Jehova svigter ikke sit folk
„Jehova vil ikke svigte sit folk, og sin arv vil han ikke forlade.“ — Sl. 94:14, NW.
1, 2. Hvad sagde profeten Samuel og salmisten om Jehovas forhold til sit folk?
„FOR sit store navns skyld vil [Jehova] ikke forstøde [svigte, NW] sit folk.“ Sådan sagde profeten Samuel. Salmisten gav udtryk for en lignende tanke: „Jehova vil ikke svigte sit folk, og sin arv vil han ikke forlade.“ — 1 Sam. 12:22; Sl. 94:14, NW.
2 Sætter du din lid til sådanne løfter? Kunne Ester, Mordokaj og de jøder der levede på deres tid, være sikre på at Jehova ikke ville svigte sit folk? Lad os se.
Mordokaj og Ester sætter deres lid til Jehova
3. (a) Hvad sker der da Ester uindbudt går ind til kong Ahasverus? (b) Hvad beder Ester om?
3 Det er nu den tredje dag efter at de nødstedte jøder i perserriget er begyndt at faste og bede til Jehova. Den modige, uselviske dronning Ester har iført sig det kongelige skrud og træder uindbudt ind i den indre gård til kongens palads. Fra sin trone får kong Ahasverus øje på sin dronning. Er hun dødsens? Nej. Han rækker det gyldne scepter ud imod hende, og hun kommer nærmere og rører ved spidsen af det. Ester har fundet nåde for kongens øjne og hører ham spørge: „Hvad fattes dig, dronning Ester, og hvad er dit ønske? Om det så er halvdelen af riget, skal du få det!“ Hun svarer med at invitere Ahasverus og førsteministeren, Haman, til et gæstebud, og kongen tager imod hendes elskværdige invitation. — Est. 5:1-5.
4. Hvad ødelægger Hamans glæde da han kommer fra Esters gæstebud?
4 Senere samme dag kommer perserkongen og agagitten Haman til Esters gæstebud, og da de sidder ved vinen spørger kongen Ester: „Hvad er din bøn?“ Hun svarer at hun gerne vil indbyde Ahasverus og Haman til endnu et gæstebud næste dag. Da Haman går derfra er han glad og vel til mode. Men da amalekitten ser at jøden Mordokaj, der stadig bevarer sin integritet, ikke rører sig af stedet for ham, bliver han optændt af raseri; det lykkes ham dog at lægge bånd på sig selv. Da Haman kommer hjem sender han bud efter sin kone og sine venner. Han kan ikke modstå trangen til at prale og fortælle dem om hvordan Ahasverus har udmærket ham fremfor alle kongens fyrster og tjenere. — Est. 5:6-11.
5. Hvad foreslår Hamans kone og venner at han gør ved Mordokaj?
5 „Dronning Ester lod heller ikke andre end mig komme med kongen til det gæstebud, hun havde gjort rede,“ fortsætter Haman, „og jeg er også indbudt af hende til i morgen sammen med kongen.“ Og dog er der noget der i høj grad plager den pralende agagit, for han tilføjer: „Men alt det er mig ikke nok, så længe jeg ser denne jøde Mordokaj sidde i kongens port.“ Hamans kone, Zeresj, og hans venner er overbeviste om at de har løsningen. „Lad en galge rejse, halvtredsindstyve alen høj,“ siger de, „og bed i morgen tidlig kongen om, at Mordokaj må blive hængt i den; så kan du gå glad til gæstebudet med kongen.“ Ja forestil dig det, Mordokajs lig hængende i en 50 alen (22 meter) høj galge! ’Glimrende,’ tænker den stolte Haman, og han lader galgen rejse. — Est. 5:12-14.
