En klog kvinde lægger uselviskhed for dagen
1, 2. (a) Hvilke dramatiske begivenheder i det femte århundrede f.v.t. skal vi drøfte her, og hvor er de omtalt? (b) Hvem var Ahasverus? (c) Hvorfor vil det kunne lønne sig at foretage denne rejse tilbage i fortiden?
DÉR i byen Susan (Susa) lå det! Et prægtigt palads! Dets bygmestre? Sandsynligvis perserkongen Darius I og hans søn Xerxes I. De smukke materialer til bygningen var kommet fra fjerntliggende egne. For eksempel siger en inskription af Darius at cedertræet kom fra Libanon, guldet fra Sardes og Baktrien, sølvet og kobberet fra Ægypten, og elfenbenet fra lande som Ætiopien og Indien.
2 I dag er der kun nogle sørgelige ruiner tilbage af det engang så prægtige palads. Men ved hjælp af Esters bog i Bibelen, der uden tvivl blev skrevet af den gudfrygtige hebræer Mordokaj, kan vi „besøge“ dette kongelige palads i begyndelsen af det femte århundrede før vor tidsregning. Vi kan genopleve de dramatiske begivenheder der fandt sted i et tiår (fra omkring 484 til 474 f.v.t.) hvor det så ud til at Guds folk ville blive fuldstændig udryddet i hele perserriget. Det var dengang Ahasverus (øjensynlig Xerxes I) herskede. Vor rejse tilbage til den fjerne fortid vil i høj grad kunne lønne sig, for sådanne bibelske beretninger blev skrevet til vejledning for gudfrygtige mennesker, for at de ’ved deres udholdenhed og ved Skrifternes trøst kan have håb’. — Rom. 15:4.
Selviskhed fører til fornedrelse
3-5. Hvad er borgen Susan, og hvilken konference holdes der i kong Ahasverus’ tredje regeringsår?
3 Perserkongen Ahasverus, hvis rige omfatter 127 lande og provinser fra Indien til Ætiopien, sidder på sin trone i borgen Susan, et kompleks af majestætiske bygninger inden for et befæstet område, hvor han bor en del af tiden. Det er nu hans tredje regeringsår, og han har kaldt sine fyrster, embedsmænd og hærførere sammen til en konference. Denne sammenkomst varer 180 dage, muligvis af hensyn til de mange embedsmænd hvis pligter hindrer dem i alle sammen at være til stede på samme tid. (Den kan også have tjent et militært formål, for den græske historiker Herodot beretter at kong Xerxes i sit tredje regeringsår havde sammenkaldt til et møde for at planlægge krigen mod Grækenland.) — Est. 1:1-4.
4 Som afslutning på denne bemærkelsesværdige sammenkomst holder kongen et syv dages gæstebud for alle folkene i borgen Susan. Denne fest holdes på den åbne plads foran parken ved kongeborgen. Se blot på omgivelserne! Udsmykningen består blandt andet af hvidt linned og violet purpur der med snore af fint linned og rødt purpur er hængt op på sølvstænger. Her er marmorsøjler, og guld- og sølvdivaner der står på et gulv af broget og hvidt marmor, perlemor og sorte sten. — Est. 1:5, 6.
5 Ved denne fest drikkes der vin af forskellige slags guldbægre. Perserne er kendt for deres drikkegilder. Men her ved denne fest følger man ikke den skik at nøde gæsterne til at drikke en bestemt mængde vin. — Est. 1:7, 8.
6. Hvordan er Vasjti, og hvoraf fremgår det?
6 Et andet sted i kongeborgen holder den persiske dronning Vasjti en fest for kvinderne. Det er nu den syvende dag af festen, og kongen er oprømt af vinen. Han befaler syv hofmænd at føre den smukke Vasjti frem for ham og hans gæster. Men hvad er det? Hun nægter at følge kongens bud. Ahasverus, der bliver optændt af vrede, søger råd hos syv af de fyrster der står ham nærmest og som udgør et råd af retskyndige, vise mænd. „Hvad skal der efter loven gøres ved dronning Vasjti?“ spørger kongen. Denne selviske kvinde har gjort sig skyldig i opsætsighed! — Est. 1:9-15.
