, blev han snart den førende i en ny satanisk sammensværgelse som var ude på at opnå verdensherredømmet og fjerne den sande tilbedelse fra jorden. (Åb. 13:3) Historien viser at nazismen, fascismen og Katolsk Aktion begyndte at gøre sig gældende i tyverne og trediverne, og denne nye magt søgte ikke alene at fælde de demokratiske nationer, som skildres ved den ægyptiske „Sydens konge“, men rykkede også frem mod den lille nidkære gruppe Jehovas vidner.

⁸ Disse den sande Guds tilbedere nærede imidlertid tillid til at en anden af Guds profetier ville blive opfyldt: „Og han [Kristus] skal fri os fra Assur, når han trænger ind i vort land, træder ind på vore enemærker.“ De arbejdede derfor hårdt i tjenesten for at „oprejse syv hyrder, ja, otte menneskefyrster, imod ham“ — et tilstrækkeligt antal indviede tilsynsmænd, og flere til, som kunne føre an i tilbedelsen. (Mika 4:14; 5:4, 5, vers 4 efter NW) I 1938 var den teokratiske ordning desuden fuldt genoprettet i Jehovas vidners menigheder over hele jorden, så ved Jehovas ufortjente godhed var Guds tjenere forberedte på at modstå ethvert „assyrisk“ angreb.

 9. Hvordan afværgede Ezekias den øjeblikkelige trussel, og hvilken betydning kan dette have i dag?

⁹ Beretningen om invasionen på Ezekias’ tid siger: „I kong Ezekias’ fjortende regeringsår drog assyrerkongen Sankerib op mod alle Judas befæstede byer og indtog dem.“ For at afværge den øjeblikkelige trussel gik Ezekias ind på at betale tribut til Sankerib, og for at udrede betalingen brød han endog guldet af de overtrukne døre og dørstolper i Jehovas tempel. (2 Kong. 18:13-16) Dette var uden tvivl en del af Ezekias’ teokratiske krigsstrategi. Han sørgede for at vinde tid så han bedre kunne kæmpe mod fjenden. På samme måde findes der i dag lejligheder hvor Jehovas vidner må udvise forsigtighed for at kunne bevare deres gudgivne ret til at tilbede Jehova. I stærkt nationalistiske lande er det ikke altid muligt åbent at udføre vidnearbejde fra hus til hus eller på gaden, og Jehovas folk kan være nødt til at overlade fjenden denne dør til tjeneste. Ved for eksempel at aflægge lejlighedsvise vidnesbyrd, forkynde i parker, gå på genbesøg hos og afholde studier med folk som har vist interesse, fortsætter de imidlertid deres kostelige tjeneste for Jehova, ofte med store personlige ofre.

10, 11. (a) Hvilke andre kloge skridt tog Ezekias, og hvorfor? (b) Hvordan har resten som en opfyldelse heraf handlet i dag?

¹⁰ Men Ezekias tog andre kloge skridt for at bevare Jehovas by og helligdom. „Da Ezekias så, at Sankerib kom, og at han havde i sinde at angribe Jerusalem, rådførte han sig med sine hærførere og tapre folk om at stoppe for vandet i kilderne uden for byen, og de tilsagde ham deres hjælp. Så samledes en mængde folk, og de stoppede for alle kilderne og for bækken, som løber midt igennem landet, idet man sagde: ’Hvorfor skulle assyrerkongerne finde rigeligt vand, når de kommer?’“ (2 Krøn. 32:1-4) De værdifulde vandforsyninger blev i stedet ledet ind i byen. — 2 Kong. 20:20.

¹¹ Efter at sand tilbedelse blev genoplivet i 1919 har Jehovas vidners salvede rest, som repræsenterer Kristus Jesus her på jorden, på lignende måde været opmærksom på forsyningerne af Rigets sandheder, som Jehova tilvejebringer gennem sin søn. Dette forfriskende sandhedens vand flyder ikke til gavn for dem der egenrådigt modstår den almægtige Gud. Det må beskyttes mod fjendtlig indgriben. Men ved at opføre trykkerier, og ved at udføre trykkerivirksomhed over hele verden — åbenlyst eller under jorden — har resten klaret sin opgave som den „tro og kloge tjener“ og sørget for „mad i rette tid“ til hele Guds husstand på jorden, og det trods bitter modstand i politistaterne. — Matt. 24:45-47.