6. Hvilke egenskaber lægger salvede kristne i vor tid for dagen, i lighed med Mordokaj og Ester?
6 Mens vi venter på hvad den næste dag vil bringe, har vi tid til at meditere over Mordokajs og Esters handlemåde. De satte begge deres lid til Jehova og ønskede at lade sig lede af ham. Af kærlighed til Jehovas folk satte Ester endog livet på spil, idet hun modigt gik uindbudt ind til kongen. Ligesom Mordokaj og Ester viser de salvede kristne i dag at de har den samme kærlighed til hele Guds folk. Og selv om Guds tjenere i vor tid bliver forfulgt af deres religiøse modstandere, handler de i absolut tillid til Jehova.
Jehovas ledelse endnu tydeligere
7. Hvad kan Jehova gøre med regeringsmyndigheder for at gennemføre sin vilje?
7 Når Jehova finder det for godt, kan han lede eller dirigere regeringsmyndigheder for at gennemføre sin vilje. Et inspireret ordsprog siger således: „En konges hjerte er bække i [Jehovas] hånd, han leder det hen, hvor han vil.“ (Ordsp. 21:1; Dan. 2:21) Læg nu mærke til hvordan det bliver tydeligere at se at den Højeste er med sit folk på Mordokajs og Esters tid.
8. Hvad sker der ved en lejlighed hvor Ahasverus ikke kan sove?
8 Natten før det andet gæstebud kan Ahasverus ikke sove, sandsynligvis fordi Jehova er med i det der sker. Kongen når muligvis til den slutning at der må være et eller andet han har gjort forkert, og byder derfor sine tjenere at læse op af krønikebogen. Til sidst hører han beretningen om Mordokajs loyalitet da denne afslørede de planer som de to hofmænd, Begtana (Bigtan) og Teresj, havde lagt om at myrde kongen. Men han bliver også klar over at denne loyale handling er gået upåagtet hen. Derfor beslutter han at Mordokaj skal æres. — Est. 6:1-3.
9. Hvilken ærefuld ceremoni foreslår Haman, idet han tror at det er ham selv der skal hædres?
9 Tidligt næste morgen får den rænkefulde Haman foretræde hos kong Ahasverus. Men inden agagitten når at fremkomme med sine morderiske planer om at myrde Mordokaj, spørger kongen: „Hvad gør man ved den mand, kongen ønsker at hædre?“ Haman tænker ved sig selv: „Hvem andre end mig skulle kongen ønske at hædre?“ Idet han uden tvivl ser sig selv i rollen som den der skal hædres, siger Haman: ’Man skal hente kongens hest med det kongelige hovedtøj. (Ingen almindelig hest er god nok til den hovmodige Haman!) Man skal iføre manden kongens eget skrud. Så skal man lade manden ride på hesten over byens torv, og lade råbe højt foran ham: „Således gør man ved den mand, kongen ønsker at hædre!“’ — Est. 6:4-9.
10. (a) Hvilket knusende slag får Haman? (b) Kan agagitten, efter ceremonien der hædrer Mordokaj, hente nogen trøst hos sin kone og sine venner?
10 „Skynd dig,“ siger Ahasverus, „at hente klædningen og hesten, som du sagde, og gør således ved jøden Mordokaj, som sidder i den kongelige port! Undlad intet af, hvad du sagde!“ Hvilket knusende slag for den stolte Haman! Men hvad kan han gøre? Hvis han ikke adlyder betyder det den visse død. Så det varer ikke længe før Mordokaj, klædt i kongeligt skrud og siddende på kongens hest, rider over byens torv, mens den ydmygede Haman går foran ham og råber: „Således gør man ved den mand, kongen ønsker at hædre!“ Bagefter vender Mordokaj tilbage til kongens port, og Haman skynder sig hjem til sit hus, nedslået og skamfuld, med tilhyllet hoved. Der er ingen trøst at hente hos hans kone og venner, for de siger: „Hvis Mordokaj, over for hvem du nu for første gang er kommet til kort, er af jødisk æt, så kan du intet udrette imod ham, men det bliver dit fald til sidst!“ Ja, for agagittens kone og venner er det at Haman har måttet føre an i en offentlig ceremoni til ære for Mordokaj, at betragte som et varsel om at han vil komme til kort over for denne jøde. Næppe har Haman hørt disse ubehagelige ord før kongens hofmænd kommer for at hente ham til Esters andet gæstebud. — Est. 6:10-14.