7, 8. (a) Hvem har Vasjti forbrudt sig imod, og hvad resulterer hendes adfærd i? (b) Hvad kan vi lære af Vasjtis opførsel?
7 Lyt engang! Som talsmand for de syv fyrster siger Memukan at Vasjti ikke alene har forbrudt sig imod kongen, men også imod fyrsterne og folket i hele riget. Hendes adfærd vil blive kendt, og alle kvinderne, selv fyrstinderne, vil ringeagte deres mænd. Memukan foreslår derfor at kongen udsteder et dekret om at Vasjti ikke mere må vise sig for ham, og at hendes kongelige værdighed skal gives til en bedre kvinde. Så vil alle de gifte kvinder vise deres mænd agtelse. — Est. 1:16-20.
8 Ahasverus synes godt om dette forslag. Snart sendes der skrivelser ud til alle landsdelene, til hvert folk på dets eget sprog. Dette dekret som påbyder „at hver mand skulle være herre i sit eget hus“, er nu blevet en del af medernes og persernes uforanderlige lov. (Est. 1:21, 22) Vasjtis opsætsighed og selviskhed har kostet hende den kongelige krone og ført til hendes fornedrelse.
En ydmyg kvinde vinder yndest
9. På hvilken måde vil en dronning blive udnævnt i Vasjtis sted?
9 Der går nogen tid før Ahasverus’ vrede lægger sig. Så anbefaler kongens ministre at der udnævnes embedsmænd til at finde alle de unge, smukke jomfruer i landsdelene. Disse kvinder føres til borgen Susan og stilles under opsyn af eunukken Hegaj. De udvalgte jomfruer skal gennemgå en skønhedsbehandling med massage, og til sidst vil den unge kvinde som Ahasverus synes bedst om, blive gjort til dronning i stedet for Vasjti. (Der forløb omkring fire år fra Vasjti blev forstødt og til hendes efterfølger blev udvalgt, hvilket øjensynligt skyldtes kongens fravær mens han førte krig mod grækerne.) — Est. 2:1-4, 16, 17.
10. (a) Hvem er Mordokaj? (b) Hvem er Ester?
10 Kongens tjener Mordokaj er meget interesseret i denne søgen efter en ny dronning. Denne gudfrygtige jøde af Benjamins stamme er en efterkommer af en vis person ved navn Kisj som kong Nebukadnezar af Babylon bortførte fra Jerusalem sammen med kong Jojakin (Jekonja) og andre (i 617 f.v.t.). Mordokaj er for nogen tid siden blevet værge for den forældreløse jødiske pige Hadassa, hvis navn betyder „myrte“. Hun går også under navnet Ester (der betyder „frisk myrte“) og er datter af Mordokajs afdøde onkel Abihajil. Og hvilken yndig ung kvinde er hun ikke blevet! Ja, hun har ’en smuk skikkelse og ser godt ud’. Intet under at Ester er blandt de unge kvinder der samles i borgen Susan og stilles under Hegajs opsyn, da der skal findes en erstatning for Vasjti. — Est. 2:5-8, 15.
11. Hvilken behandling lader Hegaj Ester få, og hvad røber hun ikke, i overensstemmelse med det Mordokaj har pålagt hende?