12, 13. (a) Hvad skildrede den modige handling Ezekias derpå foretog? (b) Hvorfor kan Jehovas tjenere nu glæde sig?

¹² „Derpå tog han [Ezekias] mod til sig og byggede muren op, overalt hvor den var brudt ned, og byggede tårne på den, og han byggede den anden mur udenfor og befæstede Millo i Davidsbyen og lod lave en mængde kastevåben og skjolde.“ (2 Krøn. 32:5) I opfyldelsen har Kristus Jesus opbygget Jehovas vidners samfund og beredt det til åndelig krigsførelse; han har repareret de revner og huller som er opstået både på grund af kristenhedens frafaldne kurs i århundredernes løb, og fordi vidnerne selv undlod at forkynde frimodigt under den første verdenskrig. Desuden har kongen udstyret sine efterfølgere med „troens skjold“ og med „Åndens sværd, som er Guds ord“, og har genoplivet dem til teokratisk tjeneste. — Ef. 6:16, 17.

¹³ Resten og dens medtjenere er i sandhed blevet velsignet nu da de er i besiddelse af denne åndelige rustning og rigelige mængder af livets vand, og de kan derfor glæde sig ligesom Koras sønner, der på Ezekias’ tid sang følgende i Jehovas tempel: „En flod og dens bække glæder Guds stad, den Højeste har helliget sin bolig; i den er Gud, den rokkes ikke, Gud bringer den hjælp, når morgen gryr.“ (Sl. 46:5, 6) Det var tilfældet dengang, og er det også i dag!

14, 15. (a) Hvilken betimelig opmuntring blev derefter givet? (b) Hvilken lignende opmuntring gives i dag, og med hvilket resultat?

¹⁴ Ezekias samlede nu sine folk og „talte opmuntrende ord til dem og sagde: ’Vær frimodige og stærke; frygt ikke og forfærdes ikke for assyrerkongen og hele den menneskemængde, han har med sig; thi en større er med os end med ham! Med ham er en arm af kød, men med os er [Jehova] vor Gud, der vil hjælpe os og føre vore krige!’ Og folket satte sin lid til kong Ezekias af Judas ord“. (2 Krøn. 32:6-8) Hvor må denne sammenkomst have været opmuntrende! Ligesom ved Jehovas vidners stævner i dag, tog datidens judæere sig de opbyggende ord til hjerte og blev opmuntret til ikke at frygte de nationalistiske trusler fra dem som kun kan ’dræbe legemet’. — Matt. 10:28.

¹⁵ Efterhånden som truslen fra nazismen, fascismen og Katolsk Aktion i nutiden blev stærkere og stærkere, tilvejebragte Jehova fortsat betimelig opmuntring gennem sin jordiske kanal. The Watchtower for 1. november 1933 fremkom med nogle meget styrkende oplysninger, som blev bragt i Vagttaarnet for 1. januar 1934, i artiklen „Frygt ikke for dem“. Og da man i Tyskland og andre totalitære lande begyndte at anbringe Jehovas vidner i koncentrationslejre og udsætte dem for tortur, blev Daniels profeti behandlet i en række artikler i de udgaver af The Watchtower som udkom i oktober, november og december 1934 (Vagttaarnet for december 1934 og januar og februar 1935), og disse artikler styrkede vidnerne til at holde ud i forfølgelsens „gloende ovn“ og til at overleve i „løvekulen“. Den totalitære nationalismes flod var virkningsløs og kunne ikke bryde gennem deres kristne integritet, og den er lige så virkningsløs i dag, tredive år senere.

Stridsspørgsmålet opstilles

16. (a) Hvordan var situationen nu i Juda? (b) Hvilken dæmonisk hensigt ligger der bag Satans propaganda i dag?