Ester røber modigt sin identitet og afslører Haman
11, 12. (a) Hvad siger Ester om sig selv og sit folk under det andet gæstebud for Ahasverus og Haman? (b) Hvordan reagerer Haman da han bliver afsløret som en bagvasker og forræderisk intrigemager, men hvorfor lader Ester sig ikke formilde?
11 Under gæstebudet spørger Ahasverus: „Hvad er din bøn, dronning Ester?“ Det kræver mod at svare, men dronningen siger: „Hvis jeg har fundet nåde for dine øjne, konge, og hvis kongen synes, giv mig så mit liv på min bøn og giv mig mit folk på mit ønske; thi jeg og mit folk er solgt til at udryddes, ihjelslås og tilintetgøres. Var vi endda solgt som trælle og trælkvinder, ville jeg have tiet, thi så havde ulykken ikke været stor nok til at ulejlige kongen med [men det sømmer sig ikke at denne ulykkelige situation er til skade for kongen, NW]!“ — Est. 7:1-4.
12 Hvad er dette? Dronning Ester er jødinde, og ifølge et dekret skal hendes folk udryddes! Ahasverus vil vide hvem der står bag dette. Ester siger modigt: „En fjendsk og ildesindet mand, den onde Haman der!“ Dronningen har givet den nu rædselsslagne amalekit en reel behandling ved at lade ham være til stede mens hun afslører ham. Hun har frygtløst anklaget ham for grov bagvaskelse og har afsløret ham som en forræderisk intrigemager der modarbejder perserkongens interesser. Opfyldt af vrede går kongen ud i paladsets park. Den skrækslagne Haman, der ved at han ikke kan vente nogen barmhjertighed fra Ahasverus, kaster sig ned over den divan Ester har ligget på. Han beder for sit liv. Men Ester lader sig ikke formilde, for det ville mishage Jehova, der har befalet at amalekitterne fuldstændig skal udryddes. — Est. 7:5-8.
13. Hvad befaler kong Ahasverus at der skal ske med Haman?
13 Da Ahasverus kommer tilbage fra parken og ser at den desperate Haman har kastet sig over Esters divan, råber han: „Vil han oven i købet øve vold imod dronningen her i huset i min nærværelse!“ Kongen dømmer øjeblikkelig den onde agagit til døden. Snart hænger Hamans livløse legeme i den galge han havde rejst for jøden Mordokaj. Først da lægger kongens vrede sig. — Est. 7:8-10.
14. Hvad svarer i dag til at Ester røbede at hun var jødinde og frygtløst afslørede Haman som en fjende af Guds folk?
14 Ser vi tilbage på det der er sket, lægger vi mærke til at den modige Ester ikke alene røbede at hun var jødinde, men også frygtløst afslørede Haman som en fjende af Guds folk. På samme måde har de der siden den første verdenskrig er blevet Jesu Kristi salvede disciple, sammen med tidligere salvede kristne, modigt givet sig til kende som åndelige jøder og derfor også som Jehovas vidner. (Es. 43:10-12) Og de har unægtelig også fjender. For eksempel har kristenhedens præsteskab, ligesom Haman, søgt at tilintetgøre Jehovas folk. Men sande kristne har modigt afsløret disse hadefulde fjender hvis rænkefulde planer lige så lidt vil lykkes som den samvittighedsløse amalekit Hamans planer gjorde. Det er fordi Jehovas tjenere, der frygtløst taler Guds ord, har Jehovas støtte når de kommer ud for sammensværgelser og forfølgelser. — Es. 54:17; Apg. 4:29-31.
En forandring fra sorg til glæde
15. Hvad sker der med Hamans hus, og hvilken stilling udnævnes Mordokaj til?
15 Ahasverus giver den henrettede Hamans hus til Ester, der har fortalt kongen om sit slægtskab med Mordokaj. Kongen tager også sin seglring, der er blevet frataget Haman, og giver den til den loyale Mordokaj, hvorved denne udnævnes til førsteminister i agagittens sted. I overensstemmelse med den myndighed kongen har overdraget Ester, sætter hun Mordokaj over Hamans hus. — Est. 8:1, 2.
