Hvordan kan du finde virkelig tryghed?
„Find udsøgt glæde i Jehova, og han vil give dig hvad dit hjerte begærer.“ — Sl. 37:4, NW.
1. Hvor vil man kunne finde virkelig tryghed på alle livets områder?
I GUDS nye orden vil der råde tryghed overalt. Over hele jorden vil profetien i Mika 4:4 få en større opfyldelse, idet fredselskende mennesker vil sidde „hver under sin vinstok og sit figentræ, og ingen skræmmer dem“. Ja, „de sagtmodige skal tage jorden i eje, og de skal i sandhed finde udsøgt glæde i et overmål af fred“. (Sl. 37:11, NW) Selv om der i dag findes et vist mål af tryghed, især i åndelig henseende, blandt dem der tilbeder Jehova, vil fuldstændig tryghed på alle livets områder dog først blive en realitet i den nye orden som Gud skaber. Hvor vidunderligt bliver det ikke når Jehova, ved hjælp af sit himmelske rige, tilvejebringer en sådan overflod af materielle goder og en sådan varig tryghed at det hver dag vil være en „udsøgt glæde“ at leve!
2, 3. Nævn nogle af de goder som Rigets styre vil udvirke. (Es. 32:1, 2)
2 Da vil der ikke længere være noget flygtningeproblem som skyldes at folk er flygtet fra områder der beherskes af grusomme diktaturregimer. Der vil heller ikke være nogen angst for at unge eller ældre skal blive lemlæstet i frygtelige krige, for „folk skal ej løfte sværd mod folk, ej øve sig i våbenfærd mer“. (Mika 4:3) Der vil råde fred, for hele menneskeheden vil blive velsignet af den store Befrier, om hvem der står skrevet: „De arme blandt folket skaffer han ret, han bringer de fattige frelse, og han slår voldsmanden ned. . . . I hans dage blomstrer retfærd, og dyb fred råder, til månen forgår. . . . Han [skal] herske . . . til jordens ender.“ — Sl. 72:4-8.
3 Denne tryghed vil heller ikke blive forstyrret af fattigdom, sult eller savn. Guds ord lover: „Korn skal der være i overflod i landet, på bjergenes top.“ (Sl. 72:16) Ja, „markens træer skal give deres frugt og landet sin afgrøde“. (Ez. 34:27) Vi kan have tillid til at det vil blive sådan, for dengang Jesus Kristus, der var udpeget til konge i Guds rige, var her på jorden, viste han at han var i stand til at skaffe rigeligt med mad til folkeskarerne. — Mark. 8:19, 20.
Har du blikket rettet mod de sande værdier?
4, 5. (a) Hvad står på spil i dag? (Jævnfør Femte Mosebog 30:15, 16.) (b) Hvad er den eneste måde hvorpå man kan opnå evigt liv?
4 I betragtning af den fremtid der venter os i Guds nye orden, hvordan bør vort syn da være på de ting som verden i dag mener kan give tryghed, for eksempel et hjem, en bankkonto, et arbejde, eller materiel komfort? Jehova har skabt menneskene sådan at de kan glæde sig over materielle goder. Vil det da være forkert at have disse ting nu? Nej, man kan ikke sige at sådanne ting i sig selv er forkerte. Jehova har ganske rigtigt skabt os med mentale, følelsesmæssige og fysiske evner så vi kan glæde os over livets goder. Og han har lovet os de største materielle goder i sin nye orden. Men på nuværende tidspunkt i menneskehedens historie drejer det sig ikke om hvorvidt vi er blevet skabt for at kunne nyde materielle goder. I dag er det selve livet der står på spil.
5 Bibelens opfyldte profetier viser at vi befinder os langt, langt fremme i „de sidste dage“ for den nuværende onde tingenes ordning. (2 Tim. 3:1-5) Gud vil snart eksekvere sin dom over den, og det vil resultere i en trængselstid som verden aldrig før har set. (Dan. 12:1) Guds ord viser dog at der vil være „en stor skare, som ingen [er] i stand til at tælle, af alle nationer og stammer og folk og tungemål“, som „kommer ud af den store trængsel“. (Åb. 7:9, 14) At medlemmerne af denne skare overlever, skyldes ikke at de materielt er bedre stillet end andre, men at de ejer Guds godkendelse og beskyttelse. Jesus sagde: „Selv om et menneske har overflod, hidrører hans liv ikke fra det han ejer.“ (Luk. 12:15) Man kan kun opnå evigt liv i Guds nye orden ved at kende Jehova og have hans godkendelse. — Joh. 17:3.