11 Ester vinder Hegajs yndest, og han lader hende så hurtigt som muligt få den foreskrevne massage og den kost hun skal have. Syv unge kvinder stilles til hendes tjeneste i den bedste del af kvindernes hus. Ester røber ikke at hun er jødinde, for det har hendes ældre fætter Mordokaj pålagt hende ikke at sige. I seks måneder bliver de udvalgte jomfruer indgnedet med myrraolie og i andre seks måneder med balsamolie. Derpå går hver af kvinderne ind til Ahasverus, hvorefter hun vender tilbage til kvindernes andet hus, der er under opsyn af Sja’asjgaz som vogter kongens medhustruer. — Est. 2:9-14.
12. Hvilke egenskaber ejer Ester? Hvad synes Ahasverus om hende, og hvad resulterer dette i?
12 Ester er uselvisk; hun sætter ikke sin lid til prangende smykker og beder derfor ikke om andet end det Hegaj råder hende til. Under alt dette har hun stadig vundet yndest hos dem der ser hende. Det er nu tebet (december-januar), den tiende måned i Ahasverus’ syvende regeringsår. Spændingen er stor da Ester fremstilles for kongen. Finder han behag i hende? Ja afgjort! Den persiske hersker kommer til at elske Ester mere end alle de andre kvinder, og gør hende til dronning i stedet for Vasjti. Den lykkelige konge holder en stor fest til ære for Ester, for alle sine fyrster og tjenere. Han udsteder desuden en landsomfattende anmesti (måske i form af eftergivelse af skat, fritagelse for militærtjeneste eller løsladelse fra fængsel eller en kombination af disse). Ahasverus bliver ved med at uddele gaver som kun en herskers rigdom giver mulighed for. Det er i sandhed en glædens tid! — Est. 2:15-18.
13. (a) Hvad var Esters fornemste prydelse? (b) Hvordan kan kristne kvinder i det tyvende århundrede lære af Vasjtis og Esters opførsel?
13 En virkelig ydmyg kvinde har vundet yndest. Selv om Ester nu er blevet perserrigets dronning, retter hun sig efter det Mordokaj siger. (Est. 2:19, 20) Når vi ser tilbage i tiden kan vi godt forestille os Ester som en smuk kvinde i kongeligt skrud. Men hendes fornemste prydelse var „hjertets skjulte menneske, i den uforgængelige klædedragt der skyldes den stille og milde ånd, som er af stor værdi i Guds øjne“. (1 Pet. 3:3, 4) Kristne kvinder i det tyvende århundrede har gode grunde til at sky den forstødte Vasjtis selviskhed og efterligne den gudfrygtige Esters ydmyge, uselviske egenskaber.
14. Hvorfor er det især en glæde for mordokaj at Ester bliver dronning?
14 Det er også bemærkelsesværdigt at Esters indsættelse som dronning vakte stor glæde, en glæde som Mordokaj, hendes ældre fætter, i sandhed tog helhjertet del i. Han må have følt at dette kunne blive til gavn for alle jøderne i de persiske provinser.
Loyal, men går ikke på kompromis
15. Hvilken sammensværgelse indberetter Mordokaj, og hvad sker der med forræderne?
15 Ester har stadig holdt sig i forbindelse med Mordokaj og gjort som han har sagt. Mens han sidder i kongens port bliver hofmændene Bigtan og Teresj (der øjensynlig vogter døren til kongens private bolig) vrede på Ahasverus og søger en anledning til at lægge hånd på ham. Da Mordokaj får dette at vide fortæller han det straks til Ester, som taler til kongen på Mordokajs vegne. På grundlag af hendes udtalelser bliver sagen undersøgt. De to forrædere bliver hængt i en galge og deres døde kroppe stillet offentligt til skue, fordi de havde planlagt at myrde kongen. Selv om Mordokaj ikke på dette tidspunkt får nogen belønning, bliver hans loyale handling optegnet i krøniken. — Est. 2:21-23.
16, 17. (a) Hvem er Haman? (b) Hvorfor nægter Mordokaj at kaste sig til jorden for Haman?