¹⁶ Sankerib har nu hærget og ødelagt mange af Judas byer. „Med hele sin krigsmagt“ har han slået lejr foran Lakisj, en af de sidste forposter, som ligger cirka halvtreds kilometer sydvest for Jerusalem. (2 Krøn. 32:9) På samme måde er Satan Djævelen i nutiden trængt ind i Jehovas tilbedelses land, og han har samlet „kongerne på hele jorderige“ for at de skal kæmpe imod Guds folk og stille sig på Satans side i „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“ i Harmagedon. Til fremme af denne hensigt udsender Satan en dæmonpropaganda, som ikke alene kommer ud af hans egen dragemund, men også „ud af dyrets mund [jordens politiske system der handler som et vilddyr] og ud af den falske profets mund [det højrøstede anglo-amerikanske imperium]“. (Åb. 16:13, 14, 16) Al denne kvækken til støtte for de stridende nationalistiske regeringer, det splittede FN, og andre jordiske institutioner, er et udtryk for modstand mod Jehovas oprettede rige ved Kristus.

17. Hvordan søger nutidens Rabsjake at påvirke Jehovas vidner med sin propaganda?

¹⁷ Hensigten med Satans propaganda er imidlertid også at nedbryde og skræmme dem der virkelig tjener Gud i hans helligdom på jorden. Dette skildres på en udmærket måde ved at Sankerib sender Tartan, Rabsaris og Rabsjake med en anselig styrke til Jerusalem for at håne judæerne som er indesluttet i byen. Rabsjake, hvis navn synes at være en titel der betyder „overmundskænk“, er skarens talsmand og har fået til opgave at skænke noget assyrisk propaganda op til jøderne. Ifølge Josefus er han en jøde som er gået over til fjenden, og han kan tale jødernes sprog, hebraisk. I dag søger Satans mundskænke i lighed med Rabsjake at påvirke Jehovas vidner med skræmmende ord som de håber vil få dem til at bryde deres integritet over for Gud.

18. Hvilke hadefulde handlinger var et resultat af propagandaen under den anden verdenskrig? Opnåede Guds folks fjender det de ønskede?

¹⁸ Dette svarer udmærket til de kritiske år sidst i trediverne og først i fyrrerne, da Satans propagandister, kristenhedens præsteskab indbefattet, piskede folk op til at nære et hvidglødende had til Jehovas vidner; de krævede at vidnerne skulle ære hagekorsflaget, eller hvilket som helst flag der nu var nationalismens lokale symbol. I diktaturstaterne blev Jehovas vidner kastet i fængsler og dræbt. I demokratiske lande blev de udsat for rasende pøbelskarer, folk brød ind og øvede hærværk i deres huse og mødesale, og deres børn blev udelukket fra skolerne — alt sammen som et resultat af den nationalistiske propaganda. Men det lykkedes ikke nutidens „Rabsjake“ med sine trusler at slå skår i Guds vidners integritet. De fortsatte nidkært med at tjene deres Gud, med det resultat at de 71.509 forkyndere som rapporterede tjeneste året før den anden verdenskrig udbrød i 1939, var vokset til 141.606 da krigen endte i 1945.

19, 20. (a) Hvordan hånede Rabsjake Jehova? (b) Hvordan er hans pralende udtalelser i opfyldelsen delvis rigtige og delvis forkerte?

¹⁹ Rabsjake hånede den sande Gud, Jehova: „Således siger assyrerkongen Sankerib: Hvad er det, I fortrøster eder til, nu I sidder indesluttede i Jerusalem? Mon ikke Ezekias lokker eder til at dø af hunger og tørst, når han siger: [Jehova] vor Gud vil frelse os af assyrerkongens hånd! . . . Hvilken af alle de guder, som dyrkedes af disse folk, på hvilke mine fædre lagde band, har kunnet frelse sit folk af min hånd? Og så skulle eders Gud kunne frelse eder af min hånd! Lad derfor ikke Ezekias vildlede eder og lokke eder på den måde! Tro ham ikke, thi ikke et eneste folks eller riges gud har kunnet frelse sit folk af min hånd eller af mine fædres hånd; hvor meget mindre kan da eders Gud frelse eder af min hånd!“ — 2 Krøn. 32:10-15

²⁰ Hvor er det i opfyldelsen sandt at jordens folkeslags guder og religioner ikke har kunnet redde folkene fra at blive offer for nationalismen! I krisetider er katolikker, protestanter, jøder, buddhister og andre blevet indfanget af den nationalistiske krigsmaskine. Men sande kristne, de åndelige judæere som nærer tillid til Jehova og den af Gud styrkede Kristus, frygter ikke de hånende trusler. Tålmodigt ser de hen til Jehova efter frelse.