6. Er der nogen sikkerhed at finde i den nuværende onde ordning? (Sl. 146:3)
6 Intet af det denne verden kan tilbyde i form af tryghed vil være noget værd når Gud udøser sin vrede over de nuværende jordiske systemer, for alle de politiske, religiøse, militære og økonomiske systemer som nu behersker menneskeheden, vil blive tilintetgjort. De vil ikke kunne yde nogen sikkerhed. (Åb. 6:16, 17) Det der i dag kan virke som et stærkt værn og en beskyttelse, vil synke i grus når det rammes af Guds ødelæggelse. I fortiden var der mange som så hen til stærke heste efter tryghed og redning i vanskelige tider. Men Guds ord siger: „Til frelse slår stridshesten ikke til, trods sin store styrke redder den ikke.“ (Sl. 33:17) I lighed hermed vil hverken tilsyneladende stærke menneskeskabte systemer eller materielle fordele eller noget som helst andet af det mennesker har udvirket, kunne yde nogen form for sikkerhed eller hjælp. „Hos [Jehova] er frelsen,“ og „[Jehovas] navn er et stærkt tårn, den retfærdige løber derhen og bjærges.“ — Sl. 3:9; Ordsp. 18:10.
7, 8. Hvordan vil passagererne på et synkende skib se på de materielle goder de kan nyde om bord?
7 Situationen i vor tid kan sammenlignes med den situation som passagererne om bord på et skib befinder sig i. Der er intet forkert ved de materielle goder man normalt nyder om bord: maden kan være velsmagende og nærende, kahytterne komfortable og betjeningen i øvrigt førsteklasses. Men hvad sker der hvis skibet støder ind i et eller andet og begynder at synke? Tænk på hvad der hændte det berømte skib „Titanic“ i 1912. „Ifølge eksperterne kunne skibet ikke synke,“ hedder det i et leksikon. Men hvor trygt og sikkert var der om bord på „Titanic“ med alle dets materielle goder, da det ramte et isbjerg og sank? Skibet gik ned, og cirka 1500 mennesker mistede livet.
8 Hvad ville du have gjort hvis du havde været om bord på „Titanic“ da det begyndte at synke? Selv om du ikke ville fordømme de materielle goder du hidtil havde nydt om bord på skibet, ville du afgjort betragte dem som værende fuldstændig uden betydning nu, ikke sandt? Det vigtigste i den nye situation ville være at redde livet. Hvis nogen satte alt ind på at få en bedre kahyt, bedre måltider eller andre materielle goder om bord på skibet, nu hvor det i løbet af nogle få timer ville forsvinde i bølgerne, ville du anse vedkommende for at være meget tåbelig, ja ikke rigtig klog!
9, 10. Hvilken indstilling bør vi have til materielle værdier, i betragtning af at vi er langt fremme på tidens strøm? (Fil. 3:7, 8)
9 Den nuværende tingenes ordning vil snart gå ned i tilintetgørelsen. Der er derfor ingen virkelig tryghed at finde i den; intet af den vil overleve. Guds himmelske rige vil „knuse og tilintetgøre alle hine riger“ som findes i dag, og det er kun Guds himmelske regering der vil „stå i al evighed“. (Dan. 2:44) Eftersom Jesus har forudsagt at der i forbindelse med den kommende dom fra Gud vil være „så stor en trængsel som der ikke har været fra verdens begyndelse til nu, og som heller ikke vil indtræffe igen“, er det indlysende at tabet af menneskeliv og af materielle ejendele vil blive stort. — Matt. 24:21.
10 Her i 1977 befinder vi os i det treogtresindstyvende år af „endens tid“, regnet fra efteråret i det afgørende år 1914. Bibelprofetiernes opfyldelse i vor tid viser med al tydelighed at den nuværende onde ordning snart vil få dødsstødet. Hvordan vil vor indstilling da være? Det afhænger af hvad vi gør til vort mål. Hvis vi gør det evige liv i Guds nye orden til vort mål, vil vi også gøre alt hvad der står i vor magt for at søge Jehova, lære hans vilje at kende og at følge den så godt vore omstændigheder tillader det. Det vil ikke være de materielle ting i verden der betyder mest for os. Nej, „når vi har føde og klæder skal vi være tilfredse med disse ting“. — 1 Tim. 6:8.