16 Mordokaj er loyal og har den rette respekt for regeringsmyndighed, men han går ikke på kompromis. Tiden går, og af en eller anden grund udnævner Ahasverus en velhavende mand ved navn Haman til førsteminister. På kongens bud falder alle kongens tjenere i paladsets port på knæ og kaster sig til jorden for Haman. Men se på Mordokaj! Han nægter stædigt at kaste sig til jorden for den nylig udnævnte førsteminister. Det gør Haman rasende. — Est. 3:1-5.
17 Hvad får Mordokaj til at indtage en sådan beslutsom holdning? Jo, Haman er agagit, han er amalekit, sandsynligvis af kongelig afstamning. Jehova havde befalet at amalekitterne fuldstændig skulle udslettes, fordi de viste deres had til Gud og hans folk ved at angribe israelitterne i ørkenen. (2 Mos. 17:8, 14-16; 5 Mos. 25:17-19; 1 Sam. 15:1-33) Derfor nægter den gudfrygtige Mordokaj standhaftigt at kaste sig til jorden for Haman. Hvis han bøjede sig for denne amalekit ville det ikke blot være at vise ham respekt, men være et udtryk for at der var fred imellem dem, ja, det ville være at hylde ham. Mordokaj er urokkelig, for dette er et spørgsmål om at bevare sin integritet over for Gud.
18. Hvad planlægger den opbragte Haman at gøre med Mordokaj og jøderne i hele perserriget?
18 Den forbitrede Haman sætter sig nu som mål at udrydde både Mordokaj og hans folk, alle jøderne i riget. I nisan måned, den første måned i Ahasverus’ tolvte regeringsår, tager den samvittighedsløse agagit sin tilflugt til trolddom. Han lader nogen [øjensynlig en astrolog] kaste „’pur’, det er lod“. Dette gør han for at finde ud af hvilken dag der vil være den gunstigste til at udrydde Jehovas folk. — Est. 3:6, 7.
19, 20. Hvilken usandhed fortæller Haman Ahasverus om jøderne, og hvad har dette til følge?
19 Haman forelægger nu sin plan for kong Ahasverus idet han løgnagtigt fremstiller jøderne som uønskede, som lovbrydere. Idet agagitten lader forstå at hans forslag også indebærer en økonomisk fordel, siger han: „Lad der . . . udgå skriftlig befaling til at udrydde dem; jeg vil da kunne tilveje embedsmændene 10.000 talenter sølv [millioner af kroner] til at lægge i kongens skatkamre.“ — Est. 3:8, 9.
20 Tror Ahasverus på disse falske anklager? Ja! Kongen tager seglringen, som bruges til at forsegle officielle dokumenter, af sin hånd og giver den til Haman. „Sølvet skal tilhøre dig, og med folket kan du gøre, hvad du finder for godt!“ siger perserkongen. Snart er hoffets sekretærer, under Hamans ledelse, i færd med at skrive breve der indeholder et dekret om jødernes udslettelse. Haman forsegler brevene ved at presse seglringen med kongens symbol ned i voks eller et lignende blødt materiale, som bevis for skrivelsernes ægthed. — Est. 3:10-12.
21. Hvad skal der, ifølge det kongelige dekret, ske med jøderne den 13. adar i Ahasverus’ tolvte regeringsår?
21 Snart overgives brevene til ilbude der skynder sig af sted på hurtige heste. Dekretet, der er affattet på forskellige sprog og som udsendes til hele riget, bemyndiger folk til at udplyndre og dræbe jøderne. Hvornår? På den 13. dag i vintermåneden adar (februar-marts). Ahasverus og Haman sætter sig til at drikke, men i byen Susan, hvor der findes mange jøder, bliver der forståeligt nok stor bestyrtelse. — Est. 3:13-15; 9:18.