16. Hvad beder Ester om, og hvad bemyndiger Ahasverus hende og Mordokaj til?
16 Ester bringer endnu en gang sit liv i fare for sit folks skyld, idet hun atter henvender sig til kongen og grædende kaster sig ned for hans fødder. Ahasverus rækker det gyldne scepter ud imod hende, og Ester rejser sig op og siger: ’Hvis kongen synes, og hvis jeg har fundet nåde for hans ansigt, så lad der blive udfærdiget en skrivelse der gør Hamans plan til intet. Hvor kan jeg udholde at se den ulykke, som rammer mit folk, og at se min slægts undergang!’ Da medernes og persernes love er uforanderlige, bemyndiger Ahasverus Ester og Mordokaj til i hans navn at udfærdige en officiel skrivelse der viser hvilke modforholdsregler jøderne kan tage. — Est. 1:19; 8:3-8.
17, 18. (a) Hvad gør Mordokaj til gavn for jøderne i hele perserriget, og hvad får de ret til i forbindelse med den 13. adar? (b) Hvordan reagerer jøderne på dette dekret?
17 Nu skrider den nyudnævnte førsteminister til handling. Den 23. dag i sivan måned (maj-juni) tilkaldes kongens sekretærer, og Mordokaj dikterer et nyt dekret. Inden længe vil det være nået ud til jøderne, de andre folk og regeringsmyndighederne — satraperne (eller vicekongerne), statholderne og fyrsterne — i perserrigets 127 landsdele. Mordokaj bekræfter skrivelsernes ægthed ved at forsegle dem med kongens seglring. Og hvad indeholder den nye lov? Kong Ahasverus har givet jøderne ret til at slutte sig sammen og kæmpe for deres liv, og til at dræbe dem der angriber dem. Ja, de vil kunne forsvare sig den 13. adar (februar-marts), den dag der var fastsat for deres udslettelse! Så hurtigt de kan skynder ilbudene sig af sted på deres heste, hold efter hold, for at bringe dekretet ud til alle dele af det vidtstrakte rige. — Est. 8:9-14.
18 Mordokaj forlader kongen iført en kongelig klædning af violet purpur og hvidt linned. Han bærer en kappe af fint linned og rødt purpur, og på hovedet har han et stort gulddiadem. Han har i sandhed grund til at være lykkelig over at der nu er udstedt et moddekret. Ja, glæden breder sig i Susan, og til sidst er der fryd og glæde med gæstebud og fest blandt jøderne i hele riget. Dertil kommer at folket gribes af frygt for jøderne, og mange bliver proselytter. — Est. 8:15-17.
19. Hvordan kan det være en opmuntring for kristne i dag at tænke på det der skete dengang?
19 Det der skete dengang tjener som en opmuntring for kristne i vor tid. Ligesom Haman lagde råd op om at udslette de kødelige jøder, sådan har kristenhedens religiøse ledere søgt at udslette vor tids åndelige jøder, Kristi åndelige brødre. Jesus, der udøver sin herskermagt over jorden ligesom Ahasverus gjorde over perserriget, har tilladt sådanne forsøg, men har også gjort det muligt for sine salvede disciple at kæmpe for deres liv som Jehovas kristne vidner. Desuden har tusinder af oprigtige mennesker, ligesom de persiske proselytter på Esters tid, valgt at stille sig på disse åndelige jøders side ved at tage imod den sande tilbedelse. — Zak. 8:23; Gal. 6:16.