11. (a) Er det kun de rige der kan have en materialistisk indstilling? (b) Hvorfor er det kortsynet først og fremmest at stræbe efter materielle værdier nu?
11 Da Jesus udtalte denne advarsel: „Hold op med at samle jer værdier her på jorden,“ forstod han til fulde hvor flygtigt og usikkert det er at samle sig rigdomme i den nuværende tingenes ordning. (Matt. 6:19) Dette råd gjaldt ikke blot de rige. De der er fattige kan være lige så opsat på at samle sig materielle rigdomme. Det folk gør til deres mål i livet, uanset deres økonomiske stilling, viser hvad der bor i deres hjerte. „For dér hvor dine værdier er, dér vil dit hjerte også være,“ sagde Jesus. (Matt. 6:21) Den der uden hensyn til konsekvenserne konstant stræber efter at samle sig flere og flere materielle goder, som for eksempel et større og bedre hjem, flere penge i banken eller et bedre arbejde, afslører at han i høj grad begærer det der er i verden. Hans gerninger viser at hans sind først og fremmest er optaget af de goder den nuværende ordning kan skænke ham. Men hvor er det kortsynet, „for alt det der er i verden — kødets begær og øjnenes begær og praleriet med de midler man har at leve af — er ikke af Faderen, men er af verden. Og verden er ved at forsvinde, og det er dens begær også, men den der gør Guds vilje forbliver for evigt“. — 1 Joh. 2:16, 17.
Hvad vi kan lære af fortiden
12. Hvad var der i vejen med folks indstilling på Noas tid?
12 Vi kan forestille os hvordan de gudløse i tiden før Vandfloden har hånet og spottet Noa og hans familie fordi de brugte så meget af deres tid til at gøre Jehovas vilje. De måtte naturligvis arbejde for at få deres daglige behov dækket og for at have et sted at bo, men de byggede ikke deres liv op omkring disse ting. Det gjorde den øvrige verden derimod, idet folk „spiste og drak, mænd giftede sig og kvinder bortgiftedes, indtil den dag Noa gik ind i arken“. (Matt. 24:38) Men er der noget forkert ved at spise eller drikke eller gifte sig, hvis ellers man ikke går til yderligheder? Nej, for derved dækker man blot nogle behov som Jehova selv nedlagde i os da han skabte manden og kvinden. Det der var forkert på Noas tid var at folk, i en domstid hvor livet stod på spil, dåragtigt lod hele livet dreje sig om disse ting og ikke ænsede hvad der var Guds vilje.
13. Kunne folks materielle ejendele beskytte dem dengang? Kunne Noas ejendele beskytte ham?
13 Jesus sagde om dem: „De gav ikke agt før vandfloden kom og rev dem alle bort.“ (Matt. 24:39) De har måske syntes at Noa var „en underlig én“, fordi han gav afkald på materielle goder for at koncentrere sig om bygningen af arken og om forkyndelsen. Men hvilken gavn havde folk af at stræbe efter materielle goder og blot nyde livet? I hvert fald ingen varig gavn. De mistede ikke alene deres ejendele men også livet da den daværende verden blev ødelagt af vand. (2 Pet. 2:5) Det er også værd at spørge: Hvilken gavn havde Noa, hans sønner og deres hustruer af deres hjem og ejendele? Deres ejendele ydede heller ikke nogen beskyttelse. Det var kun i arken man var i sikkerhed. Og da tiden var inde til at de måtte forlade deres hjem, tøvede de ikke. De havde ikke sat deres lid til disse ejendele, og derfor var det ikke vanskeligt for dem at lade dem bag sig. — 1 Mos. 6:22.
14. Hvilke tab led alle i Sodoma og Gomorra, men hvilken forskel var der på dem og Lot og hans døtre? (Luk. 9:62)
14 Flere hundrede år senere ødelagde Jehova Sodoma og Gomorra på grund af deres store ondskab. Hvor meget blev der tilbage af folks hjem og ejendele i disse byer? Intet! Da Lot og hans familie forlod Sodoma, kunne de kun tage meget lidt med sig. Deres hjem, møbler og de fleste af deres øvrige ejendele blev ødelagt. Men Lot og hans to døtre forstod at livet var langt mere værd. De forstod hvad sagen drejede sig om, og de blev reddet på grund af deres tro og deres lydighed mod Jehovas vejledning. Men det blev byens indbyggere og deres ejendele ikke. Som Jesus sagde om Lots dage: „De spiste, de drak, de købte, de solgte, de plantede, de byggede. Men den dag da Lot gik ud af Sodoma regnede ild og svovl ned fra himmelen og gjorde det af med dem alle.“ Hvem indbefattede det? Sørgeligt nok også Lots hustru. Under flugten var hun ulydig og vendte sig om mod det hun havde ladt bag sig, og hun mistede livet. — 1 Mos. 19:26; Luk. 17:28, 29.