En tid der kræver mod
22. Hvordan reagerer Mordokaj og de andre jøder da de får kendskab til planerne om dette folkedrab?
22 Da Mordokaj får kendskab til denne plan om at dræbe jøderne, sønderriver han sit tøj, klæder sig i sæk og aske og udstøder høje klageråb. Den frygtelige ulykke der forestår vækker ligeledes stor sorg blandt jøderne overalt i riget. Man faster, og mange henvender sig uden tvivl i bøn til Jehova Gud. — Est. 4:1-3.
23. Hvad befaler Mordokaj Ester at gøre, men hvad kunne der ske hvis hun uindbudt gik ind til kongen?
23 Ester gribes også af stor smerte. Hun sender klæder ud til Mordokaj for at han kan iføre sig dem i stedet for sine sørgeklæder, men han tager ikke imod dem. Som svar på en forespørgsel sender han dronningen en afskrift af den lov der lige er blevet udstedt, og pålægger hende at gå ind til kongen og bønfalde ham om at hjælpe hendes folk. Hvad svarer hun? ’Alle ved at enhver mand eller kvinde som ukaldet går ind til kongen skal lide døden. Kun hvis kongen rækker sit gyldne scepter ud imod ham beholder han livet. Men jeg har nu i tredive dage ikke været kaldt til kongen.’ (Est. 4:4-11) Ja, det kunne koste Ester livet hvis ikke kong Ahasverus specielt godkendte hendes nærværelse ved at række sit scepter, den stav han bar som et symbol på sin kongeværdighed, ud imod hende. Det krævede i sandhed mod og tro på Jehova uopfordret at gå ind til kongen.
24. Hvad tror Mordokaj er grunden til at Ester er kommet til kongelig værdighed?
24 Men Mordokaj svarer: „Tro ikke, at du alene af alle jøder skal undslippe, fordi du er i kongens hus! Nej, dersom du virkelig tier ved denne lejlighed, så kommer der andetstedsfra hjælp og redning til jøderne; men du og din slægt skal omkomme. Hvem ved, om det ikke netop er for sligt tilfældes skyld, at du er kommet til kongelig værdighed!“ (Est. 4:12-14) Mordokaj tror at Ester er kommet til kongelig værdighed netop på dette tidspunkt i en særlig hensigt — Guds folks udfrielse. Men vil hun vise uselviskhed, mod og tro?
25. Hvad gør Ester, Mordokaj og jøderne i Susan samtidig med at de faster?
25 I sit svar opfordrer Ester Mordokaj til at kalde alle jøderne i Susan sammen og holde faste for hende. „Jeg . . . [vil også] faste,“ siger hun, „og derefter vil jeg gå ind til kongen, skønt det er imod loven; skal jeg omkomme, så lad mig da omkomme!“ Ester vil sætte sit liv på spil, men denne kloge kvinde er besluttet på at handle modigt og uselvisk til gavn for sit folk. Så Ester, Mordokaj og jøderne i Susan forener bøn med faste og ser hen til Jehova Gud efter udfrielse. — Est. 4:15-17.
26. Hvad får Guds folks fjender måske lov til at gøre i dag, men hvad bør salvede kristne og deres indviede medarbejdere gøre, i betragtning af det vi her har drøftet?
26 I vor tid må Jesu Kristi åndsavlede disciple, der er åndelige jøder, og deres medarbejdere også lægge mod for dagen, når de udsættes for trængsler eller står over for deres fjender. (Rom. 2:28, 29) Den regerende konge, Jesus Kristus, vil måske tillade Guds folks fjender at gå til yderligheder i deres forsøg på at tilintetgøre Jehovas tjenere. Hvor vigtigt er det derfor ikke at de salvede kristne og deres indviede medarbejdere handler modigt, beder om Guds visdom og lægger en sejrende tro for dagen! Men vil Jehova fortsat være med sit folk? Døm selv, mens de dramatiske begivenheder på Esters tid oprulles for vore øjne.
[Illustration på side 13]
„Skal jeg omkomme, så lad mig da omkomme!“ — Est. 4:16.