Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • Spørgsmål fra læserne
    Vagttårnet – 1966 | 15. september
    • i dens bane] alene. Mange forskere prøvede at løse problemet, blandt andre Percival Lowell og W. H. Pickering i Amerika . . .“

      På grund af de spørgsmål der er indkommet om dette emne har man rettet en forespørgsel til Americanas forlag i New York angående nøjagtigheden af den udtalelse vi lige har citeret. Chefredaktøren for The Encyclopedia Americana svarede: „En af mine kolleger der har et godt kendskab til moderne astronomiske værker, har fortalt mig at dr. Mitchells udtalelse er korrekt og at mange bøger siger det samme. Han siger endvidere: ’Før Neptun blev opdaget anede man dens eksistens på grund af Saturns og Uranus’ perturbationer. Efter at Neptun var opdaget, fandt man ud af at dens (tiltræknings)-kraft ikke var stor nok til at være årsag til alle Saturns og Uranus’ perturbationer — et andet himmellegeme indvirkede på deres baner. På baggrund af disse data udregnede man positionen for den niende planet, Pluto.’“

      I forbigående kan det bemærkes at det som regel er bedst at gå tilbage til en oplysningskilde der tidsmæssigt ligger nær den begivenhed man ønsker oplysning om. Samtidige videnskabsmænd, historikere eller skribenter er i berøring med selve begivenhederne og er almindeligvis bedre i stand til at afgive pålidelige oplysninger om det der har fundet sted i deres egen tid. Derfor fandt vi det rigtigst at gå tilbage til The Americana Annual for 1932 for at få oplysninger om Plutos opdagelse i 1930.

      Af ovenstående oplysninger fremgår det altså at bogen „Det er umuligt for Gud at lyve“ har grundlag for udtalelsen på side 11 om planeten Pluto: „Så tidligt som i 1905 anede man dan eksistens. Hvordan kunne man det? På grund af den indvirkning den havde på planeterne Uranus og Saturn.“

      ● I Første Kongebog 7:23 og Anden Krønikebog 4:2 får vi at vide at det runde kobberhav i Salomons tempels indre forgård målte „ti alen fra rand til rand“ og „tredive alen i omkreds“. Er det ikke forkert, eftersom det er umuligt at lave en cirkel med disse to mål? — H. S., U.S.A.

      Der er ikke nogen grund til straks at slutte at skribenterne har gjort sig skyldige i en alvorlig fejl. Jeremias, som skrev Første Kongebog, og Ezra, som skrev Anden Krønikebog, var pålidelige mænd, og de skrev disse beretninger under guddommelig inspiration.

      I matematiske beregninger er det i dag almindeligt at bruge pi, som udtrykker forholdet mellem cirkelens omkreds og diameter. I almindelig praksis er det en størrelse der svarer til 3,1416. I oldtiden brugte man imidlertid ikke at angive så mange decimaler. For den, sags skyld er pi heller ikke nøjagtig lig med 3,1416. Hvis man gerne vil være så nøjagtig og nøjeregnende og mener at Bibelen har taget fejl med hensyn til målene på kobberhavet, må man gøre sig klart at det ville være mere nøjagtigt at udregne pi med otte decimaler, altså tallet 3,14159265, og at et tal som 3,1415926535 eller et tal med endnu flere decimaler ville være endnu mere nøjagtigt.

      Bibelkommentatoren Christopher Wordsworth citerer en vis Rennie som gør denne interessante iagttagelse vedrørende kobberhavets mål: „I tiden før Arkimedes [det tredje århundrede f.v.t.] blev en cirkels omkreds altid målt med rette linjestykker af radiens længde, og Hiram ville ganske naturligt beskrive havet som tredive alen i omkreds, idet ham, som det dengang var praksis, målte det med dets radius, eller halvdiameter, på fem alen, som anbragt seks gange rundt på perimeteren, eller ’randen’, ville give tredive alen, sådan som der står. Der er ikke noget i afsnittet der giver indtryk af at man har haft anden hensigt end simpelt hen at opgive målene på havet i et almindeligt sprog som enhver ville kunne forstå, idet man målte omkredsen sådan som alle dygtige arbejdere, som for eksempel Hiram, målte cirkler på den tid. Han må naturligvis have vidst at mens den sekskantede polygon, som var tegnet med cirkelens radius, var tredive alen i omkreds, var selve den runde omkreds noget større.“

      Ifølge Første Kongebog 7:23 og Anden Krønikebog 4:2 var kobberhavet ti alen (cirka 5 meter) i diameter og tredive alen (cirka 15 meter) hele vejen rundt. Det giver et forhold på 1 til 3, hvilket af praktiske hensyn var fuldt tilstrækkeligt til en beretning som denne. Jeremias og Ezra opgav således omtrentlige tal, hvilket naturligvis tilfredsstiller dem der studerer Bibelen med omtanke.

  • Månedens tilbud
    Vagttårnet – 1966 | 15. september
    • Månedens tilbud

      I det første århundrede sagde Jesu apostle til folk: „Lad jer frelse fra denne vanartede slægt!“ (Ap. G. 2:40) Hvis det var nødvendigt dengang, er det endnu mere presserende i dag. Derfor besøger Jehovas vidner folk i deres hjem og taler med dem om Jehova Guds hensigter og efterlader litteratur der øger værdsættelsen af Guds ord, Bibelen. I denne måned tilbyder vi et årsabonnement på vores blad Vågn op! Abonnementet består af 24 numre og koster kr. 7,00. Gratis følger desuden en lille bibelhåndbog og en brochure. Bestil abonnementet hos et af Jehovas vidner eller skriv til

      Vagttårnet Kongevejen 207 Virum.

Danske publikationer (1950-2026)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2026 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del