21, 22. (a) Hvilket fristende tilbud gav sankerib? (b) Hvordan reagerede folket? Hvilket forbillede blev derved sat for os i dag?

²¹ Assyrerkongen lovede en fristende belønning til dem der gik på kompromis: „Vil I slutte fred med mig og overgive eder til mig, så skal enhver af eder spise af sin vinstok og sit figentræ og drikke af sin brønd, indtil jeg kommer og tager eder med til et land, der ligner eders, et land med korn og most, et land med brød og vingårde, et land med oliventræer og honning; så skal I leve og ikke dø. Hør derfor ikke på Ezekias, når han vil forføre eder og siger: [Jehova] vil frelse os!“ Selv nabolandet Israel var jo faldet! Men folkene „tav og svarede ham ikke et ord, thi kongens bud lød på, at de ikke måtte svare ham“. — 2 Kong. 18:31-36.

²² på samme måde begynder Jehovas vidner i dag ikke at skændes eller debattere med Satans propagandister. De følger snarere det eksempel som blev sat af Ezekias og hans berømmelige forfader kong David, der sagde: „Min mund vil jeg holde i tømme, så længe den gudløse er mig nær!“ — Sl. 39:2.

23. Hvordan har nutidens Jehovas vidner afslået at tage imod et Sankerib-lignende tilbud?

²³ Det assyriske tilbud minder om det nazisterne gav Jehovas vidner i de tyske koncentrationslejre. Da disse kristne havde været fængslet i årevis fordi de nægtede at hylde den nazistiske „gud“ ved at sige „heil Hitler“, blev de tilbudt deres frihed — på den betingelse at de ville afskrive deres tro. Hvad svarede de? Et øjenvidne skriver: „De kunne være blevet løsladt øjeblikkelig hvis de ville have fornægtet deres tro, men de gav ikke efter. De havde endog held til at få smuglet bøger og traktater ind i lejren, selv om disse skrifter blev årsag til at adskillige af dem blev hængt.“a Selv med fare for at miste livet holdt de fast ved den sande tilbedelse og bevarede deres integritet mod Jehova, den øverste Suveræn, opstandelsens Gud.

24. (a) Hvorfor var Ezekias bedrøvet, og hvad gjorde han derfor? (b) Hvad skildrer det at Ezekias henvendte sig til profeten Esajas?

²⁴ Ezekias blev dybt bedrøvet da han hørte Rabsjakes ord. Var det fordi han frygtede dem som nu måske kunne ’dræbe legemet’, eller den grusomme tortur som disse sadistiske assyrere kunne påføre ham og hans landsmænd? Nej på ingen måde! Ezekias var bedrøvet fordi Jehovas navn så skændigt var blevet hånet. Derfor „sønderrev han sine klæder, hyllede sig i sæk og gik ind i [Jehovas] hus“. Han søgte fællesskab med Jehova i hans helligdom. (2 Kong. 19:1) Når den salvede rest og dens medtjenere, som i dag tjener under den større Ezekias, Jesus Kristus, udsættes for trængsel, finder de styrke og trøst i nidkært at tjene Gud og samles om tilbedelsen i hans tempel. Desuden ser de hen til at den „tro og kloge tjener“-skare af Jesu salvede efterfølgere på jorden skal lede dem på rette måde. I fortidens krise i forbindelse med Jehovas navn søgte Ezekias ligeledes vejledning hos Jehovas meddelelseskanal — den trofaste profet Esajas. — 2 Kong. 19:2.

25, 26 (a) Hvad har Guds folk ingen kraft til ’på nødens dag’? (b) Hvilken forsikring gav Esajas imidlertid?

²⁵ Ezekias’ tjenere og præsternes ældste klædte sig i sæk som tegn på ydmyghed, og sagde til Esajas: „Ezekias lader sige: En nødens, tugtelsens og forsmædelsens dag er denne dag, thi barnet er ved at fødes; men der er ikke kraft til at bringe det til verden! Dog vil [Jehova] din Gud måske høre alt, hvad Rabsjake har sagt, han, som er sendt af sin herre, assyrerkongen, for at håne den levende Gud, og måske vil han straffe ham for de ord, som [Jehova] din Gud har hørt — gå derfor i forbøn for den rest, der endnu er tilbage!“ (2 Kong. 19:3, 4) Jehovas folk har ikke i sig selv styrke til at overleve nationalismens trussel. Men hvad med Jehovas styrke? Hvilken forsikring gav Esajas i denne henseende?

²⁶ Esajas sagde: „Således skal I svare eders herre: Så siger [Jehova]: Frygt ikke for de ord, du har hørt, som assyrerkongens trælle har hånet mig med! Se, jeg vil indgive ham en ånd, og han skal få en tidende at høre, så han vender tilbage til sit land, og i hans eget land vil jeg fælde ham med sværdet!“ — 2 Kong. 19:5-9.

27. Hvordan vil det være en opfyldelse af profetien at de nationalistiske konger knuses og Satans organisation tilintetgøres?

²⁷ Her var en positiv forsikring om at Sankerib til sidst ville lide et ydmygende nederlag og blive ført tilbage! I dag har Jehova gennem sit profetiske ord ligeledes forsikret sine trofaste vidner om at Satan og hans hærstyrker til sidst vil blive knust. Hvad angår den nationalistiske „Nordens konge“ er det forudsagt at ’rygter vil forfærde ham’, rygter eller tidender som kommer fra Jehova og hans Konge gennem de salvede vidner på jorden, og som vil ægge denne „konge“ til raseri mod Guds folk. Men så vil Jehova gribe ind! Den totalitære „Nordens konge“ vil gå til grunde, „og ingen kommer ham til hjælp“. „Sydens konge“ vil også blive knust, „dog ikke ved menneskehånd“. (Dan. 11:44, 45; 8:25) Hele Satans jordiske organisation vil blive „kastet levende i ildsøen“, vil blive udslettet for evigt. Hvilken trøstende forsikring fra Jehova! — Åb. 19:20.

28. Hvad sørgede Jehova for til sit folk, og hvordan besvarede hans vidner nationalismens udfordring?

²⁸ Men hvad med den krise som truede Jehovas vidner da den anden verdenskrigs mørke skyer trak sammen over dem? Nationalismen var et stridsspørgsmål i både demokratiske og totalitære lande, men i sin kærlighed styrkede Jehova sit folk med „mad i rette tid“. Artiklen „Neutralitet“ i Vagttaarnet for 1. januar 1940 (The Watchtower for 1. november 1939) hjalp mange til at følge en kompromisløs kurs gennem den anden verdenskrigs nationalistiske storme. Jehovas vidner nægtede at bekæmpe deres medkristne som boede i et andet land. Selv om det kostede dem hån, fængsling og i visse tilfælde endog livet, holdt de fast ved deres kristne neutralitet og lagde en „indbyrdes kærlighed“ for dagen som nedbrød alle nationalistiske skranker. De beviste at de ikke tilhørte nutidens Sankeribs verden. Deres resolutte fastholden ved Bibelens principper var et fuldgyldigt svar til propagandisterne. Jehovas navn blev æret! — Joh. 13:34, 35; 17:14.

29. (a) Hvilken midlertidig hjælp fik Jehovas vidner ved afslutningen af den anden verdenskrig — i lighed med det der skete i forbilledet? (b) Hvorfor kan vi imidlertid forvente yderligere vanskeligheder?

²⁹ Beretningen viser at Sankerib ikke straks greb til handling efter Rabsjakes pralende udfordring. Årsagen var måske at han havde lidt et mindre nederlag til Tirhaka, som herskede over Ægypten nede mod syd. Dette kan udmærket svare til at de demokratiske nationer opslugte den totalitære „flod“, som Satan udspyede med det hovedformål at bortskylle den salvede rest, som på jorden repræsenterer Jehovas kvinde, hans himmelske organisation. Men denne hjælp, som resten fik ved slutningen af den anden verdenskrig, var kun midlertidig. Gog fra Magog var stadig på krigsstien! Profetien siger om ham: „Og dragen vrededes på kvinden og gik bort for at føre krig imod de tilbageværende af hendes sæd, dem der holder Guds bud og har den gerning at bære vidnesbyrd om Jesus.“ (Åb. 12:15-17, NW) Og slutresultatet? Det vil vi se på nu.

[Fodnote]