15. Hvorfor sammenlignede Jesus vor tid med Noas og Lots dage?
15 Jesus sagde at som det var i Noas dage og i Lots dage, sådan ville det også være i den kommende „store trængsel“. Langt de fleste af jordens indbyggere ville være ligeglade med Gud og hans vilje. Derfor ville de miste livet, og hvor mange af sine materielle ejendele kan man glæde sig over når man er død? Ingen. Men sådan vil det ikke gå dem der ønsker at bevare livet og som sætter deres lid til Gud. De vil ikke lade sig opsluge af bekymring for de materielle værdier, nej de er parate til at forlade alt hvad de ejer „på den dag da Menneskesønnen åbenbares“. For Jesus sagde: „På den dag skal den der er på taget men har sine ting i huset, ikke gå ned for at hente dem, og ligeledes skal den der er ude på marken ikke vende tilbage til det der er bagved. Husk på Lots hustru.“ — Luk. 17:30-32.
16. Mistede de kristne noget da Jerusalem blev ødelagt i år 70?
16 Hvor omfattende vil ødelæggelsen af materielle værdier blive i den kommende „store trængsel“? Det kan kun tiden vise. Men de ovennævnte eksempler fra bibelhistorien viser at der var tale om et vældigt materielt tab, som også indbefattede store materielle tab for Guds folk. Dette var ligeledes tilfældet i år 70 da de romerske hære ødelagde Jerusalem. De kristne havde måttet forlade deres hjem på et tidligere tidspunkt og havde muligvis kun taget nogle få ting som de let kunne transportere, med sig. (Luk. 21:20, 21) Hvad skete der med dem der ikke ville forlade byen? De mistede ikke alene deres hjem og ejendele, men sandsynligvis også livet. De kristne der var flygtet fra byen mistede ganske vist også deres hjem og de fleste af deres ejendele, men de undslap med livet og friheden i behold. I den kommende trængsel kan der også blive tale om store materielle tab. Hvordan vil du betragte sådanne personlige tab?
17. Hvorfor er det en alvorlig fejl at sætte sin lid til de forkerte værdier for at opnå tryghed? (Zef. 1:18)
17 Du må altså gøre dig klart hvad det er du sætter din lid til. Til „guld“ eller til Gud? Hvad er dit sind og dit hjerte optaget af — af det der hører denne ordning til, eller af Guds nye orden? Viser du i dine handlinger og din livsførelse hvad du sætter din lid til? Hvilken alvorlig fejltagelse ville det ikke være om man på dette sene tidspunkt satte sin lid til noget forkert! Som der siges i Job 31:24-28: „Har jeg slået min lid til guld, kaldt det rene guld min fortrøstning, var det min glæde, at rigdommen voksed, og at min hånd fik sanket så meget, . . . også det var brøde, der drages for retten, thi da fornægted jeg Gud hist oppe.“
18. Hvilken storslået fremtid venter der dem som holder blikket rettet mod de sande værdier?
18 I betragtning af de jordiske systemers snarlige sammenbrud og de materielle tab dette kan medføre, vil det i sandhed være kortsynet ikke at indstille sig på det der skal ske. Hvis vi elsker livet og gerne vil bevare det, bør vi ikke blive for stærkt knyttet til materielle værdier. „Ej hjælper rigdom på vredens dag, men retfærd redder fra døden.“ „Hvo der stoler på sin rigdom, falder, retfærdige grønnes som løv.“ (Ordsp. 11:4, 28) De „retfærdige“ vil komme ind i Guds nye orden og dér kunne være med i det spændende arbejde at gøre hele jorden til et paradis, et vidunderligt hjem, hvor de for evigt vil kunne glæde sig over livet. Fordi de har haft blikket rettet mod de sande værdier, „skal de bo [trygt], uden at nogen skræmmer dem“. — Ez. 34:28.
[Illustration på side 319]
Ville du være optaget af at skaffe dig flere materielle bekvemmeligheder hvis det skib du befandt dig på var ved at synke?