Jehova støtter sit folk
20. Hvordan går det jøderne og deres fjender den 13. og 14. adar?
20 Månederne er nu gået, og det er den 13. adar. Jøderne, der har sluttet sig sammen i deres byer, lægger hånd på dem der vil dem ondt, og ingen kan holde stand imod Guds folk. De får endda hjælp af regeringsembedsmænd, idet sådanne mænd er blevet grebet af frygt for Mordokaj. Men det skyldes først og fremmest Jehovas støtte at jøderne kan slå dem ned der hader dem. Alene i borgen Susan dræber de 500 mand; også Hamans ti sønner bliver slået ihjel. I alt dræber jøderne 75.000 fjender rundt omkring i riget, men intetsteds lægger de hånd på byttet. Efter en anmodning fra Ester giver kong Ahasverus jøderne i hovedstaden Susan en ekstra dag at kæmpe i, og den dag dræber de endnu 300 mand, men uden at tage noget af byttet. Ligene af Hamans ti sønner bliver hængt op i galger. Da fjenderne er tilintetgjort gør de sejrende jøder i de fjerntliggende landsdele den 14. adar til en gæstebuds- og glædesdag, mens jøderne i Susan fester den 15. adar. — Est. 9:1-19.
21. Hvilken fest pålægger Mordokaj jøderne at fejre hvert år, og hvad er formålet med den?
21 Jehova har udfriet sit folk, og det bør ikke glemmes. Mordokaj sender derfor skrivelser ud til alle jøderne i riget for at pålægge dem den pligt hvert år at fejre den 14. og 15. adar som gæstebuds- og glædesdage hvor man sender hinanden gaver. Senere udsender dronning Ester endnu et brev for at stadfæste denne skrivelse. Denne udfrielsesfest kaldes purim, et navn der kommer af at Haman kastede pur eller lod for at finde den gunstigste dag til at føre sin onde plan ud i livet, en plan der til sidst blev til ulykke for ham selv. — Est. 9:20-32.
Jehova udfrier de retfærdige
22. Hvad fortsætter den højtstående Mordokaj med at gøre for Guds folk?
22 For Ester, Mordokaj og de andre jøder er krisen overstået. Jehova har ikke svigtet sit folk. Efterhånden som tiden går pålægger kong Ahasverus landet og havets øer tvangsarbejde. (For eksempel fuldførte han i løbet af sin regeringstid mange af de bygningsværker hans fader Darius I påbegyndte i Persepolis.) Mordokaj har den højeste stilling i regeringen næst efter kongen, og denne trofaste jøde der nyder stor anseelse og respekt blandt Guds indviede folk, fortsætter med at ’søge sit folks bedste og tale fred til hele deres afkom’. — Est. 10:1-3, NW.
23. Hvilke ædle egenskaber lagde Mordokaj og Ester for dagen?
23 Mordokaj var i sandhed en mand der lagde tro, mod og beslutsomhed for dagen, og som bevarede sin integritet og loyalitet over for Jehova og hans folk. Ester var en klog kvinde der forstod at tie når det var nødvendigt, men som talte frygtløst når det var påkrævet. Hun fulgte Mordokajs vejledning, selv når dette bragte hendes liv i fare. Denne smukke og ydmyge kvinde lagde i sandhed kærlighed, uselviskhed og loyalitet for dagen. Både hun og Mordokaj stolede helt og fuldt på Jehova og bad til ham om hans ledelse.
24. Hvad kan Jehovas folk i vor tid have tillid til, i betragtning af det der skete med Mordokaj, Ester og de andre jøder?
24 Hvilke enestående eksempler for Guds tjenere i dag! Til trods for modstand og forfølgelse tjener de skulder ved skulder, loyale mod Jehova og mod hinanden. Ja, de har tillid til at Jehova Gud vil støtte og udfri dem, ligesom han støttede og udfriede Ester, Mordokaj og deres folk. (Fil. 1:27-30) Ja, „den retfærdiges lidelser er mange, men [Jehova] frier ham af dem alle“. (Sl. 34:20) Så lad os forkynde vor Guds pris, og måtte vi altid stole på ham, for Jehova svigter ikke sit folk.
[Illustration på side 19]
Ester lader sig ikke formilde, og den onde Haman dømmes